Holdet 1a fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Amalie N. Frydensbjerg Löwe
Hold 2025 fy/a (1a fy, 1a fyx)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 0: Hvad er fysik? Introduktion og densitet
Titel 2 1: Den nære astronomi
Titel 3 2: Energi
Titel 4 3: Bølger, lyd og lys
Titel 5 4: Atomer og lys
Titel 6 5: Kosmologi
Titel 7 6: Repetition og eksamensoptakt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 0: Hvad er fysik? Introduktion og densitet

Et kort introducerende forløb, der fungerer som en blød indflyvning i fysikfaget. Eleverne stifter bekendtskab med fagets historie, metoder og terminologi. Desuden beskæftiger eleverne sig med densitet.

Eleverne har fået kendskab til:
Den naturvidenskabelige metode
Teoretisk og anvendt videnskab
Naturlov
Hypotese
Empiri og data
Observation
Eksperiment
Fysisk størrelse, herunder enheder (SI-systemet) og præfikser
Måleusikkerhed, præcision og nøjagtighed
Variabel og variablekontrol
Stofkonstant
Naturkonstant
Densitet
Model og modellering

Eleverne har i dette forløb vekslende læst og præsenteret, regnet og reflekteret, og så har de arbejdet undersøgende med efterfølgende databehandling.

Eksperimentelt arbejde:
Miniforsøg: Bestemmelse af vands densitet vha. regression (databehandling)
Miniforsøg: Bilernes hastighed på Carlsbergvej (journal)
Eksperimentel intuition: Hvor lang tid er 2 min.? (procentvis afvigelse)

Materialer:
Michelsen, Kasper Grosman (2017): En verden af fysik C. Gyldendal. Kap. 1. s. 5-30.
Andersen, Michael Cramer m.fl. (2016): Basisfysik C. Haase Forlag. S. 33, 35 om densitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1: Den nære astronomi

Eleverne har fået kendskab til:
- Verdensbilleder gennem tiden: variationer af det geo- og heliocentriske
- Aristoteles, Ptolemæus, Kopernikus, Brahe, Kepler og Galilei
- Keplers tre love
- Astronomisk enhed
- Forskellige himmellegemer
- Retrograd bevægelse, herunder epicykel
- Solsystemets opbygning (og dannelse)
- Jordens rotation: dag og nat
- Årstider
- sol og måne, herunder formørkelser, bane, ekliptika og faser

Eleverne har i dette forløb vekslende læst og præsenteret, regnet og reflekteret, og så har de arbejdet undersøgende med efterfølgende databehandling.

Eksperimentelt arbejde
Keplers love i praksis (eksperiment 4.2 i bogen Basisfysik C). Modellering.
Den nære astronomi i Stellarium (eksperiment 5.2 i Basisfysik C)
Venus’ faser

Materialer
Michelsen, Kasper Grosman (2017): En verden af fysik C. Gyldendal. Kap. 5. s. 175-214.
Podcast: Naturvidenskaben fortalt forfra, afsnit 5: "En absurd kort historie om, hvordan vi opdagede, at mennesket ikke er verdens navle.” 16 min.
Podcast: ”Hva’så?! forklarer alt: Vores solsystem bliver dannet.” 29 min.
Gurli Gris S10:E50: "Ringer til Kimmy" 5 min.
Simulering:  https://astro.unl.edu/classaction/animations/coordsmotion/eclipticsimulator.html
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forløbsprøve: nær astronomi 18-12-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2: Energi

Eleverne har fået kendskab til:
- Energibevarelse, herunder termodynamikkens 1. hovedsætning
- Energikvalitet, herunder termodynamikkens 2. hovedsætning (to versioner)
- Energikæder og -omsætning
- System
- Potentiel energi
- Kinetisk energi
- Mekanisk energi
- Elektrisk energi, herunder effekt
- Termisk energi
- Kemisk energi, herunder brændværdi
- Strålingsenergi
- Kerneenergi
- Særligt omdannelse mellem elektrisk og termisk samt potentiel og kinetisk
- Specifik varmekapacitet
- Nyttevirkning
- Temperatur
- Latent energi, specifik smeltevarme og specifik fordampningsvarme
- Bæredygtig udvikling: energiforsyning. Dvs. traditionelle kraftværker, kraftvarmeværker, alternative og vedvarende energikilder, hertil ITER-projektet (DR-udsendelse)

Eleverne har i dette forløb vekslende læst og præsenteret, regnet og reflekteret, og så har de arbejdet undersøgende med efterfølgende databehandling.

Eksperimentelt arbejde
Nyttevirkning af en elkedel (rapport)
Effekt af hånd i vand
Effekt af hånd (smelte is)
Energiomsætning i en hoppebold

Materialer
Michelsen, Kasper Grosman (2017): En verden af fysik C. Gyldendal. Kap. 2. s. 31-84.
Brydensholt, Morten m.fl. (2020): Orbit C. Systime. S.45-53
Andersen, Michael Cramer m.fl. (2016): Basisfysik C. Haase Forlag. S. 87-89, 68 om strålings- og kerneenergi samt energiomdannelsestabel.
Den grønne optur S2E1 fra DR: ”Kan vi bygge solen på jorden?” (https://www.dr.dk/drtv/se/den-groenne-optur_-kan-vi-bygge-solen-paa-jorden_323949)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal om Venus' faser 05-01-2026
Rapport om nyttevirkning og effekt 18-02-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3: Bølger, lyd og lys

Eleverne har fået kendskab til:
- Tværbølger
- Længdebølger, herunder fortætning og fortynding
- Periode
- Bølgelængde
- Amplitude
- Bølgeligningen
- Frekvens
- Udbredelsesfart
- Lydens hastighed
- Harmonisk svingning og bølgepuls

Bølgeegenskaber.
- Interferens
- Refleksion
- Brydning (refraktion) og totalrefleksion
- Diffraktion
- Stående bølger

Lydbølger.
- Lydintensitet
- Lydstyrke
- Referenceintensitet og høregrænse
- Det hørbare område for et "gennemsnitligt menneske"
- Toner
- Strengeinstrumenters fysik og partialtoner

Lysbølger.
- Elektromagnetiske bølger
- Det elektromagnetiske spektrum og strålingstyper
- Monokromatisk lys
- Termiske lysskilder
- Optisk gitter og gitterligningen



Eleverne har i dette forløb vekslende læst og præsenteret, regnet og reflekteret, og så har de arbejdet undersøgende med efterfølgende databehandling.

Eksperimentelt arbejde
Forsøg: Kan vi bestemme lydens hastighed i luft?
Simulering: PhET: Bølge intro.
Simulering: PhET: Stående bølger.
Simulering: PhET: Bølgeinterferens. Undersøgelse af diffraktion.
Forsøg: Er det muligt at bestemme laserlysets bølgelængde?
Demonstrationsforsøg: Slinkyfjeder til demonstration af tvær- og længdebølger.
Demonstrationsforsøg: Spektrallampers linjespektre observeret med håndspektrometre
Demonstrationsforsøg: Snorbølger.



Materialer
Michelsen, Kasper Grosman (2017): En verden af fysik C. Gyldendal. Kap. 3. s. 85-97, 99-125, 131-134.

Standing Waves Part I: Demonstration: https://youtu.be/-gr7KmTOrx0?si=wazZMPABwAfN9gw-
Standing Waves Part II: Explanation: https://youtu.be/QcoQvzNQp6Q?si=WqrYSxc-yOI951hi
How Standing Waves are Produced: https://youtu.be/_TXl4CctTfs?si=IzhrVkmwYP6-6ti-
Standing Waves - IB Physics: https://youtu.be/-HW8JcL8wms?si=EEuS_bo0K9xLqsqa
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Poster om lydens hastighed 13-03-2026
Rapport om laserlysets bølgelængde 12-04-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer