Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Frederiksborg Gymnasium og hf
|
|
Fag og niveau
|
Fysik C
|
|
Lærer(e)
|
Amalie N. Frydensbjerg Löwe
|
|
Hold
|
2025 fy/d (1d fy, 1d fyx)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
0: Hvad er fysik? Introduktion og densitet
Et kort introducerende forløb, der fungerer som en blød indflyvning i fysikfaget. Eleverne stifter bekendtskab med fagets historie, metoder og terminologi. Desuden beskæftiger eleverne sig med densitet.
Eleverne har fået kendskab til:
Den naturvidenskabelige metode
Teoretisk og anvendt videnskab
Naturlov
Hypotese
Empiri og data
Observation
Eksperiment
Fysisk størrelse, herunder enheder (SI-systemet) og præfikser
Måleusikkerhed, præcision og nøjagtighed
Variabel og variablekontrol
Stofkonstant
Naturkonstant
Densitet
Model og modellering
Eleverne har i dette forløb vekslende læst og præsenteret, regnet og reflekteret, og så har de arbejdet undersøgende med efterfølgende databehandling.
Eksperimentelt arbejde:
Miniforsøg: Bestemmelse af vands densitet vha. regression (databehandling)
Miniforsøg: Bilernes hastighed på Carlsbergvej (journal)
Eksperimentel intuition: Hvor lang tid er 2 min.? (procentvis afvigelse)
Materialer:
Michelsen, Kasper Grosman (2017): En verden af fysik C. Gyldendal. Kap. 1. s. 5-30.
Andersen, Michael Cramer m.fl. (2016): Basisfysik C. Haase Forlag. S. 33, 35 om densitet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
1: Den nære astronomi
Eleverne har fået kendskab til:
- Verdensbilleder gennem tiden: variationer af det geo- og heliocentriske
- Aristoteles, Ptolemæus, Kopernikus, Brahe, Kepler og Galilei
- Keplers tre love
- Astronomisk enhed
- Forskellige himmellegemer
- Retrograd bevægelse, herunder epicykel
- Solsystemets opbygning (og dannelse)
- Jordens rotation: dag og nat
- Årstider
- sol og måne, herunder formørkelser, bane, ekliptika og faser
Eleverne har i dette forløb vekslende læst og præsenteret, regnet og reflekteret, og så har de arbejdet undersøgende med efterfølgende databehandling.
Eksperimentelt arbejde
Keplers love i praksis (eksperiment 4.2 i bogen Basisfysik C). Modellering.
Den nære astronomi i Stellarium (eksperiment 5.2 i Basisfysik C)
Venus’ faser
Materialer
Michelsen, Kasper Grosman (2017): En verden af fysik C. Gyldendal. Kap. 5. s. 175-214.
Podcast: Naturvidenskaben fortalt forfra, afsnit 5: "En absurd kort historie om, hvordan vi opdagede, at mennesket ikke er verdens navle.” 16 min.
Podcast: ”Hva’så?! forklarer alt: Vores solsystem bliver dannet.” 29 min.
Gurli Gris S10:E50: "Ringer til Kimmy" 5 min.
Simulering: https://astro.unl.edu/classaction/animations/coordsmotion/eclipticsimulator.html
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Forløbsprøve: nær astronomi
|
10-12-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
2: Energi
Eleverne har fået kendskab til:
- Energibevarelse, herunder termodynamikkens 1. hovedsætning
- Energikvalitet, herunder termodynamikkens 2. hovedsætning (to versioner)
- Energikæder og -omsætning
- System
- Potentiel energi
- Kinetisk energi
- Mekanisk energi
- Elektrisk energi, herunder effekt
- Termisk energi
- Kemisk energi, herunder brændværdi
- Strålingsenergi
- Kerneenergi
- Særligt omdannelse mellem elektrisk og termisk samt potentiel og kinetisk
- Specifik varmekapacitet
- Nyttevirkning
- Temperatur
- Latent energi, specifik smeltevarme og specifik fordampningsvarme
- Bæredygtig udvikling: energiforsyning. Dvs. traditionelle kraftværker, kraftvarmeværker, alternative og vedvarende energikilder, hertil ITER-projektet (DR-udsendelse)
Eleverne har i dette forløb vekslende læst og præsenteret, regnet og reflekteret, og så har de arbejdet undersøgende med efterfølgende databehandling.
Eksperimentelt arbejde
Nyttevirkning af en elkedel (rapport)
Effekt af hånd i vand
Effekt af hånd (smelte is)
Energiomsætning i en hoppebold
Materialer
Michelsen, Kasper Grosman (2017): En verden af fysik C. Gyldendal. Kap. 2. s. 31-84.
Brydensholt, Morten m.fl. (2020): Orbit C. Systime. S.45-53
Andersen, Michael Cramer m.fl. (2016): Basisfysik C. Haase Forlag. S. 87-89, 68 om strålings- og kerneenergi samt energiomdannelsestabel.
Den grønne optur S2E1 fra DR: ”Kan vi bygge solen på jorden?” (https://www.dr.dk/drtv/se/den-groenne-optur_-kan-vi-bygge-solen-paa-jorden_323949)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Dagens meme
-
Tabel 2.1 Energiformer (fra En verden af fysik C, s. 33)
-
Modulplan
-
Læs hjemme øvelsesvejledningen. Bemærk, at vi laver i alt tre forsøg i modulet :-) Forsøgsvejledning nyttevirkning og effekt.docx
-
Mekanisk energi af Orbit C.pdf
-
Måling af energiomsætning i en hoppebold.jpg
-
Læs hjemme i En verden af fysik C s. 36-38 OG 40-43. Du skal kunne definere termodynamikkens to hovedsætninger. Bemærk, at der er versioner af 2. hovedsætning :-)
-
Læs hjemme om: Mekanisk energi af Orbit C.pdf (obs: I skal ikke lave opgaverne undervejs, men husk at læse eksemplerne)
-
Du skal (forsøge at) løse opgave 214 og opgave 215 i pdf'en Mekanisk energi af Orbit C.pdf Vi begynder modulet med at gennemgå opgaverne på tavlen. Jeg viser jer, hvordan jeg ville løse dem :-)
-
Læs om kemisk energi i jeres bog, En verden af fysik C, s. 44-46.
-
Dagens memes
-
Arbejdsspørgsmål til Den Grønne Optur: “Kan vi bygge solen på Jorden?”
-
DRTV - Den grønne optur: Kan vi bygge solen på jorden?
-
Læs s. 1-3 i pdf'en og skriv begreber/ord ned, du ikke forstår :-) Energiomdannelse, strålings- og kerneenergi af Basisfysik C.pdf
-
IMG_0200.jpeg
-
Vi arbejder med energiforsyning
-
Husk jeres bog :-) + evt. en almindelig (dvs. fysisk) lommeregner
-
Det kan være til hjælp at orientere sig i energikapitlet i bogen. I kap. 2.1 er det konceptuelle om energi beskrevet, ligesom I kan finde karakteristika om de forskellige energiformer i tabel 2.1. Hav desuden styr på formlerne/ligningerne for de enke
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Rapport om nyttevirkning og effekt
|
13-01-2026
|
|
Forbedret rapport om energi
|
03-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
3: Bølger, lyd og lys
Eleverne har fået kendskab til:
- Tværbølger
- Længdebølger, herunder fortætning og fortynding
- Periode
- Bølgelængde
- Amplitude
- Bølgeligningen
- Frekvens
- Udbredelsesfart
- Lydens hastighed
- Harmonisk svingning og bølgepuls
Bølgeegenskaber.
- Interferens
- Refleksion
- Brydning (refraktion) og totalrefleksion
- Diffraktion
- Stående bølger
Lydbølger.
- Lydintensitet
- Lydstyrke
- Referenceintensitet og høregrænse
- Det hørbare område for et "gennemsnitligt menneske"
- Toner
- Strengeinstrumenters fysik og partialtoner
Lysbølger.
- Elektromagnetiske bølger
- Det elektromagnetiske spektrum og strålingstyper
- Monokromatisk lys
- Termiske lysskilder
- Optisk gitter og gitterligningen
Eleverne har i dette forløb vekslende læst og præsenteret, regnet og reflekteret, og så har de arbejdet undersøgende med efterfølgende databehandling.
Eksperimentelt arbejde
Forsøg: Kan vi bestemme lydens hastighed i luft?
Simulering: PhET: Bølge intro.
Simulering: PhET: Stående bølger.
Simulering: PhET: Bølgeinterferens. Undersøgelse af diffraktion.
Forsøg: Er det muligt at bestemme laserlysets bølgelængde?
Demonstrationsforsøg: Slinkyfjeder til demonstration af tvær- og længdebølger.
Demonstrationsforsøg: Spektrallampers linjespektre observeret med håndspektrometre
Demonstrationsforsøg: Snorbølger.
Materialer
Michelsen, Kasper Grosman (2017): En verden af fysik C. Gyldendal. Kap. 3. s. 85-97, 99-125, 131-134.
Standing Waves Part I: Demonstration: https://youtu.be/-gr7KmTOrx0?si=wazZMPABwAfN9gw-
Standing Waves Part II: Explanation: https://youtu.be/QcoQvzNQp6Q?si=WqrYSxc-yOI951hi
How Standing Waves are Produced: https://youtu.be/_TXl4CctTfs?si=IzhrVkmwYP6-6ti-
Standing Waves - IB Physics: https://youtu.be/-HW8JcL8wms?si=EEuS_bo0K9xLqsqa
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Poster om lydens hastighed
|
06-03-2026
|
|
Rapport om laserlysets bølgelængde
|
12-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
4: Atomer og lys
Eleverne har fået kendskab til:
- Historisk udvikling af atommodellen: Dalton, Thomson, Rutherford, Bohr og Schrödinger
- Daltons kuglemodel, Thomsons rosinkagemodel, Rutherfords planetmodel, Bohr skalmodel og Schrödinger orbitalmodel
- Bohrs model for hydrogenatomet: Bohrs postulater for skalmodellen
- Lys som partikler: Fotonen
- Partikel-bølge dualitet
- Interferensmønster
- Atomets vekselvirkning med lys: Absorption og emission
- Kvantisering af energiniveauerne i at atom
- Termisk excitation, stødexcitation og excitation ved absorption af foton
- Energiniveaudiagrammer og elektronovergange
- Atomare emissionsspektre
- Atomare absorptionsspektre
- Frauenhoferlinjer i Solens spektrum
- Fluorescens og fosforescens
- Henfald i form af termisk energi (fluoroscens)
- Henfald fra metastabile tilstande og levetider (fosforescens)
- Moderne lyskilders spektre
- Termiske lyskilder
- Farvetemperatur
- Lyskilders farvegengivelse Ra-værdi (0-100)
Eleverne har i dette forløb vekslende læst og præsenteret, regnet og reflekteret, og så har de arbejdet undersøgende med simulering af atomers opbygning. Endvidere fremlagt emnet atomfysik i grupper og udarbejdet en powerpoint for hver gruppe fordelt på emnerne:
1) Atomets opbygning og det periodiske system
2) Atommodellens udvikling
3) Atomer og lys: Partikel - bølge - dualitet (fotonen)
4) Atomare emissionsspektre
5) Atomare absorptionsspektre
Eksperimentelt arbejde
Simulering: PhET: Byg et atom
Materialer
Michelsen, Kasper Grosman (2017): En verden af fysik C. Gyldendal. Kap. 4. s. 143-157, 159-163, 165-170.
PhET: Sortlegeme-spektrum.
https://phet.colorado.edu/sims/html/blackbody-spectrum/latest/blackbody-spectrum_all.html?locale=da
Wave-Particle Duality Explained with Double Slit Experiments | CHRISTMAS LECTURES1999 | Neil Johnson.
https://youtu.be/O81Cilon10M?si=gASv1gCdz0UFaCbz
Dr Quantum Double Slit Experiment.
https://youtu.be/NvzSLByrw4Q?si=J1cd8ehnQAYbV4sm
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
5: Kosmologi
Eleverne har fået kendskab til:
- Galakser og Mælkevejen
- Lysår
- Det kosmologiske grundprincip
- Stjernen Proxima Centauri
- Andromedagalaksen
- Hubbles lov
- Hubblekonstanten, H0
- Vigefart
- Hubbletid, T0
- Big Bang teorien, de fire søjler der understøtter teorien
- Universets udviklingshistorie
- Mørkt stof
- Mørk energi
- E=m*c^2 (Einstein: Veksle energi til masse)
- Doppler-effekt (uden formler)
- Kosmologisk rødforskydning
- Den kosmiske mikrobølgebaggrundstråling
- Wiens forskydningslov (sortlegeme-stråling/termiske lyskilder)
Eleverne har i dette forløb vekslende læst og præsenteret, regnet og reflekteret, og så har de arbejdet undersøgende med Elastik og målepind.
Eksperimentelt arbejde
Forsøg: Universets udvidelse: Elastik og målepind.
Materialer
Michelsen, Kasper Grosman (2017): En verden af fysik C. Gyldendal. Kap. 5. s. 196-198, 200-201, 203-213.
Hubbles lov (KVUC Onlin Fysik).
https://youtu.be/DUhPPWFewPg?si=vr6IkVm4FrpPxoZx
Hubbles lov (Lasse Seidelin Bendtsen).
https://youtu.be/DBkP3qgp-_k?si=EIALON6j_v6so8YS
Universets udvidelse og Hubbles Lov (Testoteket).
https://youtu.be/c-6de5U2ZVU?si=fQGoGrtHyeHIicXg
Universets alder (KVUC Onlin Fysik).
https://youtu.be/iSMvyDsiyQQ?si=-3nYVnKSeUyipJk-
Rødforskydning (KVUC Onlin Fysik).
https://youtu.be/NOog6NJmHj0?si=OcBDP7m6MD8DDaK9
Solsystemets dannelse og meteoritter (Testoteket).
https://youtu.be/PdYf2w0G1jk?si=sq-FCf_yHczDkA-v
Rødforskydning - Dopplereffekten med mere (Lasse Seidelin Bendtsen).
https://youtu.be/N76hCAj-USs?si=7q_p_Jw0PUQf4JJb
Fra Big Bang til nu 1 (Lasse Seidelin Bendtsen).
https://youtu.be/svMKbNM477M?si=KGxeJVtdemAmClk8
Fra Big Bang til nu - Del 2 (Lasse Seidelin Bendtsen).
https://youtu.be/v1688fK-nyo?si=kx71U25QI1zfjGBa
Fremlæggelse Big Bang - blev lidt for lang :) (FriViden).
https://youtu.be/xDpZNd12ZXw?si=P7bEXPs2sfx_PFHI
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
6: Repetition og eksamensoptakt
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Videoaflevering Diffraktion
|
27-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75439240115",
"T": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75439240115",
"H": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d75439240115"
}