Holdet 1f fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Fysik C
Lærer(e) Amalie N. Frydensbjerg Löwe
Hold 2025 fy/f (1f fy, 1f fyx)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 0: Hvad er fysik? Introduktion og densitet
Titel 2 1: Energi
Titel 3 2: Bølger, lyd og lys
Titel 4 3: Atomer og lys
Titel 5 5: Kosmologi
Titel 6 4: Den nære astronomi
Titel 7 6: Repetition og eksamensoptakt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 0: Hvad er fysik? Introduktion og densitet

Et kort introducerende forløb, der fungerer som en blød indflyvning i fysikfaget. Eleverne stifter bekendtskab med fagets historie, metoder og terminologi. Desuden beskæftiger eleverne sig med densitet.

Eleverne har fået kendskab til:
Den naturvidenskabelige metode
Teoretisk og anvendt videnskab
Naturlov
Hypotese
Empiri og data
Observation
Eksperiment
Fysisk størrelse, herunder enheder (SI-systemet) og præfikser
Måleusikkerhed, præcision og nøjagtighed
Variabel og variablekontrol
Stofkonstant
Naturkonstant
Densitet
Model og modellering

Eleverne har i dette forløb vekslende læst og præsenteret, regnet og reflekteret, og så har de arbejdet undersøgende med efterfølgende databehandling.

Eksperimentelt arbejde:
Miniforsøg: Bestemmelse af vands densitet vha. regression (databehandling)
Miniforsøg: Bilernes hastighed på Carlsbergvej (journal)
Eksperimentel intuition: Hvor lang tid er 2 min.? (procentvis afvigelse)

Materialer:
Michelsen, Kasper Grosman (2017): En verden af fysik C. Gyldendal. Kap. 1. s. 5-30.
Andersen, Michael Cramer m.fl. (2016): Basisfysik C. Haase Forlag. S. 33, 35 om densitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1: Energi

Eleverne har fået kendskab til:
- Energibevarelse, herunder termodynamikkens 1. hovedsætning
- Energikvalitet, herunder termodynamikkens 2. hovedsætning (to versioner)
- Energikæder og -omsætning
- System
- Potentiel energi
- Kinetisk energi
- Mekanisk energi
- Elektrisk energi, herunder effekt
- Termisk energi
- Kemisk energi, herunder brændværdi
- Strålingsenergi
- Kerneenergi
- Særligt omdannelse mellem elektrisk og termisk samt potentiel og kinetisk
- Specifik varmekapacitet
- Nyttevirkning
- Temperatur
- Latent energi, specifik smeltevarme og specifik fordampningsvarme
- Bæredygtig udvikling: energiforsyning. Dvs. traditionelle kraftværker, kraftvarmeværker, alternative og vedvarende energikilder, hertil ITER-projektet (DR-udsendelse)

Eleverne har i dette forløb vekslende læst og præsenteret, regnet og reflekteret, og så har de arbejdet undersøgende med efterfølgende databehandling.

Eksperimentelt arbejde
Nyttevirkning af en elkedel (rapport)
Effekt af hånd i vand
Effekt af hånd (smelte is)
Energiomsætning i en hoppebold

Materialer
Michelsen, Kasper Grosman (2017): En verden af fysik C. Gyldendal. Kap. 2. s. 31-84.
Brydensholt, Morten m.fl. (2020): Orbit C. Systime. S.45-53
Andersen, Michael Cramer m.fl. (2016): Basisfysik C. Haase Forlag. S. 87-89, 68 om strålings- og kerneenergi samt energiomdannelsestabel.
Den grønne optur S2E1 fra DR: ”Kan vi bygge solen på jorden?” (https://www.dr.dk/drtv/se/den-groenne-optur_-kan-vi-bygge-solen-paa-jorden_323949)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om nyttevirkning og effekt 16-12-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2: Bølger, lyd og lys

Eleverne har fået kendskab til:
- Tværbølger
- Længdebølger, herunder fortætning og fortynding
- Periode
- Bølgelængde
- Amplitude
- Bølgeligningen
- Frekvens
- Udbredelsesfart
- Lydens hastighed
- Harmonisk svingning og bølgepuls

Bølgeegenskaber.
- Interferens
- Refleksion
- Brydning (refraktion) og totalrefleksion
- Diffraktion
- Stående bølger

Lydbølger.
- Lydintensitet
- Lydstyrke
- Referenceintensitet og høregrænse
- Det hørbare område for et "gennemsnitligt menneske"
- Toner
- Strengeinstrumenters fysik og partialtoner

Lysbølger.
- Elektromagnetiske bølger
- Det elektromagnetiske spektrum og strålingstyper
- Monokromatisk lys
- Termiske lysskilder
- Optisk gitter og gitterligningen



Eleverne har i dette forløb vekslende læst og præsenteret, regnet og reflekteret, og så har de arbejdet undersøgende med efterfølgende databehandling.

Eksperimentelt arbejde
Forsøg: Kan vi bestemme lydens hastighed i luft?
Simulering: PhET: Bølge intro.
Simulering: PhET: Stående bølger.
Simulering: PhET: Bølgeinterferens. Undersøgelse af diffraktion.
Forsøg: Er det muligt at bestemme laserlysets bølgelængde?
Demonstrationsforsøg: Slinkyfjeder til demonstration af tvær- og længdebølger.
Demonstrationsforsøg: Spektrallampers linjespektre observeret med håndspektrometre
Demonstrationsforsøg: Snorbølger.



Materialer
Michelsen, Kasper Grosman (2017): En verden af fysik C. Gyldendal. Kap. 3. s. 85-97, 99-125, 131-134.

Standing Waves Part I: Demonstration: https://youtu.be/-gr7KmTOrx0?si=wazZMPABwAfN9gw-
Standing Waves Part II: Explanation: https://youtu.be/QcoQvzNQp6Q?si=WqrYSxc-yOI951hi
How Standing Waves are Produced: https://youtu.be/_TXl4CctTfs?si=IzhrVkmwYP6-6ti-
Standing Waves - IB Physics: https://youtu.be/-HW8JcL8wms?si=EEuS_bo0K9xLqsqa
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Poster om lydens hastighed 04-02-2026
Videoaflevering. Diffraktion. 27-03-2026
Rapport om laserlysets bølgelængde 16-04-2026
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3: Atomer og lys

Eleverne har fået kendskab til:
- Historisk udvikling af atommodellen: Dalton, Thomson, Rutherford, Bohr og Schrödinger
- Daltons kuglemodel, Thomsons rosinkagemodel, Rutherfords planetmodel, Bohr skalmodel og Schrödinger orbitalmodel
- Bohrs model for hydrogenatomet: Bohrs postulater for skalmodellen
- Lys som partikler: Fotonen
- Partikel-bølge dualitet
- Interferensmønster
- Atomets vekselvirkning med lys: Absorption og emission
- Kvantisering af energiniveauerne i at atom
- Termisk excitation, stødexcitation og excitation ved absorption af foton
- Energiniveaudiagrammer og elektronovergange
- Atomare emissionsspektre
- Atomare absorptionsspektre
- Frauenhoferlinjer i Solens spektrum
- Fluorescens og fosforescens
- Henfald i form af termisk energi (fluoroscens)
- Henfald fra metastabile tilstande og levetider (fosforescens)
- Moderne lyskilders spektre
- Termiske lyskilder
- Farvetemperatur
- Lyskilders farvegengivelse Ra-værdi (0-100)

Eleverne har i dette forløb vekslende læst og præsenteret, regnet og reflekteret, og så har de arbejdet undersøgende med simulering af atomers opbygning. Endvidere fremlagt emnet atomfysik i grupper og udarbejdet en powerpoint for hver gruppe fordelt på emnerne:
1) Atomets opbygning og det periodiske system
2) Atommodellens udvikling
3) Atomer og lys: Partikel - bølge - dualitet (fotonen)
4) Atomare emissionsspektre
5) Atomare absorptionsspektre

Eksperimentelt arbejde
Simulering: PhET: Byg et atom

Materialer
Michelsen, Kasper Grosman (2017): En verden af fysik C. Gyldendal. Kap. 4. s. 143-157, 159-163, 165-170.

PhET: Sortlegeme-spektrum.
https://phet.colorado.edu/sims/html/blackbody-spectrum/latest/blackbody-spectrum_all.html?locale=da

Wave-Particle Duality Explained with Double Slit Experiments | CHRISTMAS LECTURES1999 | Neil Johnson.
https://youtu.be/O81Cilon10M?si=gASv1gCdz0UFaCbz

Dr Quantum Double Slit Experiment.
https://youtu.be/NvzSLByrw4Q?si=J1cd8ehnQAYbV4sm
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Atomfysik. Fremlæggelser i grupper 05-05-2026
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5: Kosmologi

Eleverne har fået kendskab til:
- Galakser og Mælkevejen
- Lysår
- Det kosmologiske grundprincip
- Stjernen Proxima Centauri
- Andromedagalaksen
- Hubbles lov
- Hubblekonstanten, H0
- Vigefart
- Hubbletid, T0
- Big Bang teorien, de fire søjler der understøtter teorien  
- Universets udviklingshistorie
- Mørkt stof
- Mørk energi
- E=m*c^2 (Einstein: Veksle energi til masse)
- Doppler-effekt (uden formler)
- Kosmologisk rødforskydning
- Den kosmiske mikrobølgebaggrundstråling
- Wiens forskydningslov (sortlegeme-stråling/termiske lyskilder)

Eleverne har i dette forløb vekslende læst og præsenteret, regnet og reflekteret, og så har de arbejdet undersøgende med Elastik og målepind.

Eksperimentelt arbejde
Forsøg: Universets udvidelse: Elastik og målepind.

Materialer
Michelsen, Kasper Grosman (2017): En verden af fysik C. Gyldendal. Kap. 5. s. 196-198, 200-201, 203-213.

Hubbles lov (KVUC Onlin Fysik).
https://youtu.be/DUhPPWFewPg?si=vr6IkVm4FrpPxoZx

Hubbles lov (Lasse Seidelin Bendtsen).
https://youtu.be/DBkP3qgp-_k?si=EIALON6j_v6so8YS

Universets udvidelse og Hubbles Lov (Testoteket).
https://youtu.be/c-6de5U2ZVU?si=fQGoGrtHyeHIicXg

Universets alder (KVUC Onlin Fysik).
https://youtu.be/iSMvyDsiyQQ?si=-3nYVnKSeUyipJk-

Rødforskydning (KVUC Onlin Fysik).
https://youtu.be/NOog6NJmHj0?si=OcBDP7m6MD8DDaK9

Solsystemets dannelse og meteoritter (Testoteket).
https://youtu.be/PdYf2w0G1jk?si=sq-FCf_yHczDkA-v

Rødforskydning - Dopplereffekten med mere (Lasse Seidelin Bendtsen).
https://youtu.be/N76hCAj-USs?si=7q_p_Jw0PUQf4JJb

Fra Big Bang til nu 1 (Lasse Seidelin Bendtsen).
https://youtu.be/svMKbNM477M?si=KGxeJVtdemAmClk8

Fra Big Bang til nu - Del 2 (Lasse Seidelin Bendtsen).
https://youtu.be/v1688fK-nyo?si=kx71U25QI1zfjGBa

Fremlæggelse Big Bang - blev lidt for lang :) (FriViden).
https://youtu.be/xDpZNd12ZXw?si=P7bEXPs2sfx_PFHI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 4: Den nære astronomi

Verdensbilleder
Eleverne har fået kendskab til:
- Det klassiske verdensbillede (Aristotelse og Ptolemæus)
- Geocentrisk verdensbillede
- Heliocentrisk verdensbillede
- Den videnskabelig revoluton
- Nicolaus Kopernikus, Tycho Brahe, Johannes Kepler, Galileo Galilei
- Parallaksevinkel
- Epicykler og retrograd bevægelse
- Keplers tre love for planetbevægelse (Elliptiske baner, arealloven, forbindelseslinje, omløbstid)
- Halve storakse, a, og halve lilleakse, b, for ellipser

Eleverne har i dette forløb vekslende læst og reflekteret.

Materialer
Michelsen, Kasper Grosman (2017): En verden af fysik C. Gyldendal. Kap. 5. s. 176-184.

Retrograde Motion (Starwaders).
https://youtu.be/piBBQTkoQ9c?si=9vnzrHi5lHn07G28

An animation to explain the (apparent) retrograde motion of Mars,
using actual 2020 planet positions (Interplanetary).
https://youtu.be/hOjrPcD6Iuc?si=IvLdzEBFFunzawZe


Solsystemet
Eleverne har fået kendskab til:
- Det moderne solsystem
- Klippeplaneter og gasplaneter
- Det indre Solsystem og det ydre solsystem
- Stjerner, planeter, dværgplaneter, måner, asteroider, kometer, Asteroidebæltet, Kuiperbæltet
- Astronomisk enhed, AE og Jordmasse, ME
- Jordens rotation: Dag og nat
- Polaksen, geografiske nord- og sydpol
- Længdegrader og breddegrader
- Årstiderne og ekliptika
- Solhverv (sommer/vinter)
- Polarcirkler (nordlige/sydlige)
- Jævndøgn (forår/efterår)
- Vendekredse (nordligste punkt i zenit Krebsen/ sydligste punkt i zenit Stenbukken)
- Solhøjden og solindstråling. Intensitet/effekt pr. kvadratmeter
- Månens faser, nymåne, fuldmåne, halvmåne, aftagende, tiltagende
- Sol- og måneformørkelser


Eleverne har i dette forløb vekslende læst og præsenteret, regnet og reflekteret, og så har de arbejdet undersøgende med en model af solsystemet (Telurium).

Eksperimentelt arbejde
Forsøg/Simulering: Fysisk model af solsystemet (Telurium).

Materialer
Michelsen, Kasper Grosman (2017): En verden af fysik C. Gyldendal. Kap. 5. s. 185-195.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 6: Repetition og eksamensoptakt

Eksamen:
Orientering om den mundtlige eksamensform (uddrag fra læreplanen).
Øve eksamensformen med eksempler på spørgsmål og ukendte bilag.

Repetition
Lærerstyret snorbølgeeksperiment: Demonstration af partialtonerne.
(Om bølger: Uge 12, torsdag den 19. marts).

Repetition
af gitterligningen og øvelsen om bestemmelse af laserlysets bølgelængde.

Repetition
Overvej et SVAR/BEGRUNDELSE på spørgsmålet i bogens opgave 5.28 side 205: Begrund,
hvorfor termodynamikkens 1. hovedsætning
ikke er forenelig med en model,
hvor Universet opstår ud af ingenting.
Forbered et svar på spm. 5.28 fra bogen.


Aftale en spørgetime inden eksamen uge 26
(tirsdag den 23/6 og onsdag den 24/6).
FORSLAG: Fredag den 19/6 eller mandag den 22/6 ?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer