Holdet 2022 HIA/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anna Isaksen, Anton Møller Nielsen
Hold 2022 HIA/b (1b HIA, 2b HIA, 3b HIA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie - Antikkens Grækenland
Titel 2 Kvindekamp og kønsroller gennem tiden
Titel 3 Japan - modernisering, ekspansion og nederlag
Titel 4 4: Besættelsestiden i et erindringshistorisk p.
Titel 5 Kulturmødet mellem islam og kristendommen i middel
Titel 6 Demokrati og medborgerskab i et begrebshistorisk p
Titel 7 Demokrati og medborgerskab (fortsat fra 2g)
Titel 8 Holocaust og andre folkedrab
Titel 9 Kold krig
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie - Antikkens Grækenland

Centrale problemstillinger:
Hvilket menneskesyn var fremherskende i antikken?
Hvilke krige har formet magtlandskabet og de kulturelle strømninger i det antikke Grækenland?
Hvordan var det athenske demokrati opbygget, og hvordan var støtten til dette indefra og udefra?

Centrale begreber: Styreformer: monarki/tyranni, oligarki/aristokrati, borgerforfatning/demokrati.
Medborgerskab, perserkrigene, den peloponnesiske krig, bystat (Athen og Sparta), hellenisme.

I dette forløb har vi arbejdet med antikkens Grækenland, og den historiske metode er blevet introduceret. Forløbet har haft til hensigt at dygtiggøre eleverne indenfor de nedenstående faglige mål fra læreplanen til historie A og har inkorporeret dele af det kernestof, som læreplanen fremhæver.

Faglige mål, eleverne skal kunne:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdenens historie.
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Det kernestof som er er blevet gennemgået, har introduceret eleverne for:
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
Historiebrug og formidling.
Historiefaglige teorier og metoder.

Derudover lever forløbet op til at kravet om, at mindst ét forløb skal have haft hovedvægt på tiden før ca. 500. Her har det været antikkens Grækenland. Forløbet har taget udgangspunkt i kapitlet ’Demokratiets Vugge’ i værket ’Vores Verdenshistorie 1’ af Peter Frederiksen fra 2019 udgivet af Columbus. Andet materiale har dog også været inddraget.

- Frederiksen, Peter. Vores Verdens Historie 1 – de ældste tider, kapitel 2: Demokratiets vugge. Columbus. 2019.
- 300, Snyder, Zack, Warner Bros. Pictures, 2006.

Kilder læst i forløbet fra kapitlet "Demokratiets vugge"
Kilde 2:  Xenofon om kvinden
Kilde 3: Aristoteles om slaver
Kilde 4: Perikles' gravtale
Kilde 5: Athenernes statsforfatning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kvindekamp og kønsroller gennem tiden

Kvindekamp og kønsroller gennem tiden - med fokus på anden halvdel af 1800-tallet, 1970'erne og frem til i dag

Sædelighedsfejden, industrialisering, det moderne gennembrud,

Dette forløb har været udtænkt med øje for at forberede eleverne fagligt til deres DHO. Forløbet har skullet give overblik over især den anden halvdel af 1800-tallet, og hovedvægten har været lagt på forandringen i kønnenes indbyrdes forhold. Strukturen har været ’feminismens bølger’. Således er 1800-tallet og starten af 1900-tallet blevet behandlet som feminismens første bølge, mens 1970’erne er blevet behandlet som feminismens anden bølge. Vi har kortvarigt bevæget os ind på samtaler om nutiden, hvor tredje og fjerde bølges kendetegn er blevet vendt. Derudover har historisk metode og kildearbejde fyldt en væsentlig del i elevernes arbejde.

De faglige mål, som er blevet trænet, har været at:
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.

Kernestof:
Det kernestof, som er er blevet gennemgået, har introduceret eleverne for:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
Politiske og sociale revolutioner.
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
Historiebrug og formidling.
Historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet har taget udgangspunkt i Danmarks historie med lige fordeling i vægtningen mellem 1800-tallet og 1900-tallet, der har været særligt fokus på anden halvdel af 1800-tallet og 50’erne, 60’erne og hovedsageligt 70’erne i 1900-tallet. Forløbets indhold har været baseret på de to værker ’Kampe for ligestilling’ og ’De danske kvinders historie’ fra Systime. Andet materiale er dog blevet inddraget.

Materiale:
Chakravarty, Dorthe & Mortensen, Hanne. De danske kvinders historie. Systime. Opdateret sommer 2021.
Følgende afsnit fra bogen er læst:
Industrialiseringen
Kampen om stemmeretten
Prævention og legalisering af abort

Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Systime, 2021.
Kapitlet: Industrialiseringen - https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161

Knudsen, Mette: "Vejen er lang", 2016. Afsnit 1: Rødstrømper og blåstrømper.

Nielsen, Denise Lindegaard & Ørsted, Elisabeth Lollike. Kampe for ligestilling – køn og seksualitet i historisk perspektiv. Systime. 2021.
Følgende afsnit fra bogen er læst:
Seksuel ligestilling - kampen for fri abort
Familieliv og arbejdsmarkedet

Polak, Liva: "Det er stadig kvinderne, der tager støvet og opvasken", Kristeligt Dagblad, 04.02.20.

Kilder læst i forløbet:

Johanne Meyer: Kvindens politiske valgret og valgbarhed. Oprindelse: ukendt, men i store dele lige med denne gengivelse: https://danmarkshistorien.lex.dk/'Kvindens_politiske_Valgret_og_Valgbarhed'_-_tale_af_Johanne_Meyer,_1888

Fra Vores Danmarkshistorie:
Kilde 44: Næringsfrihedsloven
Kilde 47: Maskinens kraft, Johannes V. Jensen
Kilde 48: De dødes rige, Henrik Pontoppidan

Fra De danske kvinders historie:
Carl Ploug om kvindelig stemmeret, 1888 - https://kvinder.systime.dk/?id=141#c343
Hermann Bang om syersker - https://kvinder.systime.dk/?id=184&L=10
En historie om hvordan rødstrømperne blev rødstrømper - https://kvinder.systime.dk/?id=200&L=10

Ekskursion til Nationalmuseet:
Besøg i Klunkehjemmet samt omvisningen ”SEX! Køn og krop fra 1700-tallet til i dag”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Japan - modernisering, ekspansion og nederlag

Japan – modernisering, ekspansion og nederlag

Formål:
I dette forløb skal eleverne oparbejde viden om Japan i perioden 1853-1945. Forløbet kredser særligt om:
- Japans moderniseringsproces fra midten af 1800-tallet og frem
- Japans ekspansionspolitik efter Meiji-restaurationens gennemførelse
- Japans nederlag i 2. Verdenskrig.

Forløbet opfylder lærerplanens krav om spredning i tid og geografi således: Forløbet har hovedvægten på tiden efter ca. 1900, og det tager udgangspunkt i et samfund og en kultur uden for Europa og USA.

En række faglige mål er i spil: Eleverne skal kunne

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Indhold:
Eleverne skal i forløbet tilegne sig viden om Japans samfund og indretning i tiden op til landets åbning for vesten (midten af 1800-tallet), for at forstå forudsætningerne for Japans modernisering. De skal arbejde med moderniseringen af landet; herunder hvordan landet blev moderniseret ift. væsentlige reformer og strukturelle samfundsmæssige ændringer. De skal arbejde med Japans forhold til vesten og Japans tiltagende ekspansionspolitik i perioden efter Meiji-restaurationens gennemførelse og frem til nederlaget i 2. Verdenskrig (ca. 1870-1945), og de skal afslutningsvis arbejde med historiebrug og -formidling i Japan efter nederlaget i 2. Verdenskrig.
Som en del af forløbet skal de gennem forskellige opgaver reflektere over fortid-nutid-fremtid ift. samfundets indretning. De skal bl.a. beskæftige sig med industrialiseringen af Japan, jordskælvet i 1923 og nyhedsformidlingen af dette samt øve sig i den skriftlige historiske opgavegenre, idet de i løbet af forløbet skal øve sig i hhv. at skrive en redegørelse for perioden og en kildeanalyse af en øjenvidneberetning fra Nanjing-massakren.

Forløbet opfylder således følgende indholdspunkter fra læreplanen:

Kernestof og supplerende stof
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling

mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden efter ca. 1900


Metode:
Eleverne veksler i løbet af forløbet mellem individuelt arbejde, gruppearbejde, matrixgrupper, fremlæggelser, skriftlige øvelser og filmanalyse. Der er således tale om et forløb, som i overvejende grad er præget af en induktiv tilgang til læring.


Materiale:
Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3. Columbus, 2020, s. 108-110 + 139-141.
Hansen, Annette Skovsted og Lene Ipsen: Japan - mellem øst og vest. Systime, 2011, s. 62-72 + 145-153.
Husted, Martin A: Globalisering 1850-1914 - da verden blev mindre. Systime, 2015, s. 69-89.
Vargö, Lars: Japan - kultur og historie. Askholms Forlag, 2009, s. 170-176.

Film: John Rabe, Gallenberger, Florian, 20th Century Fox, 2009.

Japans historie i overblik: https://www.youtube.com/watch?v=8Zwi3XXLci8

Uddrag fra Historielærerens øvelsesbog ifm. kildekritik og problemstillinger.


Evaluering:
Formativ:
Skriveøvelser i timerne og en gruppeaflevering med feedback.
Peer-to-peer-feedback på skriveøvelser.

Summativ:
Forløbet afsluttes med en opsamlende quiz.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4: Besættelsestiden i et erindringshistorisk p.

Formål:
I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med besættelsen i et erindringshistorisk perspektiv. I begyndelsen af forløbet ligger fokus på at opnå en viden om besættelsestiden i Danmark. Herefter fokuseres der på at forstå perioden i et erindringshistorisk perspektiv. Eleverne skal dermed reflektere over, hvordan denne periode bruges i deres egen samtid ift. at skabe kollektive erindringer.
Centrale emner/begreber i forløbet er: samarbejdspolitikken, passiv og aktiv modstand, aktiv tilpasning, ”modstandsbevægelsen”, augustoprøret, befrielsen, konsensusmyten, aktualisering, entydighed/flertydighed, kollektiv erindring, erindringsfællesskab, erindringssteder, erindringspolitik.

Følgende faglige mål er i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Indhold:
Følgende punkter fra kernestoffet er i spil:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling

Metode:
Eleverne veksler i løbet af forløbet mellem individuelt arbejde, gruppearbejde, matrixgrupper, fremlæggelser, skriftlige øvelser og filmanalyse. Der er således tale om et forløb, som i overvejende grad er præget af en induktiv tilgang til læring.

Materiale:
Iversen, Kristian og Ulla Nedergaard Pedersen (2014): Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel, 1. udg., Kbh., Columbus, s. 97-119. Findes her i i-bogen: https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133
Falbe-Hansen, Rasmus (2013): Historie i levende billeder, Kbh., Columbus, 99-106.
Flammen & Citronen, Madsen, Ole Christian, Nimbus Rights II, 2008.
Kampen om historien, "Kunne vi have undgået besættelsen?", DR, 2019, 29 min.
Lund, Christian og Brien Dupont Larsen: På sporet af historien, Kbh., Gyldendal, 2019, s. 38-47. Findes her i i-bogen: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=135
Tysk soldaterinstruks om danskernes mentalitet, 1940, danmarkshistorien.dk - https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/tysk-soldaterinstruks-om-danskernes-mentalitet-9-april-1940
Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 29. august 2003: https://danmarkshistorien.lex.dk/Anders_Fogh_Rasmussens_tale_om_samarbejdspolitikken,_29._august_2003

Evaluering:
Forløbet evalueres ved en selvevaluering, hvor eleverne individuelt vurderer i hvor høj grad, de opfylder læringsmålene.
Derudover evalueres forløbet i et anonymt spørgeskema i Lectio, hvor både fagligt indhold og arbejdsformer evalueres.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kulturmødet mellem islam og kristendommen i middel

Kulturmødet mellem islam og kristendommen i middelalderen

Formål:
Dette forløb handler om kulturmødet mellem kristendommen og islam i middelalderen. Eleverne skal opnå viden om og indsigt i centrale begivenheder ifm. islams opståen, udbredelse og ekspansion samt om de efterfølgende korstog.

Centrale emner/begreber i forløbet er: Middelalder, det byzantinske rige, den arabiske halvø, mono- og polyteisme,  Muhammed, islams opståen, hadith, islamisk ekspansion, kalif, sultan, Det Hellige Land, fyrstendømme, korstog, reconquista, munkeordener, fredelig sameksistens, seldsjukkerne, korstogsbegrebet i eftertiden, civilisationernes sammenstød.

Følgende faglige mål er i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Indhold:
Følgende punkter fra kernestoffet er i spil:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

Metode:
Eleverne veksler i løbet af forløbet mellem individuelt arbejde, gruppearbejde, matrixgrupper, fremlæggelser og skriftlige øvelser. Der er således tale om et forløb, som i overvejende grad er præget af en induktiv tilgang til læring.
Materiale: Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914, Systime, 2010, s. 103-122.
Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie 1, Columbus, 2017, s. 103.

Kilder:
Umarpagten
Traktaten mellem en kristen hersker og muslimsk hærfører, 713 (s. 109).
To beskrivelser af livet i det hellige land (s. 114).
Kilde 10, 11 og 12 om korstogsbegrebet i eftertiden (s. 117-119).

Evaluering:
Forløbet evalueres ved et opsamlende spil, hvor eleverne i grupper skriver spørgsmål til det behandlede materiale samt en skriftlig refleksion over, hvilke faglig pointer eleverne mener er mest centrale i forløbet og en begrundelse for hvorfor.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Demokrati og medborgerskab i et begrebshistorisk p

Formål:
Dette forløb beskæftiger sig med demokrati og medborgerskab i et begrebshistorisk perspektiv. Eleverne skal se eksempler på forskellige former for demokrati og medborgerskab gennem periodisk udvalgte nedslag i historien. Disse nedslag er:
Det athenske demokrati, den amerikanske revolution, den franske revolution, indførelsen af demokrati i Danmark, det tredje rige, demokrati og medborgerskab efter 2. verdenskrigs afslutning.
Forløbet tager udgangspunkt i et begrebshistorisk perspektiv, hvorfor eleverne forventes at være fortrolige med den begrebshistoriske metode efter forløbets afslutning.

Centrale emner/begreber i forløbet er: diakron/synkron analyse, den begrebshistoriske kommunikationsmodel, ordskalsmodellen, demokrati og medborgerskab.

Følgende faglige mål er i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Indhold:
Følgende punkter fra kernestoffet er i spil:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.

Metode:
Eleverne veksler i løbet af forløbet mellem individuelt arbejde, gruppearbejde, matrixgrupper, fremlæggelser og skriftlige øvelser. Der er således tale om et forløb, som i overvejende grad er præget af en induktiv tilgang til læring.

Materiale:
Fink, Jørgen og Troels Dahlerup: "borger", lex.dk, https://lex.dk/borger
Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie 1, Columbus, 2017, s. 88-90.
Grub, Ulrik m.fl.: Magt og mennesker, Gyldendal, 2013, s. 29-43.
Hassing, Anders: "Introduktion til begrebshistorie", Ørestad Gymnasium, 2009.
Wagner, Hans: På sporet af oplysningstiden, Lindhardt og Ringhof, 2020, s. 11-13 + 16,  74-75, 61-63 + 93 + 99.
Historien om Danmark, afsnit 8, DR, 2017.

Kilder:
Perikles’ gravtale
Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776
Abigail Adams’ brev om kvindernes ret, 1776.
Den franske menneskerettighedserklæring, 1789
Olympe de Gouges’ erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder, 1791
FN’s menneskerettighedserklæring, 1948



Evaluering:



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Demokrati og medborgerskab (fortsat fra 2g)

Se forløbsbeskrivelse i studieplanen for 2g.

Materiale i 3g:
Grundbogsmateriale:
Grub, Ulrik m.fl.: Magt og mennesker, Gyldendal, 2013, s. 138-142.

Om raceideologi og Nürnberglovene fra folkedrab.dk
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nazistiske-raceideologi

Videoer:
revolution, grundlov, forfatningskamp og massepolitik
fra danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/revolution-grundlov-forfatningskamp-og-massepolitik

Hvad er menneskerettigheder? Og Menneskerettighederne kort fortalt
fra Institut for Menneskerettigheder:
https://menneskeret.dk/viden/laeringsportalen/film

Kilder læst i 3g:
Falstertalen 1841 - fra: Vores danmarkshistorie: https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=195#c512
Nürnberglovene fra folkedrab.dk
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene
FN's verdenserklæring 1948 fra Institut for Menneskerettigheder:
https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettigheder_diverse/fn_verdenserklaering_fil.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Holocaust og andre folkedrab

Formål:
I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med holocaust og andrefolkedrab. De skal opnå en forståelse for folkedrab som begreb og for holocaust som et eksempel på folkedrab.
Følgende faglige mål er i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Indhold:
Eleverne skal i første del af forløbet arbejde med forståelsen af begrebet folkedrab, FN’s folkedrabskonvention, aktørkategorier og med Stanton, Harff og Staubs teoretiske bud på, hvorfor folkedrab opstår. Herefter skal de arbejde med tiden, der ledte op til holocaust – herunder antisemitisme i Tyskland og Europa og Tyskland i perioden efter nederlaget i første verdenskrig og frem til anden verdenskrigs udbrud. Herefter skal de oparbejde en viden om selve holocaust og de skal arbejde med efterbehandlingen af det.
Til sidst i forløbet arbejder eleverne med hver deres folkedrab. Følgende folkedrab har været undersøgt og bearbejdet gruppevis:
Armenien 1915-17, Sovjetunionen i 1930’erne, Cambodja 1970’erne, Rwanda 1994, Bosnien 1992-1995, Irak 1988, Darfur 2003.
Følgende punkter fra kernestoffet er i spil:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder

Metode:
Eleverne har i forløbet vekslet mellem individuelt arbejde, matrixgrupper, fremlæggelser og skriftlige øvelser. Der er således tale om et forløb, som i overvejende grad er præget af en induktiv tilgang til læring.

Materiale:
Folkedrab.dk – følgende sider har været anvendt til den fælles undervisning:
https://folkedrab.dk/artikler/fnsfolkedrabskonvention

https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer

https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud

https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/antisemitisme-europa-tyskland

https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale

Filmet oplæg v. studielektor Ditte Marie Much Jurisic om gerningsmænd:
https://folkedrab.dk/temaer/gerningsmaend/oplaeg-om-folkedrabets-gerningsmaend-med-studielektor-paa-kua-ditte-marie-munch-jurisic

Aronson, Sion og Morten Brask: Jøden og arieren, 1997, 44 min. https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/joeden-og-arieren

Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3, Systime, 2021. S. 74-89, s. 111-123.

Kilder læst i undervisningen fra Vores verdenshistorie 3:
Kilde 11: Derfor blev jeg nazist
Kilde 12: Bemyndigelsesloven
Kilde 15: Min tid i Hitler-Jugend
Kilde 16: Historieundervisningens mål
Kilde 24: Kvinder, børn, alle?
Kilde 25: Mit virke i Belzec

Evaluering:
Præsentationer af hver deres folkedrab samt opsamlende skriveøvelse ift. læringsudbyttet af forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kold krig

Dette forløb er et kort oprids af den kolde krigs begyndelse. Det er ikke et eksamensemne, men et emne man kan perspektivere til, hvis det giver mening ift. det trukne materialesæt til eksamen. Forløbet er undervist af holdets vikar.
Kernestof:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶
- globalisering

Materiale:
Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3, Systime, 2021. S. 124-144 + 255-262.
Historien bag den kolde krig 1-2, DR, 2019: https://link.mitcfu.dk/m/TV0000118312
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Kronologiforløb

Formål:

Dette opsamlende kronologiforløb har til formål at repetere indholdet i de underviste forløb i løbet af historiefagets treårige periode og at sammenligne forløbenes indhold og periodiseringsprincipper med hinanden. Det er således formålet, at eleverne kan skelne mellem forskellige periodiseringsprincipper, kan reflektere over kontinuitet og brud i forskellige forløb og sammenhænge samt at de selv kan opstille overordnede problemstillinger for alle forløb for herigennem at demonstrere deres evne til at arbejde med og reflektere over historiske problemstillinger.

Faglige mål:
Forløbet dækker gennem repetitionsdelen alle faglige mål, idet alle forløb fra de tre år danner grundlag for forløbet, men der er særligt fokus på flg. faglige mål:
-  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Indhold:
Forløbet berører i og for sig alle kernestofpunkter, idet alle forløb til sammen dækker disse, men der er særligt fokus på disse to, da forløbet har karakter af opsamling, perspektivering og historiefaglige refleksioner:
. historiefaglige teorier og metoder
- historiebrug og -formidling

Materiale:
Alt det angivne stof fra de tidligere forløb.

Metode:
Eleverne har anvendt et historiefagligt repetitionsskema, som har dannet grundlag for deres faglige overvejelser og refleksioner. Der er vekslet mellem gruppearbejde og klasseundervisning.

Evaluering:
Eleverne har til slut skrevet en opsamlende refleksion over ligheder og forskelle mellem forløbene ift. indhold og periodisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer