Holdet 2022 HIA/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Signe Bech Larsen, Søren Vangsted Bugge
Hold 2022 HIA/c (1c HIA, 2c HIA, 3c HIA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden og historiebrug
Titel 2 Industrialiseringen
Titel 3 Kvindekamp i det moderne samfund
Titel 4 De store opdagelser
Titel 5 Erindring og glemsel - dansk kolonitid
Titel 6 Nazisme og Holocaust - Folkedrab
Titel 7 Renæssance, oplysningstid og revolutioner
Titel 8 Antikken - Alexander den Store
Titel 9 Japans historie
Titel 10 Ideologiernes kamp - Berlinmuren
Titel 11 Opsamlingsforløb - kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden og historiebrug

Eleverne er i dette forløb blevet introduceret for vikingetiden, med særlig fokus på introduktion til kildekritik og historiebrug.

Forløbet har blandt andet introduceret dem for følgende.

Vi har i løbet af forløbet introduceret eleverne for grundlæggende viden omkring det danske samfund i vikingetiden, hvor der er blevet lagt vægt på opbygning af samfundet og inddeling i sociale statusser.

Dernæst har vi haft fokus på kildekritisk arbejde, og hvordan det hænger sammen med historiefaget. Dette har vi blandt andet gjort ved at have fokus på hvilke typer kilder der er til at beskrive vikingetiden. Vi har her arbejdet med forskelle på at tyde fiktionsværker som Rigs Vandring, og mere faktuelle værker som de forskellige tekster nedskrevet af munke i klostrene rundt om i Europa.

Derudover har vi også haft fokus på hvordan vikingetiden sidenhen er blevet brugt i samfundet. Det har vi gjort gennem fokus på historiebrug i 1800-tallet og frem til i dag. Vi har blandt andet arbejdet med 1800-tallets historiebrug i forbindelse med opbygning af Danmark som nationalstat, og vi har også arbejdet med nazisternes brug af vikingesymboler. Derudover har eleverne også arbejdet med hvordan vi bruger vikinger den dag i dag i vores samfund.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Industrialiseringen

Eleverne har i dette forløb arbejdet med industrialiseringen. Hovedfokus har været på Danmarks industrialisering, men eleverne har også fået et indblik i industrilaliseringen i Storbritannien for bedre at kunne forstå mekanismerne bag den industrielle revolution. Eleverne har også fået kendskab til begrebet modernitet, og hvorfor vi kalder noget moderne.

Vi har i dette forløb arbejdet meget kildenært, og eleverne har også afsluttet med en prøveeksamen om slaget på fælleden.

Dette forløb har derudover haft et tydeligt fokus på det næste forløb, hvor eleverne skulle arbejde med kvindernes rettighedskamp i slutningen af 1800-tallet. Derfor har nogle af kilderne i dette forløb også især haft fokus på kvindernes nye stilling og udfordringer i det industrielle samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kvindekamp i det moderne samfund

Dette forløb har fungeret som elevernes DHO-forløb. De har arbejdet intensivt med sædelighedsfejden i slutningen af 1800-tallet, og særligt debatten mellem Brandes og Grundtvig. Forløbet har fokuseret på hvordan man skriver en god redegørelse og en god analyse i faget historie.

Derudover har forløbet også haft fokus på 1970´ernes kvindekamp, og hvordan den adskilte sig fra sædelighedsfejden. Elevernes har også analyseret Rødstrømpebevægelsens ideologiske ophav, og hvordan 1970´ernes feminisme især var formet af den ideologiske kamp i tiden. Det store fokus har været på hvordan kvinders muligheder og udfordringer har ændret sig i løbet af historien, og hvordan kvindekampen ikke altid har været den samme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 De store opdagelser

Større forløb om europæernes rejser ud i verden fra 1400-tallet til dansk kolonitid i 1800-tallet.
Der er blevet gennemgået centrale årsager til europæernes begyndende sørejser, herunder videnskabens og religionens rolle. Fokus har været på spaniernes erobring af Sydamerika, men også konkurrencen mellem datidens store sømagter, Spanien og Portugal, og hvilken betydning det fik for landene, som blev "opdaget". Her var eleverne igennem eksamenstræning, for at styrke deres evner indenfor den gode problemstilling.


Begreber: Kolonisering, eurocentrisme, etnocentrisme, imperialisme, afkolonisering, fremmedbilleder (venlige, paternalistiske, fjendtlige, eksotiske, arrogante), kollektiv erindring, historiebrug, undskyldningspolitik, encomienda-systemet, Tordesillas-traktaten, trekantshandel.

Metoder: Årsagsforklaring, kildekritik, kildevurdering, formidling.

Materiale:
Nielsen, Gert, c., ’Columbus og det store selvbedrag’, Berlingske, 02.04.2006, 10 s.
Ohrt, Thomas, ’De store opdagelser’, systime, 2001, s. 7-19, 69-71
Jared Diamond, ’Våben, Hvede og Stål’, afsnit 1 og afsnit 2, mitcfu.dk
Danmarkshistorien.dk ’Afskaffelsen af slavehandelen’, 1 s.
Lopezforordningen, 1552, gengivet i Jesper Nielsen, 'Opdaget', Systime, 2024.
Mandeville, John, ’rejsebeskrivelser, 1366, 2 s.
Columbus, Christoffer, ’Mødet med de vilde’, 1,5 s.
Washington Post, ’The War against Columbus Day’, 10 Oktober, 2016, 1 s.
Hernan Cortez’ brev til kejser Karl V af Spanien (1522)
Thomas Ortis, ’Om de indfødte’, 1524. 0,7 s.
'Opdaget', Jesper Nielsen, Columbus, kapitel 2 'det præculumbianske Mesoamerika', 14 s.

Dokumentar:
'Våben, hvede og stål', Jared Diamond, 2013, afsnit 1+2, mitcfu.dk


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Erindring og glemsel - dansk kolonitid

Eleverne fik et indblik i danskernes del af koloniseringen med fokus på slavernes frigørelse og slaveoprøret på Skt. Croix.
Her stiftede eleverne bekendtskab med begrebet 'Kollektiv erindring' og den "uskyldige" kolonifortid. Til dette skulle eleverne lave en formidlingsøvelse, hvor de skulle tænke over, hvordan et museumsafsnit kunne indrettes om Danmarks fortid som kolonimagt. Her blev også talt om, hvordan undskyldninger kan tage form, og om de skal gives til efterkommere.

Iversen, Kristian, Pedersen, Ulla Nedergård, ’Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel’, Systime, 5 s.
DK4, ’Danmarks sorte samvittighed’, afsnit 2, mitcfu.dk
Reglement for den danske koloni Sankt Thomas, 8 august, 1672, Danmarkshistorien.dk, 2,7 s.
Forordning om negerhandelen, 16 marts 1792, Danmarkshistorien.dk, 2,5 s.
Peter von Scholten, 'forklaring på oprøret 1848', fra 1849, gengivet på His2orie.dk, 1. s.
Assistens Kirkegård, informationsfilm om Peter Von Shcolten (https://www.youtube.com/watch?v=xTLIAm1ZY5c)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Nazisme og Holocaust - Folkedrab

Eleverne undersøgte Første Verdenskrig, herunder årsager til krigen gik i gang, hvad udfaldet blev og hvilken betydning krigen fik for Hitlers mulighed for at komme til magten i 1920’erne og 1930’ernes Tyskland. Her stiftede eleverne kort bekendtskab med den russiske revolution, og undersøgte derigennem ideologier og politiske styreformer.
Eleverne undersøgte Weimarrepublikken og Tyskland inden Anden Verdenskrigs udbrud. Allerede her blev eleverne introduceret til Stantons 10 stadier mod folkedrab, for bedre at kunne anvende teorien på den stigende antisemitisme i Europa, men særligt Tyskland.
Herefter orienterede elevernes sig i, hvordan Adolf Hitler kom til magten og endte med at blive Tysklands Rigskansler i 1933. Centrale begreber, der blev arbejdet med i denne forbindelse, er særligt propaganda samt dolkestødslegenden.
Et modul var dedikeret til at undersøge nazisme som ideologi, herunder kendetegnene. Her læste eleverne uddrag fra det nazistiske partiprogram, samt Adolf Hitlers ’Mein Kampf’ og blev introduceret til begrebet: førerprincippet.
Herefter bevægede forløbets fokus sig videre mod folkedrabet mod den jødiske befolkning, Holocaust.
(Vi startede forløbet i Danmark, hvor eleverne stiftede bekendtskab med Sprogøpigerne, for at illustrere, at tankerne om racehygiejne, eugenik, socialdarwinisme og tvangssterilisation ikke kun var et nazistisk fænomen.) Eleverne begyndte derefter med at lære om Indsatsgrupperne og hvilken påvirkning de fik på udviklingen af udryddelseslejrene. Igennem en iscenesættelse lærte eleverne om Wannseekonferencen som et afgørende vendepunkt i forfølgelsen af jøder. Eleverne læste om udryddelseslejren, Auschwitz/Birkenau – dens udvikling og dødstal.
Herefter lærte eleverne om efterdønningerne af folkemordet, herunder Nürnbergprocesserne. I denne forbindelse blev adskillige moduler dedikeret til at træne elevernes kildekritik via undersøgelse af nazisten, Kurt Gersteins øjenvidneberetning. Der blev fokuseret på afsender, ophavssituation og skyld.
Fokus har i forløbet ikke været på selve Anden Verdenskrigs forløb, storpolitik, tabstal og teknologi, kun i relation til folkedrabet og Hitlers magtovertagelse.

Fagbegreber, indholdsbegreber og metoder:
Versaillesfreden
Weimarrepublikken
Ideologi
Totalitær styreform
Sovjetunionen
Dolkestødslegenden
Propaganda
Den endelige løsning
Ølstuekuppet
Wannseekonferencen
Ideologi – kommunisme, nazisme
Aktør/struktur
Årsagsforklaring
Bagvedlæggende årsag, udløsende årsag
Kildekritik
Ophavssituation


Eva’s Story (Instagram) https://www.instagram.com/eva.stories/?hl=da
‘They Shall Not Grow Old’ – Peter Jackson (25 minutter)
‘Holocaustbenægtelse gennem tiden’, David Baddiel, DR2, 2020 (58 minutter)
’Historieportalen’, Første Verdenskrigs afslutning, Jakob Eberhardt, m.fl., e-bog, Systime, 4 s.
’Weimarrepublikken’, LEX, Danmarks nationalleksikon, Karl Christian Lammers, 4 s.
’Tyskerne og Nazismen’, Meier & Østergaard, Systime, 3 s.
’Guds Spion’, Folkedrab.dk, Torben Jørgensen, 4 s.
’Holocaust’, Jacob Halvas Bjerre, Frydenlund, 2022, e-bog, kapitel 4, kapitel 12, 18 s.
’Krystalnatten’, VIASAT History, 2010, 40 minutter.
’Veje til Folkedrab’, Solvej Berlau & Stine Thuge, Columbus, e-bog, 2024, kapitel 3+4, 12 s.  
Fælles:
Kilder:
’Øjenvidneberetninger om massegasninger’, Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750 - 1945. Systime 2001, 3 s.
’Nazisternes partiprogram (1920)’, Kilde: W. Hofer, Nationalsocialismen, 1963, s. 28 ff, 2,5 s.
’Mein Kampf’, Adolf Hitler: Min kamp. Jørgen Paludans Forlag, 1966 (1925-26), 2 s.
Dr.dk, ’En mulig trussel mod den tyske forfatning’, 5. marts 2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Renæssance, oplysningstid og revolutioner

Revolutionsforløb med fokus på den franske revolution.
Eleverne startede med at øve en grundig årsagsforklaring i, hvorledes oplysningstidens tanker og filosoffer påvirkede de første revolutionære bølger i USA og Europa. Her blev de introduceret til John Locke, Voltaire, Rousseau og Montesquieu, og skulle være i stand til at kunne forklare deres ideer og påvirkning på revolutionen. Derefter blev der set på de ekstremt ulige samfund som dannede grobunden for utilfredsheden, hvor eleverne blandt andet så på den enevældige magts symboler og herskerteknikker. der blev gjort rede for de tre stænder.
Eleverne skulle lave salgsplakater for revolutionens mål og idealer, og være i stand til at kunne forklare, hvad man kæmpede for og den franske revolutions primære aktører og begivenheder.
Derefter blev eleverne introduceret til begreberne historiografi og senere syn på den franske revolution. Til sidst skulle eleverne finde perspektiveringer til andre revolutioner og oprør.

Materialer:
'Menneskerettighedserklæringen, 1789'
'Revolutionspropaganda uddelt i Tyskland, 1792'
'Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk integration', kapitel om oplysningstiden, e-bog, systime, 2025.
'Den franske revolution – triumf eller tragedie', kapitel 3, e-bog, Systime, 2025
Henrik Bonne Larsen, Thorkil Smitt, ‘En Europæisk Verdens Historie’, Gyldendal, 15 s.
Enevældens København - Historie og byvandringer, 'kongeportrætter', 9 s.



Dokumentar:
'Stormen på Bastille - en Krønike om en revolution', DR2, 2021, mitcfu.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Antikken - Alexander den Store

Indhold:
Forløbet introducerede først eleverne til den antikke græske verden inklusiv Perserriget. Det var en kort gennemgang af de græske bystaters opbygning, med særligt fokus på Athens demokrati og Spartas dobbeltmonarki. Eleverne lærte også om de græske guders betydning. Dernæst bevægede vi os over til det makedonske kongedømme. Her lærte eleverne om samfundets opbygning, kønsroller og livet ved hoffet. Fokus var på Filip d. 2 og sønnen, Alexander, samt moderen Olympia. I denne forbindelse udarbejdede eleverne en kildekritisk analyse af Plutarchs beskrivelse af Alexanders fødsel.
Vi så overordnet på de kildekritiske problemer, der naturligt opstår i studiet af Alexander den Store.
Derudover har eleverne undersøgt, hvad arkæologien kan fortælle os om Alexanders liv. Her undersøgte de Alexander Sarkofagen, samt mønter fra antikken. Eleverne undersøgte også magtsymboler og propaganda fra Alexanders tid.
Dernæst blev eleverne introduceret til Alexander den Stores bedrifter, og tegnede et kort over de erobringer, som blev foretaget inden hans død. Her var fokus også på at kunne beskrive Alexanders militære strategier, styrker og svagheder.
Til sidst rundede forløbet af med at se på moderne problematikker i konflikten mellem Grækenland og Nordmakedonien med fokus på konfliktens rødder og identitetsskabelse.

Fagbegreber:
Græske bystater (polis), Falanks, Sarissa, pæderasti, ostrakisme, direkte demokrati, Alexanderkult, heltene Herakles og Achilleus

Metoder og teori:
Kildekritik med fokus på antikke kilders udsagnsevne, datering, ophavssituation, tendens, fokus for fortællingen (sandfærdig eller spænding), troværdighedsbegrebet.
Årsagsforklaring
Historiebrug og kollektiv erindring
Primær/Sekundær kilde

Kilder og levn:
Arrianos, ’Alexandros bedrifter’, om Slaget ved Gaugamela
Plutarch 'Paralelle liv', Om Olympia og Alexanders fødsel, fokus for kildekritisk opgave.
Alexander Sarkofagen, Istanbuls arkæologiske museum, oprindeligt fundet ved Sidon.

Materiale:
Bengt Liljegren, ’Alexander den Store’, Høst & Søn, 2005, s. 129-134, 238-240.
Thomas R. Martin, ’An Overview of Classical Greek History from Mycenae to Alexander’, Perseus, kapitel 16, fri oversættelse, red. Signe Bech Larsen.
Ca. 320 f.v.t.
Dokumentar: 'Alexander den Store - Historiens største helte', afsnit 1, mitcfu.dk (24 minutter)
'Macedonia naming controversy explained', youtube.dk (13.26)
'Greeks rally over Macedonia name dispute', youtube.dk (1.31)
Kristeligt Dagblad, 'Hvem må kalde sig Makedonien? En navnestrid, der handler om historie, kulturarv og identitet', 28/9-2018.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Japans historie

Forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer udenfor USA og Europa:
Forløbet følger Japans historiske udvikling fra shogunatets begyndelse til moderne tid. Eleverne har lavet større opgave om Japans forhold til historien, blandt andet ved dets kollektive erindring om invasionen af Kina, trøstekvinder, Pearl Harbor og Hiroshima/Nagasaki bombningerne.
Der har især været fokus på Japans forandring fra isoleret ørige til moderne imperium.
Eleverne er trænet i at kunne forklare de forskellige holdninger til Japans fortid, som stadig præger samfundet den dag i dag. De udspillede et rollespil, hvor de skulle repræsentere henholdsvis revisionisterne, de konservative og de moderat progressive.

Metoder: Kildekritik, kollektiv erindring, historiebrug, diskursanalyse

Materiale
Anette Skovsted Hansen, Lene Ipsen, 'Japan - mellem øst og vest', s. 10-20, 21-30, 32-40, 87-95,118-128, 145-153, , Systime, 2011
Historielærernes øvelsesbog, 'om kildekritik', 4 s.
'VORES VERDENSHISTORIE',  Peter Frederiksen, kapitel 18, kold krig i Asien, e-bog, Systime, 2025

Kilder:
Motoori Norinaga, ”Solgudindens sande tradition”, 1786, 1s.
Tokutomi Soho, ’Den kommende generation i Taishoperioden og fremtiden for Japans Imperium’, 1916, 2 s.
'Fotokunstens historie', NATMUS.dk
'Perry-ekspeditionen og Japans åbning i 1853-54', POVinternational.dk, 28/2-2020.

Dokumentar:
Japans historie, 'Bushido', 'Barbarerne vender tilbage', DRkultur, 2011, 54 minutter.
'Kinas glemte krig', afsnit 1, DRkultur, 2017.
'Japanske krigsforbrydelser - Brutalitet mod civile', DRkultur, 2014.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Ideologiernes kamp - Berlinmuren

Et kort miniforløb med et centralt fokus på Berlin under den kolde krig.
Eleverne blev først introduceret til ideologierne, liberalisme og kommunisme og deres historiske rødder. Herefter så vi på bagvedliggende og udløsende årsager til konflikt mellem Sovjetunionen og Vest. Dette dækker blandt andet Anden Verdenskrigs konsekvenser på Sovjetunionen, Marshallplanen, Grækenland, osv. Her undersøgte eleverne, hvordan man kan lave historiske billedanalyser.
Herefter trænede eleverne årsagerne til Berlinmurens opførelse og blev her introduceret til de forskellige tolkninger af skyld blandt historikere, traditionalisterne, revisionisterne og postrevisionisterne.
Eleverne lærte om centrale begivenheder, som var ved at gøre krigen varm med fokus omkring Berlinmuren.
Eleverne trænede også basal kildekritik, den gode problemstilling og diskursanalyse med fokus på nodalpunkter og ækvivalenskæder.
Til sidst så vi på dagligdagen i Østberlin og anvendte her filmen 'Goodbye Lenin!', som et studie i Ostalgi og erindring af fortiden.
Eleverne læste kort op om slutningen på den Kolde Krig og Sovjetunionens fald.
Til sidst lærte eleverne om den usynlige mur, der opdeler Tyskland den dag i dag og som er særlig tydelig i de tyske valg og kampen mod højreekstreme miljøer. (perspektivering til nazismeforløbet).

Materiale:
'Uddrag af præsident Harry S. Trumans indsættelsestale fra 1949', fra bogen 'USA - politik, økonomi, samfund', kapitel 3, afsnit 3, systime, e-bog, 2025.
'Den østtyske leder Walther Ulbrichts bud på det socialistiske menneske, 1958', fra bogen 'Ideologiernes kamp', Peter Frederiksen, e-bog, systime, 2025.
'Lipsi dansen', fra youtube.dk
Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge, 'Den kolde krigs verden', Systime, 2025, e-bog, kapitel 4, kapitel 7, afsnit 1-2,
Christian Lund & Brian Dupont Larsen, 'På sporet af historien', Systime, 2025, e-bog, kapitel 6 om diskursanalyse.
Kai Otto von Barner, ’Den Kolde Krig’, kapitel 2, Systime, 2025, e-bog.
Marie Søgaard Thellesen, m.fl., 'Niemals Vergessen', kapitel 5 om erindringen efter den kolde krig, e-bog, systime, 2025.
'Goodbye, Lenin!', Wolfgang Becker, 2003, 2 timer.
'Her er den usynlige grænse, der stadig deler Tyskland', Jacob Skaaning, Zetland, 2024.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Opsamlingsforløb - kronologiforløb

Begreber:

Periodisering, kontinuitet/brud, aktør/struktur, historiografi, erindringshistorie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer