|
Titel
7
|
Demokrati og medborgerskab
Formål:
Dette forløb beskæftiger sig med demokrati og medborgerskab i et begrebshistorisk perspektiv. Eleverne skal se eksempler på forskellige former for demokrati og medborgerskab gennem periodisk udvalgte nedslag i historien. Disse nedslag er:
Det athenske demokrati, den amerikanske revolution, den franske revolution, indførelsen af demokrati i Danmark, det tredje rige, demokrati og medborgerskab efter 2. verdenskrigs afslutning.
Forløbet tager udgangspunkt i et begrebshistorisk perspektiv, hvorfor eleverne forventes at være fortrolige med den begrebshistoriske metode efter forløbets afslutning.
Centrale emner/begreber i forløbet er: diakron/synkron analyse, den begrebshistoriske kommunikationsmodel, ordskalsmodellen, demokrati og medborgerskab.
Følgende faglige mål er i spil:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold:
Følgende punkter fra kernestoffet er i spil:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder.
Metode:
Eleverne veksler i løbet af forløbet mellem individuelt arbejde, gruppearbejde, matrixgrupper, fremlæggelser og skriftlige øvelser. Der er således tale om et forløb, som i overvejende grad er præget af en induktiv tilgang til læring.
Materiale:
Fink, Jørgen og Troels Dahlerup: "borger", lex.dk, https://lex.dk/borger
Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie 1, Columbus, 2017, s. 88-90.
Grub, Ulrik m.fl.: Magt og mennesker, Gyldendal, 2013, s. 29-43.
Hassing, Anders: "Introduktion til begrebshistorie", Ørestad Gymnasium, 2009.
Wagner, Hans: På sporet af oplysningstiden, Lindhardt og Ringhof, 2020, s. 11-13 + 16, 28-32 + 74-76, 61-63 + 93 + 99.
Historien om Danmark, afsnit 8, DR, 2017.
Kilder:
Perikles’ gravtale
Bill of Rights, 1689
Den franske menneskerettighedserklæring, 1789
Olympe de Gouges’ erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder, 1791
FN’s menneskerettighedserklæring, 1948
Evaluering:
|