Holdet 3a HIA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Signe Bech Larsen
Hold 2023 HIA/a (1a HIA, 2a HIA, 3a HIA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Besættelsen
Titel 3 Demokrati og forandring (DHO forløb)
Titel 4 Folkedrab - holocaust
Titel 5 De store opdagelser og dansk kolonitid
Titel 6 Renæssance, oplysningstid og revolutioner
Titel 7 Den sorte død - pest over Europa
Titel 8 Alexander den Store - Antikken
Titel 9 Japans historie
Titel 10 Ideologiernes kamp - Berlinmuren
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Besættelsen

Før opstart af forløbet havde eleverne en kort introduktion til første verdenskrigs påvirkning på politikernes beslutninger vedrørende anden verdenskrig, for at styrke elevernes kontekstforståelse.
Et stort fokus har især været på samarbejdspolitikken og de moralske dilemmaer, som er opstået på grund af denne (Antikominternpagten, kommunistlovene, jødeforfølgelserne, augustoprøret). Derudover er eleverne blevet undervist i jødeaktionen med fokus på den kollektive erindring af dagene før, under og efter.
Eleverne udarbejdede selvstændigt en kronologisk oversigt over d. 9 april 1940.
Det kan forventes, at eleven har et bredt kendskab til besættelsens centrale aktører, såsom Werner Best, P. Munch, Scavenius (Eleverne hørte en diskuterende podcast om Scavenius rolle), Stauning, Vilhelm Buhl og Christian d. 10.
Begreber introduceret: almen kildekritik, herunder implicit og eksplicitte hensigter, kollektiv erindring, videnskabelig, eksistentialistisk, ikke brug, misbrug, underholdende og politisk historiebrug.
Skriftlighed: 3 timer - redegørelsesopgave, træning i fodnoter.
Kilder:
Robert Cude, 'Slaget ved Somme'
Paul Hub, 'Slaget ved Somme'
Pat Beauchamp, 'Første gasangreb: forår 1915'
"Tysk memoradum til dansk og norsk regering" - med fokus på kildekritik, herunder især elevens evne til at kunne se den implicitte og eksplicitte hensigt med tyskernes memoradum.
Gerdas dagbog, i uddrag, 86-99 i Danmark - besat og befriet, Peter Frederiksen.
Ekskursion:
Eleverne har været på tur til Mindelunden, Turborgvej 33, 2900, Hellerup. Eleverne skulle udfylde et erindringsteoretisk skema, som senere blev afleveret som en skriftlig opgave.

Sekundær litteratur:
"Spærretid", Nationalmuseet, 2005.
Danmarkshistorien.dk
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943/
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-danske-flygtningepolitik-1933-1939/
https://folkedrab.dk/artikler/mindet-om-oktober-1943-naar-myten-skygger-for-virkeligheden

Punkter fra læreplanen inddraget:
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati og forandring (DHO forløb)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Folkedrab - holocaust

Eleverne blev introduceret til Stantons 10 stadier mod folkedrab, for bedre at kunne anvende teorien på den stigende antisemitisme i Europa, men særligt Tyskland.
Et modul var dedikeret til at undersøge den nazistiske raceideologi
Herefter bevægede forløbets fokus sig videre mod folkedrabet mod den jødiske befolkning, Holocaust.
Eleverne begyndte her at lære om Indsatsgrupperne og hvilken påvirkning de fik på udviklingen af udryddelseslejrene. Igennem en iscenesættelse lærte eleverne om Wannseekonferencen som et afgørende vendepunkt i forfølgelsen af jøder. Eleverne læste om udryddelseslejren, Auschwitz/Birkenau – dens udvikling og dødstal.
Herefter lærte eleverne om efterdønningerne af folkemordet, herunder Nürnbergprocesserne. I denne forbindelse blev adskillige moduler dedikeret til at træne elevernes kildekritik via undersøgelse af nazisten, Kurt Gersteins øjenvidneberetning. Der blev fokuseret på afsender, ophavssituation og skyld.
Fokus har i forløbet ikke været på selve Anden Verdenskrigs forløb, storpolitik, tabstal og teknologi, kun i relation til folkedrabet.
Fagbegreber, indholdsbegreber og metoder:

Den endelige løsning
Wannseekonferencen
Aktør/struktur
Årsagsforklaring
Bagvedlæggende årsag, udløsende årsag
Kildekritik
Ophavssituation


Eva’s Story (Instagram) https://www.instagram.com/eva.stories/?hl=da
‘Holocaustbenægtelse gennem tiden’, David Baddiel, DR2, 2020 (58 minutter)
’Historieportalen’, Første Verdenskrigs afslutning, Jakob Eberhardt, m.fl., e-bog, Systime, 4 s.
’Weimarrepublikken’, LEX, Danmarks nationalleksikon, Karl Christian Lammers, 4 s.
’Tyskerne og Nazismen’, Meier & Østergaard, Systime, 3 s.
’Guds Spion’, Folkedrab.dk, Torben Jørgensen, 4 s.
’Holocaust’, Jacob Halvas Bjerre, Frydenlund, 2022, e-bog, kapitel 4, kapitel 12, 18 s.
’Krystalnatten’, VIASAT History, 2010, 40 minutter.
’Veje til Folkedrab’, Solvej Berlau & Stine Thuge, Columbus, e-bog, 2024, kapitel 3+4, 12 s.  
Fælles:
Kilder:
’Øjenvidneberetninger om massegasninger’, Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750 - 1945. Systime 2001, 3 s.
’Nazisternes partiprogram (1920)’, Kilde: W. Hofer, Nationalsocialismen, 1963, s. 28 ff, 2,5 s.
Dr.dk, ’En mulig trussel mod den tyske forfatning’, 5. marts 2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 De store opdagelser og dansk kolonitid

Større forløb om europæernes rejser ud i verden fra 1400-tallet til dansk kolonitid i 1800-tallet.
Der er blevet gennemgået centrale årsager til europæernes begyndende sørejser, herunder videnskabens og religionens rolle. Fokus har været på spaniernes erobring af Sydamerika, men også konkurrencen mellem datidens store sømagter, Spanien og Portugal, og hvilken betydning det fik for landene, som blev "opdaget". Her var eleverne igennem eksamenstræning, for at styrke deres evner indenfor den gode problemstilling.


Begreber: Kolonisering, eurocentrisme, etnocentrisme, imperialisme, afkolonisering, fremmedbilleder (venlige, paternalistiske, fjendtlige, eksotiske, arrogante), kollektiv erindring, historiebrug, undskyldningspolitik, encomienda-systemet, Tordesillas-traktaten, trekantshandel.

Metoder: Årsagsforklaring, kildekritik, kildevurdering, formidling.

Materiale:
Nielsen, Gert, c., ’Columbus og det store selvbedrag’, Berlingske, 02.04.2006, 10 s.
Ohrt, Thomas, ’De store opdagelser’, systime, 2001, s. 7-19, 69-71
Jared Diamond, ’Våben, Hvede og Stål’, afsnit 1 og afsnit 2, mitcfu.dk
Danmarkshistorien.dk ’Afskaffelsen af slavehandelen’, 1 s.
Lopezforordningen, 1552, gengivet i Jesper Nielsen, 'Opdaget', Systime, 2024.
Mandeville, John, ’rejsebeskrivelser, 1366, 2 s.
Columbus, Christoffer, ’Mødet med de vilde’, 1,5 s.
Washington Post, ’The War against Columbus Day’, 10 Oktober, 2016, 1 s.
Hernan Cortez’ brev til kejser Karl V af Spanien (1522)
Thomas Ortis, ’Om de indfødte’, 1524. 0,7 s.
'Opdaget', Jesper Nielsen, Columbus, kapitel 2 'det præculumbianske Mesoamerika', 14 s.

Dokumentar:
'Våben, hvede og stål', Jared Diamond, 2013, afsnit 1+2, mitcfu.dk

Dansk kolonitid:
Eleverne fik et indblik i danskernes del af koloniseringen med fokus på slavernes frigørelse og slaveoprøret på Skt. Croix.
Her stiftede eleverne bekendtskab med begrebet 'Kollektiv erindring' og den "uskyldige" kolonifortid. Til dette skulle eleverne lave en formidlingsøvelse, hvor de skulle tænke over, hvordan et museumsafsnit kunne indrettes om Danmarks fortid som kolonimagt. Her blev også talt om, hvordan undskyldninger kan tage form, og om de skal gives til efterkommere.

Iversen, Kristian, Pedersen, Ulla Nedergård, ’Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel’, Systime, 5 s.
DK4, ’Danmarks sorte samvittighed’, afsnit 2, mitcfu.dk
Reglement for den danske koloni Sankt Thomas, 8 august, 1672, Danmarkshistorien.dk, 2,7 s.
Forordning om negerhandelen, 16 marts 1792, Danmarkshistorien.dk, 2,5 s.
Peter von Scholten, 'forklaring på oprøret 1848', fra 1849, gengivet på His2orie.dk, 1. s.
Assistens Kirkegård, informationsfilm om Peter Von Shcolten (https://www.youtube.com/watch?v=xTLIAm1ZY5c)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Renæssance, oplysningstid og revolutioner

Revolutionsforløb med fokus på den franske revolution.
Eleverne startede med at øve en grundig årsagsforklaring i, hvorledes oplysningstidens tanker og filosoffer påvirkede de første revolutionære bølger i USA og Europa. Her blev de introduceret til John Locke, Voltaire, Rousseau og Montesquieu, og skulle være i stand til at kunne forklare deres ideer og påvirkning på revolutionen. Derefter blev der set på de ekstremt ulige samfund som dannede grobunden for utilfredsheden, hvor eleverne blandt andet så på den enevældige magts symboler og herskerteknikker. der blev gjort rede for de tre stænder.
Eleverne skulle lave salgsplakater for revolutionens mål og idealer, og være i stand til at kunne forklare, hvad man kæmpede for og den franske revolutions primære aktører og begivenheder.
Derefter blev eleverne introduceret til begreberne historiografi og senere syn på den franske revolution. Til sidst skulle eleverne finde perspektiveringer til andre revolutioner og oprør.

Materialer:
'Menneskerettighedserklæringen, 1789'
'Revolutionspropaganda uddelt i Tyskland, 1792'
'Fokus 2 - Fra oplysningstid til europæisk integration', kapitel om oplysningstiden, e-bog, systime, 2025.
'Den franske revolution – triumf eller tragedie', kapitel 3, e-bog, Systime, 2025
Henrik Bonne Larsen, Thorkil Smitt, ‘En Europæisk Verdens Historie’, Gyldendal, 15 s.
Enevældens København - Historie og byvandringer, 'kongeportrætter', 9 s.



Dokumentar:
'Stormen på Bastille - en Krønike om en revolution', DR2, 2021, mitcfu.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den sorte død - pest over Europa

Eleverne blev først introduceret til antikkens lægekunst og de videnskabelige forståelser af sygdom som prægede middelalderens mennesker, herunder begreberne miasma og humoralpatologien. Derefter arbejdede eleverne med samtidens årsagsforklaring af sygdommen, men også debatten blandt nutidens forskere, da de så dokumentaren ’det store mysterie’. Til at analysere kilderne anvendte eleverne kildekritiske tendensundersøgelser, samt mentalitetshistoriske undersøgelser af kristendommens dominerende rolle i forklaringen af sygdommen. Her blev eleverne også trænet i det funktionelle kildebegreb og skulle selvstændigt vurdere, hvad middelalderens kilder er gode til at berette om, og hvor man skal være mere påpasselig med at tillægge dem vægt.
Til sidst studerede eleverne pestens påvirkning på middelalderens samfund. Her trænede eleverne den historiske billede og levnsanalyse ved hjælp af ’dødedansen’ fra Lübeck.
Forløbet blev afsluttet med at diskutere, hvad pesten kan lære os om vores egen tid og de sundhedsmæssige udfordringer menneskeheden stadig står over for.
Fagbegreber:
Feudalisme
Vasalforholdet
Katolicismen
Afladsbreve
Dommedag, tusindårsriget  
Miasmateorien
Humoralpatologien

Metodiske begreber:
Kildekritik
Ophavsanalyse
Historiebrug og perspektivering
Årsagsforklaring (pestens udbrud)
Levn/beretning
Historisk Billedanalyse
Primær materiale:
’Tilståelser fra jøder’, Chillon, 1348, gengivet i ’Pest – Pandemier fra den Sorte Død til Coid-19’, Bas Kanthavanam, Systime, e-bog, 2025.
’Belejringen af Kaffa’, Gabriele de Mussis, gengivet i ’Pest – Pandemier fra den Sorte Død til Coid-19’, Bas Kanthavanam, Systime, e-bog, 2025.
’Dommedagsbilleder’, gengivet i Vores Verdenshistorie 1, s. 140, Peter Frederiksen.
’Det store Mysterie’, Pest over Europa, afsnit 4, mitcfu.dk, 38 minutter
'Pestens Tid', kapitel 1, 3, 5, Ibog, Systime (må tilgås online)
'Pest - pandemier fra den Sorte Død til Covid 19', kapitel 3, Bas Kanthavanam, Ibog, Systime (må tilgås online)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Alexander den Store - Antikken

Indhold:
Forløbet introducerede først eleverne til den antikke græske verden inklusiv Perserriget. Det var en kort gennemgang af de græske bystaters opbygning, med særligt fokus på Athens demokrati og Spartas dobbeltmonarki. Eleverne lærte også om de græske guders betydning. Dernæst bevægede vi os over til det makedonske kongedømme. Her lærte eleverne om samfundets opbygning, kønsroller og livet ved hoffet. Fokus var på Filip d. 2 og sønnen, Alexander, samt moderen Olympia. I denne forbindelse udarbejdede eleverne en kildekritisk analyse af Plutarchs beskrivelse af Alexanders fødsel.
Vi så overordnet på de kildekritiske problemer, der naturligt opstår i studiet af Alexander den Store.
Derudover har eleverne undersøgt, hvad arkæologien kan fortælle os om Alexanders liv. Her undersøgte de Alexander Sarkofagen, samt mønter fra antikken. Eleverne undersøgte også magtsymboler og propaganda fra Alexanders tid.
Dernæst blev eleverne introduceret til Alexander den Stores bedrifter, og tegnede et kort over de erobringer, som blev foretaget inden hans død. Her var fokus også på at kunne beskrive Alexanders militære strategier, styrker og svagheder.
Til sidst rundede forløbet af med at se på moderne problematikker i konflikten mellem Grækenland og Nordmakedonien med fokus på konfliktens rødder og identitetsskabelse.

Fagbegreber:
Græske bystater (polis), Falanks, Sarissa, pæderasti, ostrakisme, direkte demokrati, Alexanderkult, heltene Herakles og Achilleus

Metoder og teori:
Kildekritik med fokus på antikke kilders udsagnsevne, datering, ophavssituation, tendens, fokus for fortællingen (sandfærdig eller spænding), troværdighedsbegrebet.
Årsagsforklaring
Historiebrug og kollektiv erindring
Primær/Sekundær kilde

Kilder og levn:
Arrianos, ’Alexandros bedrifter’, om Slaget ved Gaugamela
Plutarch 'Paralelle liv', Om Olympia og Alexanders fødsel, fokus for kildekritisk opgave.
Alexander Sarkofagen, Istanbuls arkæologiske museum, oprindeligt fundet ved Sidon.

Materiale:
Bengt Liljegren, ’Alexander den Store’, Høst & Søn, 2005, s. 129-134, 238-240.
Thomas R. Martin, ’An Overview of Classical Greek History from Mycenae to Alexander’, Perseus, kapitel 16, fri oversættelse, red. Signe Bech Larsen.
Ca. 320 f.v.t.
Dokumentar: 'Alexander den Store - Historiens største helte', afsnit 1, mitcfu.dk (24 minutter)
'Macedonia naming controversy explained', youtube.dk (13.26)
'Greeks rally over Macedonia name dispute', youtube.dk (1.31)
Kristeligt Dagblad, 'Hvem må kalde sig Makedonien? En navnestrid, der handler om historie, kulturarv og identitet', 28/9-2018.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Japans historie

Forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer udenfor USA og Europa:
Forløbet følger Japans historiske udvikling fra shogunatets begyndelse til moderne tid. Eleverne har lavet større opgave om Japans forhold til historien, blandt andet ved dets kollektive erindring om invasionen af Kina, trøstekvinder, Pearl Harbor og Hiroshima/Nagasaki bombningerne.
Der har især været fokus på Japans forandring fra isoleret ørige til moderne imperium.
Eleverne er trænet i at kunne forklare de forskellige holdninger til Japans fortid, som stadig præger samfundet den dag i dag. De udspillede et rollespil, hvor de skulle repræsentere henholdsvis revisionisterne, de konservative og de moderat progressive.

Metoder: Kildekritik, kollektiv erindring, historiebrug, diskursanalyse

Materiale
Anette Skovsted Hansen, Lene Ipsen, 'Japan - mellem øst og vest', s. 10-20, 21-30, 32-40, 87-95,118-128, 145-153, , Systime, 2011
Historielærernes øvelsesbog, 'om kildekritik', 4 s.
'VORES VERDENSHISTORIE',  Peter Frederiksen, kapitel 18, kold krig i Asien, e-bog, Systime, 2025

Kilder:
Motoori Norinaga, ”Solgudindens sande tradition”, 1786, 1s.
Tokutomi Soho, ’Den kommende generation i Taishoperioden og fremtiden for Japans Imperium’, 1916, 2 s.
'Fotokunstens historie', NATMUS.dk
'Perry-ekspeditionen og Japans åbning i 1853-54', POVinternational.dk, 28/2-2020.

Dokumentar:
Japans historie, 'Bushido', 'Barbarerne vender tilbage', DRkultur, 2011, 54 minutter.
'Kinas glemte krig', afsnit 1, DRkultur, 2017.
'Japanske krigsforbrydelser - Brutalitet mod civile', DRkultur, 2014.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ideologiernes kamp - Berlinmuren

Et kort miniforløb med et centralt fokus på Berlin under den kolde krig.
Eleverne blev først introduceret til ideologierne, liberalisme og kommunisme og deres historiske rødder. Herefter så vi på bagvedliggende og udløsende årsager til konflikt mellem Sovjetunionen og Vest. Dette dækker blandt andet Anden Verdenskrigs konsekvenser på Sovjetunionen, Marshallplanen, Grækenland, osv. Her undersøgte eleverne, hvordan man kan lave historiske billedanalyser.
Herefter trænede eleverne årsagerne til Berlinmurens opførelse og blev her introduceret til de forskellige tolkninger af skyld blandt historikere, traditionalisterne, revisionisterne og postrevisionisterne.
Eleverne lærte om centrale begivenheder, som var ved at gøre krigen varm med fokus omkring Berlinmuren.
Eleverne trænede også basal kildekritik, den gode problemstilling og diskursanalyse med fokus på nodalpunkter og ækvivalenskæder.
Til sidst så vi på dagligdagen i Østberlin og anvendte her filmen 'Goodbye Lenin!', som et studie i Ostalgi og erindring af fortiden.
Eleverne læste kort op om slutningen på den Kolde Krig og Sovjetunionens fald.
Til sidst lærte eleverne om den usynlige mur, der opdeler Tyskland den dag i dag og som er særlig tydelig i de tyske valg og kampen mod højreekstreme miljøer. (perspektivering til nazismeforløbet).

Materiale:
'Uddrag af præsident Harry S. Trumans indsættelsestale fra 1949', fra bogen 'USA - politik, økonomi, samfund', kapitel 3, afsnit 3, systime, e-bog, 2025.
'Den østtyske leder Walther Ulbrichts bud på det socialistiske menneske, 1958', fra bogen 'Ideologiernes kamp', Peter Frederiksen, e-bog, systime, 2025.
'Lipsi dansen', fra youtube.dk
Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge, 'Den kolde krigs verden', Systime, 2025, e-bog, kapitel 4, kapitel 7, afsnit 1-2,
Christian Lund & Brian Dupont Larsen, 'På sporet af historien', Systime, 2025, e-bog, kapitel 6 om diskursanalyse.
Kai Otto von Barner, ’Den Kolde Krig’, kapitel 2, Systime, 2025, e-bog.
Marie Søgaard Thellesen, m.fl., 'Niemals Vergessen', kapitel 5 om erindringen efter den kolde krig, e-bog, systime, 2025.
'Goodbye, Lenin!', Wolfgang Becker, 2003, 2 timer.
'Her er den usynlige grænse, der stadig deler Tyskland', Jacob Skaaning, Zetland, 2024.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer