Holdet 3a HIA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Signe Bech Larsen
Hold 2023 HIA/a (1a HIA, 2a HIA, 3a HIA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Første Verdenskrig og Hitlers vej til magten
Titel 2 Besættelsen
Titel 3 Demokrati og forandring (DHO forløb)
Titel 4 Folkedrab - holocaust
Titel 5 De store opdagelser
Titel 6 Renæssance, oplysningstid og revolutioner
Titel 7 Den sorte død - pest over Europa
Titel 8 Alexander den Store - Antikken
Titel 9 Japans historie
Titel 10 Ideologiernes kamp - Berlinmuren
Titel 11 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Første Verdenskrig og Hitlers vej til magten


'1917' (50 minutter) med fokus på skyttegravskrig
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Besættelsen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati og forandring (DHO forløb)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 De store opdagelser

Større forløb om europæernes rejser ud i verden fra 1400-tallet til dansk kolonitid i 1800-tallet.
Der er blevet gennemgået centrale årsager til europæernes begyndende sørejser, herunder videnskabens og religionens rolle. Fokus har været på spaniernes erobring af Sydamerika, men også konkurrencen mellem datidens store sømagter, Spanien og Portugal, og hvilken betydning det fik for landene, som blev "opdaget". Her var eleverne igennem eksamenstræning, for at styrke deres evner indenfor den gode problemstilling.


Begreber: Kolonisering, eurocentrisme, etnocentrisme, imperialisme, afkolonisering, fremmedbilleder (venlige, paternalistiske, fjendtlige, eksotiske, arrogante), kollektiv erindring, historiebrug, undskyldningspolitik, encomienda-systemet, Tordesillas-traktaten, trekantshandel.

Metoder: Årsagsforklaring, kildekritik, kildevurdering, formidling.

Materiale:
Nielsen, Gert, c., ’Columbus og det store selvbedrag’, Berlingske, 02.04.2006, 10 s.
Ohrt, Thomas, ’De store opdagelser’, systime, 2001, s. 7-19, 69-71
Jared Diamond, ’Våben, Hvede og Stål’, afsnit 1 og afsnit 2, mitcfu.dk
Danmarkshistorien.dk ’Afskaffelsen af slavehandelen’, 1 s.
Lopezforordningen, 1552, gengivet i Jesper Nielsen, 'Opdaget', Systime, 2024.
Mandeville, John, ’rejsebeskrivelser, 1366, 2 s.
Columbus, Christoffer, ’Mødet med de vilde’, 1,5 s.
Washington Post, ’The War against Columbus Day’, 10 Oktober, 2016, 1 s.
Hernan Cortez’ brev til kejser Karl V af Spanien (1522)
Thomas Ortis, ’Om de indfødte’, 1524. 0,7 s.
'Opdaget', Jesper Nielsen, Columbus, kapitel 2 'det præculumbianske Mesoamerika', 14 s.

Dokumentar:
'Våben, hvede og stål', Jared Diamond, 2013, afsnit 1+2, mitcfu.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Renæssance, oplysningstid og revolutioner

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den sorte død - pest over Europa

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Alexander den Store - Antikken

Indhold:
Forløbet introducerede først eleverne til den antikke græske verden inklusiv Perserriget. Det var en kort gennemgang af de græske bystaters opbygning, med særligt fokus på Athens demokrati og Spartas dobbeltmonarki. Eleverne lærte også om de græske guders betydning. Dernæst bevægede vi os over til det makedonske kongedømme. Her lærte eleverne om samfundets opbygning, kønsroller og livet ved hoffet. Fokus var på Filip d. 2 og sønnen, Alexander, samt moderen Olympia. I denne forbindelse udarbejdede eleverne en kildekritisk analyse af Plutarchs beskrivelse af Alexanders fødsel.
Vi så overordnet på de kildekritiske problemer, der naturligt opstår i studiet af Alexander den Store.
Derudover har eleverne undersøgt, hvad arkæologien kan fortælle os om Alexanders liv. Her undersøgte de Alexander Sarkofagen, samt mønter fra antikken. Eleverne undersøgte også magtsymboler og propaganda fra Alexanders tid.
Dernæst blev eleverne introduceret til Alexander den Stores bedrifter, og tegnede et kort over de erobringer, som blev foretaget inden hans død. Her var fokus også på at kunne beskrive Alexanders militære strategier, styrker og svagheder.
Til sidst rundede forløbet af med at se på moderne problematikker i konflikten mellem Grækenland og Nordmakedonien med fokus på konfliktens rødder og identitetsskabelse.

Fagbegreber:
Græske bystater (polis), Falanks, Sarissa, pæderasti, ostrakisme, direkte demokrati, Alexanderkult, heltene Herakles og Achilleus

Metoder og teori:
Kildekritik med fokus på antikke kilders udsagnsevne, datering, ophavssituation, tendens, fokus for fortællingen (sandfærdig eller spænding), troværdighedsbegrebet.
Årsagsforklaring
Historiebrug og kollektiv erindring
Primær/Sekundær kilde

Kilder og levn:
Arrianos, ’Alexandros bedrifter’, om Slaget ved Gaugamela
Plutarch 'Paralelle liv', Om Olympia og Alexanders fødsel, fokus for kildekritisk opgave.
Alexander Sarkofagen, Istanbuls arkæologiske museum, oprindeligt fundet ved Sidon.

Materiale:
Bengt Liljegren, ’Alexander den Store’, Høst & Søn, 2005, s. 129-134, 238-240.
Thomas R. Martin, ’An Overview of Classical Greek History from Mycenae to Alexander’, Perseus, kapitel 16, fri oversættelse, red. Signe Bech Larsen.
Ca. 320 f.v.t.
Dokumentar: 'Alexander den Store - Historiens største helte', afsnit 1, mitcfu.dk (24 minutter)
'Macedonia naming controversy explained', youtube.dk (13.26)
'Greeks rally over Macedonia name dispute', youtube.dk (1.31)
Kristeligt Dagblad, 'Hvem må kalde sig Makedonien? En navnestrid, der handler om historie, kulturarv og identitet', 28/9-2018.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Japans historie

Forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer udenfor USA og Europa:
Forløbet følger Japans historiske udvikling fra shogunatets begyndelse til moderne tid. Eleverne har lavet større opgave om Japans forhold til historien, blandt andet ved dets kollektive erindring om invasionen af Kina, trøstekvinder, Pearl Harbor og Hiroshima/Nagasaki bombningerne.
Der har især været fokus på Japans forandring fra isoleret ørige til moderne imperium.
Eleverne er trænet i at kunne forklare de forskellige holdninger til Japans fortid, som stadig præger samfundet den dag i dag. De udspillede et rollespil, hvor de skulle repræsentere henholdsvis revisionisterne, de konservative og de moderat progressive.

Metoder: Kildekritik, kollektiv erindring, historiebrug, diskursanalyse

Materiale
Anette Skovsted Hansen, Lene Ipsen, 'Japan - mellem øst og vest', s. 10-20, 21-30, 32-40, 87-95,118-128, 145-153, , Systime, 2011
Historielærernes øvelsesbog, 'om kildekritik', 4 s.
'VORES VERDENSHISTORIE',  Peter Frederiksen, kapitel 18, kold krig i Asien, e-bog, Systime, 2025

Kilder:
Motoori Norinaga, ”Solgudindens sande tradition”, 1786, 1s.
Tokutomi Soho, ’Den kommende generation i Taishoperioden og fremtiden for Japans Imperium’, 1916, 2 s.
'Fotokunstens historie', NATMUS.dk
'Perry-ekspeditionen og Japans åbning i 1853-54', POVinternational.dk, 28/2-2020.

Dokumentar:
Japans historie, 'Bushido', 'Barbarerne vender tilbage', DRkultur, 2011, 54 minutter.
'Kinas glemte krig', afsnit 1, DRkultur, 2017.
'Japanske krigsforbrydelser - Brutalitet mod civile', DRkultur, 2014.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ideologiernes kamp - Berlinmuren

Et kort miniforløb med et centralt fokus på Berlin under den kolde krig.
Eleverne blev først introduceret til ideologierne, liberalisme og kommunisme og deres historiske rødder. Herefter så vi på bagvedliggende og udløsende årsager til konflikt mellem Sovjetunionen og Vest. Dette dækker blandt andet Anden Verdenskrigs konsekvenser på Sovjetunionen, Marshallplanen, Grækenland, osv. Her undersøgte eleverne, hvordan man kan lave historiske billedanalyser.
Herefter trænede eleverne årsagerne til Berlinmurens opførelse og blev her introduceret til de forskellige tolkninger af skyld blandt historikere, traditionalisterne, revisionisterne og postrevisionisterne.
Eleverne lærte om centrale begivenheder, som var ved at gøre krigen varm med fokus omkring Berlinmuren.
Eleverne trænede også basal kildekritik, den gode problemstilling og diskursanalyse med fokus på nodalpunkter og ækvivalenskæder.
Til sidst så vi på dagligdagen i Østberlin og anvendte her filmen 'Goodbye Lenin!', som et studie i Ostalgi og erindring af fortiden.
Eleverne læste kort op om slutningen på den Kolde Krig og Sovjetunionens fald.
Til sidst lærte eleverne om den usynlige mur, der opdeler Tyskland den dag i dag og som er særlig tydelig i de tyske valg og kampen mod højreekstreme miljøer. (perspektivering til nazismeforløbet).

Materiale:
'Uddrag af præsident Harry S. Trumans indsættelsestale fra 1949', fra bogen 'USA - politik, økonomi, samfund', kapitel 3, afsnit 3, systime, e-bog, 2025.
'Den østtyske leder Walther Ulbrichts bud på det socialistiske menneske, 1958', fra bogen 'Ideologiernes kamp', Peter Frederiksen, e-bog, systime, 2025.
'Lipsi dansen', fra youtube.dk
Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge, 'Den kolde krigs verden', Systime, 2025, e-bog, kapitel 4, kapitel 7, afsnit 1-2,
Christian Lund & Brian Dupont Larsen, 'På sporet af historien', Systime, 2025, e-bog, kapitel 6 om diskursanalyse.
Kai Otto von Barner, ’Den Kolde Krig’, kapitel 2, Systime, 2025, e-bog.
Marie Søgaard Thellesen, m.fl., 'Niemals Vergessen', kapitel 5 om erindringen efter den kolde krig, e-bog, systime, 2025.
'Goodbye, Lenin!', Wolfgang Becker, 2003, 2 timer.
'Her er den usynlige grænse, der stadig deler Tyskland', Jacob Skaaning, Zetland, 2024.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer