Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Frederikssund Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Bioteknologi A
|
|
Lærer(e)
|
Camilla Brygger
|
|
Hold
|
2023 BTA/d (1d BTA, 2d BTA, 3d BTA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
fermentering
Fermentering
Fermentering er nok den ældste bioteknologiske metode. Du tænker måske ikke over det, men mange fødevarer gennemgår faktisk denne proces. Både yoghurt, pølser, ost, kaffe og øl er fermenteret. Hvad sker der under en fermentering og hvordan man kontrollere processen?
indhold:
om forskellige celletyper og deres opbygning. om mikroorganismer, deres vækst og hvordan deres vægt kan påvirkes af forskellige faktorer med fokus på konserveringsmidler. om brug af mikroorganismer til fermentering.
Kernestof:
• biokemiske processer: gæring
• celler: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper,
• mikrobiologi: vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer
• eksperimentelle metoder: celledyrkning
supplerende stof:
• bioteknologisk anvendelse af mikroorganismer
øvelser:
• undersøgelse af mundhuleskrab
• konservering (væksthæmning)
• kambucha
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
undersøgelse af mundhuleskrab
|
12-12-2023
|
|
Konservering
|
19-12-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Miljøer i kroppen
Miljøer i kroppen
Vandmolekyler er nogle af de vigtigste molekyler i kroppen for levende organismer. Ca. 95% af blodets masse består af vand, 80% af hjernens masse er vand, og det typiske vandindhold i en celle udgør 70% af cellens masse. Men hvorfor er vand så vigtigt for kroppens funktioner?
indhold:
om periodesystemets opbygning og hvordan atomer kan indgå i elektroparbindinger og danne molekyler. om elektronegativitet, polaritet samt hydrofile og hydrofobe grupper og hvordan man vurdere et molekyles opløseligheds egenskaber ud fra deres evne til at indgå i intermolekylærer bindinger. om cellemembranens opbygig og transport igennem cellemembranen.
Kernestof:
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
• uorganisk kemi: opbygning og egenskaber for udvalgte uorganiske forbindelser
• celler: membranprocesser
øvelser:
- gær og salt
- ens opløser ens
- destabilisering af cellemembranen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Gær og salt
|
31-01-2024
|
|
Ens opløser ens
|
05-02-2024
|
|
Destabilisering af cellemembranen
|
29-02-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Laktoseintolerens
Laktoseintolerens
Mennesket danner mange forskellige enzymer, så vi kan nedbryde og opbygge en lang række kemiske forbindelser. Mange mennesker danner dog intet eller kun lidt af enzymet laktase, når de bliver voksne – dette kaldes laktoseintolerens. Derfor findes der i dag mange mælkeprodukter som er laktosefri. Hvad gør enzymet laktase og hvordan bliver laktosefri mælkeprodukter produceret?
indhold:
om proteiners opbygning og struktur. om enzymers opbygning og egenskaber. om kromonomer og nedarvningsprincipper herunder genotyper og fænotyper. opbygning og analyse af stamtræer. case arbejde med laktose intolerance (nedarvning og laktase enzymet).
Kernestof:
• makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af proteiner, herunder enzymer
• genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper
Supplerende stof:
• sundhed, sygdom og medicin, herunder udvikling af medicin, fremstilling og virkemåde
Øvelser:
• proteiner og pH
• mere saft fra æbler
• laktosefri mælk
• 2-gen nedarvning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Mere saft fra æbler
|
08-03-2024
|
|
2-genspaltning
|
04-04-2024
|
|
laktosefri mælk
|
12-04-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Bioethanol
Bioethanol
Ved forbrænding af fx olie er et af produkterne carbondioxid, der er en drivhusgas. Der er bred enighed om, at det stigende indhold af carbondioxid i atmosfæren er en af årsagerne til den globale opvarmning. Er bioethanol et fornuftigt alternativ til fossile brændsler?
indhold:
forskellige kulhydraters opbygning og hvordan de kan indgå i fermentering til produktion af bioethanol som alternativ brændstof. kemiske mængdeberegning, herunder stofmængde, den molare masse, masse og densitet. om beregning på kemiske reaktioner og bestemmelse af udbytte procent. om forbrændings reaktioner.
Kernestof:
• makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
Supplerende stof:
• bæredygtig produktion af fødevarer, energi og kemiske stoffer
FN’s klimamål:
• Nr. 7 – bægerdygtig energi
Øvelser
• bioethanol
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Bioethanol
|
18-04-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Celledeling
Celledeling
mini forløb op til sommerferien
indhold:
om celledeling og cellecyklus med fokus på mitosen og dens faser. om DNA molekylets opbygning og replikation af DNA i forbindelse med celledeling.
Kernestof:
• makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af nucleinsyrer
• genetik og molekylærbiologi: mitose og replikation, proteinsyntese
øvelser:
• mitose i rodspids af løg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Mitose i rodspids af løg
|
30-04-2024
|
|
kimfald
|
21-05-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Næringssalte og vandmiljø
Næringssalte og vandmiljø
Planter kan producere alle de kemiske forbindelser som de har brug for ved hjælp af sollys samt 17 forskellige grundstoffer. Disse 17 grundstoffer optages som ioner fra jordvæsken gennem plantens rødder. Da celler ikke kan optage ioner via almindelig diffusion, hvordan optager planter så disse ioner?
indhold:
om iondannelse og ioners opbygning (både simple og sammensatte). om ionforbindelsers opskrivning og navngivning. om ionforbindelses opløselighed og evne til at indgå fældnings reaktioner. om stofmængdekoncentration og mængdeberegning med koncentration. om nærrings-ioner i miljøet og betydningen af salinitet for levende organismer. om metoden titrering med fokus på fældningstitrering.
Kernestof:
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
• uorganisk kemi: opbygning og egenskaber for udvalgte uorganiske forbindelser, herunder ionforbindelser
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• eksperimentelle metoder: titrering
Øvelser:
• Ioner i vandmiljøet
• salinitet i Roskilde Fjord
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Ioner i vandmiljøet
|
05-09-2024
|
|
Saltindholdet i Roskilde Fjord
|
12-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Fedtstoffer
Fedtstoffer
Fedtstoffer er en gruppe af organiske molekyler med mange forskellige egenskaber, der kan udnyttes på forskellige måder. Fedt er både en vigtig energikilde, men har også mange andre vigtige funktioner i vores krop. Hvilke egenskaber har de forskellige fedtstoffer og hvad kan vi bruge dem til?
indhold:
om carbonhydriders opbygning samt kemiske og fysiske egenskaber. opbygning og navngivning af alkaner, alkener, cyklo-forbindelser og aromatiske forbindelser. om isomeri herynder geomertisk-isomeri og stereo-isomeri. om forskellige typer fedtstoffer og deres opbygning og egenskaber. om fordelingsligevægt og betydningen af lægemidlers opløseligheds egenskaber for optagelsen af lægemidlet.
Kernestof:
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, struktur- og stereoisomeri
• organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri
• makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af lipider
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• fordelingsligevægte
øvelser:
- fedtindholdet i ostepops
- bestemmelse af logD for salicylsyre
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
fedtindholdet i ostepops
|
02-10-2024
|
|
Bestemmelse af logD for salicylsyre
|
29-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Køn?
Køn?
Køn er et mangfoldigt begreb. Mange unge udforsker køn som en del af deres identitetsdannelse, og emnet giver anledning til en del debat og meningsudvekslinger i medierne. Men hvad er køn i biologisk forstand?
indhold:
om forplantning og seksuel selektion. om mandens kønsorganer, kønshormoner og produktion af sædceller. om kvindes kønsorganer, kønshormoner og menstruationscyklus. om celledeling (meiose) under dannelse af kønsceller. om befrugtning og fosterudvikling herunder kønsdifferentiering. om forskellige typer af stamceller og deres egenskaber samt celledifferentiering i forbindelse med fosterudvikling. om kromosom mutationer og forskellige syndromer. om hormonforstyrrende stoffer og deres påvirkning af fertilitet og fosterudvikling.
Kernestof
• celler: opbygning af stamceller
• genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose, meiose, genregulering og mutation
• fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: hormonel regulering og forplantning
Supplerende stof
• bioetik
øvelser
- mikroskopi af testikler
- mikroskopi af æggestok
- kemikaze i kroppen (hormonforstyrrende stoffer)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Mikroskopi af testikler
|
09-10-2024
|
|
Mikroskopi af æggestok
|
21-10-2024
|
|
Kemikaze i kroppen
|
25-11-2024
|
|
Downs Syndrom
|
27-11-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Syrer og baser i fødevare
Syrer og baser i fødevare
Der findes mange forskellige syrer og baser, dog indeholder langt de fleste af vores fødevare hovedsageligt syrer. Hvorfor indeholder vores fødevare syrer og hvad er formålet med dem?
indhold:
definition af syrer, baser og amfolytter. om syrers og basers styrke og opskrivning af syre-basereaktioner. definition af pH og simple pH beregninger. om syre-base titrering, herunder bestemmelse af ækvivalenspunkt og mængdeberegning.
Kernestof:
• syre-basereaktioner
• eksperimentelle metoder: titrering
Øvelser:
-rødkål som indikator (de designer selv forsøget)
-citronsyre i citrusfrugt (titrering)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
rødkål
|
25-11-2024
|
|
citronsyre i citrusfrugt
|
12-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Blodets kemi
Blodets kemi
Blodet har altid fascineret os mennesker både indenfor lægevidenskaben og kulturen. Men hvordan fungerre vores blod og hvorfor har blodets pH en afgørende betydning for dets egenskaber?
kernestof
• syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse og puffersystemer samt bjerrumdiagrammer
• homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning af disse på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
indhold:
om kemisk ligevægt, opskrivning af ligevægtloven og forskellige påvirkninger af ligevægt. fokus på kulsyre ligevægt i blodet. mere om pH og beregning af pH i både stærke og svage syrer og baser. om puffersystemer med fokus på puffersystemer i blodet og dennes betydning for ilt og carbondioxid transport. om aflæsning af bjerrumdiagrammer. om blodets bestanddele, hjertets opbygning og funktion samt blodkredsløbet. om EPO og denne betydning for regulering af røde blodceller. fokus på vigtigheden af at holde pH stabil i blodet og betydningen af udsving i pH.
supplerende stof:
• sundhed, sygdom og medicin, herunder udvikling af medicin, fremstilling og virkemåde
Øvelser:
• måling af EKG
• en kemisk ligevægt
• kroppens puffersystem
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
EKG
|
13-12-2024
|
|
En kemisk ligevægt
|
26-01-2025
|
|
Alger og bioenergi
|
28-01-2025
|
|
Kroppens puffersystemer
|
29-01-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Extraktors
Extractors
Hvordan kan vi optimere ekstraktionsprocesser, så vi bevarer udbytte og kvalitet, men reducerer ressourceforbruget.
Baseret på forløb fra Life Fonden
indhold:
om spektrofotometri af anvendelse af Lambert-Beers lov. eleverne har lavet gruppearbejde, hvor di har arbejdet induktivt med design af ekstraktion, her har der været fokus for molekylers opløselighed og valgt af opløsningsmiddel. arbejdet med variabelkontrol og vurdering af deres valgte metode. de har analyseret resultaterne via spektrofotometri og har efterfølgende arbejdet med en case om produktion og ekstraktion. arbejdet blev afsluttet med en video aflevering for projektet blev præsenteret.
Kernestof:
• eksperimentelle metoder: separation, spektrofotometri
supplerende stof
• bæredygtig produktion af fødevarer, energi og kemiske stoffer
øvelser:
• ekstraktion af carmin (Tilrettelægge og gennemføre et eksperiment om ekstraktion)
FN’s klimamål:
Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Saltvand til drikkevand
|
26-02-2025
|
|
Exstractors
|
05-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Kræft
Kræft
Kræft er en sygdom i cellerne, som opstår, hvis cellerne et sted i kroppen begynder at vokse uden kontrol og uden formål. Det er en kompliceret sygdom, som er svær at bekæmpe og forebygge. Hvordan opstår kræft og hvad kan vi gøre ved det?
indhold:
proteinsyntese og regulering af proteinsyntesen. om forskellige typer genmutationer og betydningen i forhold til proteinsyntesen. om forskellige metoder til analyse af DNA, herunder PCR, gelelektroforese og DNA sekventering. om brug af genterapi herunder RNA-interferens og CRISPR. om hvad kræft er og hvordan man diagnosticere og behandler kræft, her har der været fokus på hvilke muligheder der er nu og i fremtiden inden for brug af genterapi som en del af behandlingen.
Kernestof:
• genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, mitose, meiose, replikation, proteinsyntese, genregulering, mutation, genteknologi, anvendt bioinformatik og evolutionsmekanismer
• eksperimentelle metoder: PCR, elektroforese, DNA-sekventering
supplerende stof:
• sundhed, sygdom og medicin, herunder udvikling af medicin, fremstilling og virkemåde
• bioteknologisk anvendelse af planter, dyr og mikroorganismer
• ny forskning og nye bioteknologiske metoder
• bioetik.
Forsøg:
• På jagt efter kræftgenet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Konservering
|
19-03-2025
|
|
Faktor V Leiden
|
23-04-2025
|
|
På jagt efter kræftgenet
|
19-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
SRO - enzymkinetik
SRO
Enzymkinetik med matematik
indhold:
om kemisk reaktionshastighed og hvordan denne kan påvirkes. om enzymers opbygning og virkningsmekanisme som katalysatorer. om forskellige typer enzymer. om princippet bag enzymkinetik ifølge Michaelis-Mentel. om kompetitiv- og non-kompetitiv hæmning.
Kernestof:
• enzymer: enzymatiske hovedklasser og enzymkinetik
• eksperimentelle metoder: spektrofotometri
Øvelser:
• reaktion mellem thiosulfat-ioner og syre
• undersøgelse af laktases aktivitet (SRO)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
reaktion mellem thiosulfat-ioner og syre
|
03-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
SRO (LKA+CA)
emne - enzymkinetik
fag
Bioteknologi A
Matematik A
Hvordan kan enzymers aktivitet beskrives via en matematisk modul?
Opgaveformulering:
• Redegør for enzymers opbygning og virkning med fokus på enzymet laktase.
• Forklar hvordan en enzymkatalyseret reaktion ifølge Michaelis-Menten modellen kan beskrives matematisk. Kom herunder ind på hvordan Michaelis-Menten ligningen kan omskrives til en lineær model.
• Udfør et forsøg, som undersøger om enzymet laktases aktivitet kan beskrives via Michaelis-Menten modellen. Analyser og vurder resultaterne fra forsøget, kom ind på både bioteknologiske og matematiske argumenter.
• Enzymet laktases virkning hæmmes af galaktose. Diskuter hvorfor dette er praktisk i menneskekroppen og kom med et forslag til hvordan dette kunne undersøges eksperimentelt.
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 11 (mundtlig)
|
07-04-2025
|
|
2d FF BTA skr. prøve - SRO
|
11-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Biodiversitet
Biodiversitet
Vi har fået at vide, at vi står i en biodiversitetskrise. Men, hvorfor er biodiversitet så vigtigt?
indhold:
om forskellige typer økosystemer og deres opbygning. stofkredsløb i økosystemer, herunder Carbon-, nitrogen- og phosphor-kredsløb. om næringsstoffer og risikoen for eutrofiering i vandmiljøer. om betydningen af forskellige plantepigmenter og hvordan disse kan identificeres via TLC. om biokemien bag fotosyntesens lys- og m
mørke-processer. det metaboliske stofskifte (respiration) og biokemien bag glykolyse, citronsyrecyklus, elektrontransportkæde og gæring. om forskellige typer biogiversitet og hvordan disse vurderes og måles, men fokus på brug af eDNA til undersøgelse af diversitet.
Kernestof:
· økologiske grundbegreber: energistrømme og produktion, eksempler på samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, biodiversitet
· biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser
· eksperimentelle metoder: chromatografi
Supplerende stof:
· bæredygtig produktion af fødevarer, energi og kemiske stoffer
· bioteknologisk anvendelse af planter, dyr og mikroorganismer
miljøteknologi og miljøbeskyttelse
FNs klimamål:
• 14 – livet i havet
• 15 – livet på land
Øvelser:
-identifikation af plantepigmenter
-vurdering af vandkvaliteten i Roskilde fjord
-fotosyntesens afhængighed af lysets intensitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Quinoa
|
21-08-2025
|
|
Roskilde fjord
|
28-08-2025
|
|
identifikation af plantepigmenter
|
01-09-2025
|
|
Fotosyntesens afhængighed af lysets intensitet
|
12-09-2025
|
|
Nanopartikler og siRNA
|
14-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Antioxidanter
Antioxidanter
Vi hører tit at vi skal spise antioxidanter, men hvad er en antioxidant og hvordan virker de?
indhold:
om redoxreaktioner og bestemmelse af oxidationstal både for uorganiske og organiske forbindelser herunder afstemning af redoxreaktioner. repetition af carbonhydridernes opbygning, navngivning og egenskaber. om hvordan carbonhydriderne indgår i forskellige reaktionstyper (forbrænding. addition, substitution og elimination). om opbygning, navngivning og egenskaber for forskellige funktionellegrupper, herunder hydroxyforbindelser (alkoholer og phenoler), carbonyl forbindelser (aldehyder, ketoner, carboxylsyrer og ester), aminer og amider. om virkningen af antioxidanter i kroppen og deres evne til at beskytte kroppen mod oxidations skaber.
Kernestof:
• organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, aldehyder, ketoner, aminer, amider og aminosyrer
• redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal
• organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse
• eksperimentelle metoder: titrering
øvelser:
- carbonhydriders reaktioner
-C-vitamin i juice (redox-titrering)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Fjernelse af nitrogen fra spildevand
|
12-10-2025
|
|
Carbonhydriders reaktioner
|
30-10-2025
|
|
C-vitamin i juice
|
19-11-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Udvikling af lægemidler til sygdomme i hjernen
Udvikling af lægemidler til sygdomme i hjernen
Der findes mange forskellige sygdomme i hjernen, som kan have stor indflydelse på vores liv. Nogle kan man helbrede og andre kan man kun symptombehandle. Hvordan udvikler man lægemidler til sygdomme i hjernen?
indhold:
om nervesystemts opbygning og de forskellige celletyper (neuroner og støtteceller). om transmitterstoffer, dannelse af en nerveimpuls, aktionspotentialer og synapsepalten. om hvordan nervesystemet reguleres og opretholder homeostase. eksempler på forskellige sygdomme i hjernen og hvordan man kan lindre disse via lægemidler. om produktion af lægemidler og kliniske test. fokus på Lipinski og blod-hjerne-barrieren. forløbet er afsluttet med projekt Drughunter, hvor vi har brugt opgave formuleringen fra 25/26, her har eleverne i grupper arbejdet med en selvvalgt sygdom og udvikling af lægemidler ud fra naturstoffer. projektet blev afsluttet med en poster og fremlæggelser.
Kernestof:
· makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af receptorer
· fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: nervesystem
Supplerende stof:
sundhed, sygdom og medicin
øvelser:
-hudens følsomhed
projekt:
Drughunter (de har lavet poster, men ikke deltaget i konkurrencen)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Fight the bite
Fight the bite
Hvert år dør omkring 100.000 mennesker af slangebidsforgiftning. Danske forskere arbejder på at finde effektive metoder til at hjælpe ofrene. Hvordan påvirker slangegift kroppen, og hvordan kan bioteknologiske metoder skabe mulighed for bedre diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning.
Baseret på forløb fra Life Fonden
indhold:
om immunforsvares opbygning og inddeling i ydre forsvar, uspecifikt og specifikt. om immunforsvaret forskellige celletyper og proteiner. om immunfortsvaret virkning mod bekæmpelse af bakterie og virus infektion via antistoffer og antigener. om metoden elisa og hvordan denne bruges.om produktion og virkning af vacciner og skabelse af immunitet. om brug at antibiotika og risikoen for resistens. om identifikation og oprensning af proteiner via søjlekromatografi og protein elektroforese.
Kernestof:
· virus: opbygning og formering
· fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: immunsystem
· eksperimentelle metoder: ELISA
Supplerende stof:
· sundhed, sygdom og medicin, herunder udvikling af medicin, fremstilling og virkemåde
· ny forskning og nye bioteknologiske metoder
øvelser:
-blodtypebestemmelse
-fight the bite (identifikation af slangegift via elisa)
-LFA test (en del af fight the bite)
- søljekromatografi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
alt det vi mangler
indhold:
om rekombinant genteknologi og kloning, herunder bioetiske problemstillinger ved metoderne. om evolution, livets oprindelse og og menneskets udvikling. om bioinformatik og brug af alignment. her har der været fokus på brug af bioinformatik til at lave fylogeni og bestemme slægtskab
kernestof:
- eksperimentelle metoder: kloning, transformation
- genetik og molekylærbiologi: anvendt bioinformatik og evolutionsmekanismer
øvelser:
-alignment (på computer)
-fylogeni (på computer)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Fentanyl
|
15-04-2026
|
|
Bæredygtig cementproduktion
|
22-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/55/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58957783992",
"T": "/lectio/55/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58957783992",
"H": "/lectio/55/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58957783992"
}