Holdet 3e SAA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lærke Weng Jensen, Peter Sandhoff
Hold 2023 SAA/e (1e SAA, 2e SAA, 3e SAA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed
Titel 2 Medborgerskab
Titel 3 Dansk økonomi
Titel 4 Valg og demokrati
Titel 5 Arbejdsliv og arbejdsmarkedet
Titel 6 Den amerikanske splittelse
Titel 7 Kriminalitet i det danske samfund
Titel 8 Dansk økonomi i en globaliseret verden
Titel 9 SRO - økonomisk ulighed
Titel 10 Verdens (u)orden
Titel 11 Danmark i verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed

Fortsættelse af grundforløbets forløb om social ulighed, hvor holdet arbejdede med redegørelse og analyse af social ulighed.


Primær litteratur:
Kapitel 7: Ulighed og ideolog + 7.6: Afrunding: Menneskesyn og ideologi, Ulighedens mange ansigter,  Peter Brøndum
Jakob Glenstrup Jensby



Sekundær: Ny kontanthjælpsaftale løfter 4.000 børn ud af fattigdom - men først om 22 år, Mette Pabst, Anders Byskov Svendsen, Rikke Gjøl Mansø, 04.11.23,  DR.DK
Her er skattereformens vindere og tabere, PER THIEMANN, 06.11.23, DR.dk
Mette Frederiksens (Socialdemokratiet) syn på ulighed og retfærdighed, uddrag fra Information, 18. december 2018.


Det økonomiske kredsløb
Husholdningerne
Virksomheder
Personskat
Virksomhedsskat
Afgifter
Subsidier
Ideologi
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme
Socialliberalisme
Socialkonservatisme
Chancelighed
Formel lighed
Resultatslighed
Social mobilitet
Social arv
Den usynlige hånd
Markedsmekanisme
Karl Marx
Edmund Burke
Adam Smith
John Locke
Civilsamfund
Marked
Stat
Rettigheder vs. pligter
Relativ fattigdom
Absolut fattigdom
Hieraki
Velfærdstrekant
Velfærdsmodel
Universelle velfærdsmodel
Residuale velfærdsmodel
Den korporative
Værdipolitik
Fordelingspolitik
Røde partier
Blå partier
Regeringspartier
Opposition



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Medborgerskab

Forløbet undersøgte mulighederne og den aktuelle status for medborgerskabet og følelsen af medborgerskab i Danmark. Fokus var på muligheden på at levere den ønskede feedback som Eastons model forudsætter i et vellykkede demokratisk samfund og både på aktør og strukturniveau. Hvilke strukturelle udfordringer møder forskellige typer borgere og hvad definerer disse strukturer? Mulige løsningsmuligheder diskuteres. Vi undersøgte det bl.a. for borgere med fysiske, psykiske handikaps, dem uden statsborgerskab, de der oplever racisme.
Desuden var der et fællesfagligt samarbejde med engelsk om latinoer i USA




Primær litteratur:

Luk samfundet op, Columbus, i-bog, 2024:
kap 4.3 Pierre Bourdieu,
kap 2.5 Axel Honneth
6.3: Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt
6.6 Statsborger, medborger og modborger
6.2: afsnittene Hvad er et demokrati?, Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati, magtens tredeling, Den parlamentariske styringskæde og magtdeling I det danske samfund
Symbolsk vold in Køn og ligestilling, afsnit 1.3 Køn og uddannelsesinstitutioner, Systime 2022
5.2.2: Identitetsdannelse i spændingsfeltet mellem jeg- og vi-kultur, Latinos
7.3: Anerkendelse, Demokratiets udfordringer, Benny Jacobsen
Ove Outzen, Columbus




Sekundær:
- Ny undersøgelse: Seksuel chikane og forskelbehandling præger kommunalpolitik, 25. OKTOBER 2021, Kvinfo.dk,  https://kvinfo.dk/2021/10/25/ny-undersoegelse-seksuel-chikane-og-forskelsbehandling-praeger-kommunalpolitik/
- Etniske minoriteter er underrepræsenteret som nyhedskilder, RUC Kommunikation & Presse, 27. februar 2017
- Danske arbejdsgivere vælger ’Mads’ frem for ’Muhammed’, 9. DEC. 2016, Politiken
Mange nydanskere dropper lokalvalget,  29. oktober 2017, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd
Aydin Soei: Man er ikke dømt til at mislykkes som ung indvandrer,  25.08.18, Kristelig dagblad
Rapport: Politikere med etnisk minoritetsbaggrund har hårde kår i dansk politik, 21. november 2021, Institut for menneskerettigheder
Medborgerskabsundersøgelsen 2020, Udlændinge og integrationsministeriet, afsnit 2.3 om anerkendelse


Begreber (ikke udtømmende liste):
Eastons model
Pierre Bourdieus teorier om de 4 kapitaler og symbolsk vold
Den formelle og uformelle del af lovgivningsprocessen ift hvem der har mulighed for at påvirke lovgivningen udenfor Folketinget
Medierne som 4. statsmagt
Kultur
Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder observationer
Procent og procentpoint og udregningen for disse
Deltagelsesdemokrati, deliberativ- og konkurrencedemokrati
Valgdeltagelse
Demokratiske rettigheder (civile, sociale og politiske rettigheder)
Demokratiske pligter som borger
Alex Honneth: Medborgerskab (solidarisk, retslige, og kærligheds-)
Valgdeltagelse
Stereotyper
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering #2 22-01-2024
Aflevering #3 24-02-2024
Aflevering #4 02-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Valg og demokrati

Vi undersøgte valgsystemet og den rolle det spiller for demokratiets udfoldelse. Hvilke valgsystemer findes der og hvilke fordele og ulemper har de reelt og teoretisk? Dermed er dykkede vi ned i forskellige eksempler i den vestlige verden, hvor de fleste legitime demokratier hovedsagelig findes, men også  på de eksempler, hvor det demokratiske fundament udfordres i illegitime demokratier og autokratier. Som del af forløbet undersøgte vi populistiske tendenser og symptomer, herunder underminimering af pressefrihed, fake news og andet der påvirker idealet om fair og frie valg.
Det amerikanske præsententvalg stod for døren, så der var fokus på det komparative i det præsidentialismen vs parlamentalisme, og flertalsvalg i enkeltmandskredse vs. det proportional valgsystem. Dette sat i kontekst til idealerne om den demokratiske udøvelse og udformning vi har i de tre demokratityper (konkurrence-, deltagelses, og deliberativ demokrati).




Primær litteratur:
Kapitel 9 Demokrati, rettigheder, pligter og medborgerskab, Politikbogen, Columbus
9.1 Hvad er demokrati? Politikbogen, Columbus
9.2 Konkurrence og deltagelsesdemokrati, Politikbogen, Columbus
9.3. Det deliberative demokrati, Politikbogen, Columbus
5.8: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik, Luk samfundet op, Columbus
Det danske valgsystem - Kommunale og regionale valg, Økonomi- og indenrigsministeriet, 2012
14.1 Politiske systemer in Politikens kernestof, Columbus,  https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=153&L=10#c397
12.2 Hvad er forskellen på parlamentarisme og præsidentialisme? in Politikbogen, Columbus
6.2 Hvad er demokrati? Luk samfundet op, Columbus
6.3 Magtens tredeling, Luk samfundet op, Columbus
6.4 Den parlamentariske styringskæde og det danske samfund,  Luk samfundet op, Columbus
kap 9.1 i Politikbogen.
10. Populisme, Demokrati - globale og nationale udfordringer, Systime
10.1 Populisme i dag,  Demokrati - globale og nationale udfordringer, Systime
10.2 Folket ifølge populisme,   Demokrati - globale og nationale udfordringer, Systime
10.3 Folket versus eliten,  Demokrati - globale og nationale udfordringer, Systime
10.5 Case: Donald Trump,  Demokrati - globale og nationale udfordringer, Systime
10.6 Populisme og demokrati,  Demokrati - globale og nationale udfordringer, Systime
Downs stemmemaksimeringsmodel - medianvælgerteorien, Politikbogen, Columbus
5.2 Hvilke teorier om partiernes adfærd findes der? Molin, Downs og Strøm, Politikbogen, Columbus
Kaare Strøms teori, Politikbogen, Columbus
10.09 Hvordan foregår politikernes selviscenesættelse? Medie og spin, Systime
Lovgivningsprocessen, Folketinget.dk, fundet senest 25.04.25 på https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/lovgivningsprocessen-i-folketinget
1.5 Hvordan ser Eastons model af det politiske system ud?, Politikbogen, Columbus
12.3 Hvad er styreformernes etapekort? Politikbogen, Columbus




Sekundær litteratur:
Transparency International: Alle vestlige demokratier har den samme udfordring 18. juli 2024 Berlingske.dk Jesper Olsen
Autoritære ledere kommer til magten ved valg. Så nedbryder de demokratiet,  23. marts 2024 Politiken Sektion 1 Side 4 MADS SPANGGAARD
The ‘Regimes of the World’ data: how do researchers measure democracy? Our world in data https://ourworldindata.org/regimes-of-the-world-data> Democracy, Our world in data https://ourworldindata.org/democracy>
Det er ikke eliten, men folket, der har svigtet, 14. NOV. 2016, MOGENS HANSEN, Politiken
Eks-alternativist og løsgænger stifter nyt parti,
Niels Christian Juul Dejgaard, 20.08.24, Dr.dk
Why elections are bad for democracy,
David Van Reybrouck, The Guardian, 11 May 2017
DEMOKRATI: Den mest (u)retfærdige styreform, 19. juli 2024 Weekendavisen, PETER HARMSEN
Hvis Danmark havde USA's valgsystem ville Folketinget bestå af 78 procent socialdemokrater, troels Trier, 19. OKT. 2016, DR.dk
Synes godt om højrefløjen, Genstart, 27.03.2024
Medier over hele verden er under stigende politisk pres,  2. august 2024 Journalisten.dk Rose Marie Pontoppidan.
Figur over stemmernes fordeling for folketingsvalget 2007-2022, Statistikguiden
Sådan laver du beregninger i samfundsfag, om andele og indekstal, Columbus
Mange nydanskere dropper lokalvalget, Yosef Bhatti, Jens Olav Dahlgaard,  Jonas Hedegaard Hansen, Kasper M. Hansen  29. oktober 2017, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Arbejdsliv og arbejdsmarkedet

Arbejdsliv og arbejdsmarked
Forløbet undersøger både mikro- og makroperspektivet ved det moderne arbejdsmarkedet. Den enkeltes dilemmaer og forståelse af sit arbejdsliv og de work-life-balanceudfordringer der kan opstå der, og arbejdsmarkedet som helhed i økonomiske strukturer og politikker. Fokus var i begge henseender på det nutidige økonomiske  behov for at øge arbejdsudbuddet. Der er derfor både sociologiske, økonomiske og politiske perspektiver i dette forløb.
Eleverne foretog et semistruktureret interview af en fra forældregenerationens arbejdsliv
3.4: Hvordan indsamler du selv kvalitativ empiri? Interviews, observation og eksperimenter. Metodebogen, Columbus


Primær litteratur
Arbejde og arbejdsmarked, Per Henriksen, Columbus:
Del 1: Arbejdsmarkedet i sociologisk perspektiv
1.1: Hvad er arbejde? Arbejde og arbejdsmarked
1.3 Tomhændet står du tilbage og kan slet ikke følge med – Hartmut Rosa
1.8: Det gode arbejde – resonans
11.2.2 Indeks- og procentberegninger
Løn og uddannelse
2.1: Arbejdsmarkedets organisering og løndannelsen
2.1.1: Spillereglerne – den danske model
3.4.2: Hvad kan der gøres?
Marslows behovspyramide (ukendt kilde)
Luk Samfundet op, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus
8.6.Strukturpolitik
5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd?
9.4 Forandringer på det danske arbejdsmarked udfordrer den universelle velfærdsstatsmodel
9.3: Velfærdsstatens udfordringer
9.5: Velfærdsstatens eksterne udfordringer
9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien
9.3.2 Arbejdsmarkedet, SamfNu B, Systime
Arbejdskraftens fri bevægelighed, Folketinget, fundet på:
https://www.eu.dk/da/temaer/fri-bevaegelighed-for-arbejdskraft-og-eus-sociale-dimension/arbejdskraftens-fri-bevaegelighed

Vi taler mere om vores arbejdsliv, men måske fokuserer vi på det forkerte, Søren Køhler, 06.01.24, Avisen Danmark,
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=46149
Den udenlandske arbejdskraft i Danmark er fordoblet over ti år, Frederik M. Juel, 9. okt. 2024, Berlingske  
Indvandrer-mænd går efter de danske kvindejob, 22. juni 2015, Thomas Flensburg, Michael Olsen, Politiken
Det  livsfarlige arbejde, DR dokumentar 2024
Brinkmanns briks. Interview med Sabina Pultz. DR. 13.5.2020. Uddrag. Sabina Pultz er lektor på Aalborg Universitet.
P1 Brinkmanns briks. Interview med professor Henning Jørgensen. DR 13.5.2020. Uddrag. Henning Jørgensen er professor på Aalborg Universitet.
Alex Vanopslagh: ”Ja - Danmark er et land med fattigdom og armod”. Jyllands-Posten. 6.9.2019. Uddrag. Alex Vanopslagh er leder af Liberal Alliance.

Begreber (ikke udtømmende)
Strukturpolitik
Arbejdsmarkedspolitik
Makropolitik
Hartmut Rosa Acceleration (teknologisk, sociale forandringer, livets hastighed)
Resonans (-ørkener, oaser)
Ontologisk sikkerhed
Den danske model
Uddannelsespolitik
Molins model
Maslows behovspyramide
Stramningsstrategien
Incitamentstrategien
Opkvalificeringsstrategien
Arbejdsgiver
Arbejdstager
Livsformer (lønmodtager, karriereorienteret, selvstændig)
Beskæftigelse
Finanspolitik
Den fri bevægelighed


Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Digital indtaling af modulet 25-10-2024
Arbejdsløse 03-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den amerikanske splittelse

Forløbet undersøger det amerikanske præsidentielle system i lyset af det amerikanske valg med fokus på sammenhængen mellem strukturerne i det præsidentielle system og den polarisering der ses i det amerikanske samfund. Vælgersegmenter, meningsmålinger, valgsystemets tekniske karakter og mediernes indflydelse på demokratiet er omdrejningspunkter. Foruden de politiske aktørers politikker.  Diskurser og begrebsbrug blev også undersøgt Der blev øvet sammenligning- og diskussionsgenrer foruden de beregninger.


Primær litteratur

Powerpoint om det præsidentielle system - herunder Antherny Downs medianvælgermodel, kongressen, senatet, vælgertyper - Fra USA's udfordringer
USA's udfordringer, Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen følgende kapitler:
Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik
De to politiske partiers holdninger og værdier
2.5.2: Valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskreds (first by the post) og forholdstalsvalg
2.5.2: Valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskreds (first by the post) og forholdstalsvalg
2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik?
2.6.2: Hvorfor synes polariseringen blot at forstærkes i amerikansk politik?
2.6.2: Hvorfor synes polariseringen blot at forstærkes i amerikansk politik?
Topartisystemet – ingen af de to partier har interesse i, at tingene ændrer sig
2.6.3: Medierne og politisk kommunikation i USA
How many voters have a party affiliation? September 30, 2024 by the USAFacts team
Dyb splittelse i USA: Hvordan kunne det gå så galt? Kristelig dagblad, 04.11.20
Mogens Lykketoft: Genvalg af Trump vil have fatale konsekvenser for verden og for amerikansk demokrati,  25. maj 2024 Berlingske



Sekundær litteratur

Diverse polls, New York Times, Nate Cohn, 30.10.24, https://www.nytimes.com/interactive/2024/us/elections/polls-president.html
Du lytter til politiken; Hvad sker der i nat  https://politiken.dk/podcast/dulyttertilpolitiken/art10146944/Valgguide-Hvad-sker-der-i-nat-og-hvad-g%C3%B8r-Trump-hvis-han-taber
ALEX BERENSON: Why I'm voting for Donald J. Trump, Alex Berenson Fox News, November 2, 2024
Demokraternes hjemmeside
Donald Trumps egen hjemmeside, donaldjtrump.com
https://www.brennancenter.org/our-work/analysis-opinion/are-swing-states-ready-2024
Tracking the swing states for Harris and trump, 3. nov. 2024, https://www.nytimes.com/interactive/2024/us/elections/presidential-election-swing-states.html
USA er splittet i to: To familier er enige om årsagen, men ikke løsningerne,
Philip Khokhar, 10. mar, 2024. DR.dk
Beregningsopgave om amerikanske vælgere med valgtal fra 2020


Begreber (ikke udtømmende)
Valgregistrering
Politiske reklamer
Primærvælgere
Primærvalg
svingstarter
Det præsidentielle system
Senatet
Repræsentanternes hus
Flertalsvalg i enkeltmandskredse
negative partisanship

"There is no Swing Voter"
Turn out
polariseringens logik (Klein)
Fem-faktor-modellen brugt på det politiske system
(skriv en længere forklaring foruden at indsætte modellen)
Duo-pol
The lesser of two evils-tendensen
Lobbyister
Stemmeprocenten ved amerikanske valg
Mainstream medier
Trumps forhold til mainstream media?
Centrum-venstre medier
Højrefløjs medier
Opinion hosts
De sociale medier og hellscape
Erobringskommunikation
Fastholdelseskommunikation
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
USA splittelse Diskussion 08-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kriminalitet i det danske samfund

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Powerpoint - de danske partiers retspolitik 20-01-2025
Arbejdsark til hvorfor bandekriminel 2 05-02-2025
Aflevering #1 med TK (fællesdel) 19-02-2025
Selvretning af aflevering #1 med TK 25-02-2025
Aflevering #2 med TK (fællesdel + undersøgelse) 30-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk økonomi i en globaliseret verden






NOTE: Kirstine (KNS) overtog klassen efter påskeferie 2025. Fortsatte på økonomiforløb i to moduler. Underviste klasse i fire moduler (de sidste to var skriftlighedsmoduler + opsamling på samfundsfag i 2.g).

Beskrivelse: I forløbets sidste to moduler var emnet EU's rolle som global økonomisk aktør. Klassen havde ét modul om EU som økonomisk aktør og ét modul om EU's betydning for dansk økonomi.


Væsentlige begreber:
- De fire konvergens kriterier
- Harmonisering af medlemslande (i EU)
- Budgetdisciplin
- EU's indre marked og de fire friheder



Primær litteratur:
- Basal økonomi kapitel 8.4 (EU i den globale økonomi)
- Basal økonomi kapitel 8.5 (EU's betydning for dansk økonomi)

Sekundær litteratur:
- https://www.youtube.com/watch?v=SFeB9fMGJ9k
https://www.europarl.europa.eu/topics/da/article/20240524STO21650/hvad-gor-eu-s-institutioner-infografik (Info-video om EU som institution)
- https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside (Excel i samfundsfag)
- Podcast Altinget. https://www.altinget.dk/artikel/trumps-toldchok-skal-faa-europaeerne-til-at-se-sig-om-efter-andre-partnere-saa-kan-amerikanerne-lave-al-den-selvskade-de-vil
-  https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/eus-budget-hvor-meget-betaler-og-modtager-danmark (oversigt over Danmarks bidrag til EU's samlede økonomi)
- https://www.youtube.com/watch?v=7y0IJQHlEEY (video om EU's betydning for Danmark - lovgivning og økonomi)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Powerpoint - økonomisk vækst vs. grøn vækst 02-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer