Holdet 3c HIA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3c HIA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Bodil Fogh
Hold	2023 HIA/c (1c HIA, 2c HIA, 3c HIA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Introduktion til historie i gymnasiet
Titel 2	Vikingetid
Titel 3	Antikken
Titel 4	DHO
Titel 5	Mennesket i centrum - Renæssance og nye erobringer
Titel 6	Globalisering - Danmark i Verden/Kolonier
Titel 7	Revolutioner
Titel 8	Danmark fra helstat til nationalstat
Titel 9	Imperialisme og 1VK
Titel 10	Folkedrab - Holocaust
Titel 11	Kold krig
Titel 12	Mellemøsten med fokus på Israel-Palæstina
Titel 13	Oversigts- og kronologiforløb
Titel 14	Forløb#12

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Introduktion til historie i gymnasiet
Indhold	Kernestof: Jeg glæder mig til at møde jer alle og fortælle om, hvad vi skal lave. I skal overblikslæse denne tekst til modulet Vikingetid - intro.docx description
Omfang	Estimeret: 3,00 moduler Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2

Vikingetid

I dette første forløb bliver I introduceret til Vikingetiden i Norden. Vi skal arbejde med forskellige kildetyper - og I kommer til at blive klogere på, hvordan vi arbejder med kilder i faget. En del af kilderne vil være på svensk og norsk.

Faglige mål:

analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Vikingetid - konger og kilder	09-01-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Antikken I dette forløb dykker vi ned i antikken med fokus på Romerriget. I skal have viden om fagets metoder, så vi skal arbejde med kilder af forskellige typer. Vi kommer også til at tale om periodisering. Men først og fremmest skal I have viden om Romerriget og de forskellige historiske forklaring på dets udbredelse, succes - og sammenbrud. I skal især kende til overgange fra republikken til kejsertiden, og hvordan slaver var af afgørende betydning for Romerrigets succes. I kommer til at arbejde med kildeovervejelser, forhold mellem aktør og struktur og historiebrug Grundlag er kapitel 1 og 2 i Vores Verdenshistorie af Peter Frederiksen Kilderne vi dykker ned i er: Xenofon om børneopdragelsen i Sparta Perikles ´tale Foskellige kilder om romernes forhold til slaver Ikke skriftlige kilder Faglige mål: -redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie -analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne Kernestof: ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer historiefaglige teorier og metoder. ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Indhold	Kernestof: Læs side 26-32 i dokumentet. Lektien skal være overblikslæst. Vores Verdenshistorie 1 - Grækenland.pdf description Læs side 33-37 midt. I kan springe fokuspunkt s.35 over. Vi begynder dog lige timen med opfølgning på Xenofons kilde om Sparta fra sidst - og undersøger, hvad den kan fortælle os om Sparta.Vores Verdenshistorie 1 - Grækenland.pdf com.pls.morpheus.web.pages.CoreRespondentCollectLinkAnonymous Vi skal arbejde med kilder i timen. Find inden timen ud af, hvem Perikles var, og hvad den Peloponnesiske krig handlede om. I skal læse side 50-56 i det vedhæftede dokument. Svar på disse spørgsmål inden modulet Vores Verdenshistorie - Romerriget.pdf description Læs side 57-66 i dokumentet. I skal springe kilderne over og kun læse brødteksten. Teksten skal være overblikslæst.Vores Verdenshistorie - Romerriget.pdf description Læs side 68-73 i pdf'en (ligger på forrige modul) Overblikslæs side 72-80 i pdf'enVores Verdenshistorie - Romerriget.pdf description Tænk over forholdet mellem struktur og aktører, når I læser. Læs side 81-84 i pdf'enVores Verdenshistorie - Romerriget.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	DHO
Indhold	Kernestof: I skal se afsnittet her inden timenDRTV - Historien om Danmark: Sen middelalder Vi skal undersøge Kalmarunionen. Vi går i gang med DHO-forløbet. I vil få en oversigt over, hvad vi kommer til at arbejde med, hvad I skal skrive om mm. Nogle af jer vil Hvorfor hedder Christian II Christian Tyran i Sverige? Interaktivt danmarkskort \| danmarkshistorien.dk Eidsvollforfatningen - uddrag.docx Norge blev det første af de nordiske lande med en "fri" forfatning. Læs om baggrunden til timen - teksten er på norsk. Men mon det er svært? Norges historie 1814-1905.docx description Demokratins utveckling i Sverige Har Sverige en grundlov? Det er lektien. Find ud af det! OG lær at synge den svenske nationalsang. Hvornår er den fra? Hvem har skrevet den?Du gamla, du fria (Jeg har hørt, at I har trænet den i dansk) Nu har vi været i Norge og Sverige. I dette modul skal vi have styr på, hvornår Danmark egentlig blev demokratisk - og vi skal undersøge, hvad industrialiseringen betød for udviklingen. I skal til modulet læse Industrialisering.pdf og Om Danmarks Gru Historien om Sverige – 9. Folket tar makten, år 1809 till 1921 Kig på vedhæftede dokument, som hhv. Chat-gpt og Geminis svar på industrialiseringen i Norden. Hvad er lighederne - og hvor er der forskelle?Norden - industrialisering.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Mennesket i centrum - Renæssance og nye erobringer

Forløb, hvor vi undersøger den periode i europæisk historie, vi kalder for renæsssancen. Fokus bliver på de videnskabelige, religiøse og teknologiske nybrud i perioden, samt hvilken betydning de fik for kulturmøder i perioden - og hvorfor det bliver i renæssancen at eurpæerne rejser ud og erobrer på den anden side af Atlanterhavet.

Hovedgrundlag: Peter Frederiksen "Vores Verdenshistorie" kapitel 8 "Mennesket i Centrum" s.214 - 246 og bd 2 kapitel 1 "Opdagelsernes tid" s. 16- 59

Kilder: Uddrag af Lutthers 95 teser, forskellige renæssancemalerier og "Atahualpas død"

Supplerende stof: Jared Diamond: Guns, Germs and Steel - dokumentarfilm (Naional Geografic)https://www.youtube.com/watch?v=dCBod2jFFyQ

Faglige mål:
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid - og mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie

NB Et par moduler bruges til at forberede studieturen til Færøerne. Fokus på øenrne historie - opgives ikke til eksamen

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Renæssancemaleri - analyse	30-08-2024
Opdagerne	03-10-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Globalisering - Danmark i Verden/Kolonier I forlængelse af jeres viden om, hvorfor det blev europæerne, der rejste ud og tog kolonier, retter vi fokus mod Danmark og undersøger, hvordan historien om Danmarks fortid som kolonimagt fortælles i dag. Vi skal se filmen "Viften", som vi arbejder med. I skal var styr på merkantilismen, og vi diskutere om Grønland var en dansk koloni i "klassisk" forstand. Vi skal arbejde med erindringshistorie og filmanalyse i historie. Grundlag: På sporet af historien kap 8 om filmanalyse Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie kap 5 Morten Mikkelsen: Fr V var slaveejer og sadist. - artikel fra Kristeligt Dagblad 10/11/2023 Mogens Lerbech: Danmarkshistorie. s. 296-97 om Fr V. (Politiken 1965) "leg" med kilder fra https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/collection/theme/8 Merle Baeré: Har Grønland været en koloni. Interview med historikere. Information.10/3/2018 https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/intro-om-groenland https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/om-konsekvenserne-af-napoleonskrigene https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/om-bedre-oekonomiske-tider Kernestofområder Historiebrug og -formidling Nationale og internationale konflikter og samarbejdsrelationer Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie Faglige mål Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid. Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Indhold	Kernestof: Grupperne fremlægger for mig om Atahualpas død og Diamonds dramatisering. Husk at medbringe bogen Vores Verdenshistorie 2! Frederik V var slaveejer sadist alkoholiker - og (e9f5f3e6).pdf Find ud af, hvorfor en gruppe kunstnere smed en buste af Frederik V i havnen i 2020 Læs linket om aktør-struktur til timen Afsnit Filmanalyse historie.pdf description Vi skal arbejde med "Viften" Christian Lund og Brian D. Larsen: På sporet af historien, Gyldendal; sider: 48-51 lektien fra i går Rigsfællesskabets historie - alle afsnit Har Grønland været en koloni? Lektie til modulet er, at I prøver at finde ud af, om Grønland har været en dansk koloni. Kan I finde argumenter for - og argumenter imod? Og hvor finder I dem. Og hvilke kilder siger hvad?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7

Revolutioner

Efter undersøgelsen af europæernes erobringer - og i forlængelse af, hvad I undersøgte i forløbet om Danmark i Verden (Globalisering) fandt der grundlæggende forandringer sted både i "den nyet" og "den gamle" verden.

Vi skal i dette forløb undersøge en række revolutioner, begrebet som sådan mm. Vi begynder med den amerikanske revolution, den franske og ikke mindst det, man kalder den industrielle revolution.

Materiale:
Grundbogstof
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2 kapitel 2
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=199

Kilder:
Statistik over industrialisering i UK
Uafhængihghedserklæringen 1776https://www.archives.gov/founding-docs/declaration-transcript
Menneskerettighedserklæringen 1789
En række malerier til den franske revolution - arbejde med malerier som kilder.
Menneskeretserklæringen 1948 https://unric.org/da/verdenserklaeringen-om-menneskerettighederne/

Faglige mål:
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Supplerende materiale:
The Complete London 2012 Opening Ceremony | London 2012 Olympic Games
Den menneskeskabet verden: Trekassemodellen

Dokumentar om, hvorfor det blev England og ikke Frankrig, der stod i spidsten i den industrielle revolution.

Kernestof:
forskellige styreformer og samfundsorganisationer
stats-og nationsdannelse
politiske og sociale revolutioner
politiske ideologier

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Industrialisering - statistikker	12-12-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Danmark fra helstat til nationalstat I dette forløb undersøger vi - i forlængelse af jeres viden om revolutioner og ideologier - hvordan den danske nationalstat tager form i løbet af 1800-tallet. I kommer til at undersøge begivenheder omkring forfatningens (grundlovens) tilblivelse - og de forskellige holdninger til den nye forfatning. Vi dykker ned i kilder omkring de slesvigske krige og erindringshistorien omkring dem. Overordnet problemstilling for forløbet er: Hvornår kan man egentlig tale om, at Danmark blev demokratisk? Vi fortsætter derfor undersøgelsen op i det 20. årh. og kigger på "påskekrisen" i 1920 - og hvordan demokratiet og grundloven blev udfordret under den tyske besættelse af Danmark Hovedgrundlag: Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie kapitel 6 "Fra helstat til nationalstat" s. 146-176 Faglige mål: Kernestof: Stats og nationsdannelser, herunder Danmarks demokrati, menneskerettigheder og ligestilling historiefaglige teorier og metoder
Indhold	Kernestof: Ingen læselektier. Vi går i gang med nyt forløb om Danmark fra helstat til nationalstat Dengang jeg drog af sted Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, Columbus; sider: 148-157, 173-176, 187-192, 217-225 Spring kildeuddragene over Medbring "På sporet af historien" + Vores Danmarkshistorie Læs vedhæftede artikel igennem til modulet: Massiv historikerkritik af Bornedals storserie.docx description I skal lave jeres analyser og præsentationer færdige - og så bliver vi klogere Vi indleder med de sidste tre fremlæggelser Attentatforsøget på J.B.S. Estrup 21. oktober 1885 I arbejder videre med jeres truecrime-podcast om attentatet på Estrup. I skal blive færdige i modulet. Podcastlytning. Send jeres podcast til mig inden modulet. Det Socialdemokratiske Arbejderpartis 1888-program Vi kigger på, hvordan partiet Venstre havde mange udformninger i slutningen af 1800-tallet, og hvorfor vi kalder den nye regering fra 1901 for et Systemskifte Hvem af de tre historikere læner fremstillingen sig op ad? Frihedsrådets pjece "Naar Danmark atter er frit", november 1943 danmarkshistorien.dk Hav svarene fra jeres gruppeopgave om Matador vs Børge Houmann klar!!!! Ingen læselektie
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9

Imperialisme og 1VK

Vi arbejder med perioden ca. 1870-1919. Fokus er i første omgang på imperialismen og i forlængelse heraf 1. verdenskrig.
Vi skal undersøge, hvorfor det netop blev UK, der blev den dominerende verdensmagt i perioden - og vi fokuserer på "kapløbet" om Afrika og hvilke metoder de europæiske nationer brugte til at kolonisere og underlægge sig forskellige områder, og hvilke menneskesyn kolonisering var udtryk for.
Hvilken sammenhæng var der mellem imperialisme og udbruddet af 1.VK? Og hvilke forhold spillede ind på forløbet og afslutningen af krigen. Vi skal lave rollespil om fredsaftalen fra 1919

Faglige mål:
Kernestof

Materiale:
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=202
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=283
BBC: Vores århundrede om 1.vk Dokumentar

Kilder
om Lobengula/Rhodes Consessionen
Uddrag af Søren Larsen-Kjærs erindringer fra Første Verdenskrig
Versaillestraktaten

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Kapløbet om Afrika	02-04-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 10

Folkedrab - Holocaust

I dette forløb undersøger vi folkedrab. Fokus er på nazisme og Holocaust
Grundlag er Vores verdenshistorie 3 + materiale fra www.folkedrab.dk + uddrag fra "Vejen til Folkedrab".

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Hvad skal jøden med et klaver?	05-09-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Kold krig Forløb om situationen efter 2. VK. Vi skal undersøge forløbet af den "kolde krig" . Hvilke ideologier var i "krig"? Hvorfor blev det kommunismen, der brød sammen - og hvilke konsekvenser fik det for verdens indretning i dag. Fra bipolaritet over multipolaritet til? Hvilke rolle fik NATO? Materiale Grundbogsstof: Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 s. 123 -144 Carl Johan Bryld: Verden efter 1914 - Dele af kapitel 6 (Våbenkapløb og terrorbalance) Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie s. 213-223 Kilder: Churchills Jerntæppetale og Stalins svar Hungtington om civilisationernes sammenstød (uddrag) Faglige mål: ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg Kernestof: ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold	Kernestof: Vi går i gang med nyt forløb om den kolde krig. Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus; sider: 123-144, 223-230 Lektien skal overblikslæses Sørg for at dele jeres podcast med resten af gruppen. I skal lytte til hinandens i modulet. HUSK at tage bogen med. Det bliver computerfri time! Overblikslæs dokumentet Våbenkapløb og Cubakrise.docx description Vi vender blikket mod Østblokken og undersøger, hvad der foregik i USSR og de østeuropæiske lande Mellem afstalinisering og undertrykkelse 1953-1968 \| Verden efter 1914 - i dansk perspektiv Husk bogen Huntington - Civilisationernes sammensøt.pdf description Muren faldt. USA vandt den Kolde Krig. Læs om USAs hegemoni 1991-2010 \| Verden efter 1914 - i dansk perspektiv Vi runder af på forløbet - og går i gang med forløb om Mellemøsten. Ingen læselektier Arbejd selv. Jeg skal være censor til KS pga sygdom. I skal svare på spørgsmålene til de to kilder: Israels uafhængighedserklæring og Den arabiske ligas svar. Skriv jeres svar i elevfeedbacken på modulet Mellemøsten (1).pdf description Tilbagemelding på jeres arbejde fra sidst. Spørgsmål til undersøgelse inden modulet: I hvilket land blev Jesus født? Hvad hedder "landet" nu? Hvad har det heddet?
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Mellemøsten med fokus på Israel-Palæstina Der er og har været konflikter i Mellemøsten i mange år. Vi prøver at komme bag om baggrunden for nogle af konflikterne. Udgangspunktet er baggrunden for konflikten mellem Israel og Palæstina. Derefter breder vi perspektivet ud til Iran, Irak m.fl. Vi bevæger os fra det lokale over det internationale. Vi bevæger os fra det politiske til det religiøse. Efter forløbet skulle I gerne have en dybere indsigt i den komplekse baggrund for de fortsatte uroligheder i regionen og for den internationale terrorismes baggrund. Grundlaget er kapitlet om Mellemsøsten i Verden efter 1914, suppleret med film og kilder. Faglige mål:̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling,̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden,̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag. Kernestof:̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie,̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner
Indhold	Kernestof: Vi runder af på forløbet - og går i gang med forløb om Mellemøsten. Ingen læselektier Arbejd selv. Jeg skal være censor til KS pga sygdom. I skal svare på spørgsmålene til de to kilder: Israels uafhængighedserklæring og Den arabiske ligas svar. Skriv jeres svar i elevfeedbacken på modulet Mellemøsten (1).pdf description Tilbagemelding på jeres arbejde fra sidst. Spørgsmål til undersøgelse inden modulet: I hvilket land blev Jesus født? Hvad hedder "landet" nu? Hvad har det heddet? Læs siden 317- 320 Mellemøsten (1) (2) (1).pdf description LIVE: Voldsom uro i Iran Læs side 320-322 i dokumentet. Vi skal - meget apropos, hvad der sker for tiden - undersøge baggrunden for- og forløbet af den iranske revolution i 1979 - og hvordan den fik kæmpe betydning for hele situationen i Mellemøsten incl. Israel-Palæstina-k description Terrorisme \| Emner \| Faktalink Hamas – Sunnimuslimsk palæstinensisk bevægelse – Lex Terrororganisationer i Mellemøsten.doc description hamas.asp Terrorisme \| Emner \| Faktalink Terrororganisationer i Mellemøsten.doc I skal fremlægge om jeres terrororganisation. I skal have lavet en pp. Vi arbejder med et eksamenssæt om Mellemøsten, så I får en god fornemmelse af formen og kravene. Vi arbejder med eksamensspørgsmålet fra i mandags Det arabiske forår - fra Historieportalen.docx description Hvad var det arabiske forår? Tjek op på teksten fra sidste modul - og hvad sker der i Iran? description Fremlæggelser om de arabiske lande efter Det arabiske forår. Israel og Hizbollah fortsætter med at angribe hinanden Nu har vi været vidt omkring. Vi vender tilbager til Israel-Palæstina- konflikten og runder af på forløbet. Lektien er at være opdateret på situationen lige nu - og kunne forklare årsagerne til den nuværerende situation fx omkring Libanon.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Oversigts- og kronologiforløb Vi opsummerer og sætter de læste forløb i forlængelse af hinanden. I skal i grupper holde oplæg ud fra studieplanen og have fokus på vigtige begreber, vælge én kilde fra forløbet, som I forholder jer fagligt til. Hvordan hænger forløbene sammen? Hvad adskiller? - Og hvad har I lært?
Indhold	Kernestof: Overblik \| VORES VERDENSHISTORIE Cato - om slavehold.docx description Gruppen gennemgår de vigtigste pointer fra forløbet. Brug jeres noter, tjek undervisningsbeskrivelsen osv. Plan for kronologiforløb.docx Mennesket i centrum – renæssance og nye erobringer. Titel - Leg historiker. Globalisering – Danmark i verden - kolonier Så er det Marcus, Lukas, Christian og Zeth, der skal gennemgå og sætte vores forløb om "revolutioner" i perspektiv. Så er det Frida, Celina, Isabella og Zofia, der holder oplæg om forløbet: Danmark fra helstat til nationalstat - og da jeg var syg fredag, begynder vi med revolutionsoplægget fra fredag Sidste oplæg om imperialisme Tak for 3 år med jer! Vi siger pænt farvel - og måske på gensyn! Eksamensæt 9-11. Imperialisme.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Forløb#12
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb