Frederikssund Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Frederikssund Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2023 MaB/b - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2023/24 - 2024/25
Institution
Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau
Matematik B
Lærer(e)
Martin Götz
Hold
2023 MaB/b (
1b MaB
,
2b MaB
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Lineære funktioner
Titel 2
Procent- og rentesregning
Titel 3
Potenser og rødder
Titel 4
Eksponentielle funktioner
Titel 5
Logaritmer
Titel 6
Trekanter og trigonometri
Titel 7
Repetition af 1.g-stof
Titel 8
Repetition
Titel 9
Vektorer
Titel 10
Cirklen
Titel 11
Differentialregning
Titel 12
Repetition af 1.g- og 2.g-stof
Titel 13
Parabler og andengradspolynomiet
Titel 14
Deskriptiv statistik
Titel 15
Sandsynlighedsregning og hypotesetest
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Lineære funktioner
Lineære funktioner (resten efter grundforløbet):
plus B1 stx:
1.2 Ligninger (afsnit om skæringspunkt mellem linjer)
1.6 Stykkevis lineære funktioner
1.8 Regression
1.9 Vurdering af model
Tavler:
https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=63362920605
- repetition af lineære funktioner fra grundforløbet
- skæringspunkt mellem rette linjer
- lineær regression
- forklaringsgrad
- residualer, residualplot
- tilfældig afvigelse, systematisk afvigelse, målefejl
- vurdering af lineær model
- krokodillenæb
- stykkevis lineære funktioner
Indhold
Kernestof:
Hvad har vi hidtil lært.pdf
Alt om lineære funktioner_grundforløb.tns
Opgaver i lineære funktioner.pdf
Georg-Mohr-Konkurrencen
Opgave 9.1.10 - Lineære funktioner
Opgave 9.1.13 - Lineære funktioner
Sammenlign jeres svar til opgaverne i lineære funktioner med facit, som findes i tavlerne om lineære funktioner.
Husk at medbringe TI-Nspire-dokumentet i skæring mellem rette linjer som vi arbejdede med sidste modul.
Skæringspunkt mellem linjer
Eksempel 1: Bestemmelse af skæringspunkt
Hårets_længde.xlsx
Eksamensopgaver i lineære funktioner_B.pdf
Hovedrumfang.xlsx
Foerstegangsfoedende.tns
Kattedimensioner.xlsx
Trafikulykker.xlsx
To lineære regressioner.tns
Repetér lineær regression
Lineær regression i TI-Nspire.pdf
Studenter.xlsx
Gallon.xlsx
Forklaringsgraden r^2
Residualplot
Eksempel 1: Tilfældig afvigelse
Eksempel 2: Systematisk afvigelse
Eksempel 3: Målefejl
Opgaver i krokodillenæb.pdf
Vurdering af model
Eksempel 4: Global opvarmning
Husk de fire "krokodillenæb" > (større end), ≥ (større end eller lig med), < (mindre end), ≤ (mindre end eller lig med).
Stykkevis lineære funktioner
Husk at medbringe TI-Nspire-dokumentet med den stykkevise lineære funktion i prisen for en lædersnøre.
Øvelse 1.6.1
Øvelse 1.6.2
Ekstra: Øvelse 1.6.3
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Lineære funktioner
16-11-2023
Lineære funktioner 2
30-11-2023
Lineære funktioner 3
14-12-2023
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Læse
Søge information
Skrive
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
IT
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde
Titel 2
Procent- og rentesregning
Procent- og rentesregning:
plus B1 stx:
2.3 Procentregning
3.5 Lån og renter (kun afsnit om rente og renteformlen)
Tavler i procentregning:
https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=63827527417
Tavler i rentesregning:
https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=63875664977
- procentregning, lægge procenter til, trække procenter fra
- fremskrivningsfaktor, begyndelsesværdi, slutværdi
- relativ afvigelse i procent
- kapitalfremskrivning
- renteformlen
- startkapital, slutkapital, rentefod, antal terminer
Indhold
Kernestof:
Øvelse 2.3.1 - Procentregning
Øvelse 2.3.3 - Procentregning
Øvelse 2.3.4 - Procentregning
Vi begynder med procent- og rentesregning. Kig på de følgende eksempler og check, hvor meget i kan huske.
Eksempel 1: Procent
Eksempel 2: Procent af et tal
Eksempel 3: Lægge procenter til
Eksempel 4: Trække procenter fra
Definition 1: Procent
Opgaver i fremskrivningsfaktoren.pdf
Husk hvordan man omregner fra et procenttal til decimaltal og omvendt.
Husk fremskrivningsfaktor a=1+r hvor r er procent som decimaltal. Husk at r kan være positiv eller negativ.
Husk S=B·a med begyndelsesværdi B, fremskrivningsfaktor a og slutværdi S.
Opgaver i den relative afvigelse i procent.pdf
Fremskrivningsfaktor.pdf
Gert Schomacker: Matematisk formelsamling STX B 2018
Opgaver i renteformlen.pdf
Eksempel 5: Absolut tilvækst og procentvis tilvækst
Definition 2: Absolut tilvækst og procentvis tilvækst
Relativ afvigelse i procent.pdf
Rente og renteformlen
Sætning 1: Renteformlen
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Procent‐ og rentesregning
11-01-2024
Omfang
Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Søge information
Skrive
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Personlige
Selvstændighed
Sociale
Samarbejdsevne
IT
Regneark
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde
Titel 3
Potenser og rødder
Potenser og rødder:
plus B1 stx:
2.2 Potenser og rødder
2.2.1 Det udvidede potensbegreb
2.2.3 Eksponentiel notation
2.4.2 Ligninger af n'te grad
4.1 Regneforskrift og graf for en potensfunktion
4.2 Potensfunktion - forskrift ud fra to punkter
Tavler:
https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=64027095860
- potenser, grundtal, eksponent
- potenser med naturlig eksponent
- potenser med helttallig eksponent
- potenser med brøk som eksponent
- regneregler for potenser
- rødder
- ligninger af n-te grad
- eksponentiel notation
- potensfunktioner
Indhold
Kernestof:
Eksempel 3: Reduktion af potensudtryk
Øvelse 2.2.3 - Potenser og rødder
Øvelse 2.2.4 - Potenser og rødder
Sætning 1: Renteformlen
Eksempel 1: Renteformlen
Repetér potenser
Definition 1: Potens af et tal
Øvelse 2.2.5
Eksempel 1: Potenser med samme grundtal
Eksempel 2: Potenser med samme eksponent
Sætning 1: Potensregneregler (hel, positiv eksponent)
Øvelse 2.4.25 - Ligninger med en ubekendt
Ekstra: Øvelse 2.4.26 - Ligninger med en ubekendt
Ekstra: Øvelse 2.4.27 - Ligninger med en ubekendt
Rødder
Definition 2: Den n'te rod af et tal
billede.png
Ligninger af n'te grad
Eksempel 9: Løsning af x^n = t
Øvelse 2.2.6 - Potenser og rødder
Potenser med heltallig eksponent
Definition 3: Et tal opløftet i nulte potens
Definition 4: En potens med negativ hel eksponent
Øvelse 2.2.7 - Potenser og rødder
Øvelse 2.2.8 - Potenser og rødder
Potenser med rational eksponent
Definition 5: En potens med stambrøk som eksponent
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Potenser og rødder
25-01-2024
Omfang
Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
IT
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Titel 4
Eksponentielle funktioner
Eksponentielle funktioner:
plus B1 stx:
3. Eksponentielle funktioner
3.1 Regneforskrift og graf for en eksponentiel funktion
3.2 Ligninger med eksponentielle funktioner (kun afsnit om eksponentielle funktioner med Eulers tal)
3.3 Fordoblingskonstant, halveringskonstant og vækstegenskab
3.4 To-punkts-formel
4.4 Eksponentiel og potensregression (kun afsnit om eksponentiel regression)
Plus B2 stx:
1.4 Transformation til lineær sammenhæng (kun fra eksponentiel til lineær sammenhæng)
Tavler:
https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=64419432661
- forskrifter for eksponentialfunktioner b*a^x og b*e^(k*x)
- fremskrivningsfaktor/grundtal
- begyndelsesværdi
- fortolkning af a og b
- vækstegenskaber for eksponentielle funktioner, grafens udseende
- opstille eksponentiel funktion ud fra tekst
- eksponentielle modeller
- eksponentiel forskrift ud fra to punkter
- eksponentiel regression
- Eulers tal
- naturlig eksponentialfunktion
- graf for eksponentiel funktion på enkeltlogaritmisk papir
- fordoblings- og halveringskonstant
Indhold
Kernestof:
Øvelse 2.2.13 - Potenser og rødder
Øvelse 2.2.14 - Potenser og rødder
Potenser med rational eksponent
Definition 6: En potens med rational eksponent
Sætning 2: Potensregneregler
Repetition af fremskrivningsfaktoren.pdf
Opgaver i eksponentielle funktioner.pdf
Ekstra: Øvelse 3.3 - Eksponentielle funktioner
Eksponentiel notation
Eksempel 6: Eksponentiel notation
Eksempel 1: Dåbsgaven (eksponentielle funktioner)
Graf
Kort om eksponentielle funktioner
Øvelse 3.1.1 - Eksponentielle funktioner
Øvelse 3.1.2 - Eksponentielle funktioner
Øvelse 3.1.3 - Eksponentielle funktioner
Definition 1: Eksponentiel funktion
Eksempel 1: b, a og r i regneforskrift
Husk de følgende to eksempler på, hvordan vi kan anvende en eksponentiel funktion.
billede.png
Interaktivitet - Graf for eksponentiel funktion
Øvelse 3.1.5 - Eksponentielle funktioner
Interaktivitet: To punkter fastlægger graf
Definition 1: Eksponentiel funktionentiel funktion
Øvelse 3.4.2 - Eksponentielle funktioner
Øvelse 3.4.3 - Eksponentielle funktioner
Sætning 1: Betydning af a og b
Husk, hvordan vi har bestemt forskriften for en eksponentiel funktion gennem to punkter:
Klokkespil.tns
Opgaver i eksponentiel regression.pdf
Sætning 1: Formler for a og b
Bevis 1: Formler for a og b
Eksempel 1 - Indsæt i formlerne
Eulers tal.pdf
Eksponentiel regression
Eksempel 1: En kaninbestand
Eksponentielle funktioner med Eulers tal.pdf
Klokkespil.xlsx
Opgave i eksponentiel regression med Excel.pdf
Eksponentielle funktioner på formen b*e^(kx)
Noter til Eulers tal.pdf
Interaktivitet: Fordoblings- og halveringskonstant
Opgaver i fordoblings- og halveringskonstant.pdf
Løsning ved brug af logaritmer
Repetér eksponentielle funktioner på formen b*e^(kx)
Definition 1: Fordoblingskonstant og halveringskonstant
Grafisk aflæsning af fordoblingskonstant og halveringskonstant
Eksamensopgaver i eksponentielle funktioner_B.pdf
Bangladesh.xlsx
Topskattegraensen.tns
Trompetertraner.xlsx
Sætning 1: Formler for fordoblings- og halveringskonstant
Bevis 1: Formler for fordoblings- og halveringskonstant
Eksempel 1: Beregning af T2
Husk også formlerne (formel) og (formel) når den eksponentielle funktion er givet ved regneforskriften (formel).
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Potenser og eksponentielle funktioner
09-02-2024
Eksponentielle funktioner 2
29-02-2024
Eksamensopgaver i eksponentielle funktioner
10-04-2024
Omfang
Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Skrive
Projektarbejde
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Pararbejde
Titel 5
Logaritmer
Logaritmer:
plus B1 stx:
3.2 Ligninger med eksponentielle funktioner
plus B2 stx:
1. Logaritmefunktioner
1.1 Definition af logaritmefunktioner
1.2 Regneregler for logaritmer
Tavler:
https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=64996167292
- 10-tals-logaritme
- logaritmisk akse, enkeltlogaritmisk papir
- naturlig logaritme
- grundligninger for logaritmer
- regneregler for logaritmer
- reduktion med logaritmer
- ligningsløsning med logaritmer
Indhold
Kernestof:
Enkeltlogaritmisk papir.pdf
Enkle opgaver i logaritmer.pdf
Eksponentiel regression i Excel.pdf
Repetér potensregnereglerne
Logaritmer.pdf
Logaritmer
Husk de to grundligninger for 10-tals-logaritmen:
Flere opgaver i logaritmer.pdf
Logaritmer 1 (grundligninger)
Ligningsløsning med logaritmer.tns
LearningApps i logaritmer
Logaritmer 2 (naturlig logaritme og dens grundligninger)
Logaritmer 3 (enkle udregninger med 10-tals- og naturlig logaritme)
Beviser for logaritmeregnereglerne.pdf
Reduktion med logaritmer.pdf
billede.png
Ligningsløsning med logaritmer.pdf
Husk at medbringe jeres svar til opgaverne i reduktion med logaritmer fra gårsdagens modul.
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Eksponentielle funktioner og logaritmer
17-03-2024
Logaritmer og eksponentielle funktioner
09-04-2024
Funktioner generelt
22-04-2024
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Projektarbejde
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
IT
Regneark
Væsentligste arbejdsformer
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde
Titel 6
Trekanter og trigonometri
Trekanter og trigonometri:
plus B1 stx:
6.1 Grundlæggende om trekanter
6.2 Ensvinklede trekanter
6.3 Pythagoras' sætning
6.5 Retvinklede trekanter
6.5.1 Beregning i en retvinklet trekant
Tavler i trekanter:
https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=65792820986
Tavler i trigonometri:
https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=65901887537
- trekanter
- betegnelser for sider og vinkler i trekanter
- vinkelsum i trekant
- grundlinje, højde og areal for trekant
- ligebenet, ligesidet, stumpvinklet, retvinklet, spidsvinklet trekant
- Pythagoras' sætning
- ensvinklede trekanter, forstørrelsesfaktor
- enhedscirkel, retningsvinkel, retningspunkt
- cos og sin på enhedscirkel
- definition af tan
- omvendt cos, sin og tan
- løsning af ligninger med cos, sin og tan
- cos, sin og tan i retvinklet trekant
- beregninger i retvinklede trekanter
Indhold
Kernestof:
Øvelse 6.3.1 - Pythagoras' sætning
Øvelse 6.3.2 - Pythagoras' sætning
Vi begynder med trekanter. Repetér hvad I har lært om trekanter i folkeskolen, som betegnelsen af vinkler og sider, vinkelsum i en trekant, areal for en trekant eller Pythagoras' læresætning for retvinklede trekanter.
Øvelse 6.2.1 - Ensvinklede trekanter
Øvelse 6.2.2 - Ensvinklede trekanter
Øvelse 6.2.3 - Ensvinklede trekanter
Øvelse 6.2.4 - Ensvinklede trekanter
Navngivning af sider og vinkler i trekanter
Spidse og stumpe vinkler
Sammensatte trekanter
Højde og areal af trekant
Vinkelsum i trekant
Retvinklet trekant
Ligebenet og ligesidet trekant
Sætning 1: Pythagoras' sætning
Eksempel 1: Hypotenusen som ubekendt
Eksempel 2: Katete som ubekendt
Geogebra: Enhedscirkel
Øvelse 6.5.1 - Retvinklede trekanter
Øvelse 6.5.2 - Retvinklede trekanter
Definition 1: Ensvinklede trekanter
Sætning 1: Sidernes forhold i ensvinklede trekanter
Eksempel 1: Ensvinklede trekanter
Invers cosinus etc.pdf
Interaktivitet: Cosinus og sinus
Frividen
Tangens
Definition 2: Cosinus, sinus og tangens
De omvendte til sinus, cosinus og tangens
Cos, sin, tan i retvinklede trekanter.pdf
FriViden: Trigonometri, video 15
Sætning 2: Den retvinklede trekant
Trigonometri i retvinklede trekanter.pdf
Mundtlig årsprøve i matematik.pdf
Eksempel 2: Beregning af kateter og vinkel
Eksempel 3: Beregning af katete og hypotenuse
Eksempel 4: Vejstrækning
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Trekanter
02-05-2024
Trigonometri
15-05-2024
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Formidling
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
Eksperimentelt arbejde
Individuelt arbejde
Pararbejde
Projektarbejde
Titel 7
Repetition af 1.g-stof
Repetition af 1.g-stof i forbindelse med den mundtlige årsprøve.
Indhold
Kernestof:
Mundtlig årsprøve i matematik.pdf
Familie Olsen flytter fra lejlighed til hus.pdf
Familie Olsen flytter fra lejlighed til hus_facit.pdf
Udkast til individuelle årsprøvespørgsmål 1b MaB.pdf
Beviser i matematik i 1g.pdf
Omfang
Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Personlige
Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
Individuelt arbejde
Titel 8
Repetition
Repetition af 1.g-stof
Indhold
Kernestof:
Repetition af 1.g-stof.pdf
Repetition af 1.g-stof_facit.tns
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Repetition af 1.g‐stof
23-08-2024
2b MaB skr. prøve
26-02-2025
Omfang
Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Vektorer
Vektorer:
plus B1 stx (læreplan 2017):
6.4 Grundlæggende vektorbegreber
6.4.1 Regning med vektorer
6.4.2 En vektors koordinater
6.4.3 En vektors længde og afstandsformlen
6.6 Skalarprodukt
6.6.1 Vektorprojektion og vinkel
6.6.2 Beviser for sætninger
6.7 Determinant
6.9 Rette linjer
6.9.1 Parameterfremstilling
6.9.2 Linjens ligning
6.9.3 Vinklen mellem linjer
6.9.4 Afstand mellem punkt og linje
6.9.5 Skæring mellem linjer
Tavler:
https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=67796105717
- definition af vektor
- repræsentanter for en vektor
- koordinater for en vektor i planen
- længde for en vektor
- vektor fra punkt til punkt, afstand mellem to punkter
- stedvektor
- addition af vektorer
- subtraktion af vektorer
- gange en vektor med et tal
- skalarprodukt
- vinkel mellem to vektorer
- vinkler i trekanter med vektorregning
- ortogonale vektorer
- vektorprojektion
- tværvektor
- determinant
- parallelle vektorer
- areal af parallelogram udspændt af to vektorer
- parameterfremstilling for en ret linje, begyndelsespunkt, retningsvektor
- normalvektor for en ret linje
- ligning for en ret linje
- afstand fra punkt til linje
- skæring mellem to rette linjer
- vinkel mellem to rette linjer
Indhold
Kernestof:
Introduktion til vektorregning_1.pdf
Øvelse 6.4.8 - Grundlæggende vektorbegreber
Øvelse 6.4.9 - Grundlæggende vektorbegreber
Øvelse 6.4.18 - Grundlæggende vektorbegreber
Øvelse 6.4.13 - Grundlæggende vektorbegreber
Øvelse 6.4.14 - Grundlæggende vektorbegreber
Hvad er en vektor?
Definition 1: Vektor
Repræsentant for vektor
Eksempel 1: Vektorkoordinater
Begyndelsespunkt og slutpunkt
Sætning 6: Koordinater for vektor fra punkt til punkt
Eksempel 5: Koordinater for vektor fra punkt til punkt
Egentlige vektorer og nulvektoren
Introduktion til vektorregning_2.pdf
Numerisk værdi
Sætning 5: Længden af en vektor
Bevis 5: Længden af en vektor
Eksempel 4: Længden af en vektor
Sætning 7: Afstandsformlen
Bevis 7: Afstandsformlen
Eksempel 6: Afstandsformlen
Stedvektor
Sætning 3: Stedvektorens koordinater
Bevis 3: Stedvektorens koordinater
Tværvektor
Sætning 4: Tværvektorens koordinater
Eksempel 3: Tværvektorens koordinater
Sum af vektorer
Definition 2: Sum af to vektorer
Multiplikation af vektor med tal
Regneteknik_negative tal.pdf
Øvelse 2.1.1 - Grundlæggende regneregler
Differensen mellem vektorer
Definition 3: Differens mellem vektorer
Regning med vektorer
Sætning 2: Regning med vektorer
Eksempel 2: Regning med vektorer
Parallelle vektorer (Geogebra)
Ortogonale vektorer (Geogebra)
Øvelse 6.6.1 - Skalarprodukt
Eksamensopgaver i vektorregning_B.pdf
2.1 Grundlæggende regneregler
Definition 1: Regningsarternes hierarki
Eksempel 1: Regningsarternes hierarki
Definition 1: Skalarprodukt
Eksempel 1: Beregning af skalarprodukt
Sætning 1: Ortogonale vektorer
Eksempel 2: Er vektorerne ortogonale?
Sætning 4: Geometrisk betydning af skalarprodukt
Eksempel 4: Anvendelse af skalarprodukt
Husk hvordan vi beregner vinklen mellem to vektorer i Nspire:
Bevis for vinkel mellem to vektorer.pdf
Husk at medbringe opgavearket i beviset for vinkel mellem to vektorer fra sidste gang.
Opgave 9.6.30 - Skalarprodukt
Bevis for vektorprojektion.pdf
Vektorprojektion
Sætning 3: Vektorprojektion
Eksempel 3: Beregning af projiceret vektor
Øvelse 6.7.2 - Determinant
Øvelse 6.7.3 - Determinant
Bevis 3: Vektorprojektion
Øvelse 6.7.5 - Determinant
Øvelse 6.7.6 - Determinant
Eksempel 2: Anvendelse af determinant
Øvelse 6.7.7 - Determinant
Definition 1: Determinant af vektorpar
Sætning 1: Koordinatformel for determinant
Bevis 1: Koordinatformel for determinant
Eksempel 1: Beregning af determinant
Parallelle vektorer
Bevis for areal af parallelogram.pdf
Opgave i de lodrette streger.pdf
Areal af parallelogram
Sætning 2: Determinant og areal
Geogebra: Parameterfremstilling for en ret linje
Øvelse 6.9.5 - Rette linjer (delopgave 1. og 2.)
Øvelse 6.9.6 - Rette linjer
Bevis 2: Determinant og areal
Retningsvektor
Sætning 2: Parameterfremstilling for linje i planen
Eksempel 2: Punkt på linjen
Eksempel 3: Ligger punktet på linjen?
Normalvektor
Linjens ligning
Sætning 3: Linjens ligning
Eksempel 4: Linjens ligning
Øvelse 6.9.16 - Rette linjer
Øvelse 6.9.17 - Rette linjer
Øvelse 6.9.18 - Rette linjer
Eksempel 5: Fra parameterfremstilling til linjens ligning og omvendt
Repetér vinkel mellem to vektorer
Vinklen mellem linjer
Eksempel 6: Vinklen mellem linjer
Bevis 1: Afstand mellem punkt og linje
Bevis for afstand mellem punkt og linje.pdf
Sætning 4: Afstand mellem punkt og linje
Eksempel 7: Afstand mellem punkt og linje
6.9.5 Skæring mellem linjer
Skæring mellem to rette linjer.pdf
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Vektorregning 1
06-09-2024
Vektorregning 2
30-09-2024
Vektorregning 3
11-10-2024
Vektorregning 4
01-11-2024
Omfang
Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Cirklen
Cirklen:
plus B1 stx (læreplan 2017):
6.10 Cirklen
6.10.1 Tangent til cirkel
6.10.2 Skæring mellem cirkel og linje
2.1.2 Kvadratsætninger
Tavler:
https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=70247900821
- cirklens centrum og radius
- cirklens ligning
- kvadratsætninger
- omskrivning af cirklens ligning vha. kvadratsætninger
- tangent til en cirkel
- skæring mellem cirkel og ret linje
- skæring mellem to cirkler
Indhold
Kernestof:
Opgaver i cirklens ligning.pdf
Eksamensopgaver i cirkler_B.pdf
Repetér Pythagoras' sætning
6.10 Cirklen (t.o.m. eksempel 1)
Sætning 1: Cirklens ligning
Eksempel 1: Cirklens ligning
Cirklens ligning
Georg-Mohr-konkurrence i matematik
Øvelse 2.1.11 - Grundlæggende regneregler
Øvelse 2.1.12 - Grundlæggende regneregler
Øvelse 2.1.13 - Grundlæggende regneregler
Eksempel 2: Ligger punktet på cirklen?
Repetér regneregler for parenteser, især nr. 5
Mangelfulde kvadratsætninger.pdf
1. og 2. kvadratsætning
3. kvadratsætning
Sætning 1: Kvadratsætninger
Eksempel 7: 1. og 2. kvadratsætning
Eksempel 8: 3. kvadratsætning
Omskrivning af cirklens ligning
Eksempel 3: Omskrivning af cirklens ligning
6.10.2 Skæring mellem cirkel og linje
Eksempel 7: Skæring mellem linje og cirkel med CAS
Husk at man finder skæringspunkter mellem to cirkler med en solve-kommando i TI-Nspire med to ligninger og to ubekendte.
Repetér normalvektor og linjens ligning
Husk besvarelser af Eksamensopgaver i cirkler, opg. 14, 11, 21.
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Rette linjer og cirkler
19-11-2024
Cirkler
04-12-2024
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Differentialregning
Differentialregning:
plus B1 stx (læreplan 2017):
2.1.4 Talmængder (kun intervaller)
5.1 Polynomier generelt (kun monotoniforhold og ekstrema)
plus B2 stx (læreplan 2017):
3. Differentialregning
3.1 Differentialkvotient
3.2 Bestemmelse af differentialkvotienter
3.3 Regneregler for differentiation
3.3.1 Sammensat funktion (kun med lineær indre funktion)
3.3.2 Beviser for udvalgte regneregler
3.4 Ligning for tangent
3.5 Afledet funktion
3.6 Monotoniforhold og anvendelse af differentialregning
3.6.1 Væksthastighed
3.6.2 Optimering
Tavler i monotoniforhold:
https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=70529005495
Tavler i differentialregning:
https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=70621491690
- monotoniforhold, voksende, aftagende, konstant
- monotoniintervaller
- ekstremum, minimum, maksimum
- lokalt og globalt ekstremum/minimum/maksimum
- tangent
- tangenthældning
- afledet funktion
- tangentens ligning
- monotoniforhold og den afledede funktion
- vandret vendetangent
- monotoniundersøgelse vha. den afledede funktion
- monotonilinje
- optimering
- væksthastighed
- afledet funktion med formelsamling
- regneregler for den afledede funktion (ganget med konstant, sum, differens, produkt, sammensat med lineær funktion)
- funktionstilvækst
- sekant, sekanthældning/differenskvotient
- grænseværdi
- tangenthældning/differentialkvotient
- tretringsregel
- differentiation af udvalgte funktioner med tretrinsreglen
- beviser for regnereglerne (ganget med konstant, sum, differens)
Indhold
Kernestof:
Opgaver i intervaller.pdf
LearningApp i intervalparenteser
Definition 1: Tangent til en cirkel
Eksempel 4: Ligning for tangent
Repetér krokodillenæb <, ≤, > og ≥, som på billedet nedenfor.
billede.png
Øvelse 5.1.8 - Polynomier
Montoniforhold grafer.pdf
Monotoniforhold og ekstrema
Eksempel 2: Monotone og konstante funktioner
Eksempel 3: Monotoniforhold
Intervaller MAT stx grundforløb.pdf
Intervaller
Husk at medbringe svar til "Opgaver i intervaller" fra sidste modul.
Monotoniforhold i TI-Nspire.pdf
Interaktivitet - Rutschebane
Eksempel 4: Ekstrema
Tangenter med papir, lineal og blyant.pdf
Eksamensopgaver i differentialregning_B.pdf
Øvelse 3.4.1 - Ligning for tangent
Øvelse 3.4.7 - Ligning for tangent
3. Differentialregning
Interaktivitet - Graf for afledet funktion
Afledede funktioner - tegn selv.pdf
Afledede funktioner - grafer.pdf
Øvelse 3.5.2 - Afledet funktion
Husk hvordan man tegner tangenten til en graf for en funktion ved hjælp af en lineal.
Husk hvordan man tegner tangenten til en graf for en funktion i TI-Nspire:
Husk at den afledede funktions graf viser, hvor stor tangent-hældningen er hvert sted på grafen for den oprindelige funktion.
3.5 Afledet funktion
Eksempel 1 - Bestem den afledede funktion
Husk hvordan vi ved hjælp af d.../d...-skabelonen i TI-Nspire kan bestemme forskriften for den afledede funktion.
Sætning 1: Monotonisætningen
Øvelse 3.4.2 - Ligning for tangent
Husk yderligere: Når (formel), så har (formel) et minimum eller et maksimum eller en vandret tangent.
Sætning 1: Lineær sammenhæng - formel for a
Øvelse 3.4.6 - Ligning for tangent
Husk tangentens ligning (formel) i punktet (formel) (formel (121) i formelsamlingen).
Eksempel 1 - Tangentligning når røringspunktet kendes
Husk TI-Nspire-dokumentet med eksemplerne i tangentligningen fra sidste modul.
Interaktivitet - Tangentens hældning
Eksempel 2 - Tangentligning når hældningen kendes
Eksempel 3 - Er linjen tangent til grafen?
Monotoniforhold og den afledede funktion
Eksempel 2 - Monotoniforhold ud fra monotonilinje
Eksempel 3 - Grafernes opførsel og tilhørende monotonilinje
Eksempel 4 - Monotoniforhold bestemt med CAS
Valgfagsorientering Matematik A.pptx
Øvelse 3.6.5 - Monotoniforhold
Øvelse 3.6.8 - Monotoniforhold
Repetér monotiniundersøgelse
Femtech handout til undervisere 2025.pdf
Eksempel 8 - Optimering af kasses overfladeareal
Medbring jeres svar til opgaverne fra sidste modul.
Opgaver i afledede funktioner med papir blyant og formelsamling.pdf
Definition: Væksthastighed
Eksempel 5: Væksthastighed for en plante
Eksempel 6 - Væksthastighed - forskellige typer spørgsmål
Husk hvordan vi kan bruge formelsamlingen (s. 24) til at bestemme den afledede funktion.
Sætning 5: Differentialkvotienten for kendte funktioner
Sætning 1: Differentiation - Konstant gange funktion
Eksempel 1: Differentiation - Konstant gange funktion
Sætning 2: Differentiation - Sum af to funktioner
Eksempel 2: Differentiation - Sum af to funktioner
Sætning 3: Differentiation - Differens af to funktioner
Eksempel 3: Differentiation - Differens mellem to funktioner
Terminsprøve 2b MaB - annoncering.pdf
Sætning 4: Differentiation - Produkt af to funktioner
Eksempel 4: Differentiation - Produkt af to funktioner
Repetér ligningen for tangenten til grafen for en funktion f med røringspunktet (formel): (formel), formel (121) i formelsamlingen.
Repetér eksempel 2 - Monotoniforhold ud fra monotonilinje
Øvelse 3.1.2 - Differentialkvotient
Øvelse 3.1.1 - Differentialkvotient
Interaktivitet: Sekant og tangent
Sekant og differenskvotient
Sekantens hældning
Øvelse 3.1.6 - Differentialkvotient
Eksempel 1 - Udregning af differenskvotient
Differentialkvotient med tretrinsreglen.pdf
Tre mere avancerede differentialkvotienter.pdf
Lille matematisk ordbog.pdf
Regneregler for differentiation.pdf
Tangent og differentialkvotient
Hvordan "opstår" tangenten?
Hvordan fastlægges differentialkvotienten?
Definition: Differentialkvotient
Eksempel 2 - Bestemmelse af differentialkvotient
Tretrinsreglen
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Cirklens tangent, intervaller og monotoniforhold
18-12-2024
Tangenter og afledet funktion
10-01-2025
Differentialregning 1
24-01-2025
Differentialregning 2
07-02-2025
Differentialregning 3
13-03-2025
Omfang
Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 24
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Læse
Skrive
Projektarbejde
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde
Titel 12
Repetition af 1.g- og 2.g-stof
Repetition af 1.g- og 2.g-stof i forbindelse med terminsprøven
Indhold
Kernestof:
Proevepoint.xlsx
Produktsalg.xlsx
Repetition til terminsprøven 2b MaB.pdf
Repetition til terminsprøven 2b MaB_facit.tns
Eksempel 8 - Sammensat funktion
Definition 1: Sammensat funktion
Eksempel 9: Hvordan er funktionen sammensat?
Sætning 6: Differentiation - Sammensat funktion med lineær indre funktion
Eksempel 10: Differentiation af sammensat funktion med lineær indre funktion
Udskrift PDF fra Nspire.pdf
Omfang
Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
Parabler og andengradspolynomiet
Parabler og andengradspolynomiet:
plus B1 stx (læreplan 2017):
2.4.1 Andengradsligningen
5. Polynomier
5.1 Polynomier generelt
5.2 Andengradspolynomiet
5.3 Mere om parablen
5.5 Parallelforskydning af graf
5.6 Polynomiel regression (kun andengradsregression)
Tavler:
https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=71751812190
- polynomier, grad for et polynomium
- rod for et polynomium
- antal rødder for et polynomium
- parabler, parablens ligning, andengradspolynomium
- fortolkning af a, b og c for en parabel
- andengradsligningen, løsning af andengradsligningen, diskriminant
- rødder for et andengradspolynomium
- parablens toppunkt
- modellering med parabler
- andengradsregression
- parallelforskydning af grafer
- parallelforskydning af parabler
Indhold
Kernestof:
Lille matematisk ordbog.pdf
Regneregler for differentiation.pdf
Polynomium eller ej.pdf
Tretrinsreglen
Bevis 1: Differentialkvotienten for en lineær funktion
Øvelse 5.1.3 - Polynomier
Andengradspolynomier_koefficienter.pdf
Interaktivitet - Koefficienternes betydning
Bevis 1: Differentiation - Konstant gange funktion
Bevis 2: Differentiation - Sum af to funktioner
Øvelse 3.3.12 - Regneregler for differentiation
5.1 Polynomier generelt
Parablers egenskaber_version 1.pdf
Eksamensopgaver i parabler og andengradspolynomier_B.pdf
Definition 1: Rod
Eksempel 1: Rod i polynomium
Sætning 1: Antal rødder i polynomier
5.2 Andengradspolynomiet
Andengradspolynomiets graf
Interaktiv øvelse: Diskriminant
Parablers egenskaber_version 2.pdf
Sætning 1: Koefficienternes betydning for parablen
billede.png
Repetér 1. og 2. kvadratsætning
Sætning 1: Kvadratsætninger
Opgaver i andengradsligninger.pdf
Sætning 2: Løsning af ax2 + bx +c = 0
Eksempel 6: Tre andengradsligninger løses
Sætning 2: Rødder i et andengradspolynomium
Eksempel 1: Antal rødder i andengradspolynomium
Øvelse 2.4.19 - Ligninger med en ubekendt
Bevis for toppunktets x-koordinat.pdf
Bevis for toppunktets y-koordinat.pdf
Sætning 2: Toppunkt
Eksempel 1: Find toppunkt
Interaktivitet - parallelforskydning af graf_1.ggb
Interaktivitet - parallelforskydning af graf_2.ggb
Interaktivitet - parallelforskydning af graf_3.ggb
Øvelse 5.5.2 - Parallelforskydning af graf
Modellering med parabler.pdf
Lodret parallelforskydning
Vandret parallelforskydning
Sætning 1: Parallelforskydning af graf
Eksempel 1: Parallelforskydning af graf
Husk at en parabel med toppunkt (p, k) har forskriften (formel).
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Andengradspolynomier og parabler 1
27-03-2025
Andengradspolynomier og parabler 2
25-04-2025
Omfang
Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Læse
Skrive
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde
Titel 14
Deskriptiv statistik
Deskriptiv statistik
plus B1 stx (læreplan 2017):
7. Deskriptiv statistik
7.1 Ugrupperede observationer
7.2 Grupperede observationer
Tavler:
https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=72063154220
- grupperede og ikke-grupperede observationer
- observationer, hyppighed, frekvens
- minimum, maksimum, variationsbredde
- middelværdi
- varians, spredning
- kumuleret hyppighed, kumuleret frekvens
- median, nedre kvartil, øvre kvartil, kvartilbredde
- outlier
- boksplot
- venstreskæv, højreskæv, symmetrisk fordeling
- histogram for grupperede observationer
- sumkurve for grupperede observationer
Indhold
Kernestof:
Opgaver i deskriptiv statistik.pdf
44, 42, 47, 44, 43, 43, 45, 42, 44, 42, 43, 44, 50, 45, 43, 41, 47, 42, 46, 44
Opgave:
7.1 Ugrupperede observationer
Tabel (kun observationer og hyppigheder)
Middelværdi
Varians og spredning
Tabel
Prikdiagram og stolpediagram
Kvartiler
Outlier
Boksplot
Skævhed
Definition 1: Deskriptorer
Omfang
Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Projektarbejde
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
Personlige
Selvstændighed
IT
Regneark
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Projektarbejde
Titel 15
Sandsynlighedsregning og hypotesetest
Sandsynlighedsregning og hypotesetest:
Plus B2 stx (læreplan 2017):
4.1 Sandsynlighedsregning
4.2 Multiplikations- og additionsprincippet
4.3 Kombinationer og permutationer
4.4 Stokastisk variabel
4.5 Binomialfordelingen
4.5.1 Hypotesetest i binomialfordelingen
4.5.2 Konfidensinterval for andel
Tavler i sandsynlighedsregning og kombinatorik:
https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=72301983638
Tavler i binomialfordeling og binomialtest:
https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=72455189064
- udfald, sandsynlighed
- sandsynlighedstabel, udfaldsrum, sandsynlighedsfelt
- hændelse, sandsynlighed for hændelse
- kombinatorik
- multiplikationsprincip i kombinatorik
- additionsprincip i kombinatorik
- fakultet
- permutationer, antal permutationer
- kombinationer, antal kombinationer
- stokastisk variabel
- middelværdi og spredning for stokastisk variabel
- binomialforsøg, basisforsøg, succes, fiakso, sandsynlighed for succes, antal gentagelser
- binomialfordeling
- kumuleret binomialfordeling
- middelværdi og spredning for binomialfordeling
- mest sandsynlig antal succeser
- nulhypotese, teststørrelse
- signifikansniveau, kritisk mængde, acceptmængde
- dobbeltsidet binomialtest
- konfidensintervaller
Indhold
Kernestof:
Øvelse 4.1.1 - Sandsynlighedsregning
Øvelse 4.1.4 - Sandsynlighedsregning
Øvelse 4.1.7 - Sandsynlighedsregning
Eksamensopgaver i kombinatorik og sandsynlighed.pdf
Øvelse 4.2.1 - Multiplikations - og additionsprincippet
Øvelse 4.2.3 - Multiplikations - og additionsprincippet
Øvelse 4.2.2 - Multiplikations - og additionsprincippet
Øvelse 4.2.4 - Multiplikations - og additionsprincippet
7.2 Grupperede observationer
Tabel med intervaller
Histogram
Middelværdi
Definition 1: Middelværdi for grupperede observationer
Varians og spredning
Sumkurve og fraktiler
Definition 2: Sumkurve og fraktil
Kvartilsæt
Definition 3: Kvartilsæt for grupperede observationer
Boxplot
Eksempel 1: Kast med en ærlig terning
Definition 1: Sandsynlighedsfelt
Eksempel 4: Kast med to mønter
Øvelse 4.3.4 - Kombinationer og permutationer
Eksempel 2: Hændelser
Definition 2: Hændelse
Eksempel 1: Antal sandwichtyper
Sætning 1: Multiplikationsprincippet ("BÅDE-OG"-princippet)
Rækkefølger
Fakultet
Definition 1: Fakultet
Eksempel 2: Antal rækkefølger generelt
Eksempel 3: Transportmuligheder
Sætning 2: Additionsprincippet ("ENTEN-ELLER"-princippet)
Øvelse 4.3.6 - Kombinationer og permutationer
Hvad er en mængde?
Hvad er en kombination?
Hvad er en permutation?
Definition 1: Kombination og permutation
Eksempel 1: Gruppe på 3 udtages fra 7 personer
billede.png
Øvelse 4.5.3 - Binomialfordelingen
Sætning 1: Antal kombinationer
Eksempel 2: Beregning af K(n,r)
Eksempel 3: Sandsynligheder med K(n,r)
Definition 1: Stokastisk variabel
Eksempel 1: Et terningspil med gevinst
Middelværdi, varians og spredning
Definition 2: Middelværdi
Skriftlig eksamen matematik B.pdf
Mundtlig eksamen matematik B.pdf
Eksamensopgaver i binomialfordeling.pdf
Eksempel 1: 3 seksere i 5 kast med terning
Definition 1: Binomialforsøg
Sætning 1: Binomialfordelingen
Bevis 1: Binomialfordelingen
Eksempel 2: Udtrækning med tilbagelægning
Sætning 2: Middelværdi og spredning for binomialfordelingen
Eksempel 4: En dobbeltsidet binomialtest
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Sandsynligheder og kombinatorik
09-05-2025
Omfang
Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Faglige
Læse
Søge information
Diskutere
Projektarbejde
Almene (tværfaglige)
Analytiske evner
IT
Væsentligste arbejdsformer
Gruppearbejde
Individuelt arbejde
Lærerstyret undervisning
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/55/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58957924666", "T": "/lectio/55/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58957924666", "H": "/lectio/55/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58957924666" }