Holdet 3e HIA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Pernille Stuer Lauridsen, Rasmus Kleiv Koch
Hold 2023 HIA/e (1e HIA, 2e HIA, 3e HIA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til faget
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Europas middelalder
Titel 4 DHO forløb: køn og rettigheder 1870 - 2023
Titel 5 Renæssance og reformation
Titel 6 Globalisering
Titel 7 Revolutioner
Titel 8 Nazisme
Titel 9 Familieliv i Danmark
Titel 10 Ideologiernes kamp - Berlinmuren

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Romerriget

Oversigt over forløbet:
Tidsperiode: 700 f.v.t.- 23 e.v.t.
Eleverne har foretaget researcharbejde i grupper om forskellige temaer. Herunder det politiske system i Romerriget, kultur, teknologi, økonomi/handel, kvinders stilling og kulturmøder. Bagefter blev resultaterne fremlagt for klassen.
Herefter blev eleverne introduceret til de puniske krige, og hvilken betydning disse krige havde på Romerrigets ekspansion.
Eleverne trænede en kronologisk forståelse af centrale begivenheder og udviklinger indenfor styreform, krige og politik fra tiden med monarki, den tidlige republik, senrepublikken og kejsertiden.
Eleverne arbejdede også med periodisering indenfor antikken, hvor de så på, hvad historikere har lagt vægt på af begivenheder og kulturelle særegenheder.
Til sidst så eleverne på årsager til Romerrigets fald og hvorledes historikere såsom Gibbons og Brown har forklaret faldet i eftertiden.
Fokus i forløbet har været på republikkens fald, Augustus magtovertagelse og regeringsperiode, samt Mussolinis anvendelse af antikken som propagandamiddel i det fascistiske Italien. Til dette analyserede eleverne eksempler på historiebrug. Blandt andet Mussolinis restaurering af fredsaltret i Rom, samt anvendelsen af fascessymbolet.  

Eleverne har trænet at forklare og vise Augustus propagandamaskine ved hjælp af statuen Prima Porta. Her har eleverne også diskuteret centrale forskelle på Cæsar og Augustus. Til dette analyserede eleverne Suetons Cæsarbiografi mentalitetshistorisk og kildekritisk.

Fagbegreber:
Republik - folkeforsamling, senatet, folketribun, konsul og diktatormagt
Patron/klient
De puniske krige
Provinser
Imperialisme
Pax Romana
Kongefrygt
Propaganda
Patricier/plebejere/proletar/frigivne  

Metodiske begreber:
Kildekritisk analyse – tendensanalyse - afsender/modtager
Mentalitetshistorisk analyse
Historiebrugsanalyse og perspektivering
Ophavsanalyse

Kilder:
Res Gestae, ’Mine bedrifter’, uddrag, Augustus, gengivet i Vores Verdenshistorie 1, Peter Frederiksen, s. 69.
’Om slaven i det romerske landbrug’, Varro & Columella, gengivet i Vores Verdenshistorie 1, Peter Frederiksen, s. 74.
’Om gladiatorkamp’, Augustin, gengivet i Vores Verdenshistorie 1, Peter Frederiksen,  s. 76.
’Om Cæsars hovmod’, Sueton, gengivet i ’Verden før 1914’, Carl-Johan Bryld.

Sekundær materiale:
Vores Verdenshistorie 1, kapitel 3, ’Romerriget’, s. 50-84
Jesper Carlsen, Romerrigets Historie, Systime, kapitel 1 & 2. (flettet ind i samlet digital grundbogstekst, redigeret af underviser.)
Mary Beard, ’SPQR – det antikke Roms Historie’, uddrag. (flettet ind i samlet digital grundbogstekst, redigeret af underviser.)
Dokumentar:
Antikkens verden, ’Det Romerske Imperium’, afsnit 6, 51 minutter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Europas middelalder

Europas Middelalder:
Elevernes forforståelse blev trænet igennem udvalgte øvelser. Her formulerede eleverne også vigtige elementer til periodiseringsanalyse af middelalderen igennem fjerde afsnit af dokumentaren ’Verdenshistorien’ fra BBC.
Eleverne blev herefter introduceret til kirkens rolle i forhold til stat og familieliv.
Forløbets primære fokus har været på den Sorte Døds hærgen i Europa i midten af 1300-tallet.
Eleverne blev først introduceret til antikkens lægekunst og de videnskabelige forståelser af sygdom som prægede middelalderens mennesker, herunder begreberne miasma og humoralpatologien. Derefter arbejdede eleverne med samtidens årsagsforklaring af sygdommen, men også debatten blandt nutidens forskere, da de så dokumentaren ’det store mysterie’. Til at analysere kilderne anvendte eleverne kildekritiske tendensundersøgelser, samt mentalitetshistoriske undersøgelser af kristendommens dominerende rolle i forklaringen af sygdommen. Her blev eleverne også trænet i det funktionelle kildebegreb og skulle selvstændigt vurdere, hvad middelalderens kilder er gode til at berette om, og hvor man skal være mere påpasselig med at tillægge dem vægt.
Til sidst studerede eleverne pestens påvirkning på middelalderens samfund. Her trænede eleverne den historiske billede og levnsanalyse ved hjælp af ’dødedansen’ fra Lübeck.
Forløbet blev afsluttet med at diskutere, hvad pesten kan lære os om vores egen tid og de sundhedsmæssige udfordringer menneskeheden stadig står over for.
Fagbegreber:
Feudalisme
Vasalforholdet
Katolicismen
Afladsbreve
Dommedag, tusindårsriget  
Miasmateorien
Humoralpatologien

Metodiske begreber:
Mentalitetshistorie
Kildekritik
Ophavsanalyse
Historiebrug og perspektivering
Årsagsforklaring (pestens udbrud)
Levn/beretning
Historisk Billedanalyse
Primær materiale:
’Tilståelser fra jøder’, Chillon, 1348, gengivet i ’Pest – Pandemier fra den Sorte Død til Coid-19’, Bas Kanthavanam, Systime, e-bog, 2025.
’Belejringen af Kaffa’, Gabriele de Mussis, gengivet i ’Pest – Pandemier fra den Sorte Død til Coid-19’, Bas Kanthavanam, Systime, e-bog, 2025.
’Dommedagsbilleder’, gengivet i Vores Verdenshistorie 1, s. 140, Peter Frederiksen.

Sekundær materiale:
Vores Verdenshistorie 1, s. 118-141, Peter Frederiksen.
Dokumentar:
’Verdenshistorien’, afsnit 4, BBC, mitcfu.dk
’Det store Mysterie’, Pest over Europa, afsnit 4, mitcfu.dk, 38 minutter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO forløb: køn og rettigheder 1870 - 2023

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Renæssance og reformation

Renæssance og reformation:
Tematiske begreber:
Geocentriske verdensbillede
Heliocentriske verdensbillede
Norditalienske bystater
Renæssance
Reformation
Aflad
Humanisme
Metode:
Historiebrug
Periodisering
Historiesyn
Idealistisk historiesyn
Materialistisk historiesyn
Materiale:
’Luther’, Eric Till, 2003, 2 timer og 3 minutter
Vores Verdenshistorie 1, s. 214-236, Peter Frederiksen.
Dokumentar:
’Plyndringernes tid’, Verdenshistorien, afsnit 5, BBC, mitcfu.dk, 49 minutter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Globalisering

Begreber:
Merkantilismen
Kapitalisme
Imperialisme
Kolonialisme
Kolonisering (Indien, Kina, Afrika)
Globalisering
Udrejselyst
Britiske Imperium
White Mans Burden
Industrialisering
Nationalstat og nationalisme
Belgisk Congo

Metoder:
Årsagsforklaring (hvorfor begyndte man at rejse ud i 1400-tallet?)
Historisk empati (kreativ skrivning) Columbus til sin kone.
Historiebrug og historiesyn (idealistisk og materialistisk, spaniernes erobring af Inkariget)
Historisk billedanalyse (Oliemaleri af John Vanderlyn, ’Columbus går i land’, 1847) (Theodore de Bry, ’Columbus landgang’, 1594), (Dioscoco Puebla, 1862)
Kildekritisk analyse

Materiale.
Historiske kilder og levn:
’Mandesvilles rejsebeskrivelse’, 1360, gengivet i Vores Verdenshistorie 2, s. 31.
’Columbus’ logbog’, ’Mødet med de vilde’, ’Mødet med det fremmede’, 1492, gengivet i Vores Verdenshistorie 2, s. 33+34+36.
Rule Britannia, James Thomsen & Thomas Arne, 1740, wikipedia.dk
The White Man’s Burden, Rudyard Kipling, 1899

Sekundær materiale:
Vores Verdenshistorie 2, s. 16-60 og s. 178-190, Peter Frederiksen.

Dokumentar:
’Den hvide konge’, DR2, mitcfu.dk, 52 minutter.
’Industrialiseringen’, Verdenshistorien, afsnit 7, BBC, mitcfu.dk, 50 minutter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Revolutioner

Revolutioner:
Begreber:
Revolution vs. Revolte/oprør
Amerikanske revolution
Franske revolution
Solkongen
Enevælde
Stormen på Bastillen
Stænderforsamlingen, 1789
Stændersamfund
Oplysningsfilosoffer (Rousseau)
Boldhuseden, 1790
Industrielle revolution
Metoder:
Årsagsforklaring (Hvorfor begyndte revolutionerne)
Historiesyn (idealistisk, materialistisk)
Den historiske problemstilling

Materiale:
Vores Verdenshistorie 2, s. 93-105 (112) + s. 194-209, Peter Frederiksen.
Dokumentar:
’Revolution’, Verdenshistorien, afsnit 7, BBC, mitcfu.dk, 50 minutter.
’Den industrielle revolution’, 2013, mitcfu.dk, 52 minutter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nazisme

Langt forløb med 2 centrale temaer (dvs også 2 eksamenssæt):

1) Hvordan/hvorfor kom nazisterne til magten? 1. vk, Versailles-freden, økonomiske kriser som førte til social og politisk uro, nazistisk ideologi, propaganda
2) Hvorfor kom der Holocaust? Propaganda, nazistisk ideologi, antisemitisme, totalitarisme, 2. vk

Til sidst en perspektivering (2 lektioner, hvor vi har set på Tyskland efter 2.vk og frem til nu) med historiebrug


Kernestof:
Holocaust og andre folkemord
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
historiefaglige teorier og metoder

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas historie og verdens historie

ca 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Familieliv i Danmark

Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
Hvordan produktion og materielle levevilkår spiller ind på normer, værdier osv med særligt vægt på (ændrede syn på) mænds, kvinders og børns roller i familien og i samfundet.


forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
historiefaglige teorier og metoder
(kønsroller/ligestilling, samfundsorganiseringer, sociale revolutioner)
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

50 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ideologiernes kamp - Berlinmuren

Et kort miniforløb med et centralt fokus på Berlin under den kolde krig. (vigtigt at understrege, at eleverne ikke har haft tid til at træne de lange linjer i forbindelse med den Kolde Krig pga. tidsnød. Centrale begivenheder på den internationale scene eller i dansk regi er derfor ikke inddraget eller blot nævnt kort.)

Eleverne blev først introduceret til ideologierne, liberalisme og kommunisme og deres historiske rødder. Herefter så vi på bagvedliggende og udløsende årsager til konflikt mellem Sovjetunionen og Vest. Dette dækker blandt andet Anden Verdenskrigs konsekvenser på Sovjetunionen, Marshallplanen, Grækenland, osv. Her undersøgte eleverne, hvordan man kan lave historiske billedanalyser.
Herefter trænede eleverne årsagerne til Berlinmurens opførelse og blev her introduceret til de forskellige tolkninger af skyld blandt historikere, traditionalisterne, revisionisterne og postrevisionisterne.
Eleverne lærte om centrale begivenheder, som var ved at gøre krigen varm med fokus omkring Berlinmuren.
Eleverne trænede også basal kildekritik, den gode problemstilling og diskursanalyse med fokus på nodalpunkter og ækvivalenskæder ved at analysere Harry S. Trumans tale fra 1949.
Til sidst så vi på dagligdagen i Østberlin og anvendte her filmen 'Goodbye Lenin!', som et studie i Ostalgi og erindring af fortiden.
Eleverne læste kort op om slutningen på den Kolde Krig og Sovjetunionens fald.
Til sidst lærte eleverne om den usynlige mur, der opdeler Tyskland den dag i dag og som er særlig tydelig i de tyske valg og kampen mod højreekstreme miljøer. (perspektivering til nazismeforløbet, højreradikale fremkomster i Tyskland i dag).

Fagbegreber:
traditionalister
Revisionister
postrevisionister
defensiv vs. offensiv
ideologier (kommunisme, socialisme, liberalisme, kapitalisme)
Jerntæppet
Trumandoktrinen
Marshallplanen
Potsdamkonferencen
Berlinblokaden, luftbroen
Braindrain
Antifascistiske beskyttelsesmur
Diskurs
Propaganda
Ostalgi
AfD (Højrenationale parti i Tyskland)

Metodiske begreber:
Årsagsforklaring (optakt til den kolde krig, årsager til konflikt og fjendskab, årsager til murens konstruktion og fald)
Diskursanalyse (nodalpunkter og ækvivalenskæder)
Kildekritisk analyse - tendens og troværdighedsanalyse
det historieskabte og historieskabende menneske
forholdet mellem fortid, nutid, fremtid

Primær materiale:
'Uddrag af præsident Harry S. Trumans indsættelsestale fra 1949', fra bogen 'USA - politik, økonomi, samfund', kapitel 3, afsnit 3, systime, e-bog, 2025.
'Lipsi dansen', fra youtube.dk
'The red Iceberg', Catholic Cathechetical Guild, 1960 (propagandabillede)
Sekundær materiale:
Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge, 'Den kolde krigs verden', Systime, 2025, e-bog, kapitel 4, kapitel 7, afsnit 1-2,
Christian Lund & Brian Dupont Larsen, 'På sporet af historien', Systime, 2025, e-bog, kapitel 6 om diskursanalyse.
Kai Otto von Barner, ’Den Kolde Krig’, kapitel 2, Systime, 2025, e-bog.
Marie Søgaard Thellesen, m.fl., 'Niemals Vergessen', kapitel 5 om erindringen efter den kolde krig, e-bog, systime, 2025.
'Goodbye, Lenin!', Wolfgang Becker, 2003, 2 timer.
'Her er den usynlige grænse, der stadig deler Tyskland', Jacob Skaaning, Zetland, 2024.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer