Holdet 3a SAA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lærke Weng Jensen, Rasmus Kleiv Koch
Hold 2023 SAA/a (1a SAA, 2a SAA, 3a SAA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Køn
Titel 2 USA (del 1/FF1)
Titel 3 Dansk Politik (del 1)
Titel 4 Dansk Politik, del 2
Titel 5 USA (del 2)
Titel 6 Identitetsdannelse i senmoderniteten
Titel 7 Velfærdsstat
Titel 8 USA (del 3/SRO)
Titel 9 International Politik
Titel 10 Dansk Politik (del 3)
Titel 11 Nationaløkonomi
Titel 12 Repetition
Titel 13 Godkendte hjemmesider til skr. eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Køn

Undervisningen:
I dette forløb har vi arbejdet med en generel introduktion til faget, dets metoder og fagområder. Derudover har vi haft fokus på hvordan det går med ligestillingen mellem kønnene i Danmark, samt hvordan man kan undersøge dette samfundsrelevante spørgsmål ud fra de tre fagområder sociologi, økonomi og politologi (politik).

Centrale begreber i forløbet er:
- Normer
- Kønsroller/kønsrollemønstre
- Kønsopdelt arbejdsmarked
- Resultatlighed
- Formel lighed
- Samtykkelovgivningen
- Socialisering

Forløbet dækker helt eller delvist følgende kernestofområder:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Forløbet dækker helt eller delvist følgende faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fagbogslitteratur som benyttes i dette forløb:
Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: Luk samfundet op!, 4. udgave (iBog):
- Kapitel 1: Samfundsfag og ligestilling mellem kønnene
- 1.1: Samfundet og samfundsfag
- 1.2: Ligestilling mellem kønnene med sociologiske briller
- Underkapitel: Arbejdsmarkedet og fordeling af barsel
- Underkapitel: Kønsrollemønsteret
- 1.3: Ligestilling mellem kønnene med økonomiske briller - fordeling af ressourcer
- 1.4: Ligestilling med politiske (politologiske) briller
- Underkapitel: #MeToo og seksuelle krænkelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 USA (del 1/FF1)

Undervisningen:
Forløbets emne: Afroamerikanernes vilkår.

Dette FF1-forløb (i samarbejde med engelsk A) er første del (se nedenstående oversigt) af et tværdisciplinært forløb, som forløber over flere omgange med fagligt indhold fra både sociologi, politik, økonomi og international politik.

Forløbsoversigt:
- Del 1: sociologi med fokus på ulighed samt sociale og kulturelle forskelle.
- Del 2: det politiske system (enkeltfagligt)
- Del 3: politisk kommunikation (SRO-forløb)

Centrale begreber i forløbet er:
- The Frontier
- Melting pot (smeltedigel)
- Huddled masses
- Supermagt
- Den amerikanske drøm
- Globalisering
- Verdens politibetjent
- Den residuale velfærdsmodel
- Dobbeltsocialisering
- Tiger Mom-modellen
- Det Føderale niveau
- Det amerikanske uddannelsessystem
- Social mobilitet og social arv
- Kulturel kapital
- Stigmatisering og marginalisering
- Normbrydende adfærd
- Fattigdomsgrænse

Forløbet dækker helt eller delvist følgende kernestofområder:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data”
- Komparativ metode og casestudier.

Forløbet dækker helt eller delvist følgende faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fagbogslitteratur som benyttes i dette forløb:
Clausen, Birgitte Prytz (2013): Unge og identitet - socialisation i otte forskellige lande, 2. udgave, Columbus: s. 147-165.

Hansen, Thor Banke og Sindberg Andreas Bonne: USA. Historie, samfund, religion (iBog): Følgende findes under udgået materiale i iBogen:
- 4.4 Raceforskelle og kriminalitet i USA i dag (2023)
- Race og ulighed (2023)
- Race og kriminalitet (2023)
- Borgerrettigheder og politik (2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 3 Dansk Politik (del 1)

Undervisningen:
Dette forløb er opdelt i tre dele. De to første dele er blot adskilt af sommerferien, hvorimod tredje del af dansk politik forløbet er placeret i 3.g med fokus på det lokale og regionale politiske niveau (dvs. kommunalvalg og EU).

Centrale begreber i forløbet er:
- Eastons definition af politik
- Politiske ideologier: liberalisme, socialisme, konservatisme, socialliberalisme og neoliberalisme
- Grøn ideologi
- Populismens kendetegn, herunder homo oecologicus
- Det klassiske firepartisystem
- Politiske skillelinjer: den kønspolitiske, fordelingspolitiske og værdipolitiske
- Partiadfærdsmodeller: Molins model, Downs stemmemaksimeringmodel og Kaare -Strøms teori
- Partityper: klassepartiet, catch all-partiet og markedspartiet.

Forløbet dækker helt eller delvist følgende kernestofområder:
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Forløbet dækker helt eller delvist følgende faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Fagbogslitteratur som benyttes i dette forløb:
Jensby, Jakob Glenstrup; Pedersen, Anders Ellegaard og Brøndum; Peter: Politikbogen (iBog):
- Kapitel 1: Hvad handler politik om?
- 1.1 Hvad er politik?
- 1.2 Hvordan defineres politik?
- 1.3 Hvordan kan man tilføje noget til definitionen af politik?

- 2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen?
- Underkapitel: Liberalismens syn på mennesket, staten og samfundet
- Underkapitel: Den økonomiske liberalisme og det frie marked
- 2.3 Hvad kendetegner den politiske ideologi konservatismen?
- Underkapitel: Konservatismens syn på mennesket, samfundet og staten
- 2.4 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi socialismen?
- Underkapitel: Socialismen - klassekamp og merværdi
- Underkapitel: Socialismens syn på mennesket, samfundet og staten
- 2.5 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neoliberalisme?
- Underkapitel: Socialliberalisme
- Underkapitel: Neoliberalismen
- 2.8 Hvad er grøn ideologi?
- 2.9 Hvorfor spiller populisme en stigende rolle i disse år?

- Kapitel 3: Politiske skillelinjer
- 3.1 Hvad handler den kønspolitiske skillelinje om?
- 3.2 Hvad er en politisk skillelinje?
- 3.3 Hvordan placerer de politiske partier sig på den fordelingspolitiske skillelinje?
- 3.4 Hvordan placerer de politiske partier sig på den værdipolitiske skillelinje?
- 3.5 Hvordan manifesteres skillelinjerne i det politiske rum?
- 3.6 Kan de politiske skillelinjer afgøre valg?

- Kapitel 4: Partiadfærd
- 4.1 Hvad er et politisk parti?
- 4.2 Hvilke teorier om partiernes adfærd findes der?
- Underkapitel: Molins model i anvendelse
- Underkapitel: Downs stemmemaksimeringmodel
- Underkapitel: Kaare Strøms teori
- 4.3 Hvilke typer af partier findes der, og har partiernes rolle ændret sig?
- Underkapitel: Klassepartiet
- Underkapitel: Catch all-partiet
- Underkapitel: Markedspartiet
- 4.4 Kan vi revidere Molins model?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis om parti 25-04-2024
Fremlæggelse på video af projekt 30-04-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Dansk Politik, del 2

Undervisningen:
Dette forløb er opdelt i tre dele. De to første dele er blot adskilt af sommerferien, hvorimod tredje del af dansk politik forløbet er placeret i 3.g med fokus på det lokale og regionale politiske niveau (dvs. kommunalvalg og EU).

Centrale begreber i forløbet er:
- Kernevælger
- Class-voter
- Marginalvælger
- Issue-voter(vælger)
- Klassiske sociologiske vælgeradfærd
- Socialpsykologiske vælgeradfærdsteori
- Rationelle vælgeradfærdsteorier
- Issue-voting-teori og nærheds- og retningsmodellen
- Personfaktorens betydning for vælgernes adfærd
- Volatilitet
- Massemedier
- Sociale medier
- Politisk kommunikation
- Mediernes fire forskellige funktioner (jagthund, vagthund, hyrdehund og redningshund).
- Den fjerde statsmagt
- Gatekeeper funktion
- Fake News og alternative facts
- Medialisering og nyhedskriterier
- Medielogik
- Revolver-journalistik
- ”Horse-race-coverage”
- Den politiske dagsorden
- Traditionelle og alternative opfattelse af hvem der sætter dagsordenen
- Priming
- Framing
- Et wedge-issue
- Diskurs
- Politisk spin
- Dissonant
- RAS-modellen
- Persuasion i forhold til politisk kommunikation

Forløbet dækker helt eller delvist følgende kernestofområder:
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Forløbet dækker helt eller delvist følgende faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fagbogslitteratur som benyttes i dette forløb:

Jensby, Jakob Glenstrup; Pedersen, Anders Ellegaard og Brøndum; Peter: Politikbogen (iBog):
- Kapitel 6: Vælgeradfærd
- 6.1 Hvem er vælgerne, og er der forskellige typer af vælgere?
- Underkapitel: Forskellige vælgertyper
- 6.2 Hvad handler den klassiske sociologiske vælgeradfærdsteori om?
- 6.3 Hvad handler den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen) om?
- 6.4 Hvad handler den rationelle vælgeradfærdsteori (rational choice) om?
- Underkapitel: Downs og Fiorina – egoistisk nyttemaksimering og retrospektiv bedømmelse (Pocketbook)
- Underkapitel: Issue voting-teori og nærheds- og retningsmodellen
- 6.5 Hvilken betydning har personfaktoren for vælgernes adfærd?
- 6.6 Hvorfor er det så vanskeligt at fastlægge vælgernes adfærd?

- Kapitel 7: Medier og politisk kommunikation
- 7.1 Hvad er et medie, og hvilken funktion har medierne i samfundet?
- 7.2 Hvad er medialisering og nyhedskriterier?
- 7.3 Hvad er den politiske dagsorden, og hvem fastlægger den politiske dagsorden?
- Underkapitel: Hvem bestemmer - politikerne eller medierne?
- 7.4 Hvordan arbejder de politiske partier med politisk kommunikation?
- Underkapitel: Politisk spin og politiske kampagner
- 7.5 I hvilket omfang har politisk kommunikation indflydelse på meningsdannelsen?

Nielsen, Bent-Fischer og Nielsen, Kenneth Thue: Vælgeradfærd og statistik (iBog):
- Kapitel 7: Sociodemografiske faktorer
- 7.1: Køn
- 7.2: Alder/generation
- 7.3: Uddannelse
- 7.4: Klasse
- 7.5: Indkomst og formue
- 7.6: Offentlig og privat sektor
- 7.7: Politisk socialisering - forældrenes betydning?
- 7.8: Konklusion
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse: Venstres splittelse 12-09-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 USA (del 2)

Undervisningen:
Forløbets emne: det amerikanske politiske system og samfundsforhold, herunder en undersøgelse af hvorfor Donald Trump blev valgt.

Dette forløb er anden del af det tværdisciplinære USA-forløb, som forløber over flere omgange med fagligt indhold fra både sociologi, politik, økonomi og international politik (se nedenstående oversigt).

Forløbsoversigt:
- Del 1: sociologi med fokus på ulighed samt sociale og kulturelle forskelle (FF1-forløb).
- Del 2: det politiske system (enkeltfagligt)
- Del 3: politisk kommunikation (SRO-forløb)

Centrale begreber i forløbet er:
- USA er et heterogent land
- Rustbæltet og bibelbæltet
- Fire immigrantbølger
- Segregation,
- Assimilation?
- Pluralistisk integration?
- "Melting Pot" og "Salad Bowl" integration
- Føderation
- Føderalisme vs. konføderalisme
- Præsidentielt system
- Liberalt (og konstitutionelt) demokrati
- De tre faktorer, der udgør kernen i amerikansk politik: Checks and balances, Troen på retssamfundet, Universelle (menneske)rettigheder
- Den lovgivende magt, den dømmende magt og den udøvende magt i USA
- Præsidenten: Commander in Chief
- Valgret til præsident
- De politiske kontrolinstrumenter som Præsidenten har til rådighed
- Kongressen: Senatet og Repræsentanternes Hus
- Højesteret
- ”Permanent valgkamp"
- ”The midterm election” (midtvejsvalget)
- Minority og majority-leder
- "Whip”
- Posten: ”Speaker of the House”
- Kongressens kontrolinstrumenter
- Det amerikanske partisystem, herunder den strukturelle og den ideologiske forklaring på systemet
- Begge partier (Demokraterne og Republikanerne) ligger til højre på den fordelingspolitiske akse i forhold til dansk politik.
- Betegnelserne: progressive, liberal, conservative.
- Valgmetoderne - forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse.
- Primærvalg, herunder et åbent primærvalg, et lukket primærvalg og en ”caucus”.
- En delegeret og en ”super delegate”.
- Super Tuesday.
- Formuleringerne “The Steal” og ”ground game”.
- ”Gerrymandering”.
- Valgmand og valgmandskollegium
- Svingstater, herunder battleground state og Toss-Up State
- Polarisering, herunder de to forskellige former for polarisering (negativ og positiv)
- Negative voting, partisanship og campaigning
- Betegnelserne Fake News, Alternative facts og Deep State
- Fastholdelses- og erobringskommunikation
- Kernevælger
- Marginalvælger/sving-vælger
- Issue-voter(vælger)
- Independent voters
- Downs rational choice-model
- Michigan-modellen
- Identitetsfortælling

Forløbet dækker helt eller delvist følgende kernestofområder:
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

Forløbet dækker helt eller delvist følgende faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.

Fagbogslitteratur som benyttes i dette forløb:

Brøndum, Peter og Rasmussen, Annegrethe Felter: USA’s udfordringer, 4. udgave (iBog)
- 1.1 Hvorfor USA?
- 1.2: Hvad er USA?
- 1.2.1: De store forskelles land
- 1.2.2: Rust- og bibelbæltet
- 1.3: Immigrantlandet USA
- 1.3.1: De fire immigrantbølger
- 1.4: Integration på amerikansk

- 2.1: Hvad kendetegner det politiske klima i USA?
- 2.2: Hvad er de centrale kendetegn ved det politiske system i USA?
- 2.2.1: USA er en føderation
- 2.2.2: USA er et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati
- 2.3: Hvordan fordeler den politiske magt sig mellem de tre centrale politiske institutioner?
- 2.3.1: Præsidenten er statsoverhoved og regeringsleder
- 2.3.2: Kongressen er lovgivende magt i det amerikanske politiske system
- 2.3.3: Højesteret – den dømmende og magtfulde statsmagt
- 2.5: Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen?
- 2.5.1: Partierne i amerikansk politik
- Underkapitel: De politiske partiers organisation og funktion
- Underkapitel: Demokraterne og Republikanerne – de to store partier i amerikansk politik
- Underkapitel: De to politiske partiers holdninger og værdier
- 2.5.2: Valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskredse (first past the post) og valgmandskollegiet
- 2.5.3: Primærvalg til præsidentembedet
- Underkapitel: Sikre stater og svingstater – nogle er røde, andre blå, meget få er noget andet
- 2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik?
- 2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om?
- 2.6.2: Hvorfor synes polariseringen blot at forstærkes i amerikansk politik?
- Underkapitel: Negative partisanship and negative campaigning
- 2.6.3: Medierne og politisk kommunikation i USA
- 2.7: Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne?
- 2.7.1: Hvem stemmer demokratisk og republikansk?
- 2.7.3: Vælgeradfærd
- 2.8: Et demokrati i frit fald eller en afspejling af demokratiets grundvilkår?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2. undersøgelsesopgave 10-10-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Identitetsdannelse i senmoderniteten

Undervisningen:
Forløbets emne: identitetsdannelse, socialisering og selviscenesættelse.

I dette forløb har der været fokus på nutidens samfund, det senmoderne samfund. I den forbindelse er der blevet arbejdet med, hvordan vores samfund har udviklet sig gennem tiden, herunder hvordan overgangen til det senmoderne har forstærket den kulturelle og individuelle frisættelse, og hvordan de tidligere tiders faste normer og værdier i stigende grad har mistet deres betydning i det sociale liv. I den forbindelse er der arbejdet med forestillingen om, at det enkelte individ i vore dages samfund er blevet ”sat fri”, og derigennem har alle de muligheder, som det måtte have brug for til at få det bedst tænkelige liv. Individualismen er blevet et grundvilkår og en tvang i det senmoderne samfund. Derfor har der herudover også været fokus på hvilke konsekvenser og udfordringer det kan have for de individer, som ikke er i stand til at indfri det senmoderne samfunds krav og forventninger om individualitet, selvrealisering og ansigtsløse tilstand.

Centrale begreber i forløbet er:
Generelt:
- Det traditionelle samfund: myren som identitetstype.
- Det moderne samfund (industrisamfundet): sneglen som identitetstype.
- Socialisering, herunder primær, sekundær og dobbeltsocialisering
- Socialiseringsarena
- Sommerfuglemodellen (også kaldet dobbeltsocialiseringsmodellen) og multisocialiseringsmodellen
- Normer: formelle og uformelle normer, herunder social kontrol
- Internalisering
- Sanktioner: negative og positive sanktioner
- Sociale roller, herunder rollekonflikt
- Familietyper: teamfamilien, svingdørsfamilien, den patriarkalske familie og det sociale akvarium.
- Uintenderede afledte effekter
- Generation X, Y og Z
- Digital indfødte
- Digital immigranter
- Privilegiernes paradoks
- The Paradox of Choice
- Opportunity Costs
- Sort svane
- Aktør-struktur-forholdet
- FOMO
- Den globale landsby
- Internettet kendetegnet som et netværk peer-to-peer
- Udøve en vis grad af ekshibitionisme
- Shitstorms
- Fødslen af netværksindividet
- Individet er blevet til en blæksprutte.
- Medierede identitet og det kommunikativt-styrede individ
- Multitasking
- Kønssocialisering og kønsnorm
- De tre idealtypiske kønsideologier: den traditionelle, den egalitære og overgangsideologien (Arlie Hochschild)
- Teoretiske perspektiver på køn: det biologiske køn, det sociale køn og det konstruerede køn (kønnet er performativt)

Teoretikere:
- Erving Goffman: face (herunder facework), setting, frontstage og backstage, menneskelig ageren er performativ.

- Joshua Meyrowitz: middle region, deep backstage og forward frontstage

- Anthony Giddens: aftraditionalisering, individualisering, ontologisk sikkerhed, eksistentiel angst, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer (herunder ekspertsystemer og ansigtsløse relationer) samt øget refleksivitet.

- Thomas Ziehe: kulturel frisættelse og formbarhed, samt  de tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering.

- Pierre Bourdieu: kapitaler (økonomisk, kulturel, social), habitus og felter.

- Hartmut Rosa: accelerationssamfund (totalitær acceleration og fremmedgørelse i højhastighedssamfundet), social acceleration/hamsterhjul, herunder den teknologiske acceleration, acceleration af social forandring og acceleration af livstempoet (fx nødvendighedsdiskurs). Dynamikken i accelerationen er konkurrencelogikken og den sociale kappestrid, som skaber en fremmedgørelse.

Forløbet dækker helt eller delvist følgende kernestofområder:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark”
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.

Forløbet dækker helt eller delvist følgende faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fagbogslitteratur som benyttes i dette forløb:

Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke: Luk samfundet op! 4. udgave (iBog):
- 2.1: Hvad er socialisering?
- Underkapitel: Dobbeltsocialisering
- Underkapitel: Familietyper og multisocialisering
- 2.2: Normer, sociale roller og social kontrol
- 2.6: Face, setting, frontstage og backstage - identitetsdannelsen er rykket ud på nettet!
- Underkapitel: Erving Goffman
- Underkapitel Identitetsdannelse og sociale medier – det hele er i spil
- 2.7: Til- og fravalg af roller har betydning for identiteten, men er der frit valg på alle hylder?

- Kapitel 3: Samfund og individ
- 3.1: Det traditionelle samfund
- 3.2: Det moderne samfund
- 3.3: Anthony Giddens - refleksivitet i det senmoderne samfund
- Underkapitel: Adskillelse af tid og rum
- Underkapitel: Udlejring af sociale relationer
- Underkapitel: Den øgede refleksivitet
- 3.4: Thomas Ziehe - kulturel frisættelse og formbarhed i det senmoderne samfund
- Underkapitel: Tre reaktionsmønstre: subjektivisering, ontologisering og potensering

- 4.3: Pierre Bourdieu

Matthiesen, Tobias; Skov, Oliver Boserup og Bjørnstrup, Victor: Fri eller fortabt (iBog):
- Prolog: Generation præstation
- Kapitel 2: Valg
- 2.1: 35.000 valg - hver dag!
- 2.2: Sorte svaner - vælger vi overhovedet selv?
- 2.3: Aktør og struktur - samfundsvidenskabens svar på hønen og ægget

- Kapitel 4: SoMe
- 4.1: Sociale medier og netværksindividet
- 4.4: Meyrowitz - et kig backstage!
- 4.5 Sherry Turkle: Tager teknologien magten over os?

- 5.3: Stress - en konsekvens af det nye arbejdsliv?
- 5.4: Accelerationssamfundet - ungdommen er fanget i et hamsterhjul!

Thorndal, Morten Hansen: Sociologiens kernestof (iBog):
- Kapitel 14: Køn, kønsroller og ligestilling
- 14.1: Socialisering - at være dreng eller pige
- 14.2: Når mænd bliver alene
- Underkapitel (til 14.4): Det biologiske køn
- Underkapitel (til 14.4): Det sociale køn
- Underkapitel (til 14.4): Det konstruerede køn
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Konfidensinterval 02-12-2024
3. undersøgelsesopgave 05-12-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Velfærdsstat

Undervisningen:
I den første halvdel af dette forløb har der været fokus på, hvordan og hvorvidt vi kan tale om social ulighed i det danske samfund. Hertil er det blevet undersøgt, hvorfor det ene individ kan have langt bedre forudsætninger end det andet for at få succes, samt diskuteret hvorvidt man som samfund bør bekæmpe social ulighed. I den sammenhæng er der også arbejdet med det multikulturelle samfund i forhold til kulturelle mønstre og integration.

I anden halvdel af dette forløb har der været fokus på de forskellige velfærdsmodeller, herunder hvilken rolle stat, marked og civilsamfund spiller og skal spille i indretningen af velfærdssamfundet. Hvem skal klare opgaven – det offentlige, familien, frivillige organisationer eller individet? Derudover er det blevet undersøgt, hvordan den danske velfærdsstat er under pres, samt fra hvilke sider presset (udfordringerne) kommer fra. Dette er til sidst udmundet i en diskussion af, hvilken rolle henholdsvis stat, marked og civilsamfundet spiller og skal spille i løsningen på disse udfordringer.

Centrale begreber i forløbet er:
- Social ulighed
- Karl Marxs begreber: klassesamfundet, kapitalister, lønarbejdere, merværdi, udbytning
- Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Lars Olsens formulering ’den nye ulighed’, herunder de forskellige ressourcebeholdere: økonomiske ressourcer, kulturelle ressourcer, arbejdsmarkedstilknytning, netværk, stabilitet i familien og helbred.
- Pierre Bourdieu: habitus, kapitaler, felter og symbolsk vold
- Rawls retfærdighedsprincipper: frihedsprincippet, differensprincippet og mulighedsprincippet
- Social arv og social mobilitet (generations- og karrieremobilitete)
- Struktur vs. aktør
- Ligestilling, herunder det kønsopdelte arbejdsmarked, vertikal kønsopdeling, horisontal kønsopdeling og løngab
- Multietnisk samfund, herunder indvandrere, efterkommere, migranter, flygtninge, asylansøgere
- Integration, assimilation, segregation
- Anerkendelse: emotionel anerkendelse, retslig anerkendelse og solidarisk anerkendelse
- De klassiske ideologier: socialisme, liberalisme og konservatisme
- Omfordeling
- Velfærdsmix
- Velfærdstrekanten
- De tre velfærdsmodeller: residuale model, den selektive model og universel model
- Behovsprincippet i relation til den residuale model
- Progressiv skat
- Konkurrencestat
- Jürgen Habermas: systemverden, livsverden, koloniseringstese, målrationalitet, værdirationalitet og rationalitetens irrationalitet.
- Interne klemmer og eksterne klemmer
- Individualiserings- og forventningsklemmen
- Krævementalitet og rettighedstænkning
- Rettighedstænkning
- Omkostningsklemmen
- Demografiklemmen og ældrebyrden
- Integrationsbyrden
- Globaliseringsklemmen, herunder outsourcing og brain drain/brain gain.  
- EU-klemmen
- Brugerbetaling, udlicitering og privatisering
- Civilsamfundets rolle og velfærdsværnepligt
- Forøgelse af arbejdsudbuddet
- Målrationalitet i den offentlige sektor
- Indkomstregulerede/indkomstafhængige ydelser
- Skat, herunder Lafferkurven
- Bedre integration
- Tidligere start på arbejdslivet/bedre uddannelser

Forløbet dækker helt eller delvist følgende kernestofområder:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.

Forløbet dækker helt eller delvist følgende faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fagbogslitteratur som benyttes i dette forløb:

Skov, Oliver Boserup, Matthiesen, Tobias og Bjørnstrup, Victor: Samf på B (iBog):
- Kapitel 3: Social ulighed og det multikulturelle samfund – myten om det lige Danmark
- Underkapitel: Social ulighed – er alle lige i Danmark?
- Underkapitel: Klassesamfundet – en teori om social ulighed
- Underkapitel: Den ”nye” ulighed
- Underkapitel: Kan ulighed være retfærdigt?
- Underkapitel: Social arv – og hvorfor den er svær at bryde
- Underkapitel: Ligestilling i Danmark – hvor langt er vi?
- 3.2 Kulturelle mønstre – hvad betyder den voksende indvandring for Danmark?
- Underkapitel: Indvandring i Danmark – hvor mange og hvorfor?
- Underkapitel: Integration – når der er enighed, men også plads til forskellighed
- Underkapitel: Dagens Danmark – er integrationen lykkedes?

- Kapitel 5: Ideologi og velfærd – hvem gør hvad?
- 5.2 Velfærdsmodeller – hvem skal levere velfærden?
- Velfærdsmodeller
- Konkurrencestaten – den nye danske velfærdstatstype?
- De tre modeller – en kort afrunding
- Velfærdsstatens kolonisering af livsverdenen?
- 5.3 Den danske velfærdsstats udfordringer – interne og eksterne klemmer
- Underkapitel: Velfærdsstatens udfordringer – klemmerne
- 5.4 Velfærdsstatens fremtid – hvem skal løse opgaverne?
- Underkapitel: Brugerbetaling, udlicitering og privatisering
- Underkapitel:: Frivillighed – mere civilsamfund?
- Underkapitel: Flere i arbejde – en forøgelse af arbejdsudbuddet?
- Underkapitel: Øget kontrol med – og mindsket adgang til – de offentlige ydelser?
- Underkapitel: Skat
- Underkapitel: Bedre integration på arbejdsmarkedet
- Underkapitel: Tidligere start på arbejdslivet og bedre uddannelser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 USA (del 3/SRO)

Undervisningen:
Forløbets emne: Politisk kommunikation (Trump og årsagerne til han blev præsident; vælger- og partiadfærd).

Dette FF4/SRO-forløb (i samarbejde med engelsk A) er sidste del (se nedenstående oversigt) af et tværdisciplinært forløb, som forløber over flere omgange med fagligt indhold fra både sociologi, politik, økonomi og international politik.

Forløbsoversigt:
- Del 1: sociologi med fokus på ulighed samt sociale og kulturelle forskelle.
- Del 2: det politiske system (enkeltfagligt)
- Del 3: politisk kommunikation (SRO-forløb)

Centrale begreber i forløbet er:
- Operationalisering
- Aktør og struktur
- Induktiv og deduktiv
- Forforståelse
- Validitet
- Reliabilitet
- Nomotetisk og ideografisk
- Empiri
- Teori
- Kvalitativ metode
- Kvantitativ metode  
- Komparativ metode

Forløbet dækker helt eller delvist følgende kernestofområder:
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.
- Komparativ metode og casestudier.
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Forløbet dækker helt eller delvist følgende faglige mål:
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere (IP 3g) (1.g: usa del 1
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og (DK politik 3, 3g) (2.g: velfærd) anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminolog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 9 International Politik

Undervisningen:
I dette forløb er der helt overordnet fokus på, hvordan det internationale system er opbygget og har udviklet sig, samt hvordan stater og andre aktørers adfærd kan forklares, når det gælder konflikt- og samarbejdsrelationer.

Centrale begreber i forløbet er:
- Klassisk realisme: stater (aktører), nationale interesser (mål), magt (mål), anarki (struktur), størst mulige relative magtressourcer (mål), verdensopfattelse pessimistisk (varig fred ikke muligt)
- Neorealisme: stater (aktører), polstruktur (uni-, bi- eller multipolaritet), Sikkerhed gennem magtbalance og nationale interesser, optimering af de relative magtressourcer, varig fred ikke muligt, balancering vs. bandwagoning, ”buck passing” og sikkerhedsdilemma
- Idealisme (liberalisme): stater/IGO’er/NGO’er, MNS (aktører), spindelvæv/interdependens (økonomiske fredstese)/kompleks interdependens (struktur), nationale og fælles interesser (mål), størst mulige absolutte ressourcer (mål), varig fred muligt, sikkerhedsstigen, den demokratiske fredstese.
- Konstruktivisme: konstrueret menneskeskabt virkelighed, italesættelse, framing, perception, konkurrenceprægede system, individualistiske system, samarbejdende sikkerhedsystem.
- Fire forskellige nationale interesser: sikkerhed, udenrigsøkonomi, princippolitik og prestige
- Suverænitet
- Exceptionalisme
- Stormagt, supermagt, småstater
- Hegemoniteori (hegemon) og imperium, herunder imperial overstretch
- BRIKS-landene
- Magtressourcer: determinanter, kapabiliteter, instrumenter (geografiske, økonomiske, teknologiske og militære), herunder smart power
- Triade – USA, EU, Japan
- USA: exceptionalisme (eksempeldoktrinen og missionsdoktrinen), udenrigspolitiske linjer (isolationisme, globale hegemoni, selektivt hegemoni, globale samarbejde), amerikansk verdensorden, hegemoniske stabilitetsteori, defensiv/offensiv magtpolitik.
- Sikkerhedspolitik: det snævre og brede sikkerhedsbegreb, københavnerskole, trusler
- Sikkerhedspolitisk dimension: militær, politisk, økonomisk, samfundsmæssigt, miljømæssigt
- Krige: gamle (interstatslige krige) og nye krige (intrastatslige krige, herunder asymmetriske krige og cyberkrige)
- Sikkerhedsdilemmaet
- Stærke og svage stater (også kaldet skrøbelige eller fejlslagne stater)
- Patron-klient-system
- Terrorisme: gammel og ny terrorisme
- IGO’er: FN, IMF, WTO, NATO
- INGO’er

Forløbet dækker helt eller delvist følgende kernestofområder:
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik (Danmarks suverænitet og handlemuligheder).
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Forløbet dækker helt eller delvist følgende faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminolog.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fagbogslitteratur som benyttes i dette forløb:

Sørensen, Jacob Graves: International politiks kernestof (iBog):
- Kapitel 1: Hovedteorier i International Politik (IP)
- 1.1: Den klassiske realisme
- 1.2: Neorealismen
- 1.3: Liberalismen
- 1.4: Konstruktivismen
- 1.5.1: Et kort rids af casens historiske forløb
- 1.5.2. En realistisk analyse
- 1.5.3. En neorealistisk analyse
- 1.5.4. En liberalistisk analyse
- 1.5.5. En konstruktivistisk analyse

- Kapitel 2: Det internationale politiske system under forandring
- 2.1: IP-systemets udvikling i de seneste århundreder
- 2.2: De vigtigste aktører i det aktuelle IP-system
- 2.6: Konklusionen med hensyn til de syv stormagters fysiske magtressourcer
- 2.7: Fremtidens internationale politiske system: Forbliver USA supermagten i et unipolært system?
- 2.8: USA og Kina som polerne i et bipolært system?
- 2.9: Et nyt multipolært IP-system?

- 3.1: USA: Stadig supermagt (minus tekstboks 3.1)
- 3.2: Kina: Dragen flyver igen

- 4.1: Sikkerhed og trusler
- 4.2: Krige
- 4.3: Hvorfor opstår krige?
- 4.4: Svage stater og borgerkrige
- 4.5: Terrorisme
- 4.6: Case: Israel og palæstinenserne - hvad slås de om?

- Kapitel 5: Internationalt samarbejde
- 5.1: Typer af IGO'er og teoretiske synsvinkler på dem
- 5.2: FN - IGO'ernes konge
- 5.2.1. FN – civilbefolkningernes beskytter?
- 5.6: NATO - demokratiernes forsvar
- 5.7: INGO'er - ikke-statslige internationale organisationer

Kristiansen, Jesper Gerstrøm: Samf-kogebogen (iBog):
- 2.2 Udled understøttet af lineær regression
- 2.2.1 Opgaveformulering: Udled understøttet af lineær regression
- 2.2.2 Opskrift: Udled understøttet af lineær regression
- 2.2.3 Forberedelse: Udled understøttet af lineær regression
- 2.2.4 Besvarelse: Udled understøttet af lineær regression
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hel opgave 21-08-2025
Fællesdelsopgave 02-10-2025
undersøgelse m Metode + diskussion 08-10-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 Dansk Politik (del 3)

Undervisningen:
Forløbets emne: I anledning af kommunalvalget 2025 kigger vi på niveauet under og over Folketinget; dvs. lokalpolitik og EU.

Dette forløb er opdelt i tre dele. De to første dele (Dansk politik (del 1) og Dansk politik (del 2)) er blot adskilt af sommerferien mellem 1.g og 2.g, hvorimod tredje del af dansk politik forløbet er placeret her i 3.g med fokus på det lokale og regionale politiske niveau.

Centrale begreber i forløbet er:
- Magtbegreber: Magt som ressource, institutionel magt, direkte magt, indirekte magt, skjult magt og symbolsk magt.
- Metoder til at undersøge magtfordelingen: positionsmetoden, beslutningsmetoden og reputationsmetoden.
- Demokrati: indirekte (repræsentativt) og direkte demokrati.
- Demokratiopfattelser: konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati og deliberativ demokrati
- Robert A. Dahls fem demokratikriterier
- Rettigheder (civile, politiske og sociale) og pligter
- Medborger vs. modborger
- Den parlamentariske styringskædes fire led: vælgerne, Folketinget, regeringen og embedsværket (forvaltningen). Illustration af det ideelle demokrati.
- Folketingets parlamentariske kontrolredskaber og lovgivningsproces
- Regeringsdannelse: dronningerunde, ministerstyre, negativ parlamentarisme (vs. positiv parlamentarisme), regeringstyper
- Montesquieus tredeling af magten
- Valgbar og valgret
- Valgmetoder: flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg.
- Demokratisk eller udemokratisk magtudsivning
- Kommunalfuldmagten
- Den “kommunal“ parlamentarisk styringskæde
- Beslutningsprocessen i EU
- Typer af EU-lovgivningen: forordninger og direktiver
- Mellemstatsligt og overstatsligt samarbejde
- EU's institutioner: Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet, det Europæiske Råd og EU-domstolen
- Folketingets Europaudvalg

Forløbet dækker helt eller delvist følgende kernestofområder:
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Forløbet dækker helt eller delvist følgende faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fagbogslitteratur som benyttes i dette forløb:

Jensby, Jakob Glenstrup; Pedersen, Anders Ellegaard og Brøndum; Peter: Politikbogen (iBog):
- Kapitel 8: Magt
- 8.1 Hvad er magt, hvilke forskellige magtbegreber eksisterer der, og hvilke metoder kan vi bruge til at undersøge magtfordelingen?
- Underkapitel til 8.1: Magt som ressource og den institutionelle magt
- Underkapitel til 8.1: Relationelle magtbegreber

- 9.1 Hvad er demokrati?
- 9.2 Hvori består forskellen mellem konkurrence- og deltagelsesdemokrati?
- 9.3 Hvad er det deliberative demokrati?
- 9.4 Hvilke rettigheder og pligter har medborgerne i demokratiet?

- 10.1 Hvad er den parlamentariske styringskæde?
- 10.2 Hvad er vælgernes rolle i styringskæden?
- Underkapitel: Valgdagen
- Underkapitel: Hvad er en valgmetode?
- Underkapitel: Flertalsvalg i enkeltmandskredse i Storbritannien
- Underkapitel: Forholdstalsvalg i Danmark
- Underkapitel: Fordele og ulemper ved flertalsvalg og forholdstalsvalg
- 10.3 Hvad er Folketingets rolle i styringskæden?
- Underkapitel: Folketingets arbejde
- Underkapitel: Parlamentarisk kontrol
- 10.4 Hvad er regeringens rolle i styringskæden?
- Underkapitel: Regeringsdannelse
- Underkapitel: Udøvende magt
- 10.5 Hvad er embedsmændenes rolle i styringskæden?

- Kapitel 11: Udfordringer til den parlamentariske styringskæde?
- 11.1 Hvor meget magt trækker aktørerne ud af den parlamentariske styringskæde?
- Underkapitel: Kommunerne

Folketingets EU-oplysning, 2025: EU på kryds og tværs (PDF-fil), 3. udgave:
- s. 40-55, s. 60-70, s. 75-80, s. 90-96, s. 101-104 og s. 119-121.

Folketingets EU-oplysnings hjemmeside:
- https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/s%C3%A5dan-lovgiver-eu/beslutningsprocessen-i-eu
- https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/hvad-er-forskellen-paa-mellemstatsligt-og-overstatsligt-samarbejde
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Valggæt Frederikssund kommune 2025 18-11-2025
Talepapir 20-11-2025
sammenligning 25-01-2026
95%-konfidensinterval 04-05-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 11 Nationaløkonomi

Undervisningen:
Forløbets emne: nationaløkonomi i en dansk kontekst

Hovedfokusset i dette undervisningsforløb er på Danmarks nationaløkonomi, dog med inddragelse af hvad EU-medlemsskabet betyder for Danmark som en lille åben økonomi.

Centrale begreber i forløbet er:
- Maslows behovspyramide
- Knappe ressourcer
- BNP (økonomisk vækst) og BNP pr. indbygger
- Konjunkturbølger og -svingninger
- Økonomiske bobler
- Samfundsøkonomiske målsætninger: økonomisk vækst, høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed, ligevægt på betalingsbalancen, lav inflation, balance på statsbudgettet, rimelig fordeling af goderne og bæredygtig vækst
- Eksport og import
- Multiplikatorvirkningen
- Opsparingsparadokset
- Den automatiske budgetreaktion
- Økonomiske politikker: finanspolitik og pengepolitik (kontraktiv og ekspansiv)
- Markedsmekanismen og prisdannelse
- Et marked, herunder varer og tjenester
- Udbud og efterspørgsel
- Markedsformer: fuldkommen konkurrence, monopolistisk konkurrence, oligopol og monopol
- Markedssvigt (markedsfejl)
- Økonomiske skoler: Ny-klassikerne (fx Adam Smith: den usynlige hånd) og keynesianisme (J.M. Keynes: den synlige hånd)
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske systemer: markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
- Det økonomisk-rationelle menneske
- Priscirkel
- DK lille åben økonomi
- Den Økonomiske og Monetære Union
- Finanspagt
- Konvergenskriterierne
- “spill-over”
- Priskonkurrenceevne og strukturelle konkurrenceevne
- Toldunion
- Indre marked (de fire friheder)

Forløbet dækker helt eller delvist følgende kernestofområder:
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Forløbet dækker helt eller delvist følgende faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Fagbogslitteratur som benyttes i dette forløb:

Sørensen, Jacob Graves: Økonomiens kernestof (iBog):
- Kapitel 1: Introduktion
- 1.1: Ubegrænsede behov, men knappe ressourcer
- 1.2: Hvor står Danmark med hensyn til velstand og vækst?

- 2.1: De syv økonomiske målsætninger
- 2.2: Økonomisk vækst
- 2.3: Høj beskæftigelse og lav arbejdsløshed
- 2.4: Ligevægt på betalingsbalancen
- 2.5: Lav inflation
- 2.6: Balance på statsbudgettet (budgetbalancen)

- Kapitel 3: Hvordan hænger et samfunds økonomi egentlig sammen?
- 3.1: Det økonomiske kredsløb
- 3.2: Forskellige økonomiske systemer

- Kapitel 4: Konjunktursvingninger
- 4.1: Økonomien svinger op og ned
- Underkapitel: Forkert medicin
- Underkapitel: Stød til økonomien
- Underkapitel: Indbyggede mekanismer
- 4.3: Hvordan kan politikerne dæmpe konjunkturudsvingene?

- Kapitel 5: Markedsmekanismen
- 5.1: Hvad er et marked?
- 5.2: Efterspørgsel
- 5.3: Udbud
- 5.4: Markedsmekanismen
- 5.5: Forskydninger af ligevægtsprisen
- 5.6: Pristeori og markedssvigt

- 6.2: Adam Smith: Den usynlige hånd
- 6.4: J.M. Keynes: Den synlige hånd

Isaksen, Bo og Nielsen, Dennis Lunding: Basal økonomi (iBog):
- 2.1: Det økonomiske menneske
- 2.2: Markeds- og blandingsøkonomi
- 2.3: Udbud og efterspørgsel
Kapitel 5: Økonomiske skoler
5.1: Ny-klassikerne
5.2: Keynisianisme
5.3: Ny-klassikernes betydning for den økonomiske politik
5.4: Keynesianismens betydning for den førte økonomiske politik
- 8.4: EU i den globale økonomi
- 8.5: EU's betydning for dansk økonomi
- 8.6: Danmark i den globale konkurrence
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3a SAA skr. prøve 25-02-2026
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Lectio
  • Tekstbehandling
  • Regneark
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 12 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Godkendte hjemmesider til skr. eksamen

* Husk ikke at åbne videoer i Youtube eller andre socialmedier, men se videoen på den godkendte hjemmeside.

Hent alt øvrig ned på egen computer.



Følgende hjemmesider må tilgås i deres fulde omfang:

Excel i samfundsfag:  https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer