Holdet 2023 FyB/htx - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 FyB/htx - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau	Fysik B
Lærer(e)	Lisbeth Larsen
Hold	2023 FyB/htx (1htx FyB, 2htx FyB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Energi og energiomdannelse
Titel 2	Tryk, væsker og gas
Titel 3	Bølger,og lys
Titel 4	Elektricitet
Titel 5	Kræfter, arbejde og mekanisk energi
Titel 6	Atomfysik
Titel 7	Mekanik (kinematik) og Newtons love
Titel 8	Selvstændigt projekt
Titel 9	Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Energi og energiomdannelse Energiformer, energiomdannelse og energikæder. Effekt og nyttevirkning Temperatur, indre energi og varme. Specifik varmekapacitet og energiforhold ved opvarmning/afkøling Smeltepunkter, kogepunkter og tilstandsændinger Specifik smeltevarme/fordampningsvarme og energiforhold ved tilstandsændringer. Forsøg: Nyttevirkning (R) Specifik fordampningsvarme (J) Specifik varmekapacitet (R)
Indhold	Kernestof: Sidst brugte vi laangt tid på IT. Onenote burde fungere nu, vi har lavet en ændring i opsætningen, og I burde alle have adgang. (?) Vi har set lidt på energiformer. Tjek onenote Energiformer (Webvisning). Du skal kende til de forskellige formler (fx kunne angive et eksampel på hver energiform) - og vide at symbolet for energi er E, og energi kan måles i Joule. Hvis du har været Vi har gennemgået effekt og regnet tilhørende opgaver. Se Effekt (Webvisning) Vi har set på begreberne kWh (en energienhed) og hestekraft HP (der er en effektenhed). Se kWh og HP (Webvisning). KWh er en vigtig enhed, og alle skal kunne regne mellem enhederne J og kwh. HP bruges til gengæld sjældent Vi arbejder med specifik varmekapacitet. Lektien er at få regnet de 3 første opgaver (Webvisning) her Vi har gennemgået Tilstandsformer (Webvisning). Du skal kunne genfortælle det der står i Onenote. (Du skal dog ikke kunne tabellen udenad, blot slå op i denne). Vi fortsætter med specifik overgangsvarme. Vi har gennemgået specifik smeltevarme og fordampingsvarme. Lektien er at have regnet Opgaver til smelte og fordampingsvarme (Webvisning). Du skal mindst have regnet de første 4 opgaver og helt også den 5. Vi gennemgår alle 5 opgaver på tavlen. Så Vi skal også have fremlagt jeres Power Points (Bestemmelse af specifik varmekapasitet for ukendt stof). Derfor skal disse være uploadet som opgave i Lectio.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Tryk, væsker og gas Kræfter, herunder tyngdekraft og tyngdeacceleration (vigtigt begreber i fysik) Tryk, atmosfærens tryk, p_0 = trykket ved havoverfladen. Trykket i en væskesøjle Opdrift som begreb og Archimedes lov. Gassers densitet (se også NV – hvor vi arbejdede med væskers densitet) Gaslovene, idealgasligningen Anvendelser: Hydraulik, varmluft og andre balloner, betingelser for at flyde, mm. Der arbejdes med formler, formler udtrykker sammenhænge og man kan regne på dem. Læg også mærke til enheder, som er vigtige. Vi regner med enheder med Nspire som hjælpemiddel, men det er mindst lige så godt, hvis du ”hvis du regner med enheder manuelt”. Endelig skal du være obs på, hvad der menes med en konstant i fysik.
Indhold	Kernestof: Vi har gennemgået begrebet nyttevirknning se Nyttevirkning (Webvisning). Tænk ovre hvad det betyder og hvordan man regner nyttevirkningen. I dag skal I bestemme nyttevirkningen i praksis Sidst lavede vi øvelsen om nyttevirkning. Vi fortsætter med opgaver og Quiz Vi er færdige med kap 2. i Orbit-lærebogen Du skal regne Kapitelopgaver (Webvisning) (2.1, 2.3 og 2.4) færdig hjemme. Du skal kende tyngdekraften. Du skal kunne bruge formlen i forskellige sammenhænge Kræfter og tyngdekraft (Webvisning) - det lærer du ved at regne Øvelser (Webvisning) - Alle skal have regnet mindst de tre første øvelser. vi har arbejdet med 17. nov Tryk (Webvisning) , se også de næste sider i Onenote. I skal regne de tre første Øvelser (Webvisning) færdige hjemme. Vi har gennemgået Trykket i en væskesøjle (Webvisning) Du skal regne de fire første Øvelser (Webvisning) her Vi har arbejdet med opdrift - du skal forstå det der står her Opdrift (Webvisning) Du skal have lavet din regression over målingerne af trykket i en væskesøjle. Se Billede på side "Eksperimentelt arbejde Tryk i en væskesøjle" (Webvisning). Og kunne udlede formlen for opdrift 3.3 Opdrift Eksempel med isflage er gennemgået og øvelse 3,3,1- 3.3.2 se 3.3 Opdrift regnes færdig hjemme 3.3 Opdrift Du skal have din databehandling over det lille forsøg med opdrift i frisk errindring - og også have styr på både formelen for opdrift + formlen for tyngdekraft. Lektien til 6/12 gentages: Du skal have din databehandling over det lille forsøg med opdrift i frisk errindring - og også have styr på både formelen for opdrift + formlen for tyngdekraft. Du skal kunne formlen for Gassers densitet (Webvisning) & øve dig på udledningen... brug 15-20 min på at lære udledningen udenad. I skulle også se på eksemplerne & du skal have forstået de to første eksempler. Vi arbejder forsat med gassers densitet kap 3.6. Regn øvelserne der passer til kapitlet (Webvisning) Alle skal regne de tre første øvelser 3.6.1-3.6.3. De fleste skal også regne øvelse 3.6.4 og hvis man er ambitiøs også øvelse 3.6.5. Lektien er du skal lave databehandlingen til øvelsen med tryk volumen - i dag snakker vi om hvad det er afbildningen fortæller om idealgasligningen, se 12.jan (Webvisning). Derefter regner vi opgaver .... Vi brugte hele sidste lektion på at arbejde i Excell og på at forstå hvad proportionalitet og omvendt proprotionalitet betyder. Alle tre ting er meget vigtige .. hvis man skal lære fysik, så tænk over hvad det betyder. Du skal aktuelt bruge det til a Se kommentaren for den 17.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Bølger,og lys Mekaniske og elektromagnetiske bølger Bølger puls, udbredelses retning, harmoniske bølger, amplitude, bølgelængde, hastighed, frekvens og periode. Elektromagnetisk bølger, herunder lysets hastighed, fotoner, fotoners energi, forskellige former for EM-stråling og deres anvendelser. Bølgeligningen! Eksempler på bølger, herunder lyd og lys. Interferens. Resonans Optisk gitter, gitterformlen. (Øvelser og rapport) Brydning (eksperiment i alm. uv): vinkler transmission og refektion, brydningslov, reflektionslov, total reflektion, brydningsindks, Der arbejdes med formler, formler udtrykker sammenhænge og man kan regne på dem. Læg også mærke til enheder, som er vigtige. Vi regner med enheder med Nspire som hjælpemiddel, men det er mindst lige så godt, hvis du ”hvis du regner med enheder manuelt”. Endelig skal du være obs på, hvad der menes med en konstant i fysik.
Indhold	Kernestof: Vi er starter på bølgelære se Intro (Webvisning) & deres Noter på side "Egenskaber" (Webvisning) Det er en god ide at gennemarbejde Interaktivteterne (derhjemme), sådan at du forstår hvad de nye begreber betyder. Samme lektie som til d. 20.feb Arbejdsseddel_Elemtromagnetisk_straaling.docx Sidst arbejde I EM-stråling. Se vedhæftede arbejdsark. Du skal være kommet så langt at det er realitisk at di bliver færdig i løbet af timen i dag. Arbejdsseddel_Elemtromagnetisk_straaling.docx I skal være færdig med arbejdssedlen (Det virkede som om alle var mere eller mindre færdige sidst) sidste gang så vi på brydningsloven Brydning (Webvisning).Du skal vide hvad brydningsloven fortæller og regne øvelsen her
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Elektricitet https://orbithtxb.systime.dk/?id=p545 Orbit B HTX/EUX kap 4.: Elektrisk ladning, elektrisk strøm, materialer, kredsløb, spænding, effekt, resistans, resistorer (kobling af resistorer). Vekselstrøm Stikord: elektrisk ladning, elementarladning strømstyrke, Kirchhoffs 1. lov spændingsfald, Kirchhoffs 2. lov karaketristik resistor, resistans, Ohms lov resistivitet serie- og parallelkobling af resistorer, erstatningsresistans elektrisk effekt energiomsætning i en resistor, Joules lov Model for et batteri meget kort om vekselstrøm Øvelser Karakteristik af el.pære, modstand & evt. diode.(journal) Modstanden i en leder (R = rho * l/A) Gruppearapport Resistorkoblinger (serie & parallelforbindelse) (rapport øvelse)
Indhold	Kernestof: Kap 4.1 Ladning - kap 4.3 er gennemgået. Du skal vide hvad ladning er (kende til begrebet elementarladning, og kende enheden columb). Du skal forstå defintionen af strømstyrke - kunne bruge formel og enheder. Endelig skal du kunne forklare forskellen Vi har gennemgået forbindelsen mellem Kredsløb og diagrammer 20.aug (Webvisning) og Spændingsforskel (Webvisning). Du skal kunne bruge defintionen af spændingsforskel - enhed, symbol & begreb. Du skal regne øvelserne 4.5.1 og 4.5.2 (nederst på si Vi har gennemarbejdet Effekt ( gennemgået d. 26 aug) (Webvisning) - Du skal kunne huske og bruge formlen for effekt. Vi så også på Ohms lov - I SKAL gennemarbejde denne side (altså regne eksempler & øvelser igennem) Resistans (Webvisning) Sidst lavede I en lille øvelse se Måling af karakteristik (Webvisning). Formålet er at blive fortrolig med voltmeteret og ampermeteret og også at I skal vide hvad en karakterisik er. I skal aflevere en gruppejournal over denne. Dette laves færdig hj Lektien er at have regnet de tre øvelser Øvelser til resitivitet (Webvisning). Det er en rigtig god ide at regne det i Nspire og bruge Nspires enheder. Aktivitet i undervisningen Serieforbindelse (Webvisning) Vi har introduceret formlerne for serie & parallelforbindelse (af elektriske modstande). Se Serieforbindelse (Webvisning) , Kirchhoffs strømlov (Webvisning) og Parallelforbindelser (Webvisning). Vi har lave øvelserne der står i Onenote. Lektien er Du skal kunne udlede formlerne for 3.okt Udledning af ersatatningsresistanser (Webvisning) (Ellers se i Orbit, I-bogen). Detudover skal du kende Joules lov og have regnet øvelserne herJoules lov (Webvisning) Tavlenoter, der viser udledning af Ohm's 2.lov. Model for en strømkilde Regn opgave 3.12.3 & 3.12.4 færdig hjemme 4.12 Model for strømkilde Endvidere skal du kunne gennemgå udledningerne af formler for serie & parallelforbindelse (som til sidste gang)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Kræfter, arbejde og mekanisk energi

Kræfter, arbejde og mekanisk energi

Tavler i fjederkraft: https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=70108715185
Tavler i arbejde: https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=70108717507
Tavler i mekanisk energi: https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=70387030123
Tavler i gnidningskraften: https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=70425518956
Tavler i luftmodstand: https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=70528131881

Orbit B htx/eux:
8.1 Kræfter du har mødt
8.2 Normalkraft
8.7 Snorkræfter
8.8 Fjederkraft
8.9 Gnidningskraft ved faste overflader
8.10 Luftmodstand
9.1 Arbejde og energiomsætning
9.2 Tyngdekraftens arbejde
9.3 Gnidningskræfters arbejde
9.4 Arbejde af fjederkraft
9.5 Kinetisk energi
9.6 Potentiel energi
9.7 Mekanisk energi og energibevarelse

Emner:
- fjederkraft, fjederkonstant, Hookes lov
- arbejde for konstant kraft
- arbejde for varierende kraft
- arbejde for ikke-parallel kraft og strækning
- en krafts effekt
- tyngdekraftens arbejde
- fjederkraftens arbejde
- sammenhæng mellem arbejde og energi
- kinetisk energi
- potentiel energi
- mekanisk energi
- bevarelse af mekanisk energi
- normalkraft
- statisk og dynamisk gnidningskraft, statisk og dynamisk gnidningskoefficient
- gnidningskraftens arbejde
- luftmodstand
- formfaktor

Øvelser:
- Hookes lov
- Bevarelse af mekanisk energi med et pendul
- Bevarelse af mekanisk energi med en bil på en rutsjebane

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Newtons love og fjederkraft	19-11-2024
Arbejde, mekanisk energi og gnidningskraft	13-12-2024
Øvelse i fjederkonstanten	07-02-2025
Øvelse i mekanisk energi med pendul	24-02-2025

Omfang

Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 6

Atomfysik

Atomfysik

Tavler i atomer og spektroskopi: https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=70621797287

Orbit B htx/eux:
5.5 Det elektromagnetiske spektrum
6.1 Atomets opbygning
6.2 Fotoner
6.3 Bohrs atommodel
6.4 Brintatomet
6.5 Spektre

Emner:
- elektromagnetisk spektrum
- bølgeligning for elektromagnetisk stråling
- fotoner
- energienhed eV
- fotonenergi, Plancks lov, Plancks konstant
- atomers opbygning
- atomkerne, nukleoner, protoner, neutroner, kvarker
- elektroner, skaller
- Bohr postulater
- stationære tilstande, energiniveauer
- emission og absorption af fotoner ved overgange mellem stationære tilstande
- grundstoffers emissionsspektre
- spektralanalyse
- absorptionsspektrum
- Solens absorptionsspektrum
- energiniveauer i hydrogen-atomet, ioniseringsenergi, Rydbgerg-konstanten

Øvelser:
- grundstoffers spektre med gitter
- grundstoffers spektre med spektrofotometer
- Solens spektrum med spektrofotometer

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Luftmodstand og atomer	23-01-2025

Omfang

Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 7

Mekanik (kinematik) og Newtons love

Mekanik (kinematik) og Newtons love

Tavler i bevægelse: https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=70842776275
Tavler i cirkelbevægelse: https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=71981724092
Tavler i skråplanet: https://www.lectio.dk/lectio/55/dokumenthent.aspx?documentid=72107561604

Orbit B htx/eux:
7.1 Hastighed
7.2 Modeller for bevægelse
7.3 Hastighed ud fra strækningsgrafen
7.4 Strækning ud fra hastighedsgrafen
7.5 Hastighed ved konstant acceleration
7.6 Strækning ved konstant acceleration
7.7 Når tiden ikke kendes - hjælpesætningen
7.8 Bevægelse og differentialregning
8.3 Den resulterende kraft
8.4 Newtons 1. lov - Inertiens lov
8.5 Newtons 2. lov - Kraftloven
8.6 Newtons 3. lov - Loven om aktion og reaktion
10.1 Det skrå plan
10.2 Klods trækkes op ad skråplan
10.7 Cirkelbevægelse
10.8 Fart i cirkelbevægelse
10.9 Acceleration i cirkelbevægelse
10.10 Kraften i cirkelbevægelsen

Emner:
- stedfunktion
- gennemsnitshastighed, gennemsnitsfart
- øjeblikshastighed, øjebliksfart
- hastighedsfunktion som afledede af stedfunktionen
- bevægelse med konstant hastighed
- strækning som areal med fortegn under hastighedsgraf
- gennemsnitsacceleration
- øjebliksacceleration
- accelerationsfunktion som afledede af hastighedsfunktionen
- hastighedsændring som areal med fortegn under accelerationsgrafen
- bevægelse med konstant acceleration
- Newtons 1. lov
- Newtons 2. lov
- frit fald uden luftmodstand
- bremseformel, bremsekraft
- Newtons 3. lov
- cirkelbevægelse (vinkelhastighed, periode, frekvens, fart)
- stedfunktion, hastighedsfunktion og accelerationsfunktion for cirkelbevægelse
- acceleration i cirkelbevægelse
- centripetalkraft
- skråplan
- tyngdekraftens komposanter på skråplan
- normalkraft på skråplan
- gnidningskraft på skråplan
- bevægelse uden og med gnidning på skråplan

Øvelser:
- frit fald med en faldplade
- Atwoods falsapparat
- Newtons 2. lov med vogn på kørebane
- fjederkonstant med Newtons 2. lov
- centripetalkraft med cirkelbevægelsesapparat

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Øvelse i frit fald med en faldplade	30-01-2025
Øvelse i Atwoods faldapparat	05-02-2025
Øvelse i Newtons 2. lov	07-02-2025
Bevægelse	20-02-2025

Omfang

Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 8

Selvstændigt projekt

Selvstændigt projekt i fysik

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Rapport i det selvstændige projekt	24-03-2025

Omfang

Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Repetition og eksamensforberedelse Repetition og eksamensforberedelse
Indhold	Kernestof: Opgaver i elektriske kredsløb.pdf Opgaver i serie- og parallelkoblinger.pdf billede.png Opgaver i elektriske kredsløb_facit.tns Opgaver i energi og varmelære.pdf Opgaver i energi og varmelære_facit.tns Opgaver i bølger og lys.pdf Opgaver i bølger og lys_facit.tns
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb