Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Frederikssund Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
Lærer(e)
|
Camilla Brygger
|
Hold
|
2023 KeB/htx (1htx KeB, 2htx KeB)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Roskilde Fjord
Roskilde Fjord
Der er masser liv i Roskilde fjord, men dette liv er afhængig af, at de korrekte kemiske forbindelser er til stede i den rettet mængde. Hvilke kemiske forbindelser er til stede i Roskilde Fjord og i hvilke mængder?
Sammen med NV
Kernestof:
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
• uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
• fældningsreaktioner
Forsøg:
• ioner i vand (NV
• saltindholdet i Roskilde fjord (NV
• ionforbindelsers opløselighed
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Ionforbindelsers opløselighed
|
04-10-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Roskilde fjord, nv
Omhandler Roskilde fjords saltholdighed og hvordan saltholdigheden påvirker fjordens vand, dyre- og planteliv.
Biologi
Økosystemer, abiotiske og biotiske faktorer
Opbygningen af plante- og dyreceller.
Cellemembraner
Osmose, hvordan påvirker salt i vandet dyr og planter
Forsøg
- Feltundersøgelse (undersøge salinitet)
- Forsøg med kartofler og salt
Fysik
Måling og beregning
Masse, rumfang og densitet
Faste og flydende stoffer
Forsøg
Densitet af fast og flydende stof
Kemi
Kemiske forskelle på fersk-, brak- og saltvand, herunder de ioner der findes i de forskellige typer vand.
Salinitet og chlorinitet, samt sammenhængen mellem disse størrelser.
Standardkurve og lineær regression.
Forsøg
- Ioner i fjordvand
- Saltindholdet i fjordvand
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Klima og carbondioxid
Klima og carbondioxid
Ved forbrænding af fx olie er et af produkterne carbondioxid, der er en drivhusgas. Der er bred enighed om, at det stigende indhold af carbondioxid i atmosfæren er en af årsagerne til den globale opvarmning. Er bioethanol et fornuftigt alternativ til fossile brændsler?
Sammen med NV (energi)
Kernestof:
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• kemiske bindingstyper, eksempler på struktur-isomeri
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer
• anvendelser af kemi inden for teknik, produktion og teknologi.
FN’s klimamål:
Nr. 7 – bægerdygtig energi
forsøg :
-forbrændingsreaktioner (NV)
-bioethanol
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Bioethanol
|
21-11-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Energi nv
Forløbet handler om dannelse og forbrug af energi
Biologi
Forsøg
Fotosyntese og respiration
Fysik
Forsøg
Kemi
Carbonhydrider og afbrænding af disse.
Forskel på fuldstændig og ufuldstændige forbrændingsreaktioner.
Bioethanol som alternativ energikilde.
Forsøg
Forbrændingsreaktioner
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Energi 1
|
28-09-2023
|
Forbrændingsreaktioner
|
11-10-2023
|
Fotosyntese og respiration
|
15-10-2023
|
Energi 2
|
25-10-2023
|
2 forsøg med gæring og enzymer
|
29-10-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Giftmord
Giftmord
Alle stoffer er i princippet giftige hvis vi indtager dem i tilstrækkelig stor mængde. Hvordan bruges kemi til at analysere fx fødevare for deres indhold af forskellige stoffer?
Kernestof
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• opløselighedsforhold
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering
Øvelser:
• er smøret dødeligt?
• Ens opløser ens
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Er smørret dødeligt
|
06-12-2023
|
Ens opløser ens
|
12-12-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Bobler
Bobler
Bobler kender man fra fx champagne, sodavand og brusetabletter. Hvordan og hvorfor dannes disse bobler.
Kernestof
• syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, titrering og vejeanalyse
øvelser:
- kulsyre i cola
- bestemmelse af ascorbinsyreindholdet i C-vitamin
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Kulsyre i cola
|
11-01-2024
|
Bestemmelse af ascorbinsyreindholdet i C-vitamin
|
25-01-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Extractors
Extractors
Hvordan kan vi optimere ekstraktionsprocesser, så vi bevarer udbytte og kvalitet, men reducerer ressourceforbruget.
Baseret på forløb fra Life Fonden
Kernestof:
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder spektrofotometri
• anvendelser af kemi inden for teknik, produktion og teknologi.
øvelser:
• ekstraktion af carmin (Tilrettelægge og gennemføre et eksperiment om ekstraktion)
FN’s klimamål:
• Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Exstaktors
|
12-04-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
SO2 arbejdsmiljø
Tema
Sundhed og velfærd
Problemstilling
Hvordan påvirker temperatur og CO2-indhold i luften i klasselokalet eleverne og hvilke biologiske konsekvenser har det?
Produktkrav
Produktet er en gruppeopgave (á 3-5 sider), samt en poster.
Undervisningstid og fordybelsestid
Omfang Ca. 20 moduler samt 7,5 timer fordybelsestid
Fag
Kemi B
Biologi C
Obligatorisk viden og metoder fra de deltagende fag
Simple kemiske reaktioner og stofs opbygning
Respiration og fotosyntese
Faglige mål
I forløbet er der arbejdet med følgende SO-faglige mål
- Undersøge en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag
- Kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empirisk materiale og bearbejde problemstillingen
- Demonstrere evne til faglig formidling mundtligt, herunder forskellige genrer for formidling
Tværgående studiemetoder
I forløbet er der arbejdet med følgende tværgående studiemetoder
- Metoder til planlægning og gennemførelse af problembaseret projektarbejde på tværs af fag
- Læsestrategier og notatteknik
- Genrer i fagene og på tværs af fag, herunder sprogrigtighed og argumentation
- Metoder til procesorienteret evaluering og fremadrettet feedback, herunder udbytte af faglig vejledning og evaluering af eget arbejde
Produkt og evalueringsform
Mundtlig fremlæggelse i grupper på grundlag af posteren. Den skriftlige opgave rettes om kommenteres med fokus på formidlingsevne og formalia ved opgaveskrivning.
Materiale
Foruden nedenstående forløbsmateriale, skal I også selv søge efter relevant litteratur.
1. Frøsig, M. m.fl. 2018, Biologi i udvikling, Nucleus
siderne 25-26, 106-107, 111.
2. Hansen, N.S., m.fl. 2007, Biologibogen, Systime
kapitel 3, særligt side 114, udleveret som pdf.
3. Biotech Academy.dk, Poster design,
http://www.Biotechacademy.dk/bioindeks/poster
(2016, 29-11-2016)
Udleveret som pdf
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Jern
Jern
Vi bruger jern i mange sammenhænge både i industrien og som et livsvigtigt mineral. Hvorfor ruster jern og hvad kan man gøre for at undgå at det ruster?
Kernestof:
• uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
• redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, titrering, vejeanalyse og spektrofotometri
Øvelser:
• spændingsrækken
• jernindholdet i ståluld
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
spændingsrækken
|
23-04-2024
|
Jernindholdet i ståluld
|
21-05-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Blodets kemi
Blodets kemi
Blodet har altid fascineret os mennesker både indenfor lægevidenskaben og kulturen. Men hvordan fungere vores blod og hvorfor har blodet pH en afgørende betydning for dets egenskaber?
Kernestof:
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
• syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder - titrering
Øvelser:
- en kemisk ligevægt
- hydronolysegrad
- kroppens puffersystemer
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Mygind, Helge m. flere: Basiskemi B, Haase & Søns Forlag, 2010; sider: 29-35, 39-42, 44-45, 73-78, 81-96, 100-104
-
ligevægtsreaktioner(11.02)
-
Le Chateliers princip(13.01)
-
Forsøg - En kemisk ligevægt.docx
-
Syrer og baser, pH, Kₛ og K₆ (9:06)
-
pH i stærke og ikke-stærke syrer (10:37)
-
Forsøg - Hydronolysegrad.docx
-
puffere (10:33)
-
bjerrymdiagrammer ((7:35)
-
Forsøg - Kroppens puffersystemer.docx
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
fedtstoffer
Fedtstoffer
Fedtstoffer er en gruppe af organiske molekyler med mange forskellige egenskaber, der kan udnyttes på forskellige måder. Fedt er både en vigtig energikilde, men har også mange andre vigtige funktioner i vores krop. Hvilke egenskaber har de forskellige fedtstoffer og hvad kan vi bruge dem til?
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner
• eksempel på makromolekyler
• organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation og vejeanalyse
• kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde
Forsøg:
• Fedtindholdet i ostepops
• Carbonhydriders reaktioner
• Kvalitativ identifikation af organiske stoffer
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Carbonhydriders reaktioner
|
27-11-2024
|
Kvalitativ identifikation af organiske stoffer
|
06-12-2024
|
Fedtindholdet i ostepops
|
19-12-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
proteiner
Proteiner
Proteiner er et vigtigt biologisk molekyle, som har mange forskellige funktioner. Får at forstå disse funktioner bedre, så er det vigtigt at forstå deres kemiske egenskaber. Hvilken betydning har det for et proteins funktion, hvis de kemiske egenskaber ændres?
Kernestof:
• organisk kemi: udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aminer
• eksempel på makromolekyler
• reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder spektrofotometri
Øvelser:
• proteiner i mælk
• reaktion mellem tiosulfat-ioner og syre
• brusetabeller (mini forsøg)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Acetylsalicylsyre
Acetylsalicylsyre
Acetylsalicylsyre er det aktive stof i lægemidler som Aspirin, Kodimagnyl og Treo. Stoffet virker smertestillende, febernedsættende, blodfortyndende og anti-inflammatorisk. Hvordan produceres og hvordan virker acetylsalicylsyre?
Kernestof:
• organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, og spektrofotometri
Supplerende stof:
• Produktion af et lægemiddel
øvelser:
- syntese af acetylsalicylsyre
- bestemmelse af logD for salicylsyre
- Acetylsyre i Asperin
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Syntese af acetylsalicylsyre
|
19-03-2025
|
Bestemmelse af logD for salicylsyre
|
25-03-2025
|
Acetylsalicylsyre i Asperin
|
03-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Repetition
repetition med udgangspunkt i alkoholer
øvelser:
- oxidation af alkoholer
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Oxidation af alkoholer
|
23-04-2025
|
Kemi prøve 2
|
06-05-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/55/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58987238637",
"T": "/lectio/55/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58987238637",
"H": "/lectio/55/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58987238637"
}