Holdet 3e MUA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau Musik A
Lærer(e) Jens Jellingsø
Hold 2023 MUA/e (2e MUA, 3e MUA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Repetition af 1g
Titel 2 Sammenspil og sangskrivning
Titel 3 Musikhistorie og sammenspil
Titel 4 Blueshistorien og bluesens betydning
Titel 5 Jazz mm.
Titel 6 SRO-forløb
Titel 7 Vestlig kunstmusik
Titel 8 Jul og M1
Titel 9 Jazz, prøver og koncert
Titel 10 Repetition, kor og sammenspil

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Repetition af 1g

Opsamling på:

Skriftligt arbejde: hvordan man laver akkorder, hvordan man laver stemmeføring, fraserbuer, MuseScore mm.

Repetition af rytmisk analyse - form, melodik (fraser), funktionsharmonik (udvidet med Taf Tst), groove (eksemplet var partitur og lyd til "All my loving" med The Beatles.

Vi har sideløbene sunget ("Evening Rise" 6st, "Norwegian Sunset" 1st) og spillet ("This Love", og kort "Ain't no sunshine")
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Repetition 26-08-2024
2. Sunny - kor med lift 02-09-2024
3.1 Tears in heaven - melodirytmeford. 09-09-2024
3.2 Don't go breaking - melodirytmeford. 15-09-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sammenspil og sangskrivning

Fokus på praktiske færdigheder og teorien som en underlægning.

Vi spiller 7 years og underviser 1g i samme.
Alle skal have snuset til alle roller for bedst at kunne hjælpe.
Vi taler lidt om pædagogik i praktisk musik.

Vi slutter af med et sangskrivningsforløb med Tue West.
Op til hans besøg arbejder vi med:
1) Tonearter, akkorder og kadencer
2) Melodiske bevægelser - fraser, betoning, synkoper

Vi arbejder frem mod band night på musikskolen d. 6/11
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Musikhistorie og sammenspil

Fokus på de store linjer i musikhistorien.
For den klassiske musik sætter vi årstal og kendetegn på perioderne:
Middelalder 1000-1400
Renæssanve 1400-1600
Barok 1600-1750 (Den galante stil/sturm und drang/Mannheimer ligger i overgangen)
Klassik 1750 - 1820
Romantik 1810 - 1910 (indeholder impressionismen)
Modernisme 1910-1960

For den rytmiske musik ser vi på udviklingen fra de amerikanske slavers musik op til 00'erne ca.

Sideløbene forbereder vi jeres sammenspil til band night.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Blueshistorien og bluesens betydning

Vi har været i dybden med bluesmusikkens historie - helt tilbage fra slavetiden med spirituals og work songs.
Vi har læst om og lyttet til classic blues, country blues, delta blues, urban blues, Chicago blues, rhythm''n'blues.
Vi har fortsat blueshistorien med rock'n'roll, gospel, doo-wop, dansebølgen, uptown R'n'B, sydstatssoul og James Brown.

Undervejs har vi haft fokus på de generelle bluestræk - de blå toner, bluesskalaen, 12-takters bluesform, blueskadencen, kvartfaldet, call/response, melismer, slurs, moans/shouts/yells, tematik omkring det hårde liv som afroamerikaner både på landet og i byen mm.

Vi har forsøgt at holde fokus på hvilke elementer fra bluesmusikken, der går igen i senere genrer, og hvornår de er udeladt.

Vi har løbende sunget flerstemmigt:
"Noget om drankervejr" (Rasmussen/Nissen arr. Wendler)
"En stjerne skinner i nat"
"Deck the halls"
"Midwinter"

Bekendtgørelsen:
Faglige mål:
- anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i mundtlig og skriftlig analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer
- sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og genre- og stilmæssig sammenhæng
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

- udfylde en plads som vokalist og instrumentalist – solo og i ensemble – inden for et dansk og internationalt repertoire af en- og flerstemmige sange og satser

Kernestof:
- satser, større musikalske værker og numre fra væsensforskellige perioders og genrers musik gennem tiderne og på tværs af kulturer
- musikhistoriske og musikkulturelle forhold gennem tiderne
- musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på anvendelse i musikalsk analyse
- ̶ et varieret udvalg af flerstemmige vokal- og instrumentalsatser fra ind- og udland
- stemmedannelse

Mørup - "Blues" s. 7-31, 43-73, 75-79, 87-89, 115-119
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 7 Vestlig kunstmusik

Indledning til 3g.
Repetition af funktioner med fokus på dominantkvartsekstforudhold og tonikastedfortræder.
Øvelser med noder.
Sang og kor - repetition.

Kort præsentation af formerne rondo, menuet og sonateform og valg af emne:
Sonateform

Gennemgang af Haydns strygekvartet op. 77 nr. 1. sats.
Gennemgang af Mozarts "Eine kleine nachtmusik" 1. sats.
Baggrund om Mozart, Haydn og wienerklassiken.

Parallelt med sammenspil målrettet koncert på Elværket med musikskolen d. 12/11.

Bekendtgørelse:
Kernestof:
Musikkundskab:
̶  satser, større musikalske værker og numre fra væsensforskellige perioders og genrers musik gennem tiderne og på tværs af kulturer, herunder vestlig kunstmusik
̶  mindst to musikemner, hvoraf ét kan være et musikalsk produktionsprojekt
̶  musikalske parametre, musiklære, hørelære og musikteori med henblik på anvendelse i musikalsk analyse og udsættelse
̶  tekster med relation til den udvalgte musik.

Musikudøvelse:
̶  musikalsk stilkendskab, fortolkning og indstudering med henblik på fremførelse
̶  indstudering, fortolkning og fremførelse af et musikstykke, solistisk og i gruppe
̶  teoretisk og praktisk arbejde med arrangement.

Faglige mål:
Musikkundskab:
̶  anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i mundtlig og skriftlig analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer
̶  sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og genre- og stilmæssig sammenhæng
̶  demonstrere kendskab til læsning af et orkesterpartitur

Musikudøvelse
̶  arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt, individuelt og i samspil med andre med henblik på at udvikle og realisere musikalske udtryk
̶  udfylde en plads som vokalist og instrumentalist – solo og i ensemble – inden for et dansk og internationalt repertoire af en- og flerstemmige sange og satser
̶  samarbejde om indstudering og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Jul og M1

Analyserepetition af "Dont cry" - Guns'n'roses. Fuldt partitur, fokus på væsentlige parametre (bl.a. melodi, fraser, harmonik, klang, groove)
Arbejde med alle delopgaver i M1.
Gennemgang af kormetoder til M2 - repetition.

Julekor:
SATB - "Nu tændes 1000 julelys", "Juletræet med sin pynt", "Jingle Bells", "En stjerne skinner i nat"

Juleband til koncert til juleafslutningen:
"Stjernestøv" af Wikke-Rasmussen/Halberg - sunget af Jimmy Jørgensen, Annika Aakjær og Chapper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Jazz, prøver og koncert

3 sammenblandede forløb:

Terminsprøve:
Vi har forberedt os på terminsprøve med gennemgang af M1 og M2 og de dertilhørende metoder både analytisk og arrangementsteknisk.
Harmonisk analyse både funktionstonal og modal, melodisk analyse, groove analyse
Kormetoder - flydekor med og uden tekst, melodirytmefordobling, medstemmer
Bas - gennemgangstoner, oktav/kvint-veksel, motown mm.
Trommer - 1- og 2-taktsrytmer, halftime mm.

Sammenspil;
Øvning af eksamensnumre frem mod koncert til band night.
Et mindre forsøg på at spille jazz - "Fly me to the moon", fokus på højtopbyggede akkorder, walking bas, brushes

Jazzforløb:
Læst i "Jazzbogen" af Bjarne Mørup s. 8-26 og 38-41 og 53-75.
Læst på Musikipedie om jazz: New Orleans og Swing - de to første kapitler:
https://www.musikipedia.dk/jazz/indblik
Fokus på musikhistorien - hvordan var vilkårene for forskellige grupper i New Orleans, hvilken type musik spillede de, hvordan var forholdet mellem sorte og hvide i musikkulturen. Migration til Chicago og New York.
Særligt fokus på Dippermouth blues/Sugar foot stomp og spillestilen i New Orleans - parafraserende/kollektiv improvisation, stopkor, polyfonien ml. blæserne, brug af dæmpere samt på indspilningsteknikken og den deraf følgende lyd (og mangel på trommer f.eks.). Bluespræg i melodik, men ikke harmonik. Ikke bluesform og ikke swingende i starten.
Muskkens funktion og geografien påvirkede spillestilen - sorte/hvide, New Orleans/Chicago, dans, horehuse mm.
Joe Oliver, Louis Armstrsong m.fl. samt de hvide New Orleans Rhythm Kings og Original Dixiland Jazz Band.
New York og Henderson: Som spillestederne bliver større gør orkestrene også, og Hendersom har et af de kendteste tidlige big bands. Nu kan alle ikke længere improvisere oveni hinanden, derfor laves arrangementer - nogle "head arrangements" andre nedskrevne på forhånd af f.eks. Redman (og Henderson). Vekslen ml. temaet, improvisation, stopkor, 2-beat, 4-beat, soft og hot. Afterbeat er på vej ind.
Harlem og Ellington: gangstere, hvide og de rigeste sorte dominerer klubberne. Swing og big bands, instrumentgrupper/sektioner bliver brugt som klangflader. Ellington arrangerer efter sine solister. Men skriver også efter et romantisk, eksotisk afrikansk billede, som er præget af, hvad man gerne vil se/høre på f.eks. "The Cotton Club" til "jungle shows". Ko-ko som eksempel på et kort gennemkomponeret værk med tydelige bluestræk og en klang der peger på afrikanske rødder.
Hertil har vi snakket om improvisationen, som den udvikler sig efterhånden, og som blandt andre Coleman Hawkins' indspilning af "Body and soul" viser.
Vi har desuden repeteret tritonussubstitution, kvintskridtsekvenser og vamp. samt begrebet kor (fra "chorus", omkvædene fra scenemusik, der bliver til jazz standarder).

Analyse af:
"Dippermouth blues" - King Oliver
"Doctor Jazz" - Barrelhouse Jazzband
"Sugar foot stomp" - Fletcher Henderson
"Body and soul" - Coleman Hawkins
"Ko-ko" - Duke Ellington (partitur)

Kor:
Der er ingenting i verden så stille som sne

1-stemmig:
Lullaby of Birdland
Fly me to the moon

Faglige mål:
̶ anvende musikfagets teori, terminologi og metoder i mundtlig og skriftlig analyse af såvel klingende musik som grafiske repræsentationer inden for væsensforskellige stilarter og genrer
̶ sætte analyse af musik ind i en relevant historisk, samfundsmæssig, kulturel, global og genre- og stilmæssig sammenhæng
̶ demonstrere kendskab til læsning af et orkesterpartitur
̶ udfærdige en teoretisk konsistent, nodebaseret, skriftlig sats digitalt
̶ arbejde kreativt, innovativt og selvstændigt, individuelt og i samspil med andre med henblik på at udvikle og realisere musikalske udtryk
̶ udfylde en plads som vokalist og instrumentalist – solo og i ensemble – inden for et dansk og internationalt repertoire af en- og flerstemmige sange og satser
̶ samarbejde om indstudering og fremførelse af et musikalsk arrangement for et publikum.

De fleste parametre under kernestof berøres i dette forløb, desuden er vi overfladisk inden på reception og teknologi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer