Holdet 2023 KeB/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Camilla Brygger
Hold 2023 KeB/b (1b KeB, 2b KeB)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Miljøer i kroppen
Titel 2 Bioethanol
Titel 3 Extractors
Titel 4 FF1
Titel 5 Næringssalte og vandmiljø
Titel 6 Syrer og baser i fødevare
Titel 7 Fedtstoffer
Titel 8 Blodets kemi
Titel 9 Antioxidanter
Titel 10 Proteiner
Titel 11 FF4 SRO - Lægemidler
Titel 12 Acetylsalicylsyre
Titel 13 Extractors

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Miljøer i kroppen

Miljøer i kroppen
Vandmolekyler er nogle af de vigtigste molekyler i kroppen for levende organismer. Ca. 95% af blodets masse består af vand, 80% af hjernens masse er vand, og det typiske vandindhold i en celle udgør 70% af cellens masse. Men hvorfor er vand så vigtigt for kroppens funktioner?


Kernestof:
• kemisk fagsprog, herunder navngivning og kemiske formler
• grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer og opløselighedsforhold
• uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer


Øvelser:
- ens opløser ens
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ens opløser ens 14-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Bioethanol

Bioethanol
Ved forbrænding af fx olie er et af produkterne carbondioxid, der er en drivhusgas. Der er bred enighed om, at det stigende indhold af carbondioxid i atmosfæren er en af årsagerne til den globale opvarmning. Er bioethanol et fornuftigt alternativ til fossile brændsler?


Kernestof
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på strukturisomeri
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider


Øvelser
- græd ikke over spildt alkohol (alkohols fysiske egenskaber)
- bioethanol
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Græd ikke over spildt alkohol 01-02-2024
Bioethanol 14-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Extractors

Extractors
Hvordan kan vi optimere ekstraktionsprocesser, så vi bevarer udbytte og kvalitet, men reducerer ressourceforbruget.

Baseret på forløb fra Life Fonden

Kernestof:
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, spektrofotometri og chromatografi
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• stofidentifikation ved kvalitative analyser


øvelser:
• ekstraktion af carmin (Tilrettelægge og gennemføre et eksperiment om ekstraktion)
• identifikation af plantepigmenter (FF1)

FN’s klimamål:
• Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion.
Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer   
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
kemi opgaver 10-03-2024
Extractors 16-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 FF1

FF1
Flerfagligt forløb med biologi A og kemi B

FF (Flerfaglige Forløb) er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af de tre faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab.

Man vil arbejde med problemstillinger der kan besvares ved at bruge teori og metoder fra begge fag

I skal på STX lave 6 af disse forløb (FF1, DHO, FF2, SRO, FF5 og SRP). Hvor den sidste er SRP som i skal til eksamen i i 3g.
I FF1 skal i arbejde med plantepigmenter og bruge en eksperimentel metode til at undersøge dette. den eksperimentelle metode er en vigtigste metode som bruges i alle de naturvidenskabelige fag.

Opgaven
• Opgaven laves i grupper, som er lavet af lærerne.
• Opgaven skal fulde 3 normal sider (uden forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt bilag) (figurer tæller ikke med).
• Der skrives med 1½ linje afstand.
• Lav sidehovede og sidetal

Plan for FF1
Dag Indhold
Onsdag 31/1 Introduktion til metoder i kemi.
Gennemgang af den eksperimentelle metode TLC.
Torsdag 1/2 Introduktion til metoder i biologi.
Repetition af fotosyntesen.
Tirsdag 6/2 3 moduler
• Introduktion til selve opgaven.
• Hvordan laver man indholdsfortegnelse og litteraturliste i word.
• Udførelse af forsøg.
• Analyse af forsøgsresultater.
• Opgaven skrives.
Onsdag 7/2 4 moduler
• Opgaven skrives færdig.
• Kl 10.00 skal opgaven være færdig.
• I læser hinandens opgaver og giver hinanden feedback.
• Mulighed for at rette i opgaven. Opgaven afleveres i lectio senest kl. 14:00.
• Forberede præsentation af opgaven for klassen.
• Kl 14:00 præsenterer grupperne deres opgaver for hinanden


Problemformulering:
Hvilke plantepigmenter indeholder planter og hvorfor indeholder de disse pigmenter?

Opgaven skal indeholde følgende afsnit:
• Forside
• Indholdsfortegnelse
• Indledning
Præsenter problemformuleringen og forklar hvorfor dette er relevant at arbejde med og forklar kort hvad I har valgt at fokusere på i opgaven og om der evt. var nogle udfordringer.
• Redegørelse
o Her skrives en afsnit om fotosyntese og hvad farvepigmenter i planter bruges til.
o Her skrives også et afsnit der forklarer TLC metoden og hvordan denne metode kan bruges til at undersøge planters farvepigmenter.
• Undersøgelse og analyse af denne
o Forklar hvordan undersøgelsen er udført (sæt ikke fremgangsmåden ind fra vejledningen, men forklar det med egne ord)
o Præsenter jeres resultater
o Lav en analyse af resultaterne
• Konklusion
Svar på problemformuleringen.
• Litteraturliste.
• Evt bilag.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
FF1 07-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Næringssalte og vandmiljø

Næringssalte og vandmiljø
Planter kan producere alle de kemiske forbindelser som de har brug for ved hjælp af sollys samt 17 forskellige grundstoffer. Disse 17 grundstoffer optages som ioner fra jordvæsken gennem plantens rødder. Da celler ikke kan optage ioner via almindelig diffusion, hvordan optager planter så disse ioner?


Kernestof:
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
• uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
• fældningsreaktioner
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, forskellige typer af titrering, vejeanalyse

øvelser:
- ioner i vand (opløselighed)
- saltindholdet i Roskilde fjord (titrering)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ioner i vand 07-05-2024
Saltindholdet i Roskilde Fjord 21-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Syrer og baser i fødevare

Syrer og baser i fødevare
Der findes mange forskellige syrer og baser, dog indeholder langt de fleste af vores fødevare hovedsageligt syrer. Hvorfor indeholder vores fødevare syrer og hvad er formålet med dem?

Kernestof:
• syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder - forskellige typer af titrering, simpel syntese


Øvelser:
- rødkål (induktivt)
- syntese af benzoesyre
- citronsyre i citrusfrugt (titrering)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rødkål 20-08-2024
Syntese af benzoesyre 09-09-2024
Citronsyre i citrusfrugt 29-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fedtstoffer

Fedtstoffer

Fedtstoffer er en gruppe af organiske molekyler med mange forskellige egenskaber, der kan udnyttes på forskellige måder. Fedt er både en vigtig energikilde, men har også mange andre vigtige funktioner i vores krop. Hvilke egenskaber har de forskellige fedtstoffer og hvad kan vi bruge dem til?

• Kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
• Organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder og ketoner
• Eksempel på makromolekyler
• Stofidentifikation ved kvalitative analyser
• organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
• Kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder: separation

Forsøg:
• Fedtindholdet i ostepops
• Carbonhydriders reaktioner
• Kvalitativ identifikation af organiske stoffer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kvalitativ identifikation af organiske stoffer 09-10-2024
carbonhydriders reaktioner 09-10-2024
kemiprøve 31-10-2024
fedtindholdet i ostepops 13-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Blodets kemi

Blodets kemi
Blodet har altid fascineret os mennesker både indenfor lægevidenskaben og kulturen. Men hvordan fungere vores blod og hvorfor har blodet pH en afgørende betydning for dets egenskaber?

Kernestof:
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
• syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser

Øvelser:
• En kemisk ligevægt
• Hydronolysegrad
• Bjerrumdiagram for bromthylmolblåt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Antioxidanter

Antioxidanter
Vi hører tit at vi skal spise antioxidanter, men hvad er en antioxidant og hvordan virker de?

Kernestof:
• redoxreaktioner, herunder afstemning med oxidationstal
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder forskellige typer af titrering


Øvelser:
• C-vitamin i juice (redox titrering)
• Mangans oxidationstal
• spændingsrækken
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mangans oxidationstal 28-01-2025
Spændingsrækken 09-02-2025
C-vitamin i juice 02-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Proteiner

Proteiner
Proteiner er et vigtigt biologisk molekyle, som har mange forskellige funktioner. Får at forstå disse funktioner bedre, så er det vigtigt at forstå deres kemiske egenskaber. Hvilken betydning har det for et proteins funktion, hvis de kemiske egenskaber ændres?

Kernestof:
• organisk kemi: stofkendskab, opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aminer
• eksempel på makromolekyler
• reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder spektrofotometri


Øvelser:
• proteiner i mælk
• reaktion mellem tiosulfat-ioner og syre
• brusetabeller (mini forsøg)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Proteiner i mælk 24-02-2025
Reaktion mellem thiosulfat-ioner og syre 06-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 FF4 SRO - Lægemidler

med BIA og KeB

Hvordan sikrer man sig, at et fremstillet lægemiddel er sikkert at bruge og virker som det skal?

Opgaveformulering:
• Redegør kortfattet for enzymers opbygning og funktion.
• Redegør for paracetamols virkningsmekanisme, kom herunder ind på enzymet cyclooxygenase (COX).
• Udfør en syntese af paracetamol og lav en renheds vurdering af produktet. Redegør herunder for fremgangsmåden og analyser produktet.
• Diskuter hvilke undersøgelser, der vil være nødvendige at foretage inden et nyt lægemiddel kan komme på markedet. Kom ind på både kemiske og biologiske undersøgelser.


øvelser:
- syntese af paracetamol
- renhedsvurdering via TLC og smeltepunktsbestemmelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eks. opg. 5 12-03-2025
2b FF skr. prøve - SRO 12-04-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Acetylsalicylsyre

Acetylsalicylsyre
Acetylsalicylsyre er det aktive stof i lægemidler som Aspirin, Kodimagnyl og Treo. Stoffet virker smertestillende, febernedsættende, blodfortyndende og anti-inflammatorisk. Hvordan produceres og hvordan virker acetylsalicylsyre?

Kernestof:
• organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation, simpel syntese, og spektrofotometri

Supplerende stof:
• Produktion af et lægemiddel


Øvelser
• syntese af acetylsalicylsyre (har ikke laver journal)
• acetylsalicylsyre i aspirin

SRO om paracetamol
• syntese af paracetamol
• renhedsvurdering med TCL og smeltepunktsbestemmelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kemi prøve 2 01-05-2025
Acetylsalicylsyre i Asperin 06-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Extractors

Extractors
Hvordan kan vi optimere ekstraktionsprocesser, så vi bevarer udbytte og kvalitet, men reducerer ressourceforbruget.

Baseret på forløb fra Life Fonden

Kernestof:
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder spektrofotometri

øvelser:
• ekstraktion af carmin
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer