|
Titel
12
|
Blodkredsløbet
Anatomi
Kredsløbet deles op i hjerte-krop og hjerte-lunge. Arterier, arterioler, kapillærer, venoler, vener.
Hjertets opbygning med kamre (ventrikler) og forkamre (atrier), klapper, nerver (AV- og SA-knude), tværstribet muskulatur, koronararterier/vener
Portåresystemerne - til leveren og til hypofysen.
Veneklapper og skeletmuskler som bidragyder til blodets bevægelse
Trykforskelle på de forskellige kar medfører forskelle i størrelsesforholdet ml. karvæg og selve karret. Bemærk at den arterielle ende af karsystemet har tryk som varierer med systole og diastole, mens den venøse ende har konstant tryk.
Fysiologi
Pacemakerceller, sinusknuden, atrio-ventrikulær-knuden, sympaticus og parasympaticus, repolarisering, depolarisering og aktionspotentiale (Na+, Ca2+ og K+), gap junctions, His'ske bundt, purkinjefibre
Elektrokardiogram - EKG, P-tak, QRS-kompleks og T-tak
Systole, diastole
Minutvolumen
Blodet
70/80mL pr. kg. kropsvægt
Forsyner med ilt og næringsstoffer
Fjerner CO2 og affaldsstoffer
Transporterer hormoner og immunceller
Regulerer pH og temperatur
Celler: plader (trombocytter), røde (erytrocytter) og hvide (leucocytter)
Plasma: salte, vand (92%), protein, affaldsstoffer, næringsstoffer, vitaminer, hormoner, antistoffer, gasser
Hæmatokrit - 38-45%
Funktionelt hæmoglobin 7-11mmol/L ellers anæmi
Erytrocytter - celletype med særlig struktur, manglende organeller, kort levetid mm.
Trombocytter bidrager til koagulation sammen med fibrinogen (der omdannes til fibrin)
Stofudveksling - O2, CO2, næringstoffer. Vand filtreres ud i den arterielle ende pga. blodtrykket og reabsorberes i den venøse ende af kapillærerne pga. det kolloidosmotiske tryk (osmotisk tryk skabt af stofferne, særligt proteiner, i blodet)
20L vand ud af kapillærerne, 16-18L ind igen - resten optages af lymfesystemet (der ud over at transportere vævsvæske også transportere lipider som kylomikroner fra fordøjelsen til leveren, og samtidig har en vigtig funktion for immunsystemet).
Blodtryksregulering - trykket stiger når minutvolumen stiger, men også hvis modstanden stiger. Derfor medfører aktivitet i sympaticus sammentrækninger i arteriolerne -> højere tryk, mens aktivitet i parasympaticus medfører afslapning og lavere tryk.
Trykket reguleres af koordineringscenter i den forlængede marv (medulla oblongata) og af nyrerne (bl.a. vha. ADH, antidiuretisk hormon - når nyrerne optager mere væske falder blodtrykket)
Øvelser
EKG-måling
Kernestof:
- fysiologi: blodkredsløb
- eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målemetoder
Supplerende stof:
- biologi som videnskabsfag
Til forløbet er følgende sider blevet gennemgået:
- Bodil B. Bidstrup m. flere, Fysiologibogen 2. udgave, siderne 93-109
Samlet antal sider: 16 sider
|