Holdet 3b BIA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Anne-Sophie Delbanco, Jens Jellingsø
Hold 2023 BIA/b (1b BIA, 2b BIA, 3b BIA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellebiologi
Titel 2 Genetik
Titel 3 Evolution
Titel 4 Økologi og økosystemer
Titel 5 Makromolekyler, mikroorganismer og enzymer
Titel 6 Fysiologi
Titel 7 Sexologi
Titel 8 Klimabelastning
Titel 9 Dykkerdag
Titel 10 Økologi - grundbegreber
Titel 11 Luftvejene
Titel 12 Blodkredsløbet
Titel 13 Muskler og arbejde
Titel 14 Genetik, evolution og populationer
Titel 15 Biotek, epigenetik og kræft
Titel 16 FF4 SRO - Lægemidler
Titel 17 SRO - enzymer
Titel 18 Nervesystemet
Titel 19 Hormoner
Titel 20 Fordøjelse og stofskifte
Titel 21 Mikrobiologi
Titel 22 Immunologi
Titel 23 Sekventering og bioinformatik
Titel 24 Økotoksikologi
Titel 25 Rep af fotosyntese og respiration
Titel 26 Fight the bite
Titel 27 Rep
Titel 28 Skoven som økosystem, øvlser og rep.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellebiologi

Cellebiologi

I blev introduceret til celler i NV - pro- og eukaryote celler og lidt om mitokondrier og grønkorn.
I det her forløb har I arbejdet med cellemembranens opbygning, semipermeabilitet, diffusion og membrantransport, samt organellerne:
Golgiapparatet, ru og glat endoplasmatisk retikulum, cellekernen, grønkorn, mitokondrier, lysosomer og vesikler.

Vi har arbejdet med DNA's struktur, DNA's replikation og oversættelse fra DNA til protein "det centrale dogme"/proteinsyntesen:
Transkriptionen hvor mRNA dannes i cellekernen og translationen (i cytoplasma) hvor mRNA aflæses og der dannes en aminosyrekæde (forstadie til protein).

Endelig har I beskæftiget jer med den almindelige celledeling mitosen.

Vi har lavet små forsøg med osmose - gær og agurker, men også et større forsøg med kartofler.
Journal om kartoffelforsøg blev lavet i grupper, og her skulle der inddrages teori om membranprocesser.

Følgende af læreplanens kernestof er gennnemgået:
cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
opbygning af nucleinsyre
replikation, proteinsyntese og mitose

Faglige mål:
Anvendt fagsprog, biologiske repræsentationer og modeller
Udført eksperiment - bearbejdet kvantitative data og dokumentere eksperimentelt arbejde
Anvendt relevante matematiske repræsentationer til beregning, analyse og vurdering
Anvendt relevante digitale matematiske værktøjer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Osmoseforsøg 21-12-2023
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Genetik

Gennemgang af nedarvningsprincipper ift. recessive og dominante gener samt co-dominante gener.
Forklaret vha. øjenfarve og blodtype, og gennemgang af fænotype vs. genotype og ift. homozygoti eller heterozygoti. Der blev derfor relateret til DNAs opbygning, proteinsyntese og det centrale dogme, hvorfor disse ting ganske kort blev genintroduceret.


Forsøg:
Blodtypebestemmelse og nedarvningsskemaer samt teoretisk gennemgang af forsøg med dobbeltmuteret majs og dennes 2-gensnedarvning i afkrydsskemaer.
Der blev fremlagt om disse to forsøg i grupper, hvor al fremlæggelsens materiale (powerpoint, nedkrydsningsskemaer mm.) var udfærdiget af eleverne på baggrund af moduler med arbejde på skolen.  

Der blev kort introduceret til kønsbunden nedarvning (meiose) og somatisk "nedarvning" (mitose) bl.a. vha. tegnede videoer på youtube, og vi så dokumentar om enæggede trillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Evolution

Gennemgang af artsbegrebet og fylogenetiske træer.
Derudover er der lavet en gennemgang af de 5 evolutionsmekanismer:
- Mutationer (kromosomtalsmutationer, kromosommutationer og punktmutationer). Til dette har eleverne arbejder i grupper med at forklare de relevante figurer og herefter uddybende gennemgang i klassen
- Naturlig selektion; forklaret af eleverne vha. næb hos Darwins finker
- Genetisk isolation
- Genetisk drift
- Migration

Eleverne har enten i par eller alene udarbejdet en rapport om en selvvalgt art, hvor de har skullet beskrive dens tilpasninger og bruge de relevante fagbegreber.

"Forsøg": Vi har kigget på skolens udstoppede dyr for at kvantifcere og kvalificere konkrete tilpasninger. F.eks. ift. hvordan andens næb er tilpasset dens økologiske niche og fødevalg modsat uglens. Ligeledes med f.eks. tænder hos rovdyr mod planteædere eller kraniestørrelser hos tidligere homonoide arter mod H. sapiens.

Desuden blev evolution afbrudt af FF1, som handlede om fotosyntese og farvepigmenter. Og derfor blev forsøget sat i relation til evolution ift. livets opståen, teorien om hvordan fotosyntetiserende organismer opstod og repetition af cellebiologi ift. forskellen mellem pro- og eukrayote celler, samt forskellen på dyreceller og planteceller ift. respiration og fotosyntese.

Ift. evolution er der blevet læst artikler om fotosyntese og ålegræs samt set mini-dokumentar om ålegræs' betydning på økosystemer, der har været tilpasset en særlig tilstand i tusinder af år, men som nu trues pga. klima, forurening, menneskelig aktivitet mm.

Vi var på Den Blå Planet, hvor vi talte om de forskellige dyrs tilpasninger og forskellige marine økosystemer og så deres udstilling om evolution.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økologi og økosystemer

Der er blevet gennemgået hvordan et økosystem defineres, og at der indenfor et hvilket som helst økosystem er abiotiske og biotiske faktorer, der gensidigt påvirker hinanden. Der er givet eksempler og talt om dem i klassen.
Derudover er der kommet med eksempler på inter- og intraspecifik konkurrence, og i den forbindelse er forskellen på fødenet og fødekæde blevet gennemgået. For at lære om energistrømme er trofiske niveauer blevet forklaret, inkl. nedbrydere, og blevet eksemplificeret.
Carbonkredsløbet er blevet gennemgået, og det er i øvrigt sat i relation til evolution, og den effekt som klimaforandringer kan have på organismers evne til at tilpasse sig.

Eleverne har individuelt skrevet en rapport, hvor de skulle udvælge et økosystem, hvori de har skullet forklare hvilke arter, abiotiske og biotiske faktorer, der kunne tænkes at være til stede, samt hvordan de konkurrerer inter- og intraspecifikt. I den forbindelse har de også skullet komme ind på de trofiske niveauer i det pågældende økosystem, og hvilke arter i fødenettet der mon hørte til på det pågældende niveau. De skulle desuden komme med bud på trusler ift. økosystemet, sætte dette i relation til evolution, og komme med bud til, hvordan økosystemet kan beskyttes.

I forløbet har vi haft besøg af Helene aka. @underwaterambassador, der er dykker og formidler i havet, vigtigheden af havet og trusler mod havet (samt tiltag der kan gøres). Derudover har vi haft besøg af Nina fra Dansk Zoologisk Selskab, der har fortalt om hendes arbejde med elefanter, der trues fordi deres habitater ødelægges.

Yderligere har vi set dokumentar, læst artikler og talt om praktiske måder at arbejde med økosystemer på.

Forsøg: Tur til Sillebroåen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Makromolekyler, mikroorganismer og enzymer

Gennemgang af opbygningen og funktionen af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer samt hvilke organeller, der står for at danne stofferne i cellen. Gennemgangen af makromolekylerne er sat i relation til, at at alle celler har brug for netop netop disse stoffer for at kunne fungere.
Derfor er der lavet en kobling til, hvordan bakterier fungerer:
Det er ikke nok at cellen får makromolekylerne - andre betingelser er også nødvendige vækstfaktorer:
Derfor er gennemgået livsbetingelser som vand, temperatur, pH, beskyttelse fra UV, ilt eller anden gas mm.
Derfra er gennemgået bakteriers eksponentielle vækstkurver, hvordan bakteriekulturer dyrkes og hvordan bakterierne kan dele sig, så de netop kan lave kolonier.

Bakterierne er sat i relation til en anden mikroorganisme, som kan lave en lignende vækst: Gærsvampen.
Gærsvampen er derfor relateret til at alle celler indeholder enzymer, og at hvis alle livsbetingelser er opfyldt, så kan gæren lave både respiration og gæring afhængig af iltens tilstedeværelse.
Der er derfor lavet en gennemgang enzymers opbygning og funktion - og hvad der påvirker deres reaktionstid. Dette har eleverne undersøgt i grupper, hvor de mundtligt skulle undersøge det.

Forsøg: Gærforsøg og alkohol og skriftligt arbejde i grupper med diskussionsspørgsmål.

Et af disse introducerer kort eleverne til, at de skal forklare, hvordan og i hvilke situationer man industrielt har været i stand til at udnytte mikroorganismer til at lave enzymer. Dette har vi også set en kort film om.
Mundtlig gennemgang fra eleverne med svarene på spørgsmålene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fysiologi

Eleverne har læst om fordøjelsen.
Alt dette er også gennemgået i klassen.

De har samlet og skilt dukkerne i klassen, for at få genopfrisket organernes placering og deres funktion. De har desuden afleveret en lille, individuel opgave, hvor de skulle parre et nummer med en tegning af det korrekte organ og kort skrive funktionen.

Der er derudover kort gennemgået hjerte-, lunge- og blodkredsløbet. Der mangler lidt mere i dybden om hjertets eget kredsløb.
De er blevet introduceret til forskellen mellem vener, arterier og kapillærer, men dette kan dette gøres mere i dybden.
De har hørt om venepumpen, og generelt hvordan sund kost og motion spiller ind på hjertets og blodkredsløbets sundhed. Her introduktion til hvad blodtryk og puls er.
Vi har set en lille video om hele kredsløbet, og vi har set en kort intro- dokumentar om KOL for at forstå lungerens opbygning.

Forsøg: Puls og blodtryk ved hvile, stående og efter fysisk aktivitet. De har i klassen i plenum snakket om forskellene i værdierne ift. kønsforskelle, størrelsesforskelle og kondition mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sexologi

Eleverne har fået gennemgået hvad der starter puberteten og hvad der sker. I den forbindelse negativ feedback ifm. testosteron.

Manden:
Grundig gennemgang af placering og funktion af mandens kønsorganer.
Gennemgang af sædcellers opbygning samt dannelsen af sædceller. Her ganske kort genintroduktion til meiose (der kan sagtens tåle at komme meget mere gennemgang af meiosen).

Kvinden:
Grundig gennemgang af placering og funktion af kvindens kønsorganer.
Gennemgang af mentrautionscyklussen, hormonelle udsving, kort introduktion til graviditet og hvordan tvillinger opstår (både enæggede og tveæggede).
Introduktion til at kønsorganerne udvikles ens i begyndelsen af fosterstadiet.

Eleverne skulle i grupper undersøge så meget de kunne om de forskellige kønssygdomme og prævention.
Herefter blev dette gennemgået i klassen.

Vi har set dokumentar, og af
"forsøg" har vi samlet og skilt "dukkerne" med kønsorganerne samt brugt Sex&Samfund kasserne. Her har vi øvet os i at sætte kondomer på og undersøgt alt i kasserne.

I grupper har eleverne lavet en skriftlig opgave om lyst, grænser, seksualitet mm.
Elevernes holdninger blev gennemgået i klassen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Klimabelastning

Økosystemer og klima ift. landbruget.
Kun to moduler.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dykkerdag

Afsluttende modul med forberedelse til dykkerdag den 31. maj, som jeg har fået lov til at lave.

Dykkerdagen giver eleverne et prøvedyk.
De har lært en masse om havet, havets liv og havets trusler - så på dagen ser det i praksis fra under overfladen, og ser hvordan al det liv, vi har talt så meget om, ser ud.
Desuden bliver fysiologi om hjerte og lunger repeteret, da de skal have dykkerteori og risiciene ved dykning, der netop omhandler gasdannelse i blodbanen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Økologi - grundbegreber

Grundlæggende økologi handler om at erhverve sig et sprog til at beskrive økologiske processer.
Alle de grundlæggende processer og strukturer er gennemgået - men ikke et specifikt økosystem.

Vi har gennemgået de overordnede strukturer fra biosfæren ned til nicher og habitater (herunder økosystemer og biotoper). I økosystemer findes producenter og konsumenter, autotrofe (kemo- og foto) og heterotrofe organismer og tilsammen danner de et eller flere fødenet, der også kan opskrives som energipyramider, hvor energistrømmene kan aflæses og energitab/fødekædeeffektivitet mm. kan ses.

Som grundlag for græsningsfødekæder er planters fotosyntese afgørende - vi har overordnet gennemgået processen hvor uorganisk C (fra CO2) omdannes til organisk carbon (glukose) i kloroplasterne (stroma, grana og thylakoider) - i hhv. den lysafhængige proces og Calvins cyklus.
Herunder følger primærproduktion, biomasse og respiration (som vi kun har gennemgået overfladisk).

Vi har talt om de øvrige stoffer planter har brug for - næringsstoffer, ioner, ionbytning, rodhår, oxonium, mikro- og makronæringsstoffer og mineralisering.

Vi har særskilt gennemgået N-kredsløbet (N er ofte en begrænsende faktor, jnvf. Liebigs minimumslov) og dets 5 delprocesser: ammonifikation, nitrifikation/commamox, denitrifikation, anammox og nitrogenfiksering.
P-kredsløbet er kun overfladisk behandlet.

I samspillet ml. arter har vi talt om biodiversitet og hvordan man kan måle det med Shannon-indexet, hvordan arter konkurrerer (også med invasive arter), men også hvordan arter snylter eller samarbejder i symbiotiske forhold.
Endelig har vi talt om jordbundens sammesætning og betydning, forskellige naturtyper og deres beskyttelse og kort om bæredygtighed.

Vi har lavet følgende øvelser:
Mikroskopering af læbeceller (journal)
Forsøg med fordampning fra bøgeblade (rapport)
Påvisning af stivelse i blade med KI3 (journal)

Læreplan:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- ̶ økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og (P-) kredsløb og biodiversitet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport over forsøg med blade 12-09-2024
Eks.opg. i økologi 06-10-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Luftvejene

Luftvejenes anatomi
Strube, luftrør, hovedbronkier, bronkier, bronkioler, alveoler (STORT areal - 50-100m2), 17 forgreninger i luftvejene før alveolerne nås
Bruskringe/glatmuskulatur, ribben, diaphragma, ribbens- og mavemuskulatur, ydre indre lungehinde
Lungernes samlede volumen ca. 5-6L

Fysiologien
Surfaktant i alveolerne, cilier og makrofager som beskyttelse, luftens bevægelses påvirkning af trykforskelle
Ind- og udånding - muskulatur og tryk
Begreber til at beskrive lungerespiration: tidalvolumen, inspiratorisk og ekspiratorisk reservevolumen, residualvolumen, total lungekapacitet, vitalkapacitet og det døde rum
Ventilation: tidalvolumen x ventilationsfrekvens
Konduktiv vs. respiratorisk zone

Gasudveklsing
Partialtryk, diffusion, mm Hg, pO2 og pCO2, hæmoglobin, oxygenmætning, oxyhæmoglobin, myoglobin.
Alfa- og betaunderenheder af hæmoglobin, jern(II)ion, første O2 er sværest at binde, oxygenbindingskurve
Oxygenmætning under arbejde, pH, pCO2 og temperatur - Bohreffekten

CO2-transport: opløst CO2, HCO3-, carboanhydrase, H+ bindes til hæmoglobin, O2 afgives, CO2 bindes
pH i blod mellem 6,9 og 7,8, normal 7,4
pH-regulering: puffersystemer (proteiner og ligevægte med CO2), lugerne og nyrerne

Overkommandoen
Respirationscenteret i den forlængede marv (medulla oblongata), sanseceller i arterier - pO2, pCO2 og pH.
Fysisk aktivitet øger frekvensen - signal til muskler går også til respirationscenteret.

Øvelser
Lille øvelse med sulfo (surfaktant)
Øvelse med spirometer (både analogt og digitalt) og peak flow-meter


Kernestof:
- fysiologi: åndedrætssystem
- eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målemetoder

Supplerende stof:
- biologi som videnskabsfag

Til forløbet er følgende sider blevet gennemgået:
- Bodil B. Bidstrup m. flere, Fysiologibogen 2. udgave, siderne 67-82

Samlet antal sider: 15 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spirometerundersøgelse 20-10-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Blodkredsløbet

Anatomi
Kredsløbet deles op i hjerte-krop og hjerte-lunge. Arterier, arterioler, kapillærer, venoler, vener.
Hjertets opbygning med kamre (ventrikler) og forkamre (atrier), klapper, nerver (AV- og SA-knude), tværstribet muskulatur, koronararterier/vener
Portåresystemerne - til leveren og til hypofysen.
Veneklapper og skeletmuskler som bidragyder til blodets bevægelse
Trykforskelle på de forskellige kar medfører forskelle i størrelsesforholdet ml. karvæg og selve karret. Bemærk at den arterielle ende af karsystemet har tryk som varierer med systole og diastole, mens den venøse ende har konstant tryk.

Fysiologi
Pacemakerceller, sinusknuden, atrio-ventrikulær-knuden, sympaticus og parasympaticus, repolarisering, depolarisering og aktionspotentiale (Na+, Ca2+ og K+), gap junctions, His'ske bundt, purkinjefibre
Elektrokardiogram - EKG, P-tak, QRS-kompleks og T-tak
Systole, diastole
Minutvolumen

Blodet
70/80mL pr. kg. kropsvægt
Forsyner med ilt og næringsstoffer
Fjerner CO2 og affaldsstoffer
Transporterer hormoner og immunceller
Regulerer pH og temperatur
Celler: plader (trombocytter), røde (erytrocytter) og hvide (leucocytter)
Plasma: salte, vand (92%), protein, affaldsstoffer, næringsstoffer, vitaminer, hormoner, antistoffer, gasser
Hæmatokrit - 38-45%
Funktionelt hæmoglobin 7-11mmol/L ellers anæmi
Erytrocytter - celletype med særlig struktur, manglende organeller, kort levetid mm.
Trombocytter bidrager til koagulation sammen med fibrinogen (der omdannes til fibrin)
Stofudveksling - O2, CO2, næringstoffer. Vand filtreres ud i den arterielle ende pga. blodtrykket og reabsorberes i den venøse ende af kapillærerne pga. det kolloidosmotiske tryk (osmotisk tryk skabt af stofferne, særligt proteiner, i blodet)
20L vand ud af kapillærerne, 16-18L ind igen - resten optages af lymfesystemet (der ud over at transportere vævsvæske også transportere lipider som kylomikroner fra fordøjelsen til leveren, og samtidig har en vigtig funktion for immunsystemet).
Blodtryksregulering - trykket stiger når minutvolumen stiger, men også hvis modstanden stiger. Derfor medfører aktivitet i sympaticus sammentrækninger i arteriolerne -> højere tryk, mens aktivitet i parasympaticus medfører afslapning og lavere tryk.
Trykket reguleres af koordineringscenter i den forlængede marv (medulla oblongata) og af nyrerne (bl.a. vha. ADH, antidiuretisk hormon - når nyrerne optager mere væske falder blodtrykket)

Øvelser
EKG-måling

Kernestof:
- fysiologi: blodkredsløb
- eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målemetoder

Supplerende stof:
- biologi som videnskabsfag

Til forløbet er følgende sider blevet gennemgået:
- Bodil B. Bidstrup m. flere, Fysiologibogen 2. udgave, siderne 93-109

Samlet antal sider: 16 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blodtryksrapport 10-11-2024
EKG-øvelsesrapport 12-11-2024
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Muskler og arbejde

Skeletmuskulatur, glatmuskulatur og hjertemuskulatur
Flerhovede muskler

Skelemusklerne:
Anatomi - hvor sidder de og hvordan virker de (altid to modsatrettede muskler).
Musklens opbygning - sene, fascie, myon, fiber (muskelcelle)
Muskelcellen: Sammensat af mange celler (satellitceller), mange mitokondrier, M/Z-linjer og A/I-bånd, H-zonem sarkolemma, sarkoplasmatisk reticulum, T-rør og myofilamenterne aktin og myosin

Tværbroscyklus:
Ca2+, troponin og tropomyosin, nikkebevægelse, ATP-forbrug

Motorneuronets nervesignal:
Signal til synapsekløften, acetylcholin til ACH-receptor (herefter acetylcholinesterase -> spaltning -> genoptagelse i presynaptisk celle), vandrende aktionspotentiale i sarkolemma, T-rør udbreder aktionspotentialet til sarkoplasmatisk reticulum som påvirker Ca2+-kanalerne til at åben -> tværbroscyklus

Muskelkraft afhængigt af nerveimpulser: summation -> takket eller glat tetanus

Øvrige relevante begreber:
Na+/K+-pumpe, endo- og exocytose, agonist og antagonist

Energileverance:
CP, ATP, glykogen, glukose, aerob eller anaerob, fedtsyrer, iltgæld

Respiration
Glykolyse - cytoplasma, fra 6C til 3Cx2, phosphoryleringer, ATP-forbrug undervejs -> netto: 2 ATP, 2 pyruvat og 2NADH + 2H+
Decarboxylering: 2pyruvat -> 2acetyl-CoA + 2CO2 + 2NADH + 2H+
Krebs' cyklus (M's matrix): 2acetyl-CoA + 6H2O + 2GDP + 2Pi -> 6NADH + 6H+ + 2FADH2 + 4CO2 + 2 GTP(->ATP)
Elektrontransportkæden (M's indre membran): 24H+ (fra NAD og FAD og løse H'er) + 6O2 + 26 ADP + 26Pi -> 26 ATP + 12H2O

Fibertyper: IIx, IIa og I - hastighed, kraft og udholdenhed
Hypertrofi og atrofi
Fysisk aktivitets påvirkning af immunforsvaret

Øvelser
Hoppelængde som funktion af lårets omkreds, køn, benlængde mm.
EMG på kæbemuskel (passivt og under tygning af forskellige fødevarer)


Kernestof:
- biokemiske processer: respiration og gæring, herunder carbohydraternes intermediære stofskifte
- fysiologi: muskler, arbejdsfysiologi
- eksperimentelle metoder: arbejdsfysiologiske målemetoder

Supplerende stof:
- biologi som videnskabsfag.

Til forløbet er følgende blevet gennemgået
- Bodil B. Bidstrup m. flere: Fysiologibogen 2. Udgave, Nucleus; sider: 111-140, 142-145
- Michael Arvedlund, Lis Ravnsted-Larsen, Anne-Mette Vire, Økologibogen (Nucleus), siderne 23-26

Samlet antal sider: 38 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensopg. 2 01-12-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Genetik, evolution og populationer

Repetition af DNA, gener mm. fra 1g.

DNA's struktur og replikation med alle relevante enzymer.
Histoner, H1, nukleosomer, solenoider mm.

Proteinsyntesen repeteret og udvidet - modningen af RNA ved spliceoseomer, hætte og hale, alternativ splicing, generelle og specielle transkriptionsfaktorer, samling og adskillelse af ribosomer mm.

Mutationer: punktmutationer, kromosommutationer, kromosomtalsmutationer og nogle af deres konsekvenser

Evolution: Lamarck og Darwin, herunder overskud af afkom, arvelig variation hos individerne, miljøets rolle (naturlig selektion) og udvikling af nye arter.
Genetisk drift, migrations: flaskehals- og founder-effekt, nydannelse af arter, endemiske arter på øer.

Populationsgenetik: Hardy-Weinbergs kriterier for ligevægt, beregning af allelfrekvenser også ved kønsbunden arv og multiple alleler.

Hertil kom 2 moduler om populationsstørrelser og fordeling, repetition af vækst, migration og prædation samt metoder til bestemmelse:
Stikprøvetælling, Raunkiærcirkler (som vi lavede skrivebordsøvelse med), elektronisk overvågning, eDNA og fangst- genfangst.

Kernestof:
Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af nucleinsyrer og proteiners struktur, specifikke
egenskaber og funktioner
Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, genregulering, replikation, proteinsyntese, mutation, mitose, meiose
Evolutionsbiologi: biologisk variation, naturlig selektion og artsdannelse
Populationsbiologi: vækstmodeller, populationsgenetik og Hardy-Weinberg-loven
Metoder til bestemmelse af populationsstørrelser.

Der er samlet læst 46 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Biotek, epigenetik og kræft

Transformation (varme/kulde, Ca2, vektorer, donorgener, selektive markørgener mm.)
Restriktionsenzymer
Rekombinant DNA-teknik
Transgene organismer
Lidt om CRISPR.

Epigenetik - methylering, acetylering, phosphorylering, ubiquitinering
Epigenomet nedarves -> ændringer i DNA's udtryk, selvom basesekvensen ikke er ændret.
Histoner, kromatin -> DNA's "coling" og "uncoiling"
Epigenomet er ikke statisk, det nedarves, men det kan ændres med livsstil - både til det bedre og det værre. Social interaktioner spiller også en rolle for et sundt epigenom.

Kræft: uhæmmet vækst, manglende programmeret celledød, multiple mutationer.
Når basalmembranene brydes spreder væksten sig f.eks. vha. blodbanen.
p53 - eksempel på tumor-suppressorgen (koder for stop af celledeling, reperation af DNA og i sidste ende apoptose)
RAS-proteinet - eksempel på proto-onkogen (koder for celledeling, slukkes normalt med det samme, men ved mutation kan det være overaktivt og fører til uhæmmet vækst)
Telomerer: giver cellen et begrænset liv fordi celledeling forkorter enderne på kromosomerne. Under fosterstadiet fornyes telomere af telomerase pga. det høje antal nødvendige delinger. Ved kræft kan mutationer i telomerasen igen fører til at cellerne ikke dør på trods af mange delinger.

UV-lys: skaber TT-dimerer pga. kovalente bindinger i DNA -> stivhed -> mutation.

Forsøg med gelelektroforese - jagten på kræftgenet
Forsøg med pGLO - transformation af bakterier med GFP fra plasmider, ampicillin-resistens mm. (sikkerhed i lab mm.)

Kernestof:
genteknologi
celledyrkning, transformation, elektroforese

Samlet læst ca. 45 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 FF4 SRO - Lægemidler

med BIA og KeB

Hvordan sikrer man sig, at et fremstillet lægemiddel er sikkert at bruge og virker som det skal?

Opgaveformulering:
• Redegør kortfattet for enzymers opbygning og funktion.
• Redegør for paracetamols virkningsmekanisme, kom herunder ind på enzymet cyclooxygenase (COX).
• Udfør en syntese af paracetamol og lav en renheds vurdering af produktet. Redegør herunder for fremgangsmåden og analyser produktet.
• Diskuter hvilke undersøgelser, der vil være nødvendige at foretage inden et nyt lægemiddel kan komme på markedet. Kom ind på både kemiske og biologiske undersøgelser.


øvelser:
- syntese af paracetamol
- renhedsvurdering via TLC og smeltepunktsbestemmelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eks. opg. 5 12-03-2025
2b FF skr. prøve - SRO 12-04-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 SRO - enzymer

Vi har gennemgået proteiners opbygning fra bunden og gået over i enzymer, klasser og enzymaktivitet.
Herefter har vi anvendt enzymklasserne i gennemgang af carbons intermediære stofskifte. Noget er læst i biotekbøgerne og noget i økologibogen,
Forsøgene kan ses under FF4-forløbet med kemi.

Kernestof:
enzymer: opbygning, funktion, enzymatiske hovedklasser og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
spektrofotometri

Supplerende stof:
sundhed, sygdom og medicin
samt bioteknologi

Læst s71-88 i "Bioteknologi A - bind 1" af Egebo et al. samt
230-244 i "Bioteknologi A - bind 3" af Egebo et al..
Samlet læst 35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Nervesystemet

Først om NA/K-pumpen, receptorer, agonister, anatagonister
Så om nervesystemets opbygning og funktion - CNS, PNS, motoriske, sensoriske, det autonome systems opdeling i sympaticus og parasympaticus.
'Neuroner og gliacellers opbygning og funktion (schwannske celler og astrocytter)
Reflekser, blod-hjernebarrieren, synapsen, neurotransmittere, postsynaptiske potentialer - summation, EPSP, IPSP, hyperpolarisering, aktionspotentialet, spændingsstyrede ionkanaler, repolarisering, tærskelværdi, refraktærperiode, impulsledning og saltatorisk ledning.

Stimulanser: Hash, ecstacy og kaffe.
Alkohol:
Neuronets påvirkning, hukommelse, søvn, transmittersystemer, GABA

Forsøg med nerveledningshastighed, hudens følsomhed og ethanols effekt på rødbeder.

Læst:
"Fysiologibogen" 1. udg. af Bidstrup et al.: s. 37-45
"KRAM - Alkohol" af Nielsen og Mortensen: s. 41-52
samt Fysiologibogen 2. udg. se herunder.

Kernestof:
Nervesystemet

Supplerende stof:
Sundhed
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal om alkohols påvirkning 02-04-2025
Journal om nervedledningshastighed 02-04-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Hormoner

Generelt om hormoner: typer af hormoner, endokrine kirtler, hormonel signalering og regulering (G-proteinkoblede receptorer og tyrosinkinase-receptorer)

Kønshormoner, kønskarakterer - primære og sekundære, kønsudvikling i fosterstadiet, kønscelledannelse (herunder den store forskel på det tidslige forløb for ægceller og sædceller).
Kønsorganernes opbygning hos begge de biologiske køn.
Pubertet og menstruationscyklus, graviditet og fødsel,
Sædcelledannelse og den mandlige hormonelle regulering.

Lidt om cortisol og stress.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Fordøjelse og stofskifte

Oversigt over kroppens organer.

Fordøjelsessystemet - fordøjelse og optagelse. Organers funktioner.
Stofskiftet, sult og mæthed, alkohol, diabetes og overvægt.

Først næringsstoffernes opbygning, særligt kulhydrater.
Fordøjelsessystemts opbygning - mund, spiserør, mavesæk, lukkemuskler, tyndtarm, tyktarm, endetarm, galdeblære, lever, bygspytkirtel
Nedbrydning og optagelse af næringssstoffer - enzymer og kanaproteiner, SLGT1, GLUT2 og GLUT5
Oligosakkaraser, miceller, kylomikroner mm.
Proteiners optagelse og portåresystemet

Omsætningen ml. måltiderne.
RQ, BMR, energistofskiftet
Insulin og glukagon
Overvægt, THR, metabolisk syndrom, diabetes

Kernestof:
Næringstoffernes opbygning og funktion
Oversigt over kroppens organsystemer

Supplerende stof:
Sundhed og sygdom

Samlet set 57 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Mikrobiologi

Mikrobiologi overordnet og fokus på tarm og virus

Først introduktion til inddeling af liv i domæner, riger mm.
Endosymbiontteorien og forskellene på arkæer, bakterier og eukaryoter (dyr, planter, svampe).
Horisontal genoverførsel

Bakterier: former og strukturer (fimbriae, flageller, pili), kemolitho- og fotoautotrofi, aerob/anaerob, binær fission, sporer, grampositivitet.
Håndvaskeforsøg på agar.

Vækstkurver - eksponentiel og logistisk, bæreevne

Historisk blik - Pasteur, spontan genese mm.

Sterilisationsmetoder - autoklavering, tørsterilisering, glødning, flambering, sterilfilter, ethanol og UV)
Rendyrkning og udtrygning

Tarmens mikrobiom - fokus på overvægt og IBD, men også omkring autisme, depression mm.
Vaginal fødsel vs. kejsersnit
fæcestransplantation
Pro- og præbiotika

Virus og virustyper som overgang til immunologi.

Kernestof:
̶ cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper
̶ mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi
̶ virus: opbygning og formering

"Mikrobiologibogen" af Egebo s. 13-43 + 51-74 + 77-83

Samlet set læst: 59 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Immunologi

Gennemgang af virustyper

Så det uspecifikke immunforsvar:
Neutrofile, eosinfile og basofile granulocytter
Grana - vesikler med lysozym
Fagocytose - første led i immunrespons, inflammation, dør pga. forgiftning
Makrofager - større ædeceller, spiser også døde celler, cellerester og NG. Overlever længere fordi de kan udskiller giftstoffer.
VIGTIGT: kan præsentere antigener på overfladen og dermed aktiverer det specifikke forsvar.
Dendritceller: APC i nærmeste lymfeknude
Mastceller: Fastsiddende i slimhinder - udskiller heparin og histamin
Heparin modvirker koagulation, histamin øger vasodilation og karpermeabiliteten
NK - genkender celler de har set før, reagerer på stressrespons fra celler (også nogle kræftceller), udskiller cellenebrydende enzymer. I det specifikke forsvar angriber de celler der er fanget af antistoffer.
Komplementproteiner - laver huller og dræber bakterier, øger karpermeabiltet, øger fagocytose og virker kemotaktisk (tiltrækker immunceller)

Det specifikke immunforsvar::
T-dræbercelle, CD-lymfocyt har TCR (t-celle-receptor) og CD8 som kan kobles med MHC-I-receptoren på en inficeret celle.
T-hjælpecellen, CD4-lymfocyt har også TCR sammen med CD4-receptoren som kan bindes til makrofagens MHC-II
B-lymfocyt og B-huskecelle
Antistoffer

Allergi, epdidemier, vaccationer
Grundig gennemgang af influenzas livscyklus

Kernestof:
Virus, immunsystem og ELISA

"Fysiologibogen" 2. udg. af Egebo et al.: 148-175
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Sekventering og bioinformatik

Forløbet var en blanding af at arbejde med genomdata - vi brugte blast (blast.ncbi.nlm.nih.gov).
Her prøvede vi forskellige sekvenser af, og så hvordan databasen kunne give svar på arter ud fra baserækkefølge. Vi anvendte mtDNA.
Herunder har vi anvendt fagbegreber: fylogenetiske træer, morfologiske træer, UPGMA og neighborjoining-træer, aligning i DNA-sekvenser (og hvorfor frameshift-mutationer skal fraregnes når man sammenligner DNA-sekvenser)

Herefter dykkede vi ned i, hvordan man egentlig finder frem til en organismes DNA-kode.
Vi har læst om forskellige PCR-teknikker:
Klassisk Sanger-metode.
qPCR eller rtPCR med fluorocens.
eDNA.

Og vi har diskuteret de etiske dilemmaer ved at anvende eDNA, hvor meget information kan indsamles uden samtykke eller viden fra evt. individer i prøvematerialet.

Vi har desuden læst "din indre virus" - om historiske virus, som er indlejret i vores genom.

2 sider om Illumina-sekventering på Biotech academy.
2 sider om PCR i Genetikbogen B+A
5 sider i "Bioinformatik i praksis" af Mebus (1.1, 1.2, 1.2.1, 1.3, 1.3.1, 1.3.2, 2.1, 2.2 og 2.3.1)
5 sider i "Virus" af Eskildsen, Helmig og Pedersen (7.1 Sekventering)

Samlet set ca. 14 siders læsning.

Kernestof:
Bioinformatik
PCR og DNA-sekventering

Supplerende stof:
̶ bioteknologi
̶ biologiske databaser og big data
̶ bioetik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 Økotoksikologi

Fagbegreber gennemgået:
Miljøgifte, toksicitet, carcinogen, bioassays, LD50, LC50, akut giftig, kronisk sundhedsfare, sundhedsfare, miljøfare, ADI, TDI, REACH, generationsforurening, persistens, bioakkumulation, biomagnifikation, tungmetaller, PFAS, PFOS og andre hormonforstyrrende stoffer (bisphenol A, phtalater),, plastikforurening, YES og YAS-assays, pesticider.

Gruppearbejde om generationsforureninger forskellige steder i landet:
Cheminova - kemidepot ved høfde 42, fabriksgrunde
Kærgård Klitplantage - Grindstedværket
Collstropgrunden i Hillerød - træimprægnering
Lyngbyvej 150 - Atlas hvidevarer
Naverland - kemi til renserier
Skuldelev - metalproduktion
Himmark strand - Danfoss

Kønshormoner, kønsdifferentiering og effekten af hormonforstyrrelser

Kernestof:
Hormonel regulering, forplantning
Økotoksikologi

Supplerende stof:
Bæredygtighed, miljøbeskyttelse, sundhed og sygdom, bioetik

Læst:
3 sider i Biologi i udvikling
20 sider i Økologi - Danske naturtyper
5 artikler på videnskab.dk, ca 2 sider hver

ca. 33 sider i alt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 26 Fight the bite

Fight the bite:

Kombineret teori og forsøg om udviklingen af modgift til slangebid.
Dels teoretisk indføring i identifikationen af og immunresponsen på slangebid, produktion af serum med antistoffer vha. heste og moderne identifikation og produktion af antistoffer med bioteknologi.
Dels praktiske forsøg med identifikation af antigener vha. ELISA og forsøg med lateral flow assay til identifikation af samme.

Opfyldelse af faglige mål:
̶ anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
̶ tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale
̶ bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
̶ analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder̶ anvende fagets viden og metoder til vurdering og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger

Kernestof:
̶ mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
- fysiologi, immunsystem
- eksperimentelle metoder - ELISA

Supplerende stof:
- sundhed, sygdom og medicin
- bioteknologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 27 Rep

Repetition af hormoner generelt, kønshormorner, sædcelledannelse, menstruationscyklus.
Nervesystemets opbygning samt det elektriske og kemiske signal.
Genregulering, epigenetik og kræft.
Respons på terminsprøver og SRP undervejs.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer