|
Titel
2
|
Blik på Arktis - klima, ressourcer og ejerskab
Det næste forløb var et meget langt forløb hvis udgangspunkt lå i Arktis, og eventuelt ejerskab over området. Men det berørte desuden mange andre emner inden for NG-feltet.
Vi startede med at afklare hvad Arktis er, og til det zoomede vi ind på jordens ’Grid’, for at kunne lave afgrænsningen af polarcirklerne. Det gav desuden mulighed for at forstå årstidsvariationerne der skyldes jordens hældning og solens indstråling. Desuden gav det mulighed for at forstå midnatssol, samt midnatsmørke nord for polarcirklen.
Vi gik desuden videre med at afklare Arktis udfra klimatiske begrundelser (høj- og subarktisk), og havde desuden behov for at trække havstrømme med ind i forklaringen. Det betød, at vi tog en afstikker til den globale sammenhæng i havene, og koblede specifikt dybvandsdannelsen ved Grønlandspumpen på. Denne illustrerede vi i laboratoriet ved kvalitative øvelser med brug af både strømningskar og kar til illustration af springlag (salt/ferskvand + koldt/varmt vand).
Vi fokuserede herefter på issmeltning i området, og koblede derfor både årstidsvariationer på, og klimaforandringernes indvirkning på både havisen og indlandsisen. Vi trak derfor teoretisk vidne ind om blandt andet isalbedo-effekt, havniveauændringer, eustasi, ændringer i kryosfæren mv. Vi lavede en del øvelser om blandt andet isafsmeltning af havis og indlandsis i laboratoriet, og lavede opmålinger af gletsjerne tilbagetrækning og variation gennem Icefrontiers, og brugte Google Earth til at kvantificere havisafsmeltning henover en årrække.
Herefter koblede vi isafsmeltningen sammen med mulige nye sejlruter, og fik derved mulighed for at vende samfundsgeografien i forhold til den globaliserede verdenshandel igennem containerskibstrafik. Vi brugte Shipmap.org til at se hvor mange skibe der sejler på oceanerne, og undersøgte hvordan den teknologiske udvikling af containeren har ændret verden. Det gav os mulighed for at lave et lille fokus på forskellige levevilkår forksllige steder på jorden, i kraft af forskellige lønvilkår forskellige steder på kloden. Vi så desuden ’Prisen for Shipping’, og fokuserede på de konsekvenser der er knyttet til øget containerskibstrafik på verdenshavene.
Eleverne lavede opmålinger i Google Earth af forskellige sejlruter, for at vurdere hvor lange forskellige ruter er, og om der ligger økonomiske gevinster i at sejle hen over Nordpolen. Vi kiggede derfor på den eventuelle åbning af Nordøstpassagen, og hvorfor det er smart for containerskibe trods farlig arktisk klima at sejle den vej. Vi kiggede desuden på havisdækket i Polarportalen, for at vurdere hvor mange is-fri dage der er nu i det arktiske område.
Da vi var i gang med sejlads på oceanerne tog vi et aktuelt nedslag ved plastforurening, hvor et Maersk-skib havde tabt en række container i Jammerbugten, og koblede det med godstransport. Vi kiggede derefter på plastik-pellets som transporteres i containere, og derfor er i risiko for at ende i havene ved tab af containere. Denne vinkel brugte vi til en kort afstikker til industriudvikling, og kiggede derfor på hvordan plastproduceres, og hvor meget transport der er involveret i produktion af plastprodukter. Det koblede vi med hvor meget energi der er nødvendigt, og lavede derfor et stort flowdiagram i klasserummet, af hhv. produkterne og energitilførsel ved plastproduktion.
Da vi var i gang med at kigge på plastik, lavede vi en afstikker til plastikaffald, og havde derfor behov for at læse om danskernes produktion af affald. Vi sorterede derfor medbragt affald i forskellige fraktioner, og brugte det til en vinkel på hvordan man kan genbruge affald ved direkte genbrug, og via genanvendelse gennem afbrænding af affald til energisektoren.
Vi vendte derefter tilbage til Arktis, og kiggede på muligheden for at der kan være olie på det grønlandske territorium. Det betød at eleverne skulle genbesøge C-niveau stof om dannelse af olie og gas. Vi brugte Google Earth til at lave et profilsnit fra de norske oliefelter til det grønlandske område, for at se om opsprækningen af Atlanterhavet har delt oliefelterne.
Derefter gik vi videre med andre mulige ressourcer i området. Vi fokuserede primært på mineralske råstoffer, herunder specifikt på Sjældne Jordarter, som der er fundet i Kringlerne og Kvanefjeld. Det gav os mulighed for at koble geologiske ressourcer ind i en aktuel kontekst, om hvilken rolle de spiller for den grønne omstilling, samt hvordan forsyningslinjerne samt værdikæderne er.
Desuden undersøgte vi hvordan man bryder metaller, laver miner og minedrift, samt hvilke problemer og effekter minedrift kan have. Vi koblede det endvidere på en diskussion af om det vil udvikle Grønland, eller bringe ressourceforbandelsen til Grønland.
Det sidste vi tog op i forløbet handlede om retten til Nordpolen. Vi brugte noget krudt på forståelse af sømil og koblingen mellem sømil og territorialgrænser. Det betød at vi igen kunne koble jordens Grid på, og genbesæge den viden der ligger i forholdet mellem afstande og breddegrader. Og fik udledt at en breddegrad er = 60 bueminutter. Og et bueminut svarer til distancen 1,852km, som er afstanden et skib når når det sejler en knob (en sømil i timen).
Desuden kiggede vi på hvordan Danmark og Grønland bruger naturvidenskabelige metoder (seismiske samt sonar-undersøgelser af havbundens topografi samt skab af havbunden for at få sten op til overfladen) til at argumentere for at Lomonosovryggen starter på det grønlandske territorium. Det krævede at vi brugte noget tid på at få viden fra pladetektonikken i spil igen. Vi brugte noget tid på at få styr på Wilsoncyklussen, og koblede det på forskellige bjergkædedannelser; både midtoceaniske bjergkæder og subduktionsbjergkæder. Derfor kunne vi tolke på et kort over oceanbunden ved Nordpolen, hvor vi konstaterede at Lomonosovryggen måske er en nedslidt subduktionsbjergkæde, hvorimod ’Gakkel-ridge’ er en midtoceanisk højderyg. Desuden genbesøgte vi det geologiske kredsløb for at få sat den sten som Oden havde fået op fra havbunden ind i en geologisk kontekst.
Vi sluttede af med en vinkel om hvordan der i bjergkæder kan være vulkaner, og hvordan de kan opkoncentrere guld ved hydrotemale processer. Det gav os en mulighed for at få et andet råstof: guld koblet til Grønland, og en vinkel på den dybe tid der må ligge gemt i det grønlandske territorium, da der netop er guldforekomster på Grønland – men ingen aktive vulkaner.
Øvelser, forsøg og brug af empiri i dette forløb er:
Drivhuseffekt, kvantitativt empiri der illustrerer sammenhængen mellem drivhusgaskoncentration i atmosfæren samt temperaturudviklingen. Øvelse om albedoeffekt. Opmåling af afsmeltning af havis- gennem Google Earth. Brug af Icefrontiers til at opmåle ændringer af gletschere på Grønland.
Brug af meteorologiske data til at vurdere årsager til afsmeltning (findes i Icefrontiers). Øvelse om Grønlandspumpen. Temperaturdrevne strømningsmønstre i kar. Springlag genereret af densitetsforskelle i kar (salt/fersk vand + koldt/varmt vand) Opmåling af sejlruter gennem Google-Earth. Opmåling af distance fra Nordgrønland til Nordpolen. Profilsnit mellem Nordvest Norge og Grønlands østkyst, for at se kontinentalsoklen.
Øvelse om bestemmelse af magmatiske bjergarter (granit, peridotit, basalt, gabbro, andecit) og mineraler (feldspat, biotit, kvarts)
Kernestof:
Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model ̶
Jordskælv og vulkaner samt disses betydning for mennesker forskellige steder på Jorden
Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb og stofstrømme
Det globale kulstofskredsløb
Naurskabte landskabers dannelse og betydning for menneskelivet
Havstrømme og klimasystemet, samt klimazoner
Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, og emissioner,
Teknologiudvikling og energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
|