|
Titel
5
|
Gal eller normal - psykiske lidelser
I dette forløb skal vi undersøge:
- begrebet psykisk sygdom og kulturelle og historiske forskelle i opfattelsen heraf
- hvorfor psykisk sygdom kan opfattes som tabu, og hvorfor mennesker med psykisk sygdom udsættes for negative stereotyper og fordomme
- diagnosesystemet, hvordan og hvorfor vi stiller diagnoser
- forklaring på psykisk sygdom, herunder psykologiske teorier, samt samspillet mellem arv/genetik, miljø, sårbarhed og stress
- angst og depression som eksempler på psykiske lidelser, mulige årsager, forløb og behandlingsmetoder
- diagnosekultur og hvad det betyder for individet at have en diagnose
- hvad der kendetegner præstationssamfund og højhastighedssamfund, og hvordan det påvirker individers liv
Begreber:
Psykisk sygdom, historiske opfattelser af psykisk sygdom, Freuds syn på hysteriske kvinder, forsvarsmekanismer, behaviorisme (klassisk betingning, Pavlovs hunde, Watsons 'Lille Albert', Skinners begreber om operant betingning, positiv og negativ forstærkning og straf), 3 normtyper, normalitetsbegrebet, stigmatisering, tre typer af fordomme om mennesker med psykiske lidelser, repræsentation i medier (se pp), diagnose, diagnosesystem (ICD-10, kritik af ICD-10, ICD-11, ateoretiske, tentative og dimensionale diagnoser), diagnose som lettelse (fortælling/narrativ, ansvarsfraskrivelse, mindre self-efficacy), samspil ml. arv og miljø, Kvellos multifaktorielle forklaringsmodel over risiko- og beskyttelsesfaktorer, sårbarhed-stressmodellen, alm. angst vs. angstforstyrrelse, nervøse tilstande (forskellige former for angst), panikangst (kriterier, biologisk vs. kognitiv forklaring af årsager), Aaron T. Beck: kognitive skemaer, negative automatiske tanker, forvrængninger, angstcirklen og kognitive trekant, kognitive diamant. Det autonome nervesystem ift. angst. Risikofaktorer ift. angst (individ og miljø), behandling af angst (kognitiv terapi, adfærdsterapi, metakognitiv terapi). Depression, årsager til depression (diatese-stress, serotonin, neurogenese, negativ attributionsstil, indlært hjælpeløshed, omsorgssvigt, kønsforskelle), geners indflydelse på psykiske lidelser (MAOA, SERT og COMT, krigeren og grubleren. Diagnosekultur, senmoderne samfund, patologiseringsforklaring og epidemiforklaring, præstationssamfund, højhastighedssamfund, diagnose (funktion, stigma, stemling, identitetsmarkør), Big Pharma, Goffmans tre stigmata.
Teori og undersøgelser:
PsykB: Kapitel 11, Tema: Klinisk psykologi (s. 408-450)
PsykB: Kapitel 12, Tema: Højhastighed og diagnosekultur (s. 458-478, s.488-490)
'Psykiatriens historie: Har du noget med nerverne?', Samvirke
Psykveje: 'Behaviorisme' (Pavlov og den klassiske betingning, Watsons behaviorisme, Thorndike, Skinner og den operante betingning)
Psykveje: Adfærdsterapi
Psykveje: Nervøse tilstande
'Forskningsnyt_Humor mod angst'
Psykveje: 'Indlært hjælpeløshed', 'Attributionsteori'
DR dok: 'Min indre kode' (18:25-31:00 min)
Cases / aktuelt stof:
DR2: Psykiatriens historie (2004)
Dok: 'De angste børn'
Podcast: 'Brinkmanns briks: Vi er alle deprimerede'
Depressionstest
Metode i psykologi:
Kvalitativ og kvantitativ metode, kausalitet, korrelation, observation, eksperimenttyper (felt-, laboratorie, naturligt), uafhængig/afhængig/forstyrrende variabel, kontrolgruppe, spørgeskema, repræsentativitet, åbne/lukkede spørgsmål, interview (åbent/lukket), længdesnitsundersøgelser, case-undersøgelse. Kritisk vurdering: intern og ekstern validitet, reliabilitet og forstyrrende faktorer (fejlkilder - fx selvrepræsentationseffekt, forsøgseffekt, kontroleffekt, forsøgsledereffekt), bias, etiske retningslinjer. Evidenshieraki (metastudier i toppen).
Faglige mål:
- demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
- redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser og kunne forstå dem i en historisk-kulturel kontekst
- formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
- inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
- vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
- argumentere fagligt og formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
(ca. 80 normalsider)
|