Holdet 2024 SaB HF (SamB+psC) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Lærke Weng Jensen
Hold 2024 SaB HF (SamB+psC) (2024 SaB HF (SamB+psC))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Medborgerskab
Titel 2 Arbejdsliv og arbejdsmarked
Titel 3 Medier og politik
Titel 4 Dansk økonomi
Titel 5 Velfærdssamfundet
Titel 6 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Medborgerskab

Forløbet undersøgte mulighederne og den aktuelle status for medborgerskabet og følelsen af medborgerskab i Danmark. Fokus var på muligheden på at levere den ønskede feedback som Eastons model forudsætter i et vellykkede demokratisk samfund og både på aktør og strukturniveau. Hvilke strukturelle udfordringer møder forskellige typer borgere og hvad definerer disse strukturer? Mulige løsningsmuligheder diskuteres.Vi undersøgte det bl.a. for borgere med fysiske, psykiske handikaps, dem uden statsborgerskab, de der oplever racisme.



Begreber (ikke udtømmende liste):
Eastons model
Pierre Bourdieus teorier om de 4 kapitaler og symbolsk vold
Den formelle og uformelle del af lovgivningsprocessen ift hvem der har mulighed for at påvirke lovgivningen udenfor Folketinget
Medierne som 4. statsmagt
Kultur
Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder observationer
Procent og procentpoint og udregningen for disse
Deltagelsesdemokrati, deliberativ- og konkurrencedemokrati
Valgdeltagelse
Demokratiske rettigheder (civile, sociale og politiske rettigheder)
Demokratiske pligter som borger
Alex Honneth: Medborgerskab (solidarisk, retslige, og kærligheds-)
Valgdeltagelse
Stereotyper


Primær litteratur:

Luk samfundet op, Columbus, i-bog, 2024:
kap 4.3 Pierre Bourdieu,
kap 2.5 Axel Honneth
6.3: Demokrati i praksis: Det danske politiske system og magt
6.6 Statsborger, medborger og modborger
6.2: afsnittene Hvad er et demokrati?, Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati, magtens tredeling, Den parlamentariske styringskæde og magtdeling I det danske samfund
Symbolsk vold in Køn og ligestilling, afsnit 1.3 Køn og uddannelsesinstitutioner, Systime 2022




Sekundær:
- Ny undersøgelse: Seksuel chikane og forskelbehandling præger kommunalpolitik, 25. OKTOBER 2021, Kvinfo.dk,  https://kvinfo.dk/2021/10/25/ny-undersoegelse-seksuel-chikane-og-forskelsbehandling-praeger-kommunalpolitik/
- Etniske minoriteter er underrepræsenteret som nyhedskilder, RUC Kommunikation & Presse, 27. februar 2017
- Danske arbejdsgivere vælger ’Mads’ frem for ’Muhammed’, 9. DEC. 2016, Politiken
Mange nydanskere dropper lokalvalget,  29. oktober 2017, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd
Aydin Soei: Man er ikke dømt til at mislykkes som ung indvandrer,  25.08.18, Kristelig dagblad
Rapport: Politikere med etnisk minoritetsbaggrund har hårde kår i dansk politik, 21. november 2021, Institut for menneskerettigheder
Medborgerskabsundersøgelsen 2020, Udlændinge og integrationsministeriet, afsnit 2.3 om anerkendelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Arbejdsliv og arbejdsmarked

Arbejdsliv og arbejdsmarked
Forløbet undersøger både mikro- og makroperspektivet ved det moderne arbejdsmarkedet. Den enkeltes dilemmaer og forståelse af sit arbejdsliv og de work-life-balanceudfordringer der kan opstå der, og arbejdsmarkedet som helhed i økonomiske strukturer og politikker. Fokus var i begge henseender på det nutidige økonomiske  behov for at øge arbejdsudbuddet. Der er derfor både sociologiske, økonomiske og politiske perspektiver i dette forløb.
Eleverne lavede et semistruktureret interview af en fra forældregenerationens arbejdsliv



Primær litteratur
Arbejde og arbejdsmarked, per Henriksen, Columbus:
Del 1: Arbejdsmarkedet i sociologisk perspektiv
1.1: Hvad er arbejde? Arbejde og arbejdsmarked
1.3 Tomhændet står du tilbage og kan slet ikke følge med – Hartmut Rosa
1.8: Det gode arbejde – resonans
11.2.2 Indeks- og procentberegninger
Løn og uddannelse
2.1: Arbejdsmarkedets organisering og løndannelsen
2.1.1: Spillereglerne – den danske model
3.4.2: Hvad kan der gøres?
Marslows behovspyramide (ukendt kilde)
Luk Samfundet op, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus
8.6.Strukturpolitik
5.9: Hvordan forklarer man de politiske partiers adfærd?
9.4 Forandringer på det danske arbejdsmarked udfordrer den universelle velfærdsstatsmodel
9.3: Velfærdsstatens udfordringer
9.5: Velfærdsstatens eksterne udfordringer
9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien
9.3.2 Arbejdsmarkedet, SamfNu B, Systime
Arbejdskraftens fri bevægelighed, Folketinget, fundet på:
https://www.eu.dk/da/temaer/fri-bevaegelighed-for-arbejdskraft-og-eus-sociale-dimension/arbejdskraftens-fri-bevaegelighed
3.4: Hvordan indsamler du selv kvalitativ empiri? Interviews, observation og eksperimenter. Metodebogen, Columbus



Sekundær litteratur:
Vi taler mere om vores arbejdsliv, men måske fokuserer vi på det forkerte, Søren Køhler, 06.01.24, Avisen Danmark,
Vores arbejdskraft er ikke billigt til salg, 11. januar 2024 Information
Indret arbejdsmarkedet på familiens præmisser – ikke omvendt, 15. februar, Julie Katinka Herdal Molbech,  Information
Arbejdsstyrken er vokset med 69.000 på et år, Nyheder, Dansk statistik https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=46149
Den udenlandske arbejdskraft i Danmark er fordoblet over ti år, Frederik M. Juel, 9. okt. 2024, Berlingske  
Indvandrer-mænd går efter de danske kvindejob, 22. juni 2015, Thomas Flensburg, Michael Olsen, Politiken

Begreber (ikke udtømmende)
Strukturpolitik
Arbejdsmarkedspolitik
Makropolitik
Hartmut Rosa Acceleration (teknologisk, sociale forandringer, livets hastighed)
Resonans (-ørkener, oaser)
Ontologisk sikkerhed
Den danske model
Uddannelsespolitik
Molins model
Maslows behovspyramide
Stramningsstrategien
Incitamentstrategien
Opkvalificeringsstrategien
Arbejdsgiver
Arbejdstager
Livsformer (lønmodtager, karriereorienteret, selvstændig)
Beskæftigelse
Finanspolitik
Den fri bevægelighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Medier og politik

Medier og Politik

Forløbet har fokuseret på hvilke konsekvenser medialiseringen af samfundet har for demokratiet. Hvordan kommunikere politiker og borgere med hinanden, hvilke begrænsninger, risici og fordele er der ved de nuværende medieformer og medieforbrug for den demokratiske samtale?

Primær litteratur
Luk Samfundet op, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus
7.5: Politisk deltagelse og debat på sociale medie
7.1: Medierne - den fjerde statsmagt?
7.3: Danskernes brug af forskellige medier
7.4: Kampen om den politiske dagsorden
7.3: Danskernes brug af forskellige medier
7.4: Kampen om den politiske dagsorden
7.2: Medieret kommunikation og medialisering
2. Hvordan foregår politikernes selviscenesættelse?, Medier og Spin, Søren Borchsenius, Systime



Sekundær litteratur
Høring om hvilken fremtid har den demokratiske samtale på de sociale medier? , Folketinget.dk, https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20211/fpr/tv.7550.aspx?date=2022-01-18#pv
Karaktermord via memes, Karaktermord, Rikke Andersen Kraglund og Jesper Thor Larsen, Dansklærerforeningens forlag,
Aggressiv onlineadfærd, Karaktermord, Rikke Andersen Kraglund og Jesper Thor Larsen, Dansklærerforeningens forlag,
Memes og metoo, Karaktermord, Rikke Andersen Kraglund og Jesper Thor Larsen, Dansklærerforeningens forlag,
Medierne ødelægger demokratiet når de gør valget til et realityprogram, Oliver Anton og Anna Asghari, 13.10.22, Information
Frustrerede elever kalder til fælles kamp for musik og naturfag, Mathias Vincents Fischer,
08.11.24, Sn.dk
Sociale medier æder i stigende grad politikernes tid, Ritzau, 16. juli 2024, Mediawatch
Kun hver anden dansker har tillid til, at politikere vil Danmark det god,  Jakob Sorgenfri Kjær, 8. juni 2024 Politiken,
Vermund og kampen om højrefløjen, DR https://www.dr.dk/drtv/program/vermund-og-kampen-om-hoejrefloejen_148912
Erhvervsforsker: De sociale medier har endeligt overtaget vores demokrati, Søren Schultz Hansen, 28.08.23, Altinget



Begreber (ikke udtømmende liste)
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati
Klassiske massemedier
Sociale medier
Hadfulde ytriner
Ytringsfrihed
Erwing Goffmanns teori om backstage og frontstage. + middleregion
Ekkokammer
Medialisering
Fake news
segmenter
Nyhedskriterierne
Den politiske dagsoden
Spin
Framing
Tillid
Eastons model
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk økonomi

Forløbsplan: Økonomi, samf B-niveau

Forløbets fokus har været på dansk økonomi og den aktuelle økonomiske situation. Eleverne har undervejs kigget på nøgletal for Danmarks økonomi. Der har løbende været drøftelser om, hvad Trumps toldtrusler på europæiske varer vil have af betydning i Danmark. Ved gennemgangen af de økonomiske mål var der et øget fokus på målet om bæredygtig udvikling, hvor eleverne både så et debatprogram om fremtidens bæredygtige arbejdsmarked, samt kiggede nærmere på FN’s verdensmål.

Primær litteratur:
Luk samfundet op! Kapitel 8: Økonomiske ressourcer, forbrug og behov
Afsnit læst i kapitlet: 8.1: Behov, prioriteringer og privatøkonomi; 8.2: Hvordan fungerer markedet?; 8.3 Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb; 8.4. Der kan være konflikter mellem forskellige økonomiske mål; 8.5: Udsving i økonomien;
Samf på B. Tema 7: Økonomi – din guide til BNP, vækst og lykke
Afsnit læst i kapitlet: 7.1 Hvad er økonomi?; 7.1 Udbud og efterspørgsel - nøgleord i markedsøkonomien (s 213-214); 7.2 Konjunkturer – økonomien går op og ned; 7.3 Samfundsøkonomiske mål; 7.5: Målkonflikten mellem vækst og bæredygtighed; 7.4 Økonomisk politik - hvordan kan man styre samfundsøkonomien?, Finanspolitik + Pengepolitik + Valutapolitik – EU bestemmer + Arbejdsmarkedspolitik + Arbejdsmarkedspolitiske strategier + Skattepolitik
Hvilke problemer er der forbundet med opgørelsen af BNP? Systime kanal, YouTube https://www.youtube.com/watch?v=bjN-TNLAfmk&ab_channel=Systime
Hvad er BNP? (bruttonationalproduktet), Dansk statistik kanal, Youtube
Samf på B, Tema 7, kapitel 7.4 Økonomisk politik - hvordan kan man styre samfundsøkonomien?, afsnit 7.2 Hvad er finanspolitik, og hvordan virker den?
Økonomibogen, kapitel 7, afsnit 7.3 Hvad er pengepolitik, og hvordan virker den?
Hvad er 'den danske model'? DR3 essensen kanal, Youtube





Sekundær litteratur:
Cheføkonom om Trumps toldtrusler: Det her vil være det værste, der kan ske, Mikkel Walentin Mortensen, 17.01.25, TV2.dk
Klar til voldsom vejr, Debatten, 14.11.24, DR.dk
De 17 Verdensmål, FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, verdensmaalene.dk
Fremgangen i dansk økonomi hviler på et usikkert grundlag - DI, ingen dato, Danskindustri.dk
Der er udsigt til, at priserne udvikler sig stabilt i dansk økonomi, 25.09.24 Danmarks nationalbank
Udvalgte daværende aktuelle økonomiske nøgletal  
Hård kritik af dagpenge-reform: "Ualmindelig dårligt", Martin Ejlertsen 24.01.22, Akademikerbladet
Undersøgelse: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere, Kim Kristensen, 01.06.12, Information
Nye nøgletal får flere økonomer til at trække i land, Per Theilmand, 21.02.23, Politiken


Begreber (ikke udtømmende liste)
Import - eksport
Det økonomiske kredsløb,
herunder åben økonomi
Pengepolitik - Kontraktiv - ekspansiv
Finanspolitik - kontraktiv og ekspansiv
Inflation
Deflation
BNP, vækst
Grøn afgift
Økonomi, herunder knappe ressourcer
Forbrugsgode
Renter
Konjunkturer: fire slags
Indtægter og udgifter
Udbud og efterspørgsel
Markedsligevægt
Finanspolitik
Arbejdsløshed: fire slags
De samfundsøkonomiske mål
Flexicurity
Den danske model
Arbejdsmarkedspolitik,
Stramningsstrategier og opkvalificeringsstrategier
Skattepolitik, herunder substitutionseffekten og indkomsteffekten
Markedsøkonomi
Skat, indkomstskat, progressiv skat, flad skat
Ginikoefficienten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Velfærdssamfundet

Forløbet undersøger velfærdssamfundet status og udviklingstendens med fokus på de knappe ressourcer og de mange behov og krav fra befolkningen. Der er derfor fokus på indtægterne og udgifterne, og de værdier der ligger bag velfærdsstatens udformning og udvikling.


Primærlitteratur
Luk Samfundet op, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus:
Kapitel 9: Velfærdsstat eller konkurrencestat
9.1: Velstand og velfærd
9.2: Velfærdstrekanten - borgernes forskellige veje til velfærd
Markedet
Staten
Civilsamfundet
9.3: Velfærdsstatens udfordringer
9.4: Velfærdsstatens interne udfordringer
Den demografiske udfordring og nye familiemønstre
Udfordringerne med borgernes forventninger og stigende ulighed
Forandringer på det danske arbejdsmarked udfordrer den universelle velfærdsstatsmodel
Global konkurrence og immigration
6.5: Udlandets indflydelse på de politiske beslutningsprocesser i Danmark
Tre velfærdsmodeller
9.6: Løsninger: Nedskærings-, udvidelses- og omprioriteringsstrategien
FILM: Hvad mener politikerne om velfærdsstaten i forhold til konkurrencestaten?
Politikerne sætter ord på, Hvilke udfordringer har det danske velfærdssamfund? Vores samfund, Peter Brøndum, Marie Berg Carlsen, Columbus
2.2 Politiske ideologier i konkurrencestaten, Konkurrecestaten Danmark, Ole Hedegaard Jensen, Systime
2.6  Konkurrencestaten og den offentlige sektor, Konkurrencestaten Danmark, Ole Hedegaard Jensen, Systime







Sekundærlitteratur
Nina Smiths kampskrift: Overskudskvinder skal redde velfærdsstaten, 24. februar 2025, Mandag morgen
Hun inspirerer til at arbejde mindre: Maj Mys manifest giver socialdemokraterne røde knopper, Kirsten Mikkolinius, Tv2, 08.11.23
Private sundhedsforsikringer – Løsninger eller problem, Astrid Kiil, 01.03.12, VIVE
En syg forskel, (dokumentar) DR.DK
Uligheden vokser: Rige forældres børn dominerer boligmarked i store byer, Perry MacLeod Ringblom 20. marts 2025 Kristeligt Dagblad,
Moderaterne, civilsamfundet skal spille en større rolle i ældreplejen, 14.01.23, Altinget
Diverse statistikker fra dansk statistik


Begreber (ikke udtømmende)

Velfærdstyper
det økonomiske kredsløb
Den demografiske udfordring
Forventningspres
Den danske model
EU - den fri bevægelighed
Nedskæringsstrategien
udliciteringsstrategien
Brugerbetaling
Empowerment
Udvidelsesstrategien
Omprioriteringsstrategien
Arbejdsstyrken
Konkurrencestat
Liberalisme
Socialisme
Konservatisme
Neoliberalisme
New public management
incitament
velstand
velfærd
Sammenhængskraft
Velfærdstrekanten
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer