Holdet 2024 KeB/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Edward Bechmann Hansen
Hold 2024 KeB/d (1d KeB, 2d KeB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstofferne
Titel 2 Molekyler
Titel 3 Organisk kemi
Titel 4 Salte
Titel 5 Koral + vand = kemi
Titel 6 Kemisk ligevægt og kalkdannelse
Titel 7 Syrer, baser og forsuring af havet
Titel 8 Redoxreaktioner og jernfremstilling
Titel 9 Reaktionshastighed og ozonlaget
Titel 10 Organiske molekyler
Titel 11 Farvestoffer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstofferne

Forløbet omhandler atomernes og periodesystemets opbygning, samt hvor på/i Jorden man kan finde de forskellige grundstoffer. Hertil bruges Goldschmidts geokemiske klassifikation af grundstofferne, samt deres faktiske forekomster (i store træk).

Faglig indhold
Afstemning af reaktionsskemaer
Atomets opbygning og sammenhæng med periodesystemet, samt isotoper og atommasse
Periodesystemet opbygning; hovedgrupper, undergrupper, perioder, metaller og ikke-metaller
Forekomst af grundstofferne på Jorden og Goldschmidts klassifikation

Forsøg
Flammefarver (J)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Molekyler

Forløbet omhandler ikke-metallernes binding til hinanden i små uorganiske molekyler, samt begreberne densitet, stofmængde og molamasse.

Faglig indhold
Uorganiske molekylers opbygning, form og navngivning
Kovalent/elektroparbinding, elektronprikformler og strukturformler
Densitet, stofmængde, molarmasse, formel- og molekylmasse, samt idealgasligningen

Forsøg
Måling af gassers molamasse (J)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Organisk kemi

Forløbet omhandler carbonhydridernes opbygning, form, egenskaber og navngivning, samt anvendelse.

Fagligt indhold
Carbonhydridernes opbygning, molekylformler, strukturformler og zig-zag formler.
Opbygning, navngivning og egenskaber for alkaner, alkener, alkyner og cycliske forbindelser (cycloalkaner og -alkener, samt arener)
Elektronegativitet og polaritet (hydrofile og hydrofobe stoffer), samt emulgatorer
Olie og simpel destillation
Simple alkoholer og carboxylsyrer, samt gæring
Fysiske egenskaber; smelte- og kogepunkt, opløselighed/blandbarhed
Kemiske egenskaber; reaktionstyperne elimination, addition og substitution, samt fuldstændig og ufuldstændig forbrænding
Mængdeberegninger på reaktionsskemaer, herunder reaktionsforhold

Forsøg
Opløselighed (J)
Fremstilling af creme
Bioethanol (J)
Carbonhydriders reaktioner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Salte

Forløbet omhandler ionforbindelsernes opbygning med fokus på ioner i havvand.

Fagligt indhold
Ioners dannelse og navngivning af simple/enatom og sammensatte/fleratom ioner
Ionforbindelsers opbygning og navngivning
Ionforbindelsernes egenskaber; opløselighed, fældnings- og opløsningsreaktioner
Ioner og salte i havvand, herunder vandtyper, salinitet og chlorinitet
Stofmængdekoncentration, fortynding, samt formel og aktuel koncentration
Titreringsmetoden og specielt fældningstitrering

Forsøg
Saltes opløselighed
Saltindholdet i Roskilde fjord (J)
Ioner i vand
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Koral + vand = kemi

Forløbet er en repetition af mængdeberegninger og titrering fra 1g, samt en ekskursion til Den Blå Planet og undervisningstilbuddet "Koral + vand = kemi".

I forløbet behandles titrering af calcium-ioner i vand med EDTA (komplekstitrering), samt titrering af hydrogencarbonat i vand med saltsyre (syre-basetitrering).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kemisk ligevægt og kalkdannelse

Forløbet omhandler kemiske ligevægte, samt dannelse af kalksten og opløselighed af kalk i vand.

Fagligt indhold
Reversible og irreversible reaktioner, ligevægtsloven, reaktionsbrøk og ligevægtskonstanten.
Kvalitativ forskydning af ligevægte, Le Chateliers princip i forbindelse med ændring af stofmængder, temperatur og volumen (og tryk).
Opløselighedsligevægte, ionprodukt og opløselighedsprodukt, samt sammenhængen mellem opløselighedsproduktet og opløselighed.
Naturlig kalkdannelse og anvendelse af kalk som bindemiddel (kalkmørtel), herunder kalkcirklen.

Forsøg
Le Chateliers princip
Fremstilling af kalkmørtel
Opløselighed af calciumcarbonat
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Syrer, baser og forsuring af havet

I dette forløb forkuseres på syre-basereaktioner og pH-værdi, samt anvendelsen i forbindelse med forsuring af havet på grund af øget carbondioxidindhold i atmosfæren.

Fagligt indhold
Definition af syrer og baser, syre-basereaktioner, samt vands autohydronolyse og ionprodukt.
Sammenhæng og definitioner af pH-,  pOH-værdi, samt stofmængdekoncentrationen af hydroxid- og oxonium-ioner.
Syrer og basers styrke, samt syre- og basestyrkekonstanter og -ekponenter.
Beregning af pH-værdi i opløsninger af stærke og ikke-stærke syrer og baser.
Puffere, pufferligningen og Bjerrumdiagrammer.
Potentiometrisk og kolorimetrisk syre-basetitrering og titrerkurver.
Kulsyresystemet i forbindelse med forsuring af havet, samt simulationer af pH-værdien i vand ved forskellige temperaturer og anædret carbondioxid i atmosfæren.

Forsøg
Syrestyrke
Sure og basiske opløsninger
Carbondioxid i danskvand
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Redoxreaktioner og jernfremstilling

Forløbet omhandler redoxreaktioner generelt og med fokus på jernfremstilling og rustbeskyttelse af jern.

Fagligt indhold
Definition af reduktion og oxidation, samt spændingsrækken.
Tildeling af oxidationstal og deres anvendelse ved afstemning af redoxreaktioner.
Sort krudts bestanddele og forbrænding som eksempel på en mere kompliceret redoxreaktion.
Jernfremstilling og jernmalme
Korrosion og rustbeskytelse af jern
Redoxtitrering

Forsøg
Spændingsrækken
Mangans oxidationstal
Sort krudt
Jernindholdet i myremalm
Korrosion
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Reaktionshastighed og ozonlaget

Dette forløb omhandler reaktionshasighed kvalitativt, samt den katalytiske nedbrydning af ozonlaget gennem udledning af CFC-gasser til atmosfæren.

Fagligt indhold
Definition af reaktionshastighed, hastighedsudtryk, hastighedskonstant og reaktionsorden.
Påvirkning af reaktionshastighed ved ændring af overfladeareal, temperatur, koncentration og katalyse, herunder partiklers hastighedsfordeling.
Simpel reaktionsmekanisme, energiprofiler, aktiveringsenergi, samt endoterme og exoterme elementarreaktioner.
Ozonlaget og udledning af CFC-gassers vrikning på ozonlaget.

Forsøg
Påvirkning af reaktionshastighed
Katalyse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Organiske molekyler

Forløbet omhandeler opbygning organiske oxygenforbindelsers, deres navngivning, samt eksempler på reaktivitet.

Fagligt indhold
Organiske oxygenforbindelsers opbygning og navngivning med fokus på hydroxyforbindelser, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer og estere.
Dannelse og omdannelse af organiske oxygenforbindelser, herunder addition, substitution, elimination, oxidation og forbrænding, hydrolyse og kondensation.
Isomere stoffer, herunder strukturisomere, geometriske isomere og spejlbilled/optiske isomere.
Intermolekylære bindinger som forklaring af stoffernes fysiske egenskaber, herunder London-, dipol-dipol- og hydrogenbinding.
Overordnet opbygning af plast, som eksempel på organiske makromolekyler.

Forsøg
Elimination af vand fra pentan-1-ol
Oxidation af alkoholer
Plastanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Farvestoffer

Forløbet omhandler organiske farvestoffers opbygning og anvendelse med fokus på azo- og triarylmethanfarvestoffer.

Fagligt indhold
Opbygning af organiske farvestoffer, herunder konjugerede dobbeltbindinger, chromofore og auxochrome grupper.
Saltdannende (sure og basiske) gruppers funktion i forbidelse med farvestoffers opløselighed, eksemplificeret ved sulfonsyrer, carboxylsyrer og aminer.
Simpel farvelære, herunder additiv og subtrativ farveblanding, farvecirklen og komplementærfarver.
Spektrofotometri, spektre og Lambert-Beers lov.
Princippet i chromatografi med fokus på tyndtlagschromatografi (TLC).

Forsøg
Blå læskedrikke
Städter levnedsmiddelfarver
Syntese af Acid Yellow 10
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer