Holdet 2d FyB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2d FyB (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau	Fysik B
Lærer(e)	Christian Hildebrandt
Hold	2024 FyB/d (1d FyB, 2d FyB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro til fysik B
Titel 2	Tyngdekraft, masse og densitet
Titel 3	Energi og varme
Titel 4	Bølger og bølgeegenskaber
Titel 5	Lyd
Titel 6	Lys og optisk gitter
Titel 7	Kemisk energi
Titel 8	Kræfter (kap. 5)
Titel 9	Musikinstrumenter og lydbølger
Titel 10	Tryk og temperatur
Titel 11	Elektricitet
Titel 12	Astronomi og solsystemet
Titel 13	Atomer og atommodeller
Titel 14	Arbejde og mekanisk energi
Titel 15	Gasser
Titel 16	Kinematik
Titel 17	Elektriske sensorer i kredsløb
Titel 18	Kernefysik
Titel 19	Kosmologi og universet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro til fysik B Intro til fysik B Indhold og fokus Introduktion til fysik som naturvidenskabeligt fag. Arbejde med fysiske størrelser, SI-enheder, præfikser og titalspotenser samt grundlæggende beregninger. Der blev arbejdet med usikkerhed på målinger og med fysikkens sprog og notation. Forløbet havde fokus på at opbygge elevernes grundlæggende værktøjer til kvantitative beskrivelser af fysiske fænomener. Centrale faglige mål • anvende fysikkens fagsprog, symboler og enheder korrekt • udføre simple beregninger og vurdere måleusikkerheder • anvende titalspotenser og størrelsesordener i fysiske beregninger Kernestof • Fysiske størrelser og SI-enheder • Titalspotenser og præfikser • Målinger og usikkerhed Materiale Kernestof: • Orbit B stx, kap. 1.4–1.6 Supplerende stof: • AI-genereret podcast om kapitel 1 (13 min) • Opgaver 105-109 i Orbit B Omfang 3 moduler Arbejdsformer Klasseundervisning, opgaveregning, korte øvelser i enheder og størrelsesordener, fælles gennemgang på tavlen.
Indhold	Kernestof: AI-generet podcast på grundlag af de fire første kapitler i jeres nye bog (13 minutter) 1.4 SI-systemet \| Orbit B stx 1.5 Titalspotenser og præfikser \| Orbit B stx Lektie: lyt til podcasten, der er link til på modulet sidste fredag Frivillig lektie: lav opgaverne fra sidste fredag færdig (opgave 105-109) Hent jeres formelsamling på biblioteket (Fysik i overblik 2022) 1.6 Usikkerhed \| Orbit B stx Lektie: lyt til podcasten, der er link til på modulet forrige fredag
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Tyngdekraft, masse og densitet Tyngdekraft, masse og densitet Indhold og fokus Forløbet introducerede tyngdekraft, masse, volumen og densitet. Eleverne arbejdede med sammenhængen mellem masse, volumen og densitet og med bestemmelse af tyngdeaccelerationen ved eksperimentelt arbejde. Der var fokus på databehandling og vurdering af eksperimentelle resultater. Centrale faglige mål • beskrive fysiske fænomener ved hjælp af modeller og formler • planlægge og gennemføre simple eksperimenter • behandle og vurdere måledata Kernestof • Tyngdekraft og tyngdeacceleration • Masse, volumen og densitet • Eksperimentel bestemmelse af fysiske størrelser Materiale Kernestof • Orbit B stx, kap. 1.7–1.12 Supplerende stof • Eksperiment: bestemmelse af tyngdeaccelerationen • Eksperiment: densitet af vand • Orbit-test om densitet Omfang 6 moduler Arbejdsformer Eksperimentelt arbejde, databehandling, opgaveregning, klassedialog og fælles gennemgang.
Indhold	Kernestof: 1.7 Tyngdekraft \| Orbit B stx Eksperiment: Bestemmelse af tyngdeaccelerationen 1.8 Masse \| Orbit B stx 1.9 Volumen \| Orbit B stx 1.10 Densitet \| Orbit B stx Eksperiment med densitet af vand 1.11 Tilvækster \| Orbit B stx 1.12 Fysikkens sprog \| Orbit B stx Husk formelsamling til fysik (Fysik i overblik) Lav testen hjemme: Test: 1.10 Densitet \| Orbit B stx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Energi og varme Energi og varme Indhold og fokus Forløbet introducerede energibegrebet og forskellige energiformer. Der blev arbejdet med energiomsætning, effekt og energibevarelse samt temperatur, indre energi og varme. Eleverne arbejdede eksperimentelt med opvarmning af vand og med bestemmelse af nyttevirkning for elektriske apparater. Centrale faglige mål • anvende energibegrebet til at analysere fysiske systemer • forklare energiomsætning i teknologiske og hverdagsmæssige sammenhænge • gennemføre eksperimenter og analysere måledata Kernestof • Energiformer og energisætningen • Temperatur og indre energi • Specifik varmekapacitet og varmeoverførsel • Effekt og nyttevirkning Materiale Kernestof • Orbit B stx, kap. 2.1–2.7 Supplerende stof • Forsøg: opvarmning af vand • Måling af energiomsætning med wattmåler • Videogennemgange af varmefylde og varmekapacitet Omfang 10 moduler Arbejdsformer Klasseundervisning, eksperimentelt arbejde, datalogning (LoggerPro), opgaveregning og gruppearbejde.
Indhold	Kernestof: 2.1 Energiformer \| Orbit B stx 2.2 Energi og effekt \| Orbit B stx 2.3 Temperatur \| Orbit B stx 2.4 Energisætningen \| Orbit B stx Lektie til i dag: I skal hjemme undersøge ca. fem forskellige elektriske apparater (eller strømforsyninger). Aflæs hvor stor effekt apparatet har (hvor mange watt), og undersøg hvor meget elektrisk energi det omsætter til en typisk "opgave". Brug for 2.5 Indre energi \| Orbit B stx 2.6 Varmefylde \| Orbit B stx Lektie til i dag: opgave 209-210 Se videoer med gennemgang af emnet: Fysik: Varmekapacitet og specifik varmekapacitet (repetition) Varmefylde-udregninger (som hjælp til at lave opgaver) Lektier til i dag: opgave 213 til 218 Se videoer med gennemgang af emnet: Fysik: Varmekapacitet og specifik varmekapacitet (repetition) Varmefylde-udregninger (som hjælp til at lave opgaver) Energiomsætning med Watts-up.cmbl description Nyttevirkning Alle skal have computer med og have installeret LoggerPro Fysik B_opvarmning_af_vand2025.pdf Fysik B_opvarmning_af_vand_simpel2025.pdf 2025Fysik B_opvarmning_af_vand_fuld.pdf 2025Fysik B_opvarmning_af_vand_simpel.pdf Energiomsætning med Watts-up.cmbl Lektier til i dag: Opgave 214-215-216 2.7 Fordampning og smeltning \| Orbit B stx I skal kunne de fire første og den sidste af formlerne her
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Bølger og bølgeegenskaber Bølger og bølgeegenskaber Indhold og fokus Forløbet introducerede bølger som fysisk fænomen med fokus på bølgetyper, bølgelængde, frekvens og amplitude. Der blev arbejdet med centrale bølgefænomener som refleksion, brydning, interferens og diffraktion. Eleverne undersøgte stående bølger på en streng samt brydning af lys og bestemmelse af brydningsindeks. Centrale faglige mål • beskrive bølger ved hjælp af fysiske størrelser og modeller • forklare bølgefænomener som interferens, refleksion og brydning • planlægge og udføre eksperimenter med bølger Kernestof • Bølgers grundlæggende egenskaber • Interferens og diffraktion • Refleksion, brydning og totalrefleksion Materiale Kernestof • Orbit B stx, kap. 3.1–3.4 Supplerende stof • Forsøg: stående bølger på streng • Forsøg: bestemmelse af brydningsindeks • opgaver og korte videoer om bølgeegenskaber Omfang 9 moduler Arbejdsformer Eksperimentelt arbejde, databehandling, klasseundervisning, opgaveregning og klassedialog.
Indhold	Kernestof: 3. Bølger \| Orbit B stx 3.1 Grundlæggende om bølger \| Orbit B stx Lektie: Bølgetyper Lektie: Amplitude og bølgelængde 3.2 Diffraktion og interferens \| Orbit B stx Stående bølger på svingende streng (med graf).docx description 3.3 Refleksion og brydning af bølger \| Orbit B stx 3.4 Totalrefleksion \| Orbit B stx Energi \| Parkteatret ENERGI - teaser - Parkteatret 3.3 brydning af bølger \| Orbit B stx opgave312.tns description Lav opgave 313-314 til i dag
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Lyd Lyd Indhold og fokus Forløbet handlede om lyd som mekanisk bølge. Der blev arbejdet med lydens udbredelse, lydens hastighed, frekvens, lydintensitet samt forskellen mellem toner og støj. Eleverne gennemførte eksperimenter med måling af lydens hastighed og analyse af lydfrekvenser ved hjælp af apps og måleudstyr. Centrale faglige mål • beskrive lyd ved hjælp af bølgemodeller • forklare sammenhængen mellem frekvens, bølgelængde og lydhøjde • gennemføre og analysere eksperimenter med lyd Kernestof • Lyd som mekanisk bølge • Lydens hastighed • Frekvens, toner og støj • Lydintensitet og Dopplereffekt Materiale Kernestof • Orbit B stx, kap. 4.1–4.6 Supplerende stof • Forsøg: måling af lydens hastighed • Forsøg: analyse af lydfrekvenser • apps: Phyphox og Physics Toolbox Omfang 5 moduler Arbejdsformer Eksperimentelt arbejde, brug af digitale måleapps, opgaveregning, klasseundervisning og diskussion.
Indhold	Kernestof: 4. Lyd \| Orbit B stx 4.1 Grundlæggende om lyd \| Orbit B stx Lydens_fart_ny.docx description Læs forsøgsbeskrivelsen inden modulet: Lydens_fart_ny.docx description 4.2 Lyd, toner og støj \| Orbit B stx Multiple Tone Generator Eksperter frygter 'generation hva?': Flere børn og unge får tinnitus QUIZ: Harmonisk lydbølge Quizzen fra sidste uge er lektie til i dag Støjmåling: 4.2 Lyd, toner og støj \| Orbit B stx 4.6 Dopplereffekt \| Orbit B stx Installer Phyphox på jeres telefoner:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Lys og optisk gitter Lys og optisk gitter Indhold og fokus Forløbet behandlede lysets bølgeegenskaber og spektralanalyse. Der blev arbejdet med interferens i optiske gitre og bestemmelse af bølgelængder ved hjælp af laserlys og gitter. Eleverne gennemførte et eksperiment med optisk gitter og arbejdede med analyse af farvespektre. Centrale faglige mål • anvende bølgemodellen til at beskrive lys • forklare interferens og diffraktion • analysere eksperimentelle data og bestemme bølgelængder Kernestof • Lys som bølge • Interferens i optiske gitre • Spektralanalyse Materiale Kernestof • Orbit B stx, kap. 5.1–5.3 Supplerende stof • Forsøg: optisk gitter og laser • opgaver og quizzer Omfang 5 moduler Arbejdsformer Eksperimentelt arbejde, databehandling, opgaveregning, klasseundervisning.
Indhold	Kernestof: Læs inden modulet: 5. Lys \| Orbit B stx Læs inden modulet: 5.1 Lys og bølgeegenskaber \| Orbit B stx Vi arbejder med: 5.2 Optisk gitter \| Orbit B stx og: 5.3 Farvespektrum med gitter \| Orbit B stx (måske) Download Physics Toolbox til jeres telefon (kan det samme men på nogen måder bedre end Phyphox) Quiz 1 Quiz 2 Find teori her: 5.2 Optisk gitter \| Orbit B stx 5.2 Optisk gitter \| Orbit B stx optisk_gitter2025forsøgsvejledning_B-niveau.pdf Optisk gitte2025journal skabelon.docx 2025d-FysB-årsprøve-ELEVVERSION-udkast7maj.pdf description Grupper: Skærmbillede 2025-05-08 kl. 14.33.58.png Optisk gitte2025journal skabelon.docx optisk_gitter2025forsøgsvejledning_B-niveau.pdf
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Kemisk energi Kemisk energi Indhold og fokus Forløbet introducerede kemisk energi i forbindelse med forbrændingsprocesser. Der blev arbejdet med brændværdi, energiomsætning og nyttevirkning. Eleverne gennemførte et eksperiment med bestemmelse af energiudbytte ved forbrænding af stearin. Centrale faglige mål • anvende energibegrebet til at analysere kemiske processer • planlægge og gennemføre eksperimenter • vurdere energimæssige resultater af målinger Kernestof • Kemisk energi • Forbrændingsreaktioner • Brændværdi og nyttevirkning Materiale Kernestof • FysikABbogen, kap. 3.5 Supplerende stof • Forsøg: bestemmelse af nyttevirkning ved forbrænding af stearin Omfang 4 moduler Arbejdsformer Eksperimentelt arbejde, databehandling, klassedialog og opgaveregning.
Indhold	Kernestof: Forside \| ibog.dk FysikABbogen \| FysikABbogen 2024dFyB-forløbsoversigt.docx description 3.5 Kemisk energi \| FysikABbogen Lektie til i dag: øvelse 3.5.1-3.5.3 ONENOTE Forsøgsvejledning_Fyrfadslys.pdf description Christian er i gruppe 6 braendvaerdi_fyrfadslys.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Kræfter (kap. 5) Kræfter Indhold og fokus Forløbet introducerede kraftbegrebet og Newtons tre love. Der blev arbejdet med tyngdekraft, normalkraft, gnidningskraft og sammensætning af kræfter. Eleverne arbejdede med kræfter som vektorer og analyserede kræfters resulterende virkning. Centrale faglige mål • anvende Newtons love til at beskrive bevægelse • analysere kræfter i mekaniske systemer • anvende vektorer til at beskrive kræfters sammensætning Kernestof • Newtons tre love • Tyngdekraft og naturkræfter • Normalkraft og gnidningskraft • Sammensætning af kræfter Materiale Kernestof • FysikABbogen, kap. 5 Supplerende stof • Forsøg: statisk og dynamisk friktion • opgavesæt om kræfter Omfang 7 moduler Arbejdsformer Klasseundervisning, opgaveregning, eksperimentelt arbejde og gruppearbejde.
Indhold	Kernestof: 5. Kræfter \| FysikABbogen 5.1 Kræfter i fysik \| FysikABbogen 5.3 De fire naturkræfter \| FysikABbogen 5.4 Normalkraft og gnidningskraft \| FysikABbogen 5.5 Sammensætning af kræfter \| FysikABbogen Quiz om kræfter Opgaver til 5. Kræfter \| FysikABbogen Flere opgaver: kraefter_gruppearbejde.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Musikinstrumenter og lydbølger Musikinstrumenter og lydbølger Indhold og fokus Forløbet anvendte bølge- og lydteori til at forklare, hvordan musikinstrumenter frembringer toner. Der blev arbejdet med stående bølger, resonans, grundtone og overtoner i strenge og luftsøjler. Eleverne undersøgte frekvensspektre og klangfarver gennem eksperimenter med strenge- og blæseinstrumenter. Centrale faglige mål • anvende bølgemodeller til at forklare lydfænomener • forklare resonans og stående bølger • anvende måledata til analyse af lyd Kernestof • Stående bølger og resonans • Grundtone og overtoner • Strengeinstrumenter og blæseinstrumenter Materiale Kernestof • FysikABbogen, kap. 11.4 Supplerende stof • Eksperimenter med guitar, fløjte og boomwhackers Omfang 2 moduler Arbejdsformer Eksperimentelt arbejde, demonstrationer og klassedialog.
Indhold	Kernestof: 11.4 Stående bølger og musikinstrumenter \| FysikABbogen Eksperimenter_Guitar_Floejte_Boomwhackers.docx description Om fysikrapporter - CH2025september.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Tryk og temperatur Tryk og temperatur Indhold og fokus Forløbet introducerede trykbegrebet og dets anvendelse i væsker og gasser. Der blev arbejdet med hydrostatisk tryk, opdrift og Arkimedes’ lov samt lufttryk og Bernoullis princip. Desuden blev temperaturbegrebet og sammenhængen mellem temperatur og molekylbevægelse behandlet. Centrale faglige mål • forklare tryk i væsker og gasser ved hjælp af fysiske modeller • anvende Arkimedes’ lov til analyse af opdrift • gennemføre eksperimenter og analysere måledata Kernestof • Tryk som kraft pr. areal • Hydrostatisk tryk • Opdrift og Arkimedes’ lov • Lufttryk og temperatur Materiale Kernestof • FysikABbogen, kap. 6 Supplerende stof • Forsøg: tryk i væsker Omfang 10 moduler Arbejdsformer Eksperimentelt arbejde, opgaveregning, klassedialog og tavlegennemgang.
Indhold	Kernestof: 6. Tryk og temperatur \| FysikABbogen 6.1 Tryk \| FysikABbogen Forsøgsvejledning_boomwhacker_ukulele.docx description Lektie fra mandag: Vi begynder med at I regner opgave 6.1.2-6.1.6 på tavlen 6.2 Tryk i væsker \| FysikABbogen Vi gennemgår opgaverne fra afsnittet: 6.2 Tryk i væsker \| FysikABbogen Forsøgsvejledning_tryk_i_væske_del1.docx Måleskema_tryk_i_væske.docx 6.3 Archimedes' lov \| FysikABbogen 6.4 Luftens tryk \| FysikABbogen Interaktive quiz-opgaver - laves i modulet (kan laves tre gange, deadline er 1.11. kl. 23.30) Efter quizzen arbejder I videre med opgave 6.2.1-6.2.6
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Elektricitet Elektricitet Indhold og fokus Forløbet gav en grundlæggende indføring i elektriske fænomener og elektriske kredsløb. Der blev arbejdet med elektrisk ladning, strøm, spænding og modstand samt Ohms lov og Kirchhoffs love. Eleverne undersøgte elektriske komponenters karakteristik og arbejdede med serie- og parallelkoblinger. Forløbet indeholdt eksperimenter med måling af U-I-karakteristikker. Centrale faglige mål • anvende begreberne strøm, spænding og modstand • analysere simple elektriske kredsløb • udføre eksperimenter og analysere måledata Kernestof • Elektrisk ladning og strøm • Ohms lov og Kirchhoffs love • Elektriske komponenter • Serie- og parallelkobling • Elektrisk effekt og energi Materiale Kernestof • FysikABbogen, kap. 10 Supplerende stof • Forsøg: U-I-karakteristik for elektriske komponenter Omfang 12 moduler Arbejdsformer Eksperimentelt arbejde, datalogning (LoggerPro), opgaveregning og klassedialog.
Indhold	Kernestof: 10. Elektricitet \| FysikABbogen 10.1 Elektrisk ladning \| FysikABbogen 10.2 Elektrisk strøm \| FysikABbogen Lektier: øvelse 10.1.3-10.1.4-10.1.5 Lektier til gennemgang i dag: øvelse 10.2.1-10.2.6 Arbejder videre med i dag: 10.3 Spændingsfald \| FysikABbogen 10.4 Elektriske komponenter \| FysikABbogen U-I_karakteristik_FyB2025.pdf description 10.5 Kobling af resistorer \| FysikABbogen resistorer-farvekoder.pdf description LÆS FORSØGSVEJLEDNINGEN GRUNDIGT TIL I DAG: U-I_karakteristik_FyB2025.pdf description Download LoggerPro, hvis du mangler det: Diode.gif I dag skal I arbejde selv indtil kl. ca. 13, fordi CH skal til møde. Arbejd med opgaverne 10.7-10.9 10.6 Spændingskilde \| FysikABbogen 10.7 Elektrisk energi og effekt \| FysikABbogen 10.8 Kredsløb med elektriske sensorer \| FysikABbogen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Astronomi og solsystemet Astronomi og solsystemet Indhold og fokus Forløbet omhandlede solsystemets opbygning, dannelse og bevægelser. Der blev arbejdet med planeters baner, Keplers love, Månens faser samt sol- og måneformørkelser. Eleverne arbejdede desuden med astronomiske observationer og med solsystemets størrelses- og afstandsforhold. Centrale faglige mål • beskrive astronomiske fænomener ved hjælp af fysiske modeller • forklare planeters bevægelser og formørkelser • anvende tegninger og modeller til at forklare astronomiske observationer Kernestof • Solsystemets opbygning • Planeters bevægelse og Keplers love • Formørkelser og Månens faser Materiale Kernestof • FysikABbogen, kap. 2 Supplerende stof • Temaopgave om astronomiske fænomener Omfang 4 moduler Arbejdsformer Klasseundervisning, tegneøvelser, opgaveregning og projektarbejde.
Indhold	Kernestof: 2. Solsystemet \| FysikABbogen 2.1 Solsystemets dannelse og opbygning \| FysikABbogen vesthimmel2026_0106_8-30.PNG vejrudsigt2026_0106.jpeg 2.2 Formørkelser \| FysikABbogen Vi gennemgår øvelse 2.11 (det gør ikke noget, hvis I ikke nåede det hele i går) 2.3 Liv \| FysikABbogen 2.4 Tema: Verdensbilledets udvikling \| FysikABbogen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Atomer og atommodeller Atomer og atommodeller Indhold og fokus Forløbet behandlede atomers opbygning og udviklingen af atommodeller fra klassisk fysik til kvantefysik. Der blev arbejdet med fotoner, Bohrs atommodel og atomspektre. Eleverne gennemførte spektroskopiske undersøgelser af lyskilder og arbejdede med energiniveauer i brintatomet. Centrale faglige mål • redegøre for atomers opbygning • forklare emission og absorption af lys • anvende Bohrs atommodel til at beskrive spektrallinjer Kernestof • Atomers opbygning • Fotoner og energiniveauer • Emissions- og absorptionsspektre • Bohrs atommodel Materiale Kernestof • FysikABbogen, kap. 12 Supplerende stof • dokumentarfilm om kvantefysik • spektrometerforsøg med brintlampe og andre lyskilder • projekt om kvantefysikkens verdensbillede Omfang 10 moduler Arbejdsformer Eksperimentelt arbejde, projektarbejde, film og faglig formidling.
Indhold	Kernestof: 12. Atomer \| FysikABbogen 12.1 Atomers opbygning \| FysikABbogen Værktøjer \| FysikABbogenn (blandt andet grundstoffernes periodesystem) Kernekort 12.2 Fotoner \| FysikABbogen 12.3 Bohrs atommodel \| FysikABbogen Niels Bohr \| FysikABbogen Se filmen hjemme: Niels Bohr - danskeren, der forandrede verden - Københavns Universitets Videoportal 12.4 Emissions- og absorptionsspektre \| FysikABbogen Lektie til i dag: opgave 12.2.1-12.2.4 til tavleregning 12.5 Kvantefysikkens verdensbillede \| FysikABbogen Se filmen hjemme: Københavnerfortolkningen (58 min) Se filmen hjemme: Den forunderlige kvanteverden (46 min) Bøger til videre læsning: Flere film: Niels Bohrs berømte artikel fra 1913: Niels Bohr Foredrag 20dec1913.pdf description Grupper dannet i dag: Eksperimenter bygger på dette afsnit: 12.4 Emissions- og absorptionsspektre \| FysikABbogen FYSIK B - atomspektre2026.docx description Se oplæg og materiale på modulet i mandags Se filmen her: Den forunderlige kvanteverden (bl.a. med fokus på kvantecomputere og entanglement) planck-rydberg-bohr-brintatomets-energier.jpg
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Arbejde og mekanisk energi Arbejde og mekanisk energi Indhold og fokus Forløbet handlede om arbejde og mekanisk energi. Der blev arbejdet med kinetisk energi, potentiel energi og energibevarelse. Eleverne analyserede energiforandringer i mekaniske systemer og gennemførte eksperimenter med bevægelse på kørebane. Centrale faglige mål • anvende energibegrebet til analyse af mekaniske systemer • forklare sammenhængen mellem arbejde og energi • analysere energibevarelse i fysiske systemer Kernestof • Arbejde og effekt • Kinetisk energi • Potentiel energi • Energibevarelse Materiale Kernestof • FysikABbogen, kap. 8 Supplerende stof • eksperimenter med vogn på kørebane Omfang 8 moduler Arbejdsformer Eksperimentelt arbejde, opgaveregning, klassedialog.
Indhold	Kernestof: 8. Arbejde og mekanisk energi \| FysikABbogen 8.1 Arbejde \| FysikABbogen 8.2 En krafts effekt \| FysikABbogen Regn opgave 8.1.4-8.1.6 til gennemgang i dag Samle op på opgave 8.2.2-8.2.4 8.3 Kinetisk energi \| FysikABbogen Lav øvelse 8.3.4-8.3.6 til i dag: 8.3 Kinetisk energi \| FysikABbogen Eksperiment 8 3 3 Handout_2.docx description 8.4 Potentiel energi \| FysikABbogen Øvelse 8.3.6 på tavle (se også teori nederst på det vedhæftede teori-handout) 8.5 Bevarelse af mekanisk energi \| FysikABbogen Ekstra: 8.6 Ændring af mekanisk energi \| FysikABbogen Regne øvelse 8.5.4 til tavlen i dag
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	Gasser Gasser Indhold og fokus Forløbet introducerede gassers fysik og gaslovene. Eleverne arbejdede med Boyle-Mariottes lov, Gay-Lussacs lov og idealgasligningen. Der blev gennemført eksperimenter med gaslove samt arbejdet med sammenhængen mellem gastryk, volumen og temperatur. Centrale faglige mål • beskrive gassers egenskaber ved hjælp af fysiske modeller • anvende gaslovene til beregninger • analysere eksperimentelle målinger Kernestof • Gaslove • Idealgasligningen • Sammenhæng mellem tryk, temperatur og volumen Materiale Kernestof • FysikABbogen, kap. 7 Supplerende stof • Orbit A htx, kap. 4.3 (gassers arbejde) • videolektioner om gaslove Omfang 4 moduler Arbejdsformer Eksperimentelt arbejde, opgaveregning, videooplæg og klassedialog.
Indhold	Kernestof: 7.2 Gaslovene \| FysikABbogen 7. Gasser \| FysikABbogen 7.1 Gassers fysik \| FysikABbogen 7.3 Ideale gasser \| FysikABbogen Introduktion til Gasser 4.3 Gassers arbejde \| Orbit A htx Brug din google-konto til at tage denne Quiz om indholdet i de fire kapitler Hør denne podcast, der gennemgår de fire kapitler: Fra_16_heste_til_din_airbag.m4a description Præsentation: Molecules_to_Mechanical_Work.pdf description Lav opgave 7.2.5 hjemme til i dag Forbered dig hjemme på at lave forsøgene 7.2.1-7.2.2-7.2.3 Se lige videoen igen: Gaslovene (skemaoverblik fra videoen) Videoguide til forsøg med gaslovene Videogennemgang af gassers arbejde (supplerende stof) I skal som minimum lave mindst et af de gamle forsøg, så kig i de gamle vejledninger og jeres rapporter - og tænk over hvad I vil have godt af at få gentaget.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16	Kinematik Kinematik Indhold og fokus Forløbet introducerede beskrivelser af bevægelse ved hjælp af hastighed og acceleration. Der blev arbejdet med jævn og jævnt accelereret bevægelse samt grafiske repræsentationer af bevægelse. Centrale faglige mål • beskrive bevægelse ved hjælp af hastighed og acceleration • anvende grafer til analyse af bevægelse • udføre simple beregninger på bevægelse Kernestof • Hastighed • Acceleration • Bevægelse med konstant hastighed og konstant acceleration Materiale Kernestof • FysikABbogen, kap. 15 Omfang 2 moduler Arbejdsformer Klasseundervisning, opgaveregning og tavlegennemgang.
Indhold	Kernestof: 15. Kinematik \| FysikABbogen 15.1 Hastighed \| FysikABbogen 15.2 Bevægelse med konstant hastighed \| FysikABbogen 15.3 Acceleration \| FysikABbogen 15.4 Bevægelse med konstant acceleration \| FysikABbogen 15.5 Bevægelse med varierende acceleration \| FysikABbogen Gennemgå øvelser på tavlen: 15.1.2 og 15.2.2
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17	Elektriske sensorer i kredsløb Elektriske sensorer i kredsløb Indhold og fokus Forløbet udvidede arbejdet med elektriske kredsløb til praktisk anvendelse af sensorer. Eleverne arbejdede med spændingsdelere og anvendelse af temperaturfølsomme og lysfølsomme modstande. Centrale faglige mål • forklare funktion af simple sensorbaserede kredsløb • anvende Ohms lov i praktiske kredsløb • opbygge og teste elektriske kredsløb Kernestof • Elektriske sensorer • Spændingsdelere • Praktisk kredsløbsanalyse Materiale Kernestof • FysikABbogen, kap. 10.8 Omfang 2 moduler Arbejdsformer Praktisk arbejde med kredsløb, eksperimenter og problemløsning.
Indhold	Kernestof: 10.8 Kredsløb med elektriske sensorer \| FysikABbogen I skal lave øvelserne 15.3.1 og 15.3.2 samt 15.4.1 til i dag. Brug de printede grafer, I fik mandag. 2026Lyd_frekvens_bølgelængde_FysikB.pdf description 2026LoggerPro_frekvens_vejledning.pdf description 2026LDR_forsøg_FysikB.pdf description 2026Forsøg_NTC_resistor_FysikB.pdf description 2026Lyd_frekvens_bølgelængde_FysikB.pdf (hvis der er tid) description 2026LoggerPro_frekvens_vejledning.pdf (vigtig vejledning til måling af lydfrekvenser med LoggerPro) description UNF ScienceCamps 2026
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18	Kernefysik Kernefysik Indhold og fokus Forløbet introducerede atomkerners opbygning og radioaktivitet. Der blev arbejdet med henfaldstyper, henfaldsloven, halveringstid samt måling af radioaktiv stråling. Derudover blev masse-energi-relationen og energifrigørelse ved fission og fusion behandlet. Centrale faglige mål • redegøre for radioaktivitet og kernereaktioner • anvende henfaldsloven til beregninger • forklare vekselvirkninger mellem stråling og stof Kernestof • Radioaktivitet og henfaldstyper • Halveringstid og henfaldslov • Fission og fusion • Ioniserende stråling Materiale Kernestof • FysikABbogen, kap. 14 Forsøg og supplerende stof • måling af radioaktiv stråling og absorption i bly og kødpølse Omfang 7 moduler Arbejdsformer Eksperimentelt arbejde, databehandling, klasseundervisning og opgaveregning.
Indhold	Kernestof: 14. Atomkerner \| FysikABbogen (læs hjemme) 14.1 Radioaktivitet \| FysikABbogen (læs hjemme og lav øvelserne 14.1.1-14.1.6 inden modulet) 14.2 Henfaldsloven \| FysikABbogen (arbejde i modulet) 14.3 Måling på radioaktive kilder \| FysikABbogen (arbejde i modulet) QUIZ til kapitlerne - tjek om du har styr på det meste inden modulet (kræver google login) Præsentation af kapitlerne: Atomic_Blueprints.pdf description Se videoen herunder med en AI-introduktion til kapitlerne UNF - Naturvidenskab for alle - reklame for Science Camp 11.-18. juli 14.4 Masseenergi og kernemasser \| FysikABbogen (arbejde med i modulet) - se video: Masse_&_Energi.mp4 - se præsentation: The_Cosmic_Ledger.pdf 14.5 Fission og fusion \| FysikABbogen (arbejde med i modulet) Læselektier til i dag er de sidste to kapitler fra torsdag 14.2 Henfaldsloven og 14.3 Måling af radioaktivitet regn øvelse 14.3.2 og 14.3.3 til i dag 14.5 Fission og fusion \| FysikABbogen Lektie til i dag: regn øvelserne 14.4.1-14.4.4 Læs til i dag: 14.5 Fission og fusion \| FysikABbogen Se præsentation: Atomic_Anatomy.pdf Se videooverblik: Fission_vs.mp4 (lavet med NotebookLM)Vi laver øvelserne i dag. Læs til i dag: 14.6 Absorption af ioniserende stråling \| FysikABbogen Se videooverblik: Absorption_af_stråling.mp4 Se præsentation: Ionizing_Radiation_Dynamics.pdf (Lavet med NotebookLM) (vi skal bruge afsnittet til forsøget næste uge, men laver øvel Lektie til i dag: øvelse 14.4.3, 14.4.4 samt 14.5.1 og 14.5.2 Læs til i dag: 14.7 Biologisk virkning af ioniserende stråling \| FysikABbogen Se præsentationerne: Ionizing_Radiation_Dynamics.pdf og The_Invisible_Spectrum.pdf - og se videoen: Ioniserende_stråling.mp4 Tag med til i dag: to pakker med kødpålæg i skiver (til forsøg) Læs eller genlæs: 14.6 Absorption af ioniserende stråling \| FysikABbogen Se videooverblik: Absorption_af_stråling.mp4 Se præsentation: Ionizing_Radiation_Dynamics.pdf (Lavet med NotebookLM)Forsøget bygger på dette afsnit. Forsøgsbeskrivelse: FysikB_Absorption af gammastråling.pdf description måleskema_gammastråling.docx description Forsøgsgrupper - to grupper arbejder sammen i dag:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19	Kosmologi og universet Kosmologi og universet Indhold og fokus Forløbet introducerede moderne kosmologi. Der blev arbejdet med universets udvidelse, Hubbles lov, rødforskydning samt kosmisk baggrundsstråling. Desuden blev teorier om mørkt stof, mørk energi og universets udvikling behandlet. Centrale faglige mål • forklare observationelle beviser for universets udvidelse • anvende Hubbles lov til afstandsbestemmelse • redegøre for centrale kosmologiske teorier Kernestof • Hubbles lov • Rødforskydning • Kosmisk baggrundsstråling • Big Bang og universets udvikling Materiale Kernestof • FysikABbogen, kap. 13 Supplerende stof • grundstofdannelse i universet (FysikABbogen, kap. 14.8), videopræsentationer, podcast (NotebookLM og RadioIIII) Omfang 3 moduler Arbejdsformer Klasseundervisning, eksperimenter, opgaveregning og faglig diskussion.
Indhold	Kernestof: 13. Kosmologi \| FysikABbogen 13.1 Hubbles lov og Universets udvidelse \| FysikABbogen Præsentation: Cosmic_Coordinates.pdf (lille quest: find de to ord, som AI i præsentationen har fantaseret sig til) description Videopræsentation: Universets_alder.mp4 description Præsentationerne herunder gennemgår teksten i kapitel 13.2 og 13.3 (bemærk, som altid, tag forbehold for fejl og mangler i AI-præsentationerne, dobbelttjek med teksten!)Præsentation (pdf): Decoding_the_Universe.pdf Præsentation (video): Kosmisk_Detek 13.2 Rødforskydning \| FysikABbogen 13.3 Afstandsbestemmelse i Universet \| FysikABbogen 2dFyB 2026_0513forsøgsoversigt_eksamensspørgsmål.pdf description kosmologi_beregninger_hubble.tns description 13.5 Mørkt stof, mørk energi og Big Bang \| FysikABbogen 13.4 Den kosmiske baggrundsstråling \| FysikABbogen 14.8 Grundstoffernes dannelse \| FysikABbogen 13.6 Får vi nogensinde alle svarene? \| FysikABbogen Lyt til podcasten Meningen med livet - fra et astrofysisk perspektiv:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb