|
Titel
2
|
Ulighed og velfærd 2
OBS: Dette forløb og forløbet 'Ulighed og velfærd 1’ udgør et samlet forløb.
Undervisningen:
I første del af dette undervisningsforløb har der været fokus på, hvad lighed og ulighed er i en dansk kontekst. Det vil sige, at der i forløbet har været særligt fokus på, hvordan man måler ulighed, hvilke årsager der kan være til at uligheden stiger, samt hvordan ulighed kommer til udtryk mellem og inden for kønnene. Ydermere er emnet lighed og ulighed i en dansk kontekst også blevet behandlet i en teoretisk ramme, hvor eleverne har arbejdet med konkrete teorier om ulighed ift. at få forklaringer på, hvorfor der opstår ulighed. I forlængelse af dette har eleverne arbejdet med, hvordan de forskellige klassiske ideologier forholder sig til spørgsmålet om ulighed i samfundet.
I anden del af undervisningsforløbet har der været fokus på, hvilken rolle henholdsvis stat, marked og civilsamfundet spiller og skal spille i indretningen af et velfærdssamfund, herunder hvordan de forskellige velfærdsmodeller er opbygget. Derudover er der arbejdet med hvordan den danske velfærdsmodel er udfordret, samt hvilke løsningsforslag der eventuelt kan være i forhold til den fremtidige danske velfærd.
Centrale begreber i forløbet er:
- Ulighed (forskellen mellem økonomisk og social ulighed)
- Gini-koefficient
- Lighedsbegreber: formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Klasseinddeling (social stratifikation)
- Sociale klasser, herunder levevilkår (overklasse, højere middelklasse, middelklasse, arbejderklasse og uden for arbejdsmarkedet)
- Ressourcebeholdermodellen (økonomi, kulturelle ressourcer, arbejdsmarkedstilknytning, netværk, stabilitet i familien og helbred), herunder spill-over-effekten mellem de forskellige ressourcebeholdere
- Fattigdom (forskellen mellem absolut og relativ fattigdom)
- Social arv (positiv og negativ)
- Social mobilitet (positiv og negativ), herunder karrieremobilitet og generationsmobilitet
- Mønsterbryder
- Strukturperspektiv vs. aktørperspektiv
- Køn og ligestilling, herunder løngab, reproduktive arbejde vs. produktive arbejde, barselsorlov, kønsroller, det kønsopdelte arbejdsmarked, ”Rip, Rap og Rup-effekt / glasloftet
- Teorier om ulighed: funktionalismen og Pierre Bourdieu: kapitaler (økonomisk, kulturel, social, symbolsk), habitus og felter
- De klassiske ideologier: liberalisme, socialisme og konservatisme
- Briggs definition af en velfærdsstat
- Maslows behovspyramide (mangelbehov og vækstbehov)
- Velfærdstrekanten: stat, marked og civilsamfund
- Velfærdsmodeller: den residuale (liberale) model, den korporative (konservative) model og den universelle (socialdemokratiske) model
- Den sociale kontrakt og det progressive skattesystem
- Den universelle velfærdsmodels udfordringer: demografisk udvikling, faldende arbejdsudbud (herunder forsørgerbyrden), stigende udgifter til forsvar og klima samt stigende individualiserings- og forventningspres (herunder privatisering af velfærd)
- Løsninger på den universelle velfærdsmodels udfordringer: Opstramnings- og opkvalificeringsstrategi (primært fokus er at styrke og øge arbejdsudbuddet), brugerbetaling, bidragsfinansiering, øget brug af teknologi (robotter til at løse velfærdsopgaverne)
- Konkurrencestaten, herunder globalisering
- Den danske flexicuritymodel (social sikring, fleksibelt arbejdsmarked og aktiv arbejdsmarkedspolitik)
Forløbet dækker helt eller delvist følgende kernestofområder:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Forløbet dækker helt eller delvist følgende faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Fagbogslitteratur som benyttes i dette forløb:
- Brøndum, Peter & Carlsen, Marie Berg (2024): Vores samfund, Columbus, s. 11-44, s. 48-57 og s. 60-70.
|