Holdet 2y DAA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Kathrine Mølbæk
Hold 2024 DAA/y (1y DAA, 1y DAA - skriv, 2y DAA, 2y DAA - skriv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.Det fortællende menneske
Titel 2 2.Den offentlige stemme
Titel 3 3.Korte medietekster
Titel 4 4.Det moderne gennembrud
Titel 5 5.Politibetjent - en folkehelt?
Titel 6 6.Mellem linjerne
Titel 7 7.Ung i en digitaliseret verden
Titel 8 8.Det psykologiske gys
Titel 9 9.Romantik og eventyr
Titel 10 10.Skriftlighedsforløb mini-SSO
Titel 11 11.Nyhedsformidling og journalistik
Titel 12 12.Modernitet og skæbnefortællinger
Titel 13 13.Livsbegivenheder og mærkedage
Titel 14 14. Sprog der skaber forandring

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.Det fortællende menneske

Beskrivelse af forløbet:
Mennesker har altid fortalt historier, og fiktive fortællinger fortsætter med at være en stor del af de flestes liv. Dette forløb undersøger den klassiske fortælling, men ser den også i modsætning til den moderne. Vi arbejder med problemstillinger som: Hvordan skaber man en verden i en tekst, og hvilke centrale greb anvendes i den klassiske fortælling?
Derudover har vi arbejdet med at identificere og analysere centrale fortælleelementer som komposition, fortællerforhold og tema samt sammenligne klassiske og moderne fortællestrukturer. Forløbet har også introduceret eleverne til den analyserende artikel og styrket deres skriftlige formidling i danskfaget.

Faglige mål:
-udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
-anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund.

Faglitteratur:
Illum, Barbara og Kastberg, Rune:TEXTUR - tekstarbejde i dansk

Den klassiske fortælling
https://textur.systime.dk/?id=133
PLOT
https://textur.systime.dk/?id=134
Plot og tema
https://textur.systime.dk/?id=135
Den gode formidling: afsnit
https://textur.systime.dk/?id=136
Univers
https://textur.systime.dk/?id=142
Fortæller
https://textur.systime.dk/?id=137

Schultz, Ole: Sprog, kap.3 Litteratur i: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier,
Systime, 2023. https://hbdansk.systime.dk/?id=204

https://hbdansk.systime.dk/?id=159
Tema og perspektivering
https://hbdansk.systime.dk/?id=170
Sproglige figurer
https://hbdansk.systime.dk/?id=194
Sproglig-stilistisk analyse af litterære tekster
https://hbdansk.systime.dk/?id=214
Analyse af Eventyr
https://hbdansk.systime.dk/?id=215
Analysemodel til digte, romaner og noveller
https://hbdansk.systime.dk/?id=171

Tekster:
Bodelsen, Anders, Rama Sama (1967)
Ingemann, B.S Glasskabet (1847)
Andersen, H.C.Den grimme Ælling (1843)
Helle Helle, En stol for lidt (1996)

Supplerende stof:
Walther, Anders, Helium (2014)

Særlige fokuspunkter:
- Genreforståelse (sprog, medier, litteratur + faktatekster og fiktionstekster)
- Analysebegreber til den klassiske fortælling: Tema, stemning, konnotationer, klassisk komposition vs. moderne komposition, in medias res, åben/lukket slutning, plot, klimaks, fortællertyper, synsvinkel, symbol, fakta- og fiktionskoder.
- Skriftlighed i danskfaget
- Intro til den analyserende artikel

Væsentlige arbejdsformer:
Nærlæsning og analyse af skønlitterære tekster
Klasse- og gruppediskussioner
Skriftlige øvelser med fokus på analyse og begrebsanvendelse
Introduktion til og arbejde med analyserende artikel
Mundtlige oplæg og fælles begrebsafklaring

Værktøjskassen:
Litterære virkemidler:
Komposition (klassisk opbygning, in medias res, åben/lukket slutning)
Plot og spændingsopbygning (anslag, klimaks, vendepunkt)
Fortællerforhold
Synsvinkel (indre/ydre syn, medsyn/bagudsyn)
Personkarakteristik (indre, ydre og sociale kendetegn)
Miljø (fysisk og socialt)
Tema og motiv
Sprog og stil (beskrivelser, dialog, gentagelser)
Sproglige figurer (metafor, symbol, kontraster)
Fakta- og fiktionskoder

Filmiske virkemidler:
Kameravinkler (frø-, normal- og fugleperspektiv)
Billedbeskæring (total, halvnær, nær, close-up)
Kamerabevægelser
Klipning og tempo (krydsklipning, kontinuitetsklip)
Lys og farver (kontrast, stemningsskabende lys)
Lyd (underlægningsmusik, reallyd, voice-over)
Dramaturgi (tre-aktermodellen, kontraktmodellen, spændingskurve)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse om Helium 30-08-2024
Skriv en indledning til jeres analyse af Helium 11-09-2024
Løs opgaver om den gode indledning 20-09-2024
Omlagt.skr. analyse af "Den grimme ælling" 07-10-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2.Den offentlige stemme

Beskrivelse af forløbet:
I dette forløb har vi arbejdet med sproglige og retoriske virkemidler i det offentlige rum med henblik på at styrke elevernes mundtlige og skriftlige formidling. Vi har analyseret taler og politisk kommunikation samt arbejdet produktivt med elevtaler. Gennem forløbet har vi opnået indsigt i, hvordan sprog, argumentation og kommunikationssituation spiller sammen i forskellige genrer, og vi har trænet evnen til at analysere, vurdere og selv producere overbevisende tekster med afholdelse af elevtaler og kreative skriveøvelser.

Faglige mål:
̶ udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
̶ beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
̶ anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
̶ anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster

Faglitteratur
Schultz, Ole: Sprog, kap.4.9 Retorik i: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier,
Systime, 2023. https://hbdansk.systime.dk/?id=204
Schultz, Ole: Sprog, kap.4.3 Sproglige figurer i: Håndbog til dansk – litteratur, sprog,
medier, Systime, 2023
https://hbdansk.systime.dk/?id=194.
Schultz, Ole: Sprog, kap.4.10 Argumentation: Håndbog til dansk – litteratur, sprog,
medier, Systime, 2023
https://hbdansk.systime.dk/?id=205

Tekster:
H.K.H Kronprinsesse Marys tale til H.K.H Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag, 2018
Prins Daniels bryllupstale til Kronprinsesse Victoria
Statsminister Mette Frederiksens tale ved folkemødet (2022)
Malala Yousafzais tale ved nobelprismodtagelse (2014)
Ludvig Holberg: epistel nr. 395 om censur og ytringsfrihed
Stoltenberg, Jens: Mindetale efter angrebene på Utøya (2011)
Tessas nytårstale, Deadline (2020)

Supplerende stof:
Uddrag fra Mette Frederiksens facebookprofil
Diverse politiske og satiriske eksempler på politisk kommunikation

Særlige fokuspunkter:
- Retorisk analyse af taler med fokus på appelformer, argumentation og kommunikationssituation (bl.a. taler af Mette Frederiksen og Malala Yousafzai).
- Anvendelse af sproglige og stilistiske virkemidler, herunder retoriske figurer og gentagelsesfigurer.
- Arbejde med Toulmins argumentationsmodel og Ciceros pentagram.
- Fokus på målgruppe, afsender-modtagerforhold og genretræk.
- Analyse og vurdering af talers disposition og overbevisningskraft.
- Produktion af egne taler med fokus på formidling, struktur og argumentation.

Væsentlige arbejdsformer:
- Analytisk arbejde med taler og reklamer.
- Klasse- og gruppediskussioner med faglig argumentation.
- Mundtlige oplæg og fremførelse af elevtaler.
- Skriftlige øvelser i argumentation og retorisk analyse.
- Kreative skriveprocesser med fokus på sproglig variation.
- Løbende feedback og evaluering af egne og andres produkter.

Værktøjskassen:
Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel)
Ciceros pentagram (emne, modtager, sprog, situation, afsender)
appelformer, sproglige figurer (udbrud, retorisk spørgsmål, allitteration, trikolon,
anafor),
Talegenrer (informativ, politisk og lejlighedsgenre)
Gentagelsesfigurer, dramatiske figurer og modsætningsfigurer
Kommunikationsituationen (afsender-modtager)
Målgruppe
Retoriske pentagram (5 punkter - anvendes i analysen)
Talens disposition
Overbevisende tale?
Vurdering af tale - er den vellykket?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3.Korte medietekster

Beskrivelse af forløb
Forløbet er en introduktion til et udvalg af medietekster, herunder: kortfilm, kampagnefilm, musikvideoer. Der gives et indblik i opbygningen af kortere medietekster og deres virkemidler med fokus på narrative elementer, fakta- og fiktionskoder, afsender-modtagerforhold og filmiske virkemidler. Forløbet træner både mundtlig og skriftlig formidling. Vi undersøger forskellige medieformater i et tvær- og multimodalt perspektiv og arbejder med remediering og kreative udtryksformer. Eleverne arbejder i den forbindelse med en case om sangeren og influenceren JADA's kommunikation på SOME, hvor der diskuteres influenceren og kunstnerens iscenesættelse og storytelling.

Faglige mål:

Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag  
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt  
Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.  
Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et 
synspunkt) med formidlingsbevidsthed  

Faglitteratur:
Andersen, Holm, Rebekka, Marial og Hansen, Bøtner, Henning: Musikvideoens karakteristika, Genrekategorisering, Kampagnespottet (uddrag) i: De korte medieformater, Systime 2022 (ibog) https://dekortemedieformater.systime.dk/fileadmin/_processed_/d/4/csm_20040607-121011-5_51Mb_red_7d09410c18.jpg

Filmcentralens guide til filmiske virkemidler:
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
Olsen, Mimi: De levende billeders ABC i: Film skal ses i dansk, Gyldendal 2016
https://filmskalsesidansk.systime.dk/?id=137

Mette Wolfhagen og Dorte Granild: Kortfilmens DNA, Tre typer kortfilm i: Shorts, Systime
https://shorts.systime.dk/?id=136

Supplerende stof:
Jan Aasbjerg Petersen og Johanne Katrine Larsen: Performance på sociale medier (uddrag). I: Dig og digital dannelse i dansk (2018), Systime

KORTFILM/MUSIKVIDEOER/KAMPAGNEFILM/HVERVEKAMPAGNER FRA YOUTUBE

Medietekster (YOUTUBE):
Musikvideo: Ghost, Bieber, Justin 2021:
Musikvideo: Kl.10, Medina 2011
Musikvideo: Human, Carpark North 2009
Musikvideo: Jylland, Tobias Rahim (2024)
Musikvideo: I morgen er der også en dag, Andreas Odbjerg (2021)
  
Kortfilm
Ude i Skoven, Svelmøe Lisa (2013)
Pistol, Thaulow, Andreas (2016)

De korte medieformater:
Kampagnetyper
https://dekortemedieformater.systime.dk/?id=176
Oplysnings - og informationskampagnen
https://dekortemedieformater.systime.dk/?id=193
Hovedpointer til kampagnespottet
https://dekortemedieformater.systime.dk/?id=228
Produktionsforhold (målgruppe)
https://dekortemedieformater.systime.dk/?id=177

Kampagnefilm
Rådet for sikker trafik: Hjelm har alle dage været en god idé (2022)
Enhedslistens valgvideo (2015)
Landsindsamlingen: Vi kan alle være helte (kræftens bekæmpelse 2023)

Casearbejde med indblik i JADA's kommunikation på SoMe og tværmediale platforme herunder:
1. Jadas samarbejde med muskelsvindfonden (plads til forskelle)
https://muskelsvindfonden.dk/artikler/jada-er-dette-aars-plads-til-forskelle-
ambassadoer-velkommen-i-klub-vidunderlig/
2. Jadas kommentar til sit pladeselskab vedr. et samarbejde med Ganni "
Jada: "Jeg kan vitterligt ikke passe Gannis tøj", TV2 Echo 2024 (Youtube)
3. Jadas instagramprofil
4. Tobias Rahims Facebook-profil

Filmcentralen:
Filmiske virkemidler
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
Filmens dramaturgi
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmens-dramaturgi

Særlige fokuspunkter:
Efter forløbet forventes I at kunne:
Analysere korte medietekster med relevante fagbegreber
Forklare og anvende filmiske virkemidler
Reflektere over forholdet mellem afsender, budskab og målgruppe
Formidle jeres analyser klart mundtligt og skriftligt
Arbejde kreativt med medieproduktion og remediering
Derudover har I arbejdet med generelle kompetencer som samarbejde, selvstændighed, strukturering og kreativitet.

Væsentligste arbejdsformer
Undervisningen har vekslet mellem forskellige arbejdsformer med fokus på både analyse og produktion:
Lærerstyret gennemgang af begreber og analysemodeller
Individuelt arbejde med analyse og skriftlig formidling
Gruppearbejde med fælles analyse og diskussion
Elevoplæg og mundtlig formidling
Kreativt projektarbejde med produktion og remediering
Der har været progression fra introduktion af begreber til selvstændig analyse og produktion.

Værktøjskasse:
Musikvideoens tre hovedgenrer (den performative, den narrative, den lyrisk-
fragmenterede)
Filmiske virkemidler (billedbeskæring, billedkomposition, klipning, lys, farver og lyd )
Symbolik
Identitetsmarkører
Persona og performance I musikvideoer
Fortælleforhold (1.person - kig ind i kameraet) og 3.person (narrativ fortælling el.
blanding i forskellige fortællelag).
Musikvideoen som kunst og reklame
Musikvideoens gennembrud i 1980'erne på tv-kanalen MTV
Tværmedialitet
Frontstage, middlestage, backstage
Autencitetsmarkører
Iscenesættelse
Storytelling
3 Hovedkampagnetyper (politisk, reklame, oplysnings- og informationskampagnen)
Minervamodellen og målgrupper
Laswells kommunikationsmodel (afsender/modtagerforhold)
Appelformer - etos, patos og logos
Sproglige virkemidler
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering af Jada case 29-11-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Skrive
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 4 4.Det moderne gennembrud

Beskrivelse af forløbet:
Forløbet er en afgrænset læsning af det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode. Der vil være fokus på de store gennembrudsforfattere som Georg Brandes, Henrik Pontoppidan, Herman Bang, Martin Andersen Nexø og Amalie Skram samt hvordan litteraturen er et udtryk for samfundskritik. Vi gennemgår tidens fokus på klasse, kirke og køn (herunder sædelighedsfejden) samt de forskellige skrivestile i perioden: Kritisk realisme, naturalisme og impressionisme.  

Faglige mål:
udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
   
Fagtekster:
Kjær-Hansen, Barbara og Bertelsen Serup Tinne: 1870-1890 Det moderne gennembrud I: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime (2014)
https://litthist.systime.dk/?id=125

Jacobsen, Jørn og Paldam, Connie: Kap. om sædelighedsfejden I: Det moderne gennembrud 1870-1914, Systime (2011)

Sørensen, Mimi og Ragvid, Mads: Det moderne gennembrud: ud med Gud - 1871-1890
https://bl.systime.dk/?id=130

Underafsnit:
Da Danmark blev moderne, 1800-tallets naturvidenskabelige gennembrud, Litteraturens moderne gennembrud, Retninger i det moderne gennembrud, Mande og kvinderoller til debat, Henrik Pontoppidan: Ud med Gud, Amalie Skram: ind med kvinderne, Impressionismen og Herman Bang samt kap. “Århundredskiftet: Industriens tid: Martin Andersen Nexø: vandringen mod lyset. I: Brug litteraturhistorien (ibog)

Litteratur:
Indledningsforelæsning af Georg Brandes (1871)
Muldskud af Henrik Pontoppidan (1888)
Lønningsdag af Martin Andersen Nexø (1900)
Constance Ring (uddrag) af Amalie Skram (1885)
Foran Alteret (uddrag) af Herman Bang (1880)
Den sidste Balkjole af Herman Bang (1887)
Et Dukkehjem (uddrag) af Henrik Ibsen (1879)

Særlige fokusområder:
forløbet har der været særligt fokus på det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode med vægt på sammenhængen mellem litteratur og samfund.
Centrale fokusområder har været: Litteratur som samfundskritik med udgangspunkt i Georg Brandes’ parole om “at sætte problemer under debat”
De tre K’er: køn, klasse og kirke, herunder sædelighedsfejden. Forskellige litterære retninger: kritisk realisme, naturalisme og impressionisme
Forfattere fra perioden, herunder Henrik Pontoppidan, Herman Bang, Martin Andersen Nexø og Amalie Skram
Naturvidenskabens betydning for litteraturen, herunder Charles Darwin’s evolutionsteori og forestillingen om, at “Gud er død” (inspireret af Friedrich Nietzsche)
Overgangen fra det moderne gennembrud til det folkelige gennembrud. Derudover har der været fokus på at anvende litterære analysebegreber og perspektivere teksterne til deres historiske og kulturelle kontekst.

Væsentlige arbejdsformer:
Undervisningen har været tilrettelagt med variation mellem lærerstyrede og elevaktiverende arbejdsformer med fokus på både analytiske og formidlingsmæssige kompetencer:
Lærerstyret gennemgang af litteraturhistoriske perioder, begreber og kontekst
Fælles tekstlæsning og næranalyse af centrale værker
Gruppearbejde med analyse, fortolkning og perspektivering
Individuelt skriftligt arbejde med forskellige fremstillingsformer (redegørelse, analyse, diskussion)
Mundtlige oplæg og klassediskussioner
Arbejde med fagtekster som baggrund for tekstforståelse
Perspektiverende arbejde, hvor tekster sættes i relation til samfundsmæssige forhold
Der har været progression fra introduktion til perioden og dens begreber til mere selvstændig analyse og perspektivering af tekster.

Værktøjskassen:
Nøgleperson Georg Brandes
Parole: at sætte problemer under debat/ ‘Den frie tanke er den frie viljes sejr’
Kritisk realisme
Socialrealisme og social indignation
Naturalisme og naturalistisk skrivestil (skrive som en videnskabsmand)
Gud er død - Nietzsche
Impressionisme (Impressionistisk fortællestil/skrivemåde)
Stille eksistenser
Sædelighedsfejden - Brandes, Bjørnstjerne Bjørnsson, Henrik Ipsen, Elisabeth Grundtvig
De tre K’er (køn, klasse og kirke)
Industrialiseringen
Overgang til det folkelige gennembrud
Charles Darwins evolutionsteori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5.Politibetjent - en folkehelt?

Beskrivelse af forløbet
Hvordan er det, at arbejde som politibetjent? Hvilke problemstillinger og udfordringer er forbundet med arbejdet som betjent?
Hvad skal man kunne? For at besvare disse spørgsmål vil vi først se på det klassiske heltebillede, som er bygget op gennem lange tiders spillefilm. Dette billede af den typiske politibetjent står i kontrast til det billede man møder i dokumentaren "Den usårlige betjent". Vi skal også undersøge, hvilke problemstillinger der præsenteres i den svenske tv-serie "Den tynde blå linje", som har en kvindelig betjent i hovedrollen.
Vi dykker ned i kommunikation med fokus på sproghandlinger, optoning og nedtoning. En betjent skal kunne afkode den kommunikation, han eller hun bliver mødt af, og vedkommende skal også selv kunne kommunikere hensigtsmæssigt i situationen. En politimand skal også kunne rumme en masse oplevelser og bearbejde disse følelsesmæssigt. I den relation skal vi læse et uddrag af digtsamlingen "Enhver kontakt efterlader spor", hvor vi tager hul på analyse af lyrik med fokus på det lyriske jeg, digtets stemme og komposition.

Centrale spørgsmål
Hvordan fremstilles politibetjenten i fiktion og dokumentar?
Hvilke udfordringer og dilemmaer møder politibetjente i deres arbejde?
Hvilke kommunikative kompetencer kræver politiarbejde?
Hvordan håndteres følelsesmæssige belastninger i arbejdet?

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
- undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
       -  Professionsrettet undervisning og forløb

Supplerende stof:
Enggard, Wittrup, Martin: Uddrag af "Enhver kontakt efterlader spor" (2024)
Elevproduktioner og skriftlig aflevering: samtaleanalyse (cykelpoliti)

Håndbog til dansk (iBog)
Kommunikationsanalyse
https://hbdansk.systime.dk/?id=210
• "Sproghandlinger" i Håndbog til dansk: https://hbdansk.systime.dk/?id=210#c638
• "Turtagning, gambitter og god dialogskik" i Håndbog til dansk: https://hbdansk.systime.dk/?id=210#c634
• "Indirekte sproghandlinger" i Håndbog til dansk: https://hbdansk.systime.dk/?id=210#c1285

Digtets udsigelse og stemme. Uddrag fra Lyrik - når sproget spiller, Systime
https://lyrik.systime.dk/?id=163

Olsen, Mimi, Petersen Aasbjerg, Jan, m.fl: Dansk i tiden
Dokumentarens undergenrer
https://danskitiden.systime.dk/?id=325
Dramaturgi i dokumentaren
https://danskitiden.systime.dk/?id=326
https://politi.dk
Den tynde blå linje, s.1, ep. 1(2021)
De usårlige betjente,  S.1, ep. 1 "I krig på Nørrebro" DR (2020)
https://www.dr.dk/drtv/se/de-usaarlige-betjente_-i-krig-paa-noerrebro_197681
Sprogforskere Tanya og Maria" fortæller om begrebet trussel: https://learning.nexus.dk/folkeskole/politimuseet-saerudstilling-om-trusler/trusler/interviews-om-trusler/efterforskning-af-trusler/sprogforskere-tanya-og-maria/#_
"Jeg er bevæbnet og har tømmermænd", (samling af trusselsbreve), Robin Engelhardt og Christian Lund, 2008
Videoklip fra Youtube:
”Vlado standser to biler der presser hinanden på motorvejen, Politijagt,  discovery+, Kanal 5 Danmark.
”Haensel anholder hidsig dame”, Kanal 5 Danmark.
Trailere fra YouTube:
Die hard (1988)
Frækkere end politiet tillader (1987)
End of watch (2012)

Særlige fokuspunkter
Efter forløbet forventes I at kunne:
Analysere og vurdere fremstillinger af politiet i forskellige medier
Anvende kommunikationsanalyse, herunder sproghandlinger og samtaleanalyse
Reflektere over sprogets betydning i professionelle sammenhænge
Analysere lyrik med fokus på stemme, komposition og tematisk indhold
Formidle faglige analyser mundtligt og skriftligt
Derudover har I arbejdet med kompetencer som kritisk tænkning, strukturering, samarbejde og selvstændighed.

Væsentlige arbejdsformer
Undervisningen har været varieret og har kombineret analytisk og anvendelsesorienteret arbejde:
Lærerstyret gennemgang af begreber (kommunikation, sproghandlinger, analysemodeller)
Analyse af tv-serie og dokumentar i plenum og grupper
Gruppearbejde med kommunikative situationer
Individuelt skriftligt arbejde (samtaleanalyse)
Mundtlige oplæg og klassediskussion
Arbejde med lyrikanalyse
Der har været progression fra introduktion af begreber til selvstændig analyse og anvendelse i praksisnære problemstillinger.

Værktøjskassen:
Kommunikationsanalyse
Sproghandlinger (direkte og indirekte)
Optoning og nedtoning
Turtagning, gambitter og dialogskik
Høflighedsprincipper (facework)
Trusselskommunikation og sproglig påvirkning
Afsender, modtager, situation og formål
Verbalsprog og nonverbal kommunikation
Dokumentarens undergenrer
Dokumentarisk dramaturgi
Fiktion vs. dokumentar
Fremstilling af helte og virkelighedsbilleder
Personkarakteristik og miljø
Det lyriske jeg og digtets stemme
Komposition og tematisk udvikling
Sprogbrug og billedsprog
Stemning og tone
Fortolkning og perspektivering
Analyse af professionsfaglig kommunikation
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
De usårlige betjente 05-02-2025
Selvstændigt arbejde med "Den tynde blå linje" 17-02-2025
Samtalesituation med politiet. 26-02-2025
Færdselspoliti-øvelse 05-03-2025
Skr. aflevering: Dialog med Vlado 31-03-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6.Mellem linjerne

Beskrivelse af forløbet:
I forløbet dykker vi ned i 90’er litteraturens minimalistiske fortællemåde og undersøger nyere litteraturs bud på det, der ligger mellem linjerne for at fokusere på en fortællings mange lag med den litterære analyse i centrum. Vi læser novellesamlingen "Vinternoveller" som værk og arbejder med det faglige oplæg som en del af eksamenstræning. Overordnet set vil der også være et fokus på at repetere og perspektivere tekster, der kredser om parforhold, identitet og fortællinger set fra børn og unges perspektiver.

Faglige mål
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere,
analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem
tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs
historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
-anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

Fagtekster
Larsen, Schultz, Ole: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, systime (ibog) Litteratur kap.3
Kap. 3.1 Hvad handler teksten om? 3.3
https://hbdansk.systime.dk/?id=149
Fortæller, 3.5 tema og perspektivering i : Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, systime (ibog)
https://hbdansk.systime.dk/?id=159

Tekster:
Rishøi, Ingvild: Vinternoveller (2015) VÆRK
Korsgaard, Thomas: ”Lasagne” (2019)
Helle Helle: ”Fasaner ”(1996)
Kirkeby, Lotte: Myggestik (2016)
Bang, Herman: Den sidste balkjole (1887)

Supplerende stof (Youtube):
Greve bibliotek: KLASSISK DANSK: Helle Helle & Minimalisme

Særlige fokuspunkter:
Arbejde med 90’er-minimalismen med særligt fokus på forfattere som Helle Helle og nyere videreførelser af minimalistisk fortællestil hos Thomas Korsgaard.
Analyse af “det usagte” i teksterne, herunder tomme pladser og læserens aktive rolle i fortolkningsarbejdet.
- Undersøgelse af sammenhængen mellem form og indhold, særligt hvordan minimalistisk sprog, sætningsopbygning og komposition påvirker vores fortolkning af teksten.
- Fokus på fortællerteknik: synsvinkel, fortællertyper, medsyn/bagudsyn samt indre og ydre syn.
- Arbejde med centrale kompositionsprincipper (fx in medias res, åben/lukket slutning, kronologi og flashbacks) og deres funktion i noveller.
- Perspektivering til litteraturhistoriske strømninger, herunder impressionisme med særligt fokus på Herman Bang og forbindelser til moderne minimalisme.

Væsentlige arbejdsformer:
- Fordybelseslæsning med værk
- Nærlæsning og tekstanalyse.
- Klasse- og gruppediskussioner.
- Træning af fagligt oplæg til eksamen
- Skriftlige analyse- og fortolkningsopgaver.
- Kreative skriveøvelser med fokus på minimalisme.
- Sammenlignende analyser og perspektivering.

Værktøjskassen:
Minimalismen
Minimalistisk skrivemåde
Tomme pladser
Kontrakt med læseren om fortolkningarbejde
Sætningsopbygning og tempo i minimalistiske fortællinger
Komposition (ydre og indre)
Tredelt opbygning
In medias res
Åben/lukket slutning
Kronologi og flashback
indre/ydre konflikt
Fortællertyper
Indre og ydre syn
Synsvinkel (hvorfra ses el. fortælles begivenhederne?)
Medsyn/bagudsyn
Fremstillingsformer: Situation (Scenisk), beretning (panoramisk fremstilling) og
beskrivelse (lavt fortælletempo - tiden står næsten stille)
Tid og miljø - det fysiske og det sociale miljø
Personkarakteristik - ydre, sociale og indre kendetegn,
Forholdet mellem personerne: kontrastpersoner,
Sprog og stil (gentagelsesfigurer og billedsprog)
Symbolik
Motiver
Tema
Perspektivering
Repetition af impressionisme og tematikker i Herman Bangs forfatterskab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7.Ung i en digitaliseret verden

Beskrivelse af forløbet:
I dette forløb har vi arbejdet med det at være ung i en digitaliseret verden med fokus på identitetsskabelse på sociale medier. Gennem analyse af bl.a. Instagramprofiler, dokumentarer, nyhedsartikler og reklamer har vi undersøgt, hvordan unge iscenesætter sig selv, og hvordan digitale medier påvirker adfærd, fællesskaber og selvforståelse.
Vi har fokuseret på sproglige og retoriske virkemidler samt mediers måde at formidle virkelighed på, og eleverne har arbejdet med både analyse, diskussion og egen produktion. Forløbet har desuden givet mulighed for at repetere centrale danskfaglige begreber og styrke elevernes kritiske og analytiske tilgang til mediebilledet.

Faglige mål:
- ”demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og
samfund
̶ analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
̶ demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
̶ navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt del-
tage i og bidrage til digitale fællesskaber
̶ ”analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster”
- ”udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt

Faglitteratur:
Andersen, Holm, Rebekka, Marial og Hansen, Bøtner, Henning:
Cross promotion og influenter: De korte medieformater, Systime 2022 (ibog) https://dekortemedieformater.systime.dk/fileadmin/_processed_/d/4/csm_20040607-121011-5_51Mb_red_7d09410c18.jpg
Filmcentralens guide til filmiske virkemidler: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
Olsen, Mimi, Petersen og Aasbjerg Petersen, Jan: ”Dokumentar” s. 104-110, Dansk i tiden, Systime 2021
https://danskitiden.systime.dk/?id=325

Olsen, Mimi: Fiktionsfortællinger s.69-71, Film og forløb s. 47 og De levende billeders ABC i: Film skal ses i dansk, Gyldendal 2016
https://filmskalsesidansk.systime.dk/?id=137
Riisager, M: PsykC - Grundbog til psykologi på c-niveau (2021), Forlaget Frydenlund,  Kapitel 5: s.146-149
https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=211
Schultz, Ole: Sproglige figurer, 4.10, Avisjournalistik, kap. 5.1, Oversigt over fakta og fiktionskoder i film og tv, kap.5.2, Samt analysevejledning til billedanalyse og reklamefilm i: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, Systime, 2023
https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c1021
Aasbjerg Petersen, Jan og Larsen, Katrine, Johanne: Dig & og digital dannelse i dansk, Systime (2018)
https://digogdigitaldannelseidansk.systime.dk/?id=152

Tekster:
De dyre piger, s.1, afsnit 1, DR 2021
https://www.dr.dk/drtv/se/de-dyre-piger_-det-er-dyrt-at-se-godt-ud_259472
Rahim, Tobias, Birk Sebastian: Uddrag fra "National romantik 2021" (2020)
Klitgård, Mads: "I en af Danmarks største sager om deling af seksuelle optagelser slipper mange unge med bøder", Berlingske (d.29.8.2019)
https://www.berlingske.dk/indland/i-en-af-danmarks-stoerste-sager-om-deling-af-seksuelle-optagelser-slipper?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYObbgFD20uhUOHxaxWi-aWC39iWy_EfAC4HCYHrcv-tBkpZNvzzZ3La&gaa_ts=6814f17c&gaa_sig=R0w1y4sVJK6DqeNWg59prFDwLSi3HUJrw0qfc1RMVw6NNlXIk9ytV_FStnLQf4n6smVwVy-Bi4DCuTnlaTLjrQ%3D%3D
Albrechtsen, Amalie, Frederikke: "Alma blev syg af trend, der hitter på socialt medie", TV2 Echo (d.2.5.2025)
https://echo.tv2.dk/2025-04-30-16-aarig-blev-syg-af-trend-der-nu-hitter-paa-socialt-medie
Sørensen, Marie, Laura: "Unge filmer i skjul tilfældige personer og gør dem til grin på nettet", (DR 20.8.2017)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/unge-filmer-i-skjul-tilfaeldige-personer-og-goer-dem-til-grin-paa-nettet
Sørensen, Marie, Laura: "Hvordan kan du mene noget, når du ingen hage har? Kristian blev mobbet foran 100.000 på nettet", DR (d.20.8.2017)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/hvordan-kan-du-mene-noget-naar-du-ingen-hage-har-kristian-blev-mobbet-foran-100000
Zeller, Clara: "Digital ensomhed driver unge mænd mod kvindehad", Politiken (d.1.5. 2025)
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10387227/Digital-ensomhed-driver-unge-mænd-mod-kvindehad
Emilia Marbjerg, Mørk, Emilia og Eriksen, Lars: "Vi sendte 16-årige Mikkel på Tiktok og Instagram. Her er det mørke, der mødte ham. Kom med på en tur ind i Manosfæren", Politiken (d. 15.4.2025)
https://politiken.dk/kultur/medier/art10354989/Vi-sendte-16-årige-Mikkel-på-TikTok-og-Instagram.-Her-er-det-mørke-der-mødte-ham
Kampagne: Digitale krænkelser kan ramme os alle. Foreningen for digitalt ansvar (2025)
https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7323622269178527744/

Supplerende stof:
Udvalgte opslag fra Instagramprofilen Jasmindesilind

Skriftlighedsforløb om den debatterende artikel: forfattere på insta
Wechselmann, Ilja: Jeg vil sælge bøger ved at skrive god litteratur. Ikke
ved at instagramme om min pipfugl, Information den 8. juni 2022.
Ilja Wechselmann
Opslag fra Instagram-kontoen ”Institutionaliseret” den 19. marts 2022, Haidar Ansari
Løvkvist, Birgitte: Farvel til et årti: Da forfatterne indtog Instagram # 1 –
Leonora Christina Skov, Heartbeats.dk den 18. december 2019.
Kulager, Frederik (2018) Her er, hvad sociale medier gør ved os (...), Zetland:
https://www.zetland.dk/historie/se6ERJx4-mOXVK7qy-1ecfc

Særlige fokuspunkter:
- Identitetsskabelse og selviscenesættelse på sociale medier (frontstage/backstage, online/offline-identitet).
- Analyse af medietekster med fokus på kommunikationssituation, målgruppe og virkemidler.
- Retorisk og sproglig analyse, herunder argumentation og appelformer.
- Kritisk refleksion over digital adfærd, digital dannelse og mediers påvirkning.
- Samspil mellem sprog, medier, kultur og samfund.

Væsentlige arbejdsformer:
- Analyse af sociale medier, artikler, dokumentarer og reklamer.
- Klasse- og gruppediskussioner med fokus på refleksion og argumentation.
- Mundtlige oplæg og fremlæggelser.
- Skriftlige øvelser, herunder arbejde med den debatterende artikel.

Værktøjskassen
Selviscenesættelse
Storytelling
Giddens begreber om identitet: Det senmoderne samfund, (social) arena, narrativ, identitet som refleksivt projekt
Flertalsmisforståelser
Goffman - frontstage og backstage
online og offline-identitet
Performe
Autenticetsmarkører
Dokumentar - 6 typer
Filmiske virkemidler
Dramaturgi
Klipning - kontinuitetsklipning og tematisk montage
Asynkon/synkron
6 billedbeskæringer
Nyhedsformidling:
Nyhedsartikel og meningsjournalistik (opiniontekst)
Omnibusavis (for alle)
De fem nyhedskriterier
Nyhedstrekanten - faldende væsentlighed
Layout
Sproglige virkemidler
Partskilde, erfaringskilde og ekspertkilde
Vinkling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8.Det psykologiske gys

Beskrivelse af forløbet
Forløbet tager afsæt i litteratur, sprog og medier. Tematisk set arbejdes der med tekster, som bevæger sig i et psykologisk felt, hvor den psykoanalytiske metode vil være omdrejningspunktet for analysearbejdet indenfor gys og mord i litteratur og på film. Det centrale værk, sonet-kransen "Mørkebarnet" læses og fortolkes af eleverne med oplæsning og efterarbejde indenfor lyd, tone og stil. Ligeledes vil vi arbejde med tv-dokumentarens dramaturgi og filmiske virkemidler samt introduktion til den debatterende artikel med skrivemoduler.

Faglige mål:
̶ analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
̶ demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Faglitteratur
Filmiske virkemidler, dramaturgi, suspense og surprise, Filmcentralen
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
Schultz, Ole: Litterære metoder – psykoanalytisk metode, strukturalistisk metode, 3.7 i: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, Systime, 2023
https://hbdansk.systime.dk/?id=241
Olsen, Mimi, Petersen og Aasbjerg Petersen, Jan: ”Dokumentar” s. 104-110, Dansk i tiden, Systime 2021
Hartung: Fire typer af ondskab
https://lenesdanskhold.files.wordpress.com/2013/08/fire-former-for-ondskab.pdf
www.hartungs.dk/psykologi/ondskabstyper.html

Litteratur:
Eken, Cecilie: Mørkebarnet, 2013 VÆRK
Poe, Edgar, Allan: Den sorte kat (1841), oversat til dansk
Drabet på færgen s.1, afs. 1- 2 (2022) DR VÆRK
Dragsdal, Andrea: ”Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie”, Information, 16. juli 2019.

Supplerende stof:
Dokumentarklip:
Uddrag fra dokumentar ”Basejumper”, DR (2013)
Uddrag fra ”Operation X – i hælene på en selskabsjonglør”, TV2 (2008)
Uddrag fra ”Advokaternes tag-selv-bord”, DR
https://www.dr.dk/nyheder/penge/video-se-hele-dokumentaren-advokaternes-tag-selv-bord-her
Ladefoged, Joakim: ”Mirror” (2009)
De fem benspænd (2003)
Ochsner Thor:”1989 – dengang jeg var 5 år gammel” (2010)

Særlige fokuspunkter
- Psykoanalytisk metode (Freud: id, jeg, over-jeg)
- Gys og ondskab i litteratur og film (fx Edgar Allan Poe)
- Lyrik og sonetkrans (Mørkebarnet) – lyd, tone, stil
- Fortællerteknik, komposition, symbolik og tema
- Dokumentar: genrer, autenticitet og fakta/fiktionskoder
- Filmiske virkemidler og dramaturgi (suspense/surprise)
- Etiske perspektiver på true crime og medieformidling

Væsentlige arbejdsformer
- Nærlæsning og tekstanalyse
- Analyse af dokumentar
- Klasse- og gruppediskussioner
- Mundtlige oplæg og oplæsning
- Skriftlige øvelser (bl.a. debatterende artikel)
- Kreative arbejdsprocesser (fx fortolkning og oplæsning af lyrik)

Værktøjskassen:
Psykoanalytisk metode og nykritisk metode
Freuds personlighedsmodel (id, jeg'et og over-jeg'et)
Lyrik, sonetkrans, sproglige virkemidler
Fortællertyper, personkarakteristik, tema og komposition, billedsprog, symbolik og perspektivering
4 typer af ondskab
Dokumentar og filmiske virkemidler
Autencitetsmarkører
Arkivmateriale
Ekspertkilde, partskilder og erfaringskilder
Fakta og fiktionskoder
Blandingsgenre
True crime
6 Dokumentartyper: Observerende, autoritative, deltagende, poetiske, refleksiv og den performative
Filmiske virkemidler: Kameraets position, 6 typer af billedbeskæringer, asynkron/synkron lyd, reallyd, klippetempo høj/lav, korte/ lange indstillinger, scene, belysning  high-key/low key, reaktionsklip, miljø, udvalgte medvirkende, kontraster og symbolik.
Suspense og surprise
Dramaturgi -  bølgemodel (dokumentar) og berettermodel (spillefilm)
Aktantmodel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9.Romantik og eventyr

Beskrivelse af forløbet:
I dette forløb har vi arbejdet med oplysningstiden og romantikken med fokus på at opnå en grundlæggende forståelse af litteraturhistoriske perioder, centrale forfattere og samspillet mellem litteratur, kultur og samfund. Vi har analyseret både litterære tekster, billeder og arbejdet med centrale begreber fra perioderne. Derudover er eleverne blevet arbejdet videre med den debatterende artikel med fokus på struktur og opbygning.

Faglige mål:
̶ anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
̶ anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
̶ analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
̶ dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
̶ demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Faglitteratur:
Romantikken og romantisme
Kjær-Hansen, Barbara og Bertelsen Serup Tinne: 1000- 1500 (folkeeventyr og kunsteventyr s. 34-40), 1800-1870 Romantikken  s. 121-131, I Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime (2014)
Kjær-Hansen, Barbara og Bertelsen Serup Tinne: ‘Hvad er digte?’ og ‘at analysere digte’, Systime (2014)
Analysevejledning til digte
https://hbdansk.systime.dk/?id=195
Larsen, Schultz Ole: Analysevejledning til billedanalyse i Håndbog i dansk, Systime (2017)
https://hbdansk.systime.dk/?id=231

Rangvid, Mads og Sørensen, Mimi: “Romantikken – enhed og splittelse” underafsnit: En kaotisk tidsalder, Romantikkens ideer, Universalromantikken, Nyplantonismen, National romantisk harmoni, perspektiverende: romantikken, romantismen: skuffede skæbner, krise og censur samt biedermeier:enhedskultur og idyl. Brug Litteraturhistorien, Dansklærerforeningens Forlag, Systime (ibog)
https://bl.systime.dk/?id=352

Tekster:
Oehlenschläger, Adam: Morgenvandring (1805)
Oehlenschläger, Adam: Der er et yndigt land (1819)
Blicher, Steensen, Steen: Hosekræmmeren (1829) VÆRK
Andersen, H.C: Skyggen (1847)
Grundtvig, N.F.S.: Det er så yndigt at følges ad (1855)
Vindens farver I: Pocahontas, Disney (1995)
Skovgaard, P.C.: Bøgeskov i maj (1857)
Eckersberg, C.W.: Kirugen Chr. Fenger med hustru og datter (1829)
Eckersberg, C.W: Udsigten fra Kronborg Vold over flagbatteriet og sundet til den svenske kyst (1829)
Købke, Christen: ”Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro”, (1838)

Særlige fokuspunkter
Romantikkens centrale idéer (natur, følelse, national identitet)
Analyse af lyrik, prosa og drama (fx Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen)
Eventyrgenren (folkeeventyr og kunsteventyr)
Symbolik, motiv og forholdet mellem menneske og natur
Litteraturhistorisk perspektivering

Væsentlige arbejdsformer:
- Nærlæsning og tekstanalyse
- Klasse- og gruppediskussioner
-Mundtlige og skriftlige øvelser (debatterende artikel)
- Analyse af billeder og film
- Arbejde med anvendelse af fagbegreber og modeller

Værktøjskassen:
Romantikken:
Parole: "Hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes"
Organismetanken
Universalromantik
Geni-tanken (den særligt indviet)
Dualisme (ideernes og fænomeners verden)
Forholdet mellem menneske og natur
Symbolik og tilbageskuen mod bl.a. nordisk mytologi
Digtning og det lyriske jeg
Nationalromantik
Biedermeier
Romantisme
Dobbeltgængermotiv
Panteisme - Gud er i alt
Guddommelighed i naturen
Grundtvigianisme
Poetisk realisme

Eventyrgenren:
Folkeeventyr (mundtlig tradition der udspringer i middelalderen. Indsamlet og nedskrevet i 1800-tallet i romantikken)
Flere undergenrer: herunder trylleeventyr og skæmteeventyr).
Eventyrs episke love (Axel Olrik):
Begyndelse og slutning - ro og lykke
Mange gentagelser
Talregler
Ofte kun to personer i samtale ad gangen
Personer er ofte stereotyper med entydige egenskaber
Magisk univers
De tre prøver
Modsætningsfyldte karakterer der udgør en kerne i historien.
Karakteristisk for kunsteventyr (låner fra folkeeventyrets form, men har en forfatter og en fortælling med mere nuanceret persontegninger og komplekse psykologiske problemstillinger).
Komposition
Gentagelser (fx tal)
Brud på gentagelser - noget er på færde
Genetablering af kontrakt
Kontraster
Personlig stil og skrivemåde
Bevidst brug af sproglige virkemidler: billedlige beskrivelser, metaforer, besjæling og personifikation
Faste eventyrtræk
Aktantmodellen (faste rollemønstre med et mål)
Kontraktmodellen (hjem-ude-hjem)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Formidling af det vigtigste fra romantikken 04-11-2025
POP dokumentaranalyse 20-11-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 11.Nyhedsformidling og journalistik

Beskrivelse af forløb:
I dette forløb har vi arbejdet med journalistik, nyhedsformidling og argumentation med fokus på det moderne mediebillede. Vi har undersøgt forskellige journalistiske genrer og arbejdet med centrale begreber som vinkling, nyhedskriterier og kildebrug. Gennem analyse af avisartikler og medietekster har vi diskuteret aktuelle samfundsforhold og mediernes rolle. Der har været fokus på sproglige og retoriske virkemidler samt på at udvikle en kritisk og reflekteret tilgang til medier og offentlig debat.

Faglige mål:
̶ anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for etsynspunkt) med formidlingsbevidsthed
̶ analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.
̶ demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
̶ navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.

Faglitteratur:
Schultz, Ole: Sproglige figurer, 4.3 Argumentation, 4.10, Avisjournalistik, kap. 5.1, Oversigt over fakta og fiktionskoder i film og tv, kap.5.2 i: Håndbog til dansk – litteratur, sprog, Systime, 2023
https://hbdansk.systime.dk/?id=224#c1021
Avisjournalistik:
https://hbdansk.systime.dk/?id=218
Argumentation:
https://hbdansk.systime.dk/?id=205
Sproglige figurer
https://hbdansk.systime.dk/?id=194
Træning på Minlæring om argumentation og sproglige virkemidler

Tekster:
Uddrag fra Deadline, v. Adam Holm: Hans Rosling: ”Man skal ikke bruge medier til at forstå verden”, DR2 (2015)
https://www.youtube.com/watch?v=bcpjl0mxRvs
V. Jensen, Johannes: Verdens-Udstillingens Ofre, 1900
Christansen, Flemming og Faber, Kim: "Labyrinten", Politiken d.9.4 2006
Sativa, Fleur: "Mor tog i svømmehallen og stak af med børnene": Nu er hun dømt" Sjællandske, d. 13.4.2022
Fleckner, Mette og Erland, Cecilie: "Dræbte mormor i vanvidskørsel", Ekstra bladet d.20.9.2022
Professionsrettet case om velfærdsuddannelser:
Juhl, Arentoft, Pernille: "Her er en overset forklaring på manglen af pædagoger", Politiken 2.februar, 2026
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10702468/Her-er-en-overset-forklaring-på-manglen-på-pædagoger
Hemmersam, Nina: "Kravene på pædagoguddannelsen skal ikke sænkes for at rumme de studerendes mangfoldighed", Politiken 9.februar 2026
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10718321/Kravene-på-pædagoguddannelsen-skal-ikke-sænkes-for-at-rumme-de-studerendes-mangfoldighed
Schlitterlau, Fie: "Jeg er så træt af at høre folk sige, at min uddannelse kun er for dem, der ikke kan blive til andet", Politiken 1.juni, 2025
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10382871/Sosu-studerende-Jeg-er-så-træt-af-at-høre-folk-sige-at-min-uddannelse-kun-er-for-dem-der-ikke-kan-blive-til-andet

Supplerende stof:
Udvalgte forsider fra landsdækkende dagblade

Særlige fokusområder:
-Nyhedsjournalistik og opinionsstof (informations- og opinionsartikler)
-Vinkling, nyhedskriterier og nyhedstrekanten
-Argumentation og appelformer (etos, logos, patos)
-Kildekritik og kildebrug (ekspert-, parts- og erfaringskilder)
-Sproglige virkemidler i journalistik
- Etik og mediernes rolle i samfundet

Væsentlige arbejdsformer:
- Analyse af avisartikler, nyhedsindslag og medietekster
- Klasse- og gruppediskussioner om aktuelle emner
- Mundtlige oplæg og argumentation
- Skriftlige øvelser i analyse og argumentation
- Kritisk arbejde med kilder og medieindhold

Værktøjskassen:
Omnibusavis (en upartisk avis for alle)
Opinionsartikel (meningsdannende tekst)
Informationsartikel (nyhedsformidling)
Vinkling, nyhedsartikel (informerende),
Nyhedstrekanten, de fem nyhedskriterier
Kilder (erfarings, parts, ekspert),
Layout
Sproglige virkemidler (Gentagelser, metafor, personificering, besjæling, sammenligning, op- og nedtoninger m.m.)
Appelformer, etos, logos og patos
Toulmins argumentationsmodel (belæg, påstand og hjemmel, styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse)
Argumenttyper og argumentkneb
Fortællende journalistik
Den 4. statsmagt (mediernes vagthund) og etik
Konflikt og sensationsstof
Public service og teknologisk udvikling
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mini-SSO i dansk 26-01-2026
Besvarelse af eksamensspørgsmål 04-02-2026
casearbejde med pædagogisk område DEL 1, artikel 1 18-02-2026
Casearbejde indenfor det pædagogiske område DEL 2 18-02-2026
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12.Modernitet og skæbnefortællinger

Beskrivelse af forløbet:
I forløbet skal vi arbejde med modernistisk litteratur, hvor vi sætter det aktive vs. passive valg i centrum og dykker ned i efterkrigstidens eksistentialisme samt 60'ernes fremmedgørelse.  Vi læser litteratur af moderne kanonforfattere og undersøge, hvordan sproget som udtryksform kan bruges som eksistentiel spejlning og kommentar til samtiden og sætte eksistentialisme som begreb i en bredere og identificerbar kontekst, herunder uddannelse, livsmønstre m.m.

Faglige mål
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Faglitteratur og tekster
Brug litteraturhistorien iBog, Dansklærerforeningens forlag: Efterkrigstiden: skæbne og valg og 1960'erne: forbrug og fremmedgørelse samt kap. om folkevisens flade personer og voldsomme temaer, under middelalder, slægt, ære og hævn.
https://bl.systime.dk
Broby-Johansen, Rudolf: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922)
Kristensen, Tom:  Udvalgte digte fra samlingen Påfuglefjeren (1922)
Blixen, Karen: Uddrag af Babettes gæstebud (1952)
Hansen A. Martin: Roden, (1961)
Seeberg, Peter: Bulen, (1962)
Rifbjerg, Klaus: Morgen (1973)
Rifbjerg, Klaus: Det er blevet os pålagt (1963)
Panduro, Leif: Uddrag af Uro i forstæderne (1962)
Jorn, Asger: Den foruroligende ælling (1953)
Hornsleth, Kristian: "Vid eigum 2", (2006)
Folkevise: Torbens datter
Vinterberg, Thomas: Druk (2020) VÆRK

Særlige fokuspunkter:
- Modernisme vs. realisme
- Eksistentialisme: valg, ansvar, angst og meningsløshed
- Fremmedgørelse og det moderne menneskes vilkår i 60’erne
- Sproget som eksistentielt udtryk (ekspressionisme)
- Samspil mellem litteratur, kultur og samfund

Væsentlige arbejdsformer:
- Nærlæsning og litterær analyse
- Klasse- og gruppediskussioner
- Mundtlige oplæg og kreative arbejdsprocesser med selvproduceret lyrik

Værktøjskassen:
Metafor, symbolik og billedsprog
Gentagelser (anafor, epifor)
Kontraster og modsætninger
Fortæller og synsvinkel
Komposition (fx in medias res, åben/lukket slutning)
Sætningsopbygning og stil (kort/lang, paratakse/hypotakse)
Modernisme vs. realisme
Mellemkrigstid
Ekspressionisme - det sproglige oprør
Efterkrigstidens eksistentialisme (krise, angst, valg og ikke-valg, ansvar)
Homogent forbrugersamfund, tilfredserne i 60'erne
Konfrontationsmodernisme
Absurditet
Fremmedgørelse
Tab af mening
Aftraditionalisering - valget i centrum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 13.Livsbegivenheder og mærkedage


Beskrivelse af forløbet:
Forløbet "Livsbegivenheder og mærkedage" har haft fokus på overgangsfaser og skelsættende begivenheder med særligt fokus på overgangen fra barn til voksen. Gennem analyse af litteratur, musik, tv-serier og dokumentariske medier har eleverne arbejdet med temaer som identitet, fællesskab, forventninger og sociale ritualer. Der er arbejdet med både ældre og nyere tekster samt med fællestræk ved mærkedage og livsovergange på tværs af tid og genre.

Faglige mål:
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere,
analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem
tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs
historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
-anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

Kernestof:
Johansson, Sandnes Vilma: Første gang jeg brænder mennesker op (2023)
Helle Helle Globryllup (2009)
Kirkeby, Lotte: Myggestik (2016)
Bang, Herman: Skøgens juleaften (1878)
Oehlenschläger, Adam: Morgen-Vandring (1805)
Korsgaard, Thomas: En rigtig hue (2018)
Augusta og Oliver: Ødelagt byen (2025)
Næsten voksen s.1, afs.1, TV2 (2026)
Limbo- når sabbatår er fucked, DR (2019)

Supplerende stof:
Malte Ebert, Herrelandsholdet - Kongen Af Danmark (2024)
Ebert, Malthe: Kalde Dem for Du (2022)

Særlige fokuspunkter:
Eleverne har trænet analyse, fortolkning og perspektivering samt arbejdet med danskfaglige metoder og begreber. Forløbet har desuden styrket elevernes skriftlige og mundtlige formidling, blandt andet gennem individuelle faglige oplæg. Derudover har forløbet bidraget til elevernes forståelse af samspillet mellem litteratur, kultur og samfund.

Væsentlige arbejdsformer:
Fælles tekstgennemgang individuelt arbejde med analyse, fortolkning og gruppearbejdsformer
Mundtlige elevoplæg og faglige præsentationer
Skriftlige analyse-, refleksions- og perspektiveringsøvelser
Arbejde med multimodale tekster, herunder musik, tv-serier og dokumentar. Repetition af danskfaglige begreber og metoder og arbejde med mundtlig formidling og argumentation.

Værktøjskassen:
Fortæller og synsvinkel
Indre og ydre syn
Personkarakteristik og relationer
Miljø- og tidsbeskrivelser
Komposition og dramaturgi
Sprog, tone og stil
Symbolik og motiver
Tema og budskab
Kontraster og gentagelser
Billedsprog og metaforer

Retoriske virkemidler og argumentation
Musik- og filmiske virkemidler (fx kameravinkler, lyd og klipning)
Perspektivering mellem tekst, tid og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 14. Sprog der skaber forandring

Beskrivelse af forløbet
Gennem forløbet vil vi sætte fokus på sprog og tekster, der udsiger et ønske om at forandre verden. Eleverne skal derfor arbejde med sprog og stilistik og undersøge sprogets betydning med særlig vægt på lyrik og taler og poetry SLAM. Under forløbet vil der også blive repeteret begreber fra retorik og træning i fagligt oplæg  med analyse af digte vha. udvalgte præsentationsværktøjer og eksamenstræning.

Faglige mål
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt

Faglitteratur
Larsen, Schultz, Ole: Håndbog til dansk – litteratur, sprog og medier:
kap. 4.10 argumentation
https://hbdansk.systime.dk/?id=205
4.9 retorik, Systime (ibog)
https://hbdansk.systime.dk/?id=204
Analysevejledning til digte:
https://hbdansk.systime.dk/?id=540
Om lyrik, litteraturportalen.

Tekster:
Re:claim your body: Krantinaari (Rapolitics på YouTube)
Natasja: Gi’ mig Danmark tilbage (2007)
Khiljee, Naiha: Oprør er også fra pæne piger (2020)
Amanda Gorman reads inauguration poem “The Hill We Climb” (2021)
Nielsen, Bay, Silas: “Vild bogaftale og modelkontrakt: 22-årig er blevet et verdensfænomen efter Biden-Show”, DR d.29.januar (2021)
Albæk Morten: Tale til ungdommen (2020)

Supplerende stof:
Hvad er poetry slam? Peter Dyreborg forklarer (Youtube)

Særlige fokuspunkter.
Forløbet har fokus på, hvordan sprog kan bruges til at påvirke, skabe identitet og forandre samfundet. Der arbejdes særligt med lyrik og taler samt med retoriske og stilistiske virkemidler som billedsprog, gentagelser, kontraster og appelformer (etos, logos og patos). Derudover sættes der fokus på forholdet mellem sprog, medier, kultur og samfund samt på elevernes mundtlige formidling og analytiske kompetencer.

Væsentlige arbejdsformer
Klasseundervisning, fælles tekstanalyse, individuelt arbejde samt par- og gruppearbejde. Der arbejdes med analyse og fortolkning af lyrik, taler og multimodale tekster gennem mundtlige oplæg, klassediskussioner og skriftlige analyseøvelser. Eleverne træner desuden brugen af faglige begreber og digitale præsentationsværktøjer.

Værktøjskassen:
Komposition
Bunden/ubunden form
Centrallyrik/brugslyrik
Det lyriske ‘jeg’
Strofer, vers og omkvæd
Rimfigurer
Sprogbrug og billedsprog (troper)
Metaforer og sammenligninger
Besjæling og personifikation
Symbol
Denotation og konnotation
Semantik (betydningslære)
Ordklasser (fx adjektiver - beskriver og nuancerer, substantiver danner konkrete ting og opremsninger, og verber skaber handling).
Neologismer (nydannelse af ord)
Gentagelsesfigurer - undersøge hvad funktion gentagelsen har i teksten.
Modsætningsfigurer
Dramatiske figurer

Repetition af retoriske virkemidler:
Typer af talegenre: Lejlighedstalen, den politiske tale og den informerende tale
Pentagrammet og kommunikationsforhold
Etos, logos og patos
Vellykket kommunikation
Talens disposition
Nonverbal kommunikation (kropssprog - mimik, gestik og kropspositur).


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer