Holdet 2y ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Catherine Berg, Lizanne Rønnau Larsen, Lærke Weng Jensen, Simon Jarløv
Hold 2024 ks/y (1y ks, 1y ks - HiB, 1y ks - reC, 1y ks - saC, 2y ks, 2y ks - HiB, 2y ks - reC, 2y ks - saC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hitlers vej til magten
Titel 2 Det nazistiske Tyskland og holocaust
Titel 3 Islam - særfagligt forløb
Titel 4 Afroamerikanere i USA
Titel 5 Dansk økonomi
Titel 6 Familie og identitet
Titel 7 Velfærdsstaten
Titel 8 Velfærdstaten og ulighed
Titel 9 Asatro
Titel 10 Dansk politik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hitlers vej til magten

I dette forløb har der været fokus på Hitlers vej til magten og de historiske begivenheder, der ledte op til nazisternes magtovertagelse i 1933. Hovedfokus har været på Første verdenskrig, krisen i 30'erne, nazistpartiets opståen og udvikling og magtovertagelsen.

Baggrundsstof
Carl-Johan Bryld. Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2010:
Første Verdenskrig (s. 31- 57)
Økonomisk krise efter Første Verdenskrig (s. 81-85)
Tyskland: Weimarrepublikkens svaghed (s. 89-93)
Hitler og Nazistpartiet (s. 94-96)
Hitlers vej til magten (s. 96-98)
Dokumentar fra DRtv: Nazisternes storhed og fald: Det politiske spil (59 min)
https://www.dr.dk/drtv/episode/nazisternes-storhed-og-fald_-det-politiske-spil_307900

Kildetekster:
Wilsons 14 punkter (s. 48)
Af NSDAPs program 1920 (uddrag s. 94)
Hitler i en tale d. 2.september 1923 (uddrag s. 95)
Bemyndigelsesloven 1933 Fra: Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750 - 1945. Systime 2001

Problemstillinger:
Hvad var årsagerne til udbruddet af Første Verdenskrig?
Hvilken betydning fik Versaillesfreden for udviklingen i Tyskland frem til 1933?
Hvordan faldt Tyskland i hænderne på Hitler og nazisterne?

Faglige mål:
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
-anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

Arbejdsformer og metode:
Kildeanalyse
Dokumentaranalyse
Udarbejdelse af tidslinjer

Omfang:
Fremstillinger 47 sider
Kildetekster 5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det nazistiske Tyskland og holocaust

I dette forløb har vi arbejdet med at få en forståelse af samfundet i Nazi-Tyskland, herunder befolkningens dagligliv og propaganda. Derudover er vi gået i dybden med diskrimination overfor jøder og jødeforfølgelse, samt forsøgt at få en forståelse for, hvordan jødeforfølgelserne ender i holocaust.

Fremstillinger:
Bryld: Verden efter 1914 s.100-103, s. 133-136
Frederiksen: Det tredie rige s. 55-63, 75-79, 109-111
Vejen til folkedrab s. 24-29, 50-56

Kildetekster:
Uddrag fra Mein Kampf
En tysk skolepige om jøder
Hvad skal jøden med et klaver?
Oplevelser i Treblinka
Heinrich Gley

Supplerende materiale:
Dilemmaspillet "En fremtid i Tyskland efter Krystalnatten 1938-1939"
Signs - spil om tegnene inden folkedrab

Problemstillinger:
Hvad var karakteristisk for den nazistiske ideologi?
Hvordan var livet for befolkningen i det nazistiske Tyskland?
Hvordan blev propaganda brugt til at påvirke befolkningen i Nazi-Tyskland?
Hvordan udviklede diskriminationen mod jøderne og jødeforfølgelserne sig?
Hvad var baggrunden for holocaust?

Faglige mål:
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof

Arbejdsmåder og metoder
Rollespil
Dilemmaspil
Kildeanalyse
Øvelser i notatteknik og læseteknikker
Arbejde med tidslinjer

Omfang
Fremstillinger 38 sider
Kildetekster 8 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam - særfagligt forløb

I dette forløb har vi arbejdet med islams oprindelse og historiske udvikling, herunder sunni- og shiaislam. Herunder har vi haft fokus på Muhammed og hans betydning for islam, ligesom vi har set på gudsopfattelsen i islam. Vi har arbejdet med tro og praksis, herunder de seks trosartikler og de fem søjler. Vi har arbejdet med sharia og herunder anvendt Hjärpes model ift. at se på forskellige islamformer. VI har arbejdet med tørklædet som identitetsmarkør og symbol, både i mellemøstlig og vestlig islam. Vi har til slut arbejdet med islam i Danmark og danske konvertitter. Herunder har vi anvendt Rambos konversionsmodel.
Begreber vi har arbejdet med er blandt andet: de fem søjler, dogmer, lovreligion. sharia, sunni, shia, konversion, hadith, islamformer, profeter, Koranen, fundamentalisme/islamisme, sekularisering.

Materiale:

Kernestof:

- "Grundbogen til religion C"(ibog): "Hvad kan man bruge faget religion til?"
"Kultur og samfundsfagsbogen" (ibog): "Religion: Fagets områder"
"KS-bogen" s. 126-143
- Deniz Kitir: "Klassisk og moderne islam" (ibog): "Tema: Kvinder i slam: Tøj og tørklæde som identitetsmarkør".
- "Begrebsnøglen til religion": "Konversion", "Myter", "Ritualtyper"

Andre tekster:

Suraer: 2,190-195., 8,12-17., 9,29-31., 2,173

Diverse udsendelser:

"5 skarpe om islam" (CFU)
"Når sharia dømmer (de føste 20 min.) (CFU)
"Når naboens datter bliver muslim" episode 1 (DRTV)
"Grisen" (kortfilm) (CFU)
"Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj: The World's Largest Pilgrimage with Suroosh Alvi" https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI

Musikvideoer:

Mona Haydar: "Wrap my Hijab": https://www.youtube.com/watch?v=XOX9O_kVPeo
Zafari Rahimzod: "Allahu Akbar": https://www.youtube.com/watch?v=cxzBQJQwFd0


Følgende faglige mål er understøttet og opfyldt i forløbet:


̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Afroamerikanere i USA

I dette forløb har vi arbejdet med afroamerikanerne og deres rettigheder i et historisk perspektiv. Vi har set nærmere på slaveriet og syn på slaverne, samt udviklingen inden for afroamerikanske rettigheder efter slaveriets ophør. Derudover har vi beskæftiget os med borgerrettighedsbevægelsen og dens mål og midler og set nærmere på afroamerikanernes forhold i dagens USA.

Fremstillinger:
- USA's historie 1600-1800
Afroamerikanere i USA
- Frederiksen; Vores verdenshistorie 2, kap 10 – ca 4,5 ns
- Slavespørgsmålet og den amerikanske borgerkrig
Frederiksen; Vores verdenshistorie 2 s. 257-268 (ikke kildetekster)
- USA efter den amerikanske borgerkrig
https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk
kap 4.2
- Borgerrettighedsbevægelsen i 60erne - USA under den kolde krig Frederiksen; Vores verdenshistorie 3 s. 178-183, 191-193. (nogle kildetekster taget fra)
- Raceforskelle og kriminalitet i USA i vore dage
usahistoriesamfundreligion.systime.dk/

Historiske kilder:
- Black Codes for St. Landrys amt i Louisiana
- Trumankomitteens borgerretsbetænkning
- Skoledommen 1954
- En abolitionist udtaler sig
- Hammond: The Mudsill Theory, 1858
- En sydstatssenator om negrenes uddrivelse af politik
- En afroamerikaners opvækst i det segregerede Louisiana
- Martin Luther King, Jr٠: »Jeg har en drøm«, 1963
- De Sorte Panteres partiprogram, 1966

Supplerende materiale:
De sorte amerikaneres historie, episode 5 (dokumentar, 2017)
Traveling while Black (interaktiv dokumentar, 2019)

Problemstillinger:
Hvilke syn var der på slaveriet inden den amerikanske borgerkrig?
På hvilke måder og inden for hvilke områder af samfundet blev afroamerikanerne diskrimineret efter slaveriets ophør?
Hvad var borgerrettighedsbevægelsens mål? Hvilke midler tog de i brug?
I hvilken grad er borgerrettighedsbevægelsens mål opnået i dagens USA?

Faglige mål:
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig
terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande

Arbejdsformer
Arbejde med interaktiv dokumentar
Kildeanalyse
Dokumentaranalyse
Arbejde med notatteknik og læsestrategier

Omfang
Fremstillinger 43 sider
Kildetekster 17 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk økonomi

Kort økonomiforløb med basisteori om hvad der er en sundøkonomi. Forløbet havde fokus på borgernes behov og hvordan disse spiler sammen med samfundsøkonomien.


Vi brugte grundbogen Vores samfund.
4.3: Hvad er markedet og markedsmekanismen for noget?
Økonomi og klimakrise: Økonomisk vækst på bekostning af klimaet?
4.1: Hvad handler økonomi om?
4.2: Hvad er vigtigt i en privat økonomi?
1.7: Hvad betyder velfærd, og hvad er en velfærdsstat?
4.4: Hvordan hænger den store samfundsøkonomi sammen? (makroøkonomi)
4.4.1 Det økonomiske kredsløb
4.4.2 (side 190). Samfundsøkonomiens temperatur
4.4.4: Økonomien bevæger sig op og ned

Sekundær litteratur:
Økonomisk Redegørelse (4. kvartal 2024): Dansk økonomi står fortsat stærkt
Udvalgte nøgletal fra dansk statistik
Selvfundne Instagramopslag om behov

marked

ligevægt

Overskud/profit

udbyder

Efterspørger

markedsmekanismen

markedsligevægten
Begreber:
mikroøkonomi
makroøkonomi
knappe ressourcer
Goder/forbrugsgode
progressivt skattesystem
fradrag
disponible indkomst
Maslows behovspyramide
Konjunktur
De økonomiske mål
Det økonomiske kredsløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Familie og identitet

Historie
I historie har vi haft fokus på ændrede familiemønstre, opdragelse og kønsroller med udgangspunkt i det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund.

Centrale problemstillinger har været:
Hvordan har familiemønstrene i Danmark ændret sig fra slut 1700-tallet til i dag?
Hvordan har børneopdragelsen og synet på børn udviklet sig fra det traditionelle til det senmoderne samfund?
Hvordan har kvinders rolle og rettigheder udviklet sig fra det traditionelle til det senmoderne samfund?


Kernestof:
KS-bogen Historie: Identitetsdannelser før og nu (5,5 sider), ”Det traditionelle samfund (4,4 sider), ”Det moderne samfund” (begge afsnit 12,1 sider)
Herregården Bidstrup (5 sider)
Gårdmænd og husmænd (3 sider)
Den kønsopdelte gårdhusholdning (3 sider)
Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten (dokumentar)


Historiske kilder:
Hustavle Luthers Katekismus
Søn af en fæstebonde
En husmandskones ægteskab
En ufaglært kvindes erindringer
Valgplakat Socialdemokratiet
De nemme og de oprørske

Arbejdsformer
Kildeanalyse
Gruppearbejde med præsentationer
Begrebslæring gennem øvelser, f.eks. quiz og byt
Billedanalyse
Analyse af tabeller og statistikker
Træning af skriftlig redegørelse og analyse i historie
Interviews af ældre om opdragelse og ligestilling
Rollespil
Udarbejdelse af historieopgaven

Omfang
Fremstillinger 38 sider
Historiske kilder 14 sider


Religion:

I religion har vi arbejdet med kristendommen, herunder kristendommens formative periode, og med Jesus som den vigtigste figur i kristendommen. Vi har arbejdet med reformationen og set på kristendommens rolle i samfundet og for individet over tid. Herunder har vi kigget på det fortryllede, det affortryllede og det genfortryllede samfund.
Vi har ligeledes arbejdet med moderne, dansk kristendom og med folkekirken og dennes rolle i det senmoderne samfund og for individet. Vi har ligeledes arbejdet med deprivationsteori som forklaring på, hvorfor det senmoderne individ kan vælge at blive religiøst, ligesom vi har kigget på Peter Bergers teori om kosmos, nomos, kaos og anomi. Eleverne har undervejs arbejdet med forskellige, kreative øvelser, ligesom de har været på feltarbejde på den lokale kirkegård ifm. at finde religiøse symboler, tekst m.m.

Materiale:

Kernestof:

"KS-bogen" s. 57-61, 196-216

Andet materiale:

-"Begrebsnøglen til religion": "Myter"
"Folkekirkens ritualer" fra folkekirken.dk

Artikler:

-"Komikeren Casper Christensen efter dåb": https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/komikeren-casper-christensen-efter-daab-mig-er-jesus-som-en-vejviser-og-storebror

Bibelsteder: vi har anvendt biblen online.

1.mos. kap.1-3 (Skabelsesberetningen og syndefaldsmyten)
Mark. kap. 14,12-25, 14,53-65,15,1-41,16,1-8 (Korsfæstelsen)
Luk. 10,25-32 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)
Luk. 14,15-25 (Lign. om det store festmåltid)
Matt.20,1-16 (Lign. om arbejderne i vingården)
Matt. 13,1-23 (Lign. om sædemanden)
Matt. 18,21-35 (Lign. om den gældbundne tjener)
Luk. 15,11-32(Lign. om den fortabte søn)

Udsendelser m.m.

-"Luther - the animated movie": https://www.youtube.com/watch?v=-l3dlhwBA34
-"5 skarpe om Jesus" (CFU)
-"5 skarpe om kristendommens danske historie" (CFU)

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig
terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Velfærdsstaten

I dette forløb har vi undersøgt forskellige sider af den danske velfærdsstat. I historie har der været fokus på velfærdsstatens historiske udvikling fra fattigvæsen til universalisme. I den forbindelse har vi beskæftiget os både med de positive sider ved velfærdsstatens udvikling, men også de mere problematiske og mindre kendte, f.eks. velfærdsstaten og racehygiejne.

Centrale problemstillinger
Hvordan forholdt den danske stat sig til de fattige og trængende i befolkningen i slutningen af 1800-tallet?
Hvad førte til Kanslergadeforliget og velfærdsstatens opståen i 1930'erne?
Hvilken forbindelse er der mellem velfærdsstatens ekspansion og racehygiejne?
Hvordan udviklede velfærdsstaten sig efter 2. verdenskrig?

Fremstillinger
"Hvad er en stat"
"Hvad er velfærd og hvad er en velfærdsstat"
Velfærd fra vugge til grav ep. 5: Fra udvikling til udfordring (dokumentar)
De tre klassiske ideologier
Fattighjælpen og den første sociallovgivning
Historien om Danmark: Det svære demokrati om Kanslergadeforliget (39:00-46:00)
Socialreformen 1933
Racehygiejnen og eugenik
Velfærdsstaten og racehygiejne
Anstalten, 1932 - Historien om det ulige Danmark (dokumentar)
Sterilisationsssager fra Sprogø
Velfærdsstatens guldalder
Pædagogen
Socialrådgiveren
Velfærdsstatens udfordringer

Kildetekster
Besøg på en fattiganstalt 1887
Lov af 9. april 1891: Alderdomsunderstøttelse til værdigt trængende udenfor Fattigvæsenet
Journal fra Sprogø
Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden
Uddrag af "Et Glas vand til Johnie" (dokumentar fra 1992)
Søren Mørch: Vold og velfærd

Faglige mål
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
-anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Arbejdsmåder og metoder
Repetition af kildeanalyse med kildekritisk Cluedo
Kildeanalyse
Begrebstræning med begrebskort
Rollespil

Omfang
Fremstillinger 34 sider
Kildetekster 10 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Velfærdstaten og ulighed

Forløbet undersøgte velfærdsstatens forsøg på at minimere den sociale ulighed.
Eleverne lavede en ekskursion og undersøgte geodemografisk udvalgte områder i byen og hvilke segmenter og klasser der elever og færdes der.



Primær materiale:
Vores samfund hele kap 1 om bl.a velfærdsmodeller, udfordringerne for velfærdsstaten, opstramings- og opkvalificeringsstrategien, løsninger på velfærdsstatens udfordringer og konsekvenser for uligheden
12.2.2 Marshalls medborgerskabstanke, Sociologisk set, Evald Bundgård Iversen, Thomas Secher Lund og Maria Bruun Bundgård, Systime
Jodi Dean og de tre solidaritetstyper, Velfærdsstaten under pres

Sekundær materiale:
Køb det dyreste hus – det stiger mest i værdi,
Per Thiemann, Redaktør for økonomi og samfund, 22. aug. 2025, Politiken.dk
Den usynlige tråd, marts 2017, https://rockwoolfonden.dk/udgivelser/den-usynlige-traad-2/
Ik så mange penge - Filmen, DR.dk
https://www.dr.dk/drtv/episode/ultra-aegte_-ik-saa-mange-penge-_-filmen_386404
Kilde: Befolkningsprognose 2024, notat , 1. marts 2024, Frederiksund kommune, s. 2, 6 og 7
file:///C:/Users/fglwj/Downloads/Punkt_27_Bilag_1_Befolkningsprognose_2024.pdf
Analyse: Mønsterbrydere fra den almene sektor vælger velfærdsuddannelser, https://www.bl.dk/viden-kartotek/moensterbrydere-fra-den-almene-sektor-vaelger-velfaerdsuddannelser/
Offentlig udgifter skaleret til 1000 kr i 2017,  Danmarks statistik, statistikbanken.dk/OFF29
Hvis der var 1000 kr i skattekisten, Dansk statistik, <https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-16-fakta-om-udgifter-til-velfaerd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Asatro

Dette forløb har fokuseret på Asatro som tredje religion ud over kristendom og Islam og som en ikke-monoteistisk religion.
Temaet for emnet har bl.a. været senmodernitet og religion samt anvendelse af en række sociologiske teorier om, hvorfor mennesker er religiøse, heriblandt:

Deprivationsteori
Socialiseringsteori
Rational Choice Theory
Teorien om søgen efter mening og tilknytning

Eleverne har læst både historiske og nyere tekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dansk politik

Forløbet undersøgte dansk politik og hvordan partier tager stilling.


Primær litteratur:
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer