|
Titel
5
|
Familie og identitet (fællesfagligt)
Historie
I historie har vi haft fokus på ændrede familiemønstre, opdragelse og kønsroller med udgangspunkt i det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund.
Fagligt fokus og formål:
Hvordan har familie, køn og identitet udviklet sig fra 1800-tallet til i dag, og hvilke sociale, kulturelle og strukturelle kræfter ligger bag?
Periode: 1850 til i dag (med hovedvægten på perioden 1870–1980)
Forløbet undersøger, hvordan danske familieformer, kønsroller og identiteter er blevet formet gennem industrialisering, urbanisering, uddannelse, arbejdsmarked, velfærd og kulturelle normer. Eleverne arbejder med centrale historiske begreber som identitet, køn, socialisering, aktør og struktur, modernisering, arbejderfamilie, kernefamilie, ungdomskultur og ligestilling, og lærer at anvende dem som analytiske redskaber.
Undervisningen tager udgangspunkt i kernestoffet for historie på hf:
• dansk historie og identitet
• industrialisering, modernisering og samfundsudvikling
• styreformer og samspillet mellem stat og individ (fx kernefamilien og velfærdsstatens rolle)
• forholdet mellem aktør og struktur
• historiefaglige metoder og historiebrug
Eleverne skal opnå forståelse for, hvordan normer, teknologi, økonomi og politiske reformer har påvirket kønsroller og familieformer fra landbosamfundet til i dag.
Der arbejdes med kilder og statistik, der viser, hvordan familien ændres i takt med industrialisering, urbanisering, uddannelse og velfærdssamfundets udvikling – fra gårdhusholdningens kønsopdelte arbejdsfællesskab til arbejderklassens familieformer, kernefamiliens gennembrud og de senmoderne familieformer.
Forløbet sætter desuden fokus på, hvordan udviklingen kan forstås gennem forholdet mellem økonomiske vilkår, kulturelle normer, køn, generationer og individets muligheder i samfundet.
Forløbet opfylder de faglige mål i KS ved, at eleverne:
• anvender historisk viden og begreber til at forklare samfundsmæssige sammenhænge
• redegør for ændringer i familieformer, kønsroller og identitet
• reflekterer over forholdet mellem aktør og struktur i samfundsudviklingen
• diskuterer nutidige familie- og ligestillingsudfordringer i historisk perspektiv
• arbejder med kilder og statistiske data om befolkning, uddannelse og sociale forhold
Kernestof:
KS-bogen Historie: Identitetsdannelser før og nu (5,5 sider), ”Det traditionelle samfund (4,4 sider), ”Det moderne samfund” (begge afsnit 12,1 sider)
Herregården Bidstrup (5 sider)
Gårdmænd og husmænd (3 sider)
Den kønsopdelte gårdhusholdning (3 sider)
Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten (dokumentar)
Historiske kilder:
Hustavle Luthers Katekismus
Søn af en fæstebonde
En husmandskones ægteskab
En ufaglært kvindes erindringer
Valgplakat Socialdemokratiet
De nemme og de oprørske
Arbejdsformer
Kildeanalyse
Gruppearbejde med præsentationer
Begrebslæring gennem øvelser, f.eks. quiz og byt
Billedanalyse
Analyse af tabeller og statistikker
Træning af skriftlig redegørelse og analyse i historie
Interviews af ældre om opdragelse og ligestilling
Rollespil
Udarbejdelse af historieopgaven
Omfang
Fremstillinger 38 sider
Historiske kilder 14 sider
Religion:
I religion har vi arbejdet med kristendommen, herunder kristendommens formative periode, og med Jesus som den vigtigste figur i kristendommen. Vi har arbejdet med reformationen og set på kristendommens rolle i samfundet og for individet over tid. Herunder har vi kigget på det fortryllede, det affortryllede og det genfortryllede samfund.
Vi har ligeledes arbejdet med moderne, dansk kristendom og med folkekirken og dennes rolle i det senmoderne samfund og for individet. Vi har ligeledes arbejdet med deprivationsteori som forklaring på, hvorfor det senmoderne individ kan vælge at blive religiøst, ligesom vi har kigget på Peter Bergers teori om kosmos, nomos, kaos og anomi. Eleverne har undervejs arbejdet med forskellige, kreative øvelser.
Materiale:
Kernestof:
"KS-bogen" s. 57-61, 196-216
Andet materiale:
-"Begrebsnøglen til religion": "Myter"
"Folkekirkens ritualer" fra folkekirken.dk
Artikler:
-"Komikeren Casper Christensen efter dåb": https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/komikeren-casper-christensen-efter-daab-mig-er-jesus-som-en-vejviser-og-storebror
"Kirkeyoga": https://www.kobenhavnsstift.dk/temaer/at-tro-med-sanserne/kirkeyoga
Bibelsteder: vi har anvendt biblen online.
1.mos. kap.1-3 (Skabelsesberetningen og syndefaldsmyten)
Mark. kap. 14,12-25, 14,53-65,15,1-41,16,1-8 (Korsfæstelsen)
Luk. 10,25-32 (Lignelsen om den barmhjertige samaritaner)
Luk. 14,15-25 (Lign. om det store festmåltid)
Matt.20,1-16 (Lign. om arbejderne i vingården)
Matt. 13,1-23 (Lign. om sædemanden)
Matt. 18,21-35 (Lign. om den gældbundne tjener)
Luk. 15,11-32(Lign. om den fortabte søn)
Udsendelser m.m.
-"Luther - the animated movie": https://www.youtube.com/watch?v=-l3dlhwBA34
-"5 skarpe om Jesus" (CFU)
-"5 skarpe om kristendommens danske historie" (CFU)
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig
terminologi
|