Holdet 2024 FyB/h - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 FyB/h - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau	Fysik B
Lærer(e)	Edward Bechmann Hansen
Hold	2024 FyB/h (1h FyB, 2h FyB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Roskilde Fjord
Titel 2	Forbrænding og energi
Titel 3	Energi og varme
Titel 4	Gasser, tryk og tyngdekraft
Titel 5	Elektriske kredsløb
Titel 6	Bølger og lyd
Titel 7	Lys
Titel 8	Atomer
Titel 9	Bevægelse
Titel 10	Kræfter
Titel 11	Arbejde og energi
Titel 12	Selvstændig projekt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Roskilde Fjord Forløbet handler om Roskilde Fjords saltholdighed og om hvordan saltholdigheden påvirker fjordens vand, dyre- og planteliv. Biologi Økosystemer, abiotiske og biotiske faktorer Cellemembraner Osmose, hvordan påvirker salt i vandet dyr og planter Forsøg - Feltundersøgelse (undersøge salinitet) - Forsøg med kartofler og salt Fysik Basale fysiske størrelser og sammenhænge: - Tid og længde - Masse, rumfang og massefylde/densitet SI-enheder, præfikser og ti-talspotenser. Talværdier, præcision og betydende cifre. Forsøg - Densitet af vand (kvantitativt) - Densitet af vand (kvalitativt) - Saliniteten af vandet i Roskilde fjord Kemi Kemiske forskelle på fersk-, brak- og saltvand, herunder de ioner der findes i de forskellige typer vand. Salinitet og chlorinitet, samt sammenhængen mellem disse størrelser. Standardkurve og lineær regression. Forsøg - Ioner i fjordvand - Saltindholdet i fjordvand
Indhold	Kernestof: 1. Fysikkens grundlag 1.1 Tid og længde 1.2 SI-enheder 1.9 Nøjagtighed 1.3 Masse 1.5 Densitet 2. Energi 2.1 Energiformer 2.2 Effekt
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forbrænding og energi Forløbet handler om dannelse og forbrug af energi og frigivelse af energi ved forbrænding Biologi Forsøg - Fotosyntese og respiration Fysik Energiformer og energikæder, samt overførsel af energi og "energitab" Energiindhold og brændværdi Varme, varmekapacitet og specifik varmekapacitet Temperatur og absolut temperatur Forsøg - Brændværdi Kemi Carbonhydrider og afbrænding af disse. Forskel på fuldstændig og ufuldstændige forbrændingsreaktioner. Bioethanol som alternativ energikilde. Forsøg - Forbrændingsreaktioner
Indhold	Kernestof: 2. Energi 2.1 Energiformer 2.2 Effekt 2.4 Indre energi og temperatur 2.5 Varme 2.6 Specifik varmekapacitet 3.4 Absolut temperatur
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Energi og varme Forløbet omhandler energiformer og overførsel af energi. Varmekapacitet og specifik varmekapacitet (varmefylde) Overgangsvarme ved tilstandsændringer (specifik smeltevarme og specifik fordampningsvarme), samt smelte- og kogepunkter Isolerede systemer og kalorimeterligningen Effekt og nyttevirkning Energistrømme i Danmark med fokus på kraftværker og kraftvarmeværkers energiomdannelse og nyttevirkning Forsøg - Måling af vands specifikke varmekapacitet - Blanding af varmt og koldt vand - Specifik varmekapacitet - Nyttevirkning
Indhold	Kernestof: 2.2 Effekt \| Orbit B htx/eux 2.3 Ældre enheder for energi og effekt \| Orbit B htx/eux 2.7 Smeltepunkt og kogepunkt \| Orbit B htx/eux 2.8 Smeltevarme og fordampningsvarme \| Orbit B htx/eux 2.9 Isolerede systemer \| Orbit B htx/eux 2.10 Nyttevirkning \| Orbit B htx/eux Supplerende stof: Danmarks energistrømme 2022.pdf description Forsøg - Måling af vands specifikke varmekapacitet.docx description Forsøg - Blanding af varmt og koldt vand.docx description Forsøg - Specifik varmekapacitet.docx description Kraftvarme - Læs om kraftvarmeværker, fjernvarme og energi El-produktion og transmission i Danmark 2022.pdf description Varmeforsyning i Danmark 2020.pdf description Forsøg - Nyttevirkning.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Gasser, tryk og tyngdekraft Forløbet omhandler tryk i væsker og gasser, når man fx dykker. Derudover ses på hvorfor træ kan flyde i vand, samt hvorfor man kan flyve i en varmluftsballon! Tyngdekraft, tyngdeacceleration og masse Stofmængde, molarmasse og masse Definition af tryk og tryk i en væskesøjle Opdrift og massefylde Gaslovene Boyle-Mariottes lov, Gay-Lussacs 1. og 2. lov, samt Avogadros lov og sammenhængen med idealgasligningen. Idealgasligningen og sammenhængen mellem gassers molarmasse og densitet. Forsøg - Tyngdekraft - Tryk i en væskesøjle - Opdrift - Boyle-Mariottes lov - Gay-Lussacs love
Indhold	Kernestof: 1.6 Tyngdekraft \| Orbit B htx/eux 1.7 Tyngdeacceleration \| Orbit B htx/eux 3.1 Tryk \| Orbit B htx/eux 3.2 Tryk i væske \| Orbit B htx/eux 3.3 Opdrift \| Orbit B htx/eux 3.5 Idealgasligningen \| Orbit B htx/eux 3.6 Gassers densitet \| Orbit B htx/eux Supplerende stof: Forsøg - Tyngdekraft.docx description Forsøg - Tryk i en væskesøjle.docx description Forsøg - Opdrift.docx description Forsøg - Boyle-Mariottes lov.docx description Forsøg - Gay-Lussacs love_2.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Elektriske kredsløb Forløbet omhandler elektriske kredsløbs generelle opbygning, samt målinger på elektriske kredsløb. Elektrisk ladning, strømstyrke og spændingsforsken Elektriske kredsløb, kredsløbsdiagrammer, samt anvendelse af multimeter (Amperemeter/Voltmeter) Resistorer, resistans og resistivitet Karakteristik af elektriske komponenter Effektloven og Joules lov Kirchhoffs strømlov og serie og parallelforbindelser Strømkilder, polspænding, kortslutningsstrøm og indre resistans Vekselstrøm og transformation Forsøg - Karakteristik af en LED - Karakteristik for en glødepære - Måling af resistivitet - Karakteristik for et batteri
Indhold	Kernestof: 4. Elektriske kredsløb \| Orbit B htx/eux 4.1 Ladning \| Orbit B htx/eux 4.2 Strømstyrke \| Orbit B htx/eux 4.5 Spændingsforskel \| Orbit B htx/eux 4.3 Elektriske ledere og isolatorer \| Orbit B htx/eux 4.4 Kredsløb \| Orbit B htx/eux 4.6 Effektloven \| Orbit B htx/eux 4.7 Resistans \| Orbit B htx/eux 4.8 Resistor \| Orbit B htx/eux 4.10 Joules lov \| Orbit B htx/eux 4.9 Resistivitet \| Orbit B htx/eux 4.11 Serieforbindelse \| Orbit B htx/eux 4.13 Kirchhoffs strømlov \| Orbit B htx/eux 4.14 Parallelforbindelse \| Orbit B htx/eux 4.12 Model for strømkilde \| Orbit B htx/eux 4.15 Vekselstrøm \| Orbit B htx/eux 4.16 Transformator \| Orbit B htx/eux 4.17 Trefasevekselstrøm \| Orbit B htx/eux 4.18 Sikkerhed og el \| Orbit B htx/eux Supplerende stof: Forsøg - Karakteristik af en LED.docx description Forsøg - Karakteristik for en glødepære.docx description Forsøg - Måling af resistivitet.docx description Forsøg - Karakteristik for et batteri.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Bølger og lyd Forløbet omhander lys som bølger og forskellige bølgefænomener. Bølgetyper og bølgeegenskaber, herunder amplitude, bølgelængde, periode, bølgehastighed Bølgeligningen lydens hastighed og lydstyrke Interferens, resonans og stående bølger på en snor Forsøg - Lydens hastighed - Den svingende streng - Lydstyrke og afstand
Indhold	Kernestof: 5. Bølger \| Orbit B htx/eux 5.1 Bølger \| Orbit B htx/eux 5.2 Bølgers egenskaber \| Orbit B htx/eux 5.4 Bølgeligningen \| Orbit B htx/eux 11.2 Interferens \| FysikABbogen 11.4 Stående bølger og musikinstrumenter \| FysikABbogen 11.3 Lyd \| FysikABbogen Supplerende stof: Forsøg - Lydens hastighed.docx description Forsøg - Den svingende streng.docx description Forsøg - Lydstyrke og afstand.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Lys Forløbet omhander lys som bølger og forskellige typer elektromagnetisk stråling. Lysets hastighed og det elktromagnetiske spektrum Planckstråling, Wiens forskydningslov og Stefan-Boltzmans lov Jordens energibalance, albedo, ozonlaget og drivhuseffekten Brydning af lys, brydningsloven og brydningsindeks, samt totalrefleksion Farver, farveblanding, komplementærfarver og CIE-diagrammer Det optiske gitter, gitterligningen, gitterkonstant og afbøjningsorden Forsøg - Brydning og refleksion - Farveblanding af spektralfarver - Gengivelse af farver - Måling af hårtykkelse
Indhold	Kernestof: 5.3 Lys som bølger \| Orbit B htx/eux 5.5 Det elektromagnetiske spektrum \| Orbit B htx/eux Temperatur 5.6 Brydning \| Orbit B htx/eux 5.7 Refleksion \| Orbit B htx/eux Orbit C (2 udg) - s 122-133.pdf description 5.8 Optisk gitter \| Orbit B htx/eux Supplerende stof: NASA - Earths energy budget.jpg description Forsøg - Brydning og refleksion.docx description Forsøg - Farveblanding af spektralfarver.docx description Forsøg - Gengivelse af farver.docx description Forsøg - Måling af hårtykkelse.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Atomer Forløbet omhandler atometsopbygning, samt absorption og emission af stråling i atomer. Atomets opbygning, isotoper, elektroner, neutroner og protoner. Bohrs atommodel herunder elektronskaller og absorption og emission af stråling, samt Borhs postulater Fotoner og fotonenergi Energiniveaudiagrammet for hydrogen, herunder grunstilstand, eksiteret tilstande og emissionsserier Linjespektra for grundstoffer, samt grundstoflinjer i solens spektrum
Indhold	Kernestof: 6. Atomfysik \| Orbit B htx/eux 6.1 Atomets opbygning \| Orbit B htx/eux 6.2 Fotoner \| Orbit B htx/eux 6.4 Brintatomet \| Orbit B htx/eux 6.3 Bohrs atommodel \| Orbit B htx/eux 6.5 Spektre \| Orbit B htx/eux Supplerende stof: Natural isotopes.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Bevægelse Forløbet omhandler bevægelse i 1 dimension. Definition af hastighed og acceleration. (t, s)- og (t, v)-grafer, samt forskrifter for bevægelse med henholdsvis konstant hastighed og acceleration Sammenhæng mellem strækning og hastighed for bevægelse med konstant acceleration, herunder trafikregler og bremselængde. Forsøg - Hastighed af et BRIO-tog (fællesforsøg)
Indhold	Kernestof: 7. Mekanik - Bevægelse \| Orbit B htx/eux 7.1 Hastighed \| Orbit B htx/eux 7.2 Modeller for bevægelse \| Orbit B htx/eux 7.3 Hastighed ud fra strækningsgrafen \| Orbit B htx/eux 7.4 Strækning ud fra hastighedsgrafen \| Orbit B htx/eux 7.5 Hastighed ved konstant acceleration \| Orbit B htx/eux 7.6 Strækning ved konstant acceleration \| Orbit B htx/eux 7.7 Når tiden ikke kendes - hjælpesætningen \| Orbit B htx/eux
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Kræfter Forløbet omhandler mekaniske kræfter i fysik i hovedsagligt 1 dimension, samt bevægelse på et skråplan. Newtons love og den resulterende kraft Kræfter: tyngdekraft, opdrift, normalkraft, gnidningskraft, snorkraft, fjerderkraft og luftmodstand Kræfter og bevægelse på et skråplan Taljesystemer Friktion, formfaktor, statisk og dynamisk gnidningskoefficient og terminalhastighed Forsøg - Gnidning - Hookes lov
Indhold	Kernestof: 8. Mekanik - Kræfter \| Orbit B htx/eux 8.1 Kræfter du har mødt \| Orbit B htx/eux 8.2 Normalkraft \| Orbit B htx/eux 8.3 Den resulterende kraft \| Orbit B htx/eux 8.4 Newtons 1. lov - Inertiens lov \| Orbit B htx/eux 8.5 Newtons 2. lov - Kraftloven \| Orbit B htx/eux 8.6 Newtons 3. lov - Loven om aktion og reaktion \| Orbit B htx/eux 8.9 Gnidningskraft ved faste overflader \| Orbit B htx/eux 10.1 Det skrå plan \| Orbit B htx/eux 10.2 Klods trækkes op ad skråplan \| Orbit B htx/eux 8.7 Snorkræfter \| Orbit B htx/eux 8.8 Fjederkraft \| Orbit B htx/eux 8.10 Luftmodstand \| Orbit B htx/eux Supplerende stof: Forsøg - Gnidning.docx description Forsøg - Hookes lov.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Arbejde og energi Forløbet omhandler mekanisk energi ved bevægelse. Kræfters arbejde, herunder tyngdekraftens, gnidningskraftens og fjederkraftens arbejde på en genstand Definition af kinetisk og potentiel energi, samt arbejdssætningen. Definition af mekanisk energi og ydre kræfters arbejde. Forsøg - Arbejdssætningen
Indhold	Kernestof: 9. Mekanik - Arbejde \| Orbit B htx/eux 9.1 Arbejde og energiomsætning \| Orbit B htx/eux 9.2 Tyngdekraftens arbejde \| Orbit B htx/eux 9.3 Gnidningskræfters arbejde \| Orbit B htx/eux 9.4 Arbejde af fjederkraft \| Orbit B htx/eux 9.5 Kinetisk energi \| Orbit B htx/eux 9.6 Potentiel energi \| Orbit B htx/eux 9.7 Mekanisk energi og energibevarelse \| Orbit B htx/eux Supplerende stof: Forsøg - Arbejdssætningen.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Selvstændig projekt I forløbet undersøges en eller flere sammenhænge ved det skrå kast eksperimentelt. Det forventes at eleverne selv sætter sig ind i baggrunden for det skrå kast, herunder banekurve, kastelængde og kastehøjde ved det skrå kast, samt bevægelsen i henholdsvis lodret og vandret retning.
Indhold	Kernestof: 10.3 Skråt kast \| Orbit B htx/eux 10.4 Bevægelserne i skrå kast \| Orbit B htx/eux 10.5 Kastelængde i skråt kast \| Orbit B htx/eux 10.6 Maksimal højde i skråt kast \| Orbit B htx/eux Selvstændigt projekt - Det skrå kast.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb