Holdet 2024 KeB/h - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Camilla Brygger
Hold 2024 KeB/h (1h KeB, 2h KeB)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Roskilde Fjord
Titel 2 Roskilde Fjord
Titel 3 Klima og carbondioxid
Titel 4 Forbrænding og energi
Titel 5 Giftmord
Titel 6 Syrer og baser i fødevare
Titel 7 SO2
Titel 8 jern
Titel 9 Extractors
Titel 10 fedtstoffer
Titel 11 Konserveringsmidler
Titel 12 proteiner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Roskilde Fjord

Forløbet handler om Roskilde Fjords saltholdighed og om hvordan saltholdigheden påvirker fjordens vand, dyre- og planteliv.

Biologi
Økosystemer, abiotiske og biotiske faktorer
Cellemembraner
Osmose, hvordan påvirker salt i vandet dyr og planter

Forsøg
- Feltundersøgelse  (undersøge salinitet)
- Forsøg med kartofler og salt

Fysik
Basale fysiske størrelser og sammenhænge:
- Tid og længde
- Masse, rumfang og massefylde/densitet
SI-enheder, præfikser og ti-talspotenser.
Talværdier, præcision og betydende cifre.

Forsøg
- Densitet af vand (kvantitativt)
- Densitet af vand (kvalitativt)
- Saliniteten af vandet i Roskilde fjord

Kemi
Kemiske forskelle på fersk-, brak- og saltvand, herunder de ioner der findes i de forskellige typer vand.
Salinitet og chlorinitet, samt sammenhængen mellem disse størrelser.
Standardkurve og lineær regression.

Forsøg
- Ioner i fjordvand
- Saltindholdet i fjordvand
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Roskilde Fjord

Roskilde Fjord
Der er masser liv i Roskilde fjord, men dette liv er afhængig af, at de korrekte kemiske forbindelser er til stede i den rettet mængde. Hvilke kemiske forbindelser er til stede i Roskilde Fjord og i hvilke mængder?

Sammen med NV

indhold:
om opskrivning af kemiske syboler og kemisk sprog herunder formler og tilstandsformer. opskrivning og afstemning af kemiske reaktioner. om atomers opbygning og opbygningen af periodesystemet. om iondannelse, opskrivning af ioner og ionforbindelser. om opløselighed af ionforbindelser og fældningsreaktioner. om ionforbindelser i jord og vand og påvirkningen af vandmiljøet via nærring-sioner og salinitet.

Kernestof:
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• grundstoffernes periodesystem, herunder atomets opbygning
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
• uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
• fældningsreaktioner


Forsøg:
• ioner i vand (NV
• saltindholdet i Roskilde fjord (NV
• ioner i vandmiljøet
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ioner i vandmiljøet 03-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klima og carbondioxid

Klima og carbondioxid
Ved forbrænding af fx olie er et af produkterne carbondioxid, der er en drivhusgas. Der er bred enighed om, at det stigende indhold af carbondioxid i atmosfæren er en af årsagerne til den globale opvarmning. Er bioethanol et fornuftigt alternativ til fossile brændsler?

Sammen med NV (forbrænding og energi)

indhold:
om elektronparbindinger, elektronprikformler samt opbygning af molekyler og deres formler.  om opbygningen i kædeisomeri af carbonhydrider og deres evne til at indgå i forbrændingsreaktioner. alkaners opbygning og navngivning. ufuldstændige og fuldstændige forbrændingsreaktioner og udledning af carbondioxid via forbrænding og carbondioxid som en drivhusgas. om produktion af alternative brændstoffer med fokus på bioethanol. mængdeberegning, derunder masse, stofmængde, den molare masse og densitet. om mængdeberegning på reaktioner og bestemmelse af udbytteprocent.

Kernestof:
• kemisk fagsprog, herunder navngivning, kemiske formler og reaktionsskemaer
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• kemiske bindingstyper, eksempler på struktur-isomeri
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer
• anvendelser af kemi inden for teknik, produktion og teknologi.


FN’s klimamål:
Nr. 7 – bægerdygtig energi

forsøg :
- forbrændingsreaktioner (NV)
- bioethanol
- polyethen og polystyren
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
polyethen og polystyren 27-09-2024
bioethanol 21-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forbrænding og energi

Forløbet handler om dannelse og forbrug af energi og frigivelse af energi ved forbrænding

Biologi

Forsøg
- Fotosyntese og respiration

Fysik
Energiformer og energikæder, samt overførsel af energi og "energitab"
Energiindhold og brændværdi
Varme, varmekapacitet og specifik varmekapacitet
Temperatur og absolut temperatur

Forsøg
- Brændværdi

Kemi
Carbonhydrider og afbrænding af disse.
Forskel på fuldstændig og ufuldstændige forbrændingsreaktioner.
Bioethanol som alternativ energikilde.

Forsøg
- Forbrændingsreaktioner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Giftmord

Giftmord
Alle stoffer er i princippet giftige hvis vi indtager dem i tilstrækkelig stor mængde. Hvordan bruges kemi til at analysere fx fødevare for deres indhold af forskellige stoffer?

indhold:
repetition af fældningsreaktioner. fortsat mængdeberegning med volumen og koncentration. om formel og aktuel stofmængdekoncentration. om metoden titrering og fældningstitrering med tilhørende mængdeberegning. om elektronegativitet og polaritet. om hydrofile og hydrofobe grupper og molekylers opløseligheds egenskaber. om intra- og inter-molekylærer bindinger (London kræfter, dipol-dipol og H-bindinger) og deres indflydelse på molekylers opløselighed.

Kernestof
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• opløselighedsforhold
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering

Øvelser:
• er smøret dødeligt?
• Ens opløser ens
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
er smørret dødeigt? 29-11-2024
ens opløser ens 16-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Syrer og baser i fødevare

Syrer og baser i fødevare
Der findes mange forskellige syrer og baser, dog indeholder langt de fleste af vores fødevare hovedsageligt syrer. Hvorfor indeholder vores fødevare syrer og hvad er formålet med dem?

indhold:
princippet bag syre-base reaktioner samt definitionen af en syre og en base. amfolytter og vands syre-base egenskaber. om syrer og basers styrke og evne til at indgå i ligevægte. definition af pH samt simple beregninger af pH. om metoden syre-base titrering og bestemmelse af ækvivalenspunkt via indikator og titreringskurve.

Kernestof:
• syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
• mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder - forskellige typer af titrering, simpel syntese


Øvelser:
-rødkål
-syntese af benzoesyre
-citronsyre i citrusfrugt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rødkål 20-01-2025
Syntese af bezoesyre 06-03-2025
Citronsyre i citrusfrugt 27-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 SO2

SO2-projekt; Indeklima.
I dette forløb skal I arbejde tværfagligt i kemi og biologi. I skal arbejde i grupper, som lærerne har sammensat til jer.

Jeres projektarbejde tager udgangspunkt i følgende problemstilling:
Hvordan påvirker temperatur og CO2-indhold i luften i klasselokalet eleverne og hvilke biologiske konsekvenser har det?

Arbejdsformer
I skal analysere problemstillingen ved brug af kilder fra litteratursøgning.
I skal desuden selv udføre en praktisk undersøgelse hvor I måler temperatur og CO2-indhold i et undervisningslokale.
I skal arbejde med peer review, hvor i skal give konstruktiv feedback til andres arbejde.

I skal afrapportere jeres projekt i form af en  gruppeopgave samt en PowerPoint.
Opgaven og PowerPoint skal afleveres i Lectio. PoverPointen skal præsenteres for klassen i slutningen af forløbet.
Opgaven skal indeholde alle nedenstående punkter.
PowerPointen skal indeholde uddrag fra jeres arbejde med ALLE punkter (undtagen punkt 1), som er nævnt nedenfor.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 jern

Jern
Vi bruger jern i mange sammenhænge både i industrien og som et livsvigtigt mineral. Hvorfor ruster jern og hvad kan man gøre for at undgå at det ruster?

indhold:
om oxidationer og reduktioner og princippet bag redoxreaktioner. opskrivning og afstemning af redoxreaktioner. om opbygningen og anvendelsen af spændingsrækken. om bestemmelsen af oxidationstal for både uorganiske og organiske forbindelser. om metoden redoxtitrering.

Kernestof:
• uorganisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning og egenskaber, og anvendelse for udvalgte uorganiske stoffer, herunder ionforbindelser
• redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering,

Øvelser:
• spændingsrækken
• mangans oxidationstal
• jernindholdet i ståluld
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spændingsrækken 21-03-2025
Mangans oxidationstal 02-05-2025
Jernindholdet i ståluld 14-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Extractors

Hvordan kan vi optimere ekstraktionsprocesser, så vi bevarer udbytte og kvalitet, men reducerer ressourceforbruget.

Baseret på forløb fra Life Fonden

indhold:
om metoden spektrofotometri og anvendelse af Lambert-Bers lov. de har via et projektarbejde arbejdet med design af eget forsøg til ekstraktion ad carminsyre. her har der været fokus på molekylers polære egenskaber og valg af opløsningsmiddel samt forskellige faktorers indflydelse på ekstraktionen (temperatur, tid, mængde). produktet af arbejdet blev præsenteret som en video, hvor metoden, analyse og vurdering blev præsenteret. der blev også arbejdet med en case om ekstraktion i virkeligheden og effektivisering af metoden.

Kernestof:
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder spektrofotometri
• anvendelser af kemi inden for teknik, produktion og teknologi.

øvelser:
• ekstraktion af carmin (Tilrettelægge og gennemføre et eksperiment om ekstraktion)

FN’s klimamål:
Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer   
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Betanin i rødbeder 04-09-2025
Ekstaktors 11-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 fedtstoffer

Fedtstoffer

Fedtstoffer er en gruppe af organiske molekyler med mange forskellige egenskaber, der kan udnyttes på forskellige måder. Fedt er både en vigtig energikilde, men har også mange andre vigtige funktioner i vores krop. Hvilke egenskaber har de forskellige fedtstoffer og hvad kan vi bruge dem til?

indhold:
opbygning, navngivning, fysiske og kemiske egenskaber af alkaner, alkener, alkyner og cyklofor-bindelser samt kendskab til aromatiske forbindelser. om de organiske reaktionstyper forbrænding, addition, elimination og substitution. opbygning, navngivning, fysiske og kemiske egenskaber af hydroxyforbindelser og carbonylforbindelser. om forskellige typer af isomeri (struktur og stereo). om forskellige typer fedtstoffer og deres opbygning og egenskaber.

kernestof:
• kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold, eksempler på struktur- og stereoisomeri
• organisk kemi: stofkendskab, herunder opbygning, egenskaber, isomeri, og anvendelse for stofklasserne carbonhydrider, alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aldehyder, ketoner
• eksempel på makromolekyler
• organiske reaktionstyper: substitution, addition, elimination, kondensation og hydrolyse
• kemikaliemærkning og sikkerhedsvurdering ved eksperimentelt arbejde


Forsøg:
- Carbonhydriders reaktioner
- oxidation af alkoholer
- kvalitativ identifikation af organisme forbindelser
- iodtal for et fedtstof
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Carbonhydriders reaktioner 10-10-2025
Oxidation af alkoholer 31-10-2025
kvalitativ identifikation af organiske forbindelse 08-12-2025
Iodtal for et fedtstof 17-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Konserveringsmidler

Konserveringsmidler
Vi hører ind imellem om skadelige kemiske stoffer, fx stoffer med E-numre. Hvad laver de egentlig i mad og kosmetik? I gamle dage brugte man især salt og eddike til at konservere mad med, men i dag vil vi hellere bruge stoffer, der ikke samtidig giver smag til madvarerne.

I dette forløb arbejder I på et reklamebureau. Direktøren for fabrikken Konservana, som producerer konserveringsmidler, hyrer jer til at ændre det negative image, som tilsætningsstoffer har i befolkningen.

Først skal I arbejde med, hvad konserveringsmidler er, og hvordan de virker. Til sidst i forløbet skal I lave en reklame for et selvvalgt konserveringsmiddel, der er fabrikkens vigtigste produkt.

indhold:
repetition af syre-base reaktioner. om ligevægte (homogene og heterogene) og påvirkning af ligevægte. om ligevægtsloven og opskrivning af ligevægtbrøken og dens betydning for forskydning. om beregning af pH i stær og svare syre- og base-opløsninger. om princippet bag puffersystemer. om bjerrumdiagrammer opbygning og aflæsning af disse. forløber afsluttes med et projektarbejde og udarbejdelse af valgfrit produkt.

kernestof:
• homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag
• syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
• kvalitative og kvantitative eksperimentelle metoder, herunder separation
• anvendelser af kemi inden for teknik, produktion og teknologi.


Øvelser:
• En kemisk ligevægt
• Sorbinsyres fordelingsforhold (inklusion titrering)


Projekt – lave en reklame (film, poster mm)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
en kemisk ligevægt 29-01-2026
Sorbinsyres fordelingsforhold 04-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 proteiner

Proteiner
Proteiner er et vigtigt biologisk molekyle, som har mange forskellige funktioner. Får at forstå disse funktioner bedre, så er det vigtigt at forstå deres kemiske egenskaber. Hvilken betydning har det for et proteins funktion, hvis de kemiske egenskaber ændres?

indhold:
om opbygning, egenskaber og navngivning af aminer. proteiner som eksempel på makromolekyler og deres kemiske egenskaber. om kemiske reaktioners hastighed og hvordan hastigheden kan påvirkes af forskellige faktorer. om katalyse med enzymer som eksempel.

Kernestof:
· organisk kemi: udvalgte relevante egenskaber for stofklasserne aminer
· eksempel på makromolekyler
- reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse

øvelser:
-identifikation af ukendt aminosyre (titrering)
-reaktion mellem thiosufat-ioner og syre
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
identifikation af ukendt aminosyre 10-04-2026
kemi prøve 29-04-2026
Reaktion mellem thiosulfat-ioner og syre 04-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer