Frederikssund Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Frederikssund Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2024 IhB/htx - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2024/25 - 2025/26
Institution
Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau
Idehistorie B
Lærer(e)
Bodil Fogh
Hold
2024 IhB/htx (
2htx IhB
,
3htx IhB
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Intro til faget
Titel 2
Forbrydelse og straf
Titel 3
Dyb historie
Titel 4
Europas imperier
Titel 5
Sygdom sundhed og teknologier
Titel 6
Køn og teknologi
Titel 7
Demokrati og medborgerskab
Titel 8
Folkedrab
Titel 9
Natur og bæredygtigthed
Titel 10
Krig - teknologi og idé
Titel 11
Eksamensprojekt
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Intro til faget
Indhold
Kernestof:
Jeg glæder mig til at hilse på jer og fortælle om faget.
Læs kapitlet på linket til timen Almen historie
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 2
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Forbrydelse og straf
I dette forløb undersøger I straffens historie og forskellige strafformer. I skal arbejde med, hvordan man gennem tiden har begrundet straf, hvordan man udført straffen og hvad straffens formål er og har været.
Forløbet skal give jer indsigt i, hvordan og hvorfor vores moderne retssamfund er indrettet og I skal undersøge forskellige politiske og ideologiske holdninger til straf.
I skal undersøge forskellige teknologier bag strafformer fra fysisk straf til moderne fodlænker.
Desuden giver forløbet en indføring i etik, og sidst, men ikke mindst skal vi undersøge forskellige teknologier anvendt til at straffe med gennem tiderne.
Grundmateriale fra
www.forbrydelse og straf,
http://gymnasie.kenddinret.dk/module/module-1-2/
Grundbog til filosofi: Mennesket i verden. Systime
Søren Mørch m.fl: Danmarkshistorien 1880-1960 (kilde: Kaalund om fængelsstraffen)
Faglige mål:
analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof
erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Indhold
Kernestof:
Forbrydelse og straf - cellestraffen, kilde (2) (1).pdf
description
150 års domme: Se hvor hårdt vi straffer for drab
Prøv at læse kilden. Husk tålmodighed:)
Hvad er en lov? Og hvorfor har vi en lov? Og hvorfor straffer vi?
Læs!!! artiklen på linket inden modulet
I fremlægger jeres PP om partiernes retspolitik. 5-7 minutter pr. parti
Afsnit
Retten i Hillerød - Straffesager - uge 37
Vi kigger på domstolen og "rimelige" straffe. Ingen læselektier
Overbliklæs dokumentet til timenETIK og straf.docx
description
I får 30 minutter til at færdiggøre oplæg om strafteknologier. Derefter fortæller I om dem for klassen
DRTV - Fængselseksperimentet Little Scandinavia
Vi begynder med at høre om fodlænken
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Dyb historie
Et kortere forløb, hvor vi undersøger menneskets dybe historie. Hvor kommer mennesket fra. Hvorfor er vi biologisk, som vi er? Kan man overhovedet sige noget kvalificeret om det? (historiske narrativer). Vi går i dybden med madtilberedningshypotesen, som vi sætter i samtidskontekst og undersøger.
Faglige mål.
-analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den
menneskelige eksistens
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere
over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestoof:
idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
Materiale: Kapitlet om Dyb historie i
https://idehistorie.systime.dk/?id=154
Samfundsfag C (Systime) Kapitlet om Ulrik Beck og risikosamfundet
https://videnskab.dk/kultur-samfund/arkaeologer-har-gjort-opsigtsvaekkende-fund-af-23-000-aar-gamle-fodspor-i-amerika/
https://videnskab.dk/kultur-samfund/arkaeologer-har-gjort-opsigtsvaekkende-fund-af-23-000-aar-gamle-fodspor-i-amerika/
Gun Germs and Steel part 1 (Jared Diamond)
https://tidsskrift.dk/slagmark/issue/view/224?fbclid=IwAR0_3SAShZ12zE_CRxCLWNS9pzkWxVVKrOfhdvBsgtYpUj2JujJ1IVTJlQE
https://denstoredanske.lex.dk/biologisme
Indhold
Kernestof:
3. Dyb historie
Idéhistorie | Idéhistorie
Lektien "Mennesket er en kok" skal overblikslæses
Fodaftryk afslører, hvordan børn levede for 700.000 år siden
Læs denne lille tekst til timen. Hvad er sammenhængen mellem Bechs teori og dokumentarfilmen fra forrige uge?
description
Kig på, hvad kontekstualisme er til modulet
Vi afslutter vores forløb om menneskets dybe historie og går i gang med nyt forløb om europæernes imperier
I skal have besvaret spørgsmålene om Darwin og socialdarwinisme til timen.
Skrevet om Darwin og af Darwin.docx
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Europas imperier
I dette forløb undersøger vi, hvorfor det blev europæerne der i første omgang koloniserede andre områder i verden og siden skabte "imperier".
Vi kigger på begrebet imperium og undersøger de forskellige teknologier, som muliggjorde den historiske udvikling - og vi undersøger hvilke konsekvenser denne udvikling har fået for verden i dag.
Materialer
Grundlaget er grundbogens kapitel 5.
I skal lave små projekter om forskellige europæiske landes kolonisering mhp en vurdering af Motiver, Midler og Miljø.
Sammen kigger vi på den største kolonomiseringsmagt: England.
Desuden skal vi undersøge teknologibegrebets koloniale kontekst i kapitel 13.3.
Guns, germs and steel part II, Undersøgelse af kilder om Atahualpas død fra "Opdagelserne" (Kiilsgaard mfl. Gyldendal)
https://faktalink.dk/titelliste/imperialisme#anchor2187
Det danske Congoæventyr (Peter Thyesen, dokumentar)
Uddrag af Jungsbølls børnebog: Per Just på Kongoeventyr
Basil Davidson "Om nye afrikanske nationer" og Niall Fergusson: "Hvordan Storbritannien skabte den moderne verden" Begge fra C J Bryld: Verden efter 1914
Faglige mål:
Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens.
analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
Indhold
Kernestof:
Det er godt nok længe siden, I har haft idéhistorie. Prøv om I kan finde jeres kontekstualismearbejde om Darwin frem. Vi runder af på dét og Darwin og meneskets dybe historie i dag, og går ombord i næste emne
5.1 Opdagelsen af havet | Idéhistorie
5. Europas nye imperier | Idéhistorie
Læs lektien på linket. Ikke hele kapitlet - bare den ene introside
Opdagelsesrejsende - eller....pdf
description
I skal arbejde med et "miniprojekt" om de opdagelsesrejsende. Ingen læselektier:)
Om "jeres" opdagelsesrejsende. Og hvordan og til hvad, I har brugt AI i forbindelse med jeres arbejde. Af erfaring får i de første 10 minutter af timen til at pudse jeres arbejde af.
Læs kapitlet til modulet5.3 Spanierne i Amerika | Idéhistorie
Vi følger op på jeres arbejde med Atahualpas død og conquistadorernes motiver og midler. Tjek kilden igennem inden modulet
Ingen læselektier
I fremlægger og vi skal undersøge begrebet "Imperialisme" Fokus på det britiske imperium
Vi begynder lige med Frankrig og HOLLAND. Derefter fokus på kilder
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Sygdom sundhed og teknologier
I forløbet undersøges
Hvad vi forstår ved sygdomme både i vestlig tradition og i ikke vestlig sammenhæng
Hvordan man især i den vestlige medicin med rødder i antikken har arbejdet med at helbrede sygdomme. Vi skal bl.a. undersøge store epidemier som fx pesten i middelalderen.
Hvilke teknologier, der gennem tiden er blevet udviklet til at behandle både fysiske og psykiske sygdomme herunder kirurgiens udvikling
Hvilke etiske dilemmaer, der er er knyttet til moderne sygdomsbehandling
Grundlag: Idéhistorie, Systime kapitel 10 og 11.
Tur til Medicinsk Museion.
https://lex.dk/humoralpatologi
https://lex.dk/de_fire_temperamenter
https://lex.dk/hysteri
Den hippokratiske ed
https://laeger.dk/foreninger/laegeforeningen/etik/laegeloeftet
https://videnskab.dk/krop-sundhed/who-har-fundet-et-nyt-navn-til-abekopper/
Søren B Andersen m.fl: "Menneskeskabt" Nyt teknisk forlag s. 282-292 om SCOT-analyse og P-pillen
https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-grundlaeggende-etiske-positioner
Indhold
Kernestof:
Læs siden!
humoralpatologi - Referenceramme i lægevidenskaben - Lex
de fire temperamenter - I kunst og psykologi - Lex
10.3 Sygdommene i oldtiden | Idéhistorie
10.4 Den sorte død | Idéhistorie
Opfølgning på vores tur til Kbh. Arbejde med medicinske teknologier - læs om pesten til modulet.
Genlæs lektien fra sidst - og svar på disse spørgsmål til modulet
11.1 Hvad er medicinske teknologier? | Idéhistorie 11.2 Krigskirurgi i Renæssancen | Idéhistorie Ambroise Paré - feltlæge og hofkirurg | Idéhistorie
Vi hører jeres oplæg færdig. Overblikslæs side 283-290 i vedhæftede fil
P-pillen og SCOT-analyse (1).pdf
description
Teknologihistorie | Idéhistorie
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Køn og teknologi
Hvad der køn? Og hvilken betydning har det og har det haft i forbindelse med udviklingen og forståelse af teknologier mm.
Vi begynder med et fokus på den ændrede manderolle.
Faglige mål
analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof
idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
Indhold
Kernestof:
I fremlægger jeres SCOT-analyser i matrix. Læs venligst lektien. Vi skal arbejde med etiske perspektiver af medicinske teknologier i modulet.
Jeg tænker, I lige får den første del af modulet til at friske analyserne op, da det er længe siden, I har arbejdet med dem.
Fætter BR"s minikatalog | Katalog | BR.dk
Lyt til denne artikel som intro til vores lille forløb i 2.g om "køn og teknologi". Hvordan hænger det mon sammen?
Køn og biler
I får lige begyndelsen af modulet på jeres undersøgelse af husholdningsteknologier og køn - og arbejder med ANT - og så skal I fortælle alle om jeres teknologi
4.2 Torturering af naturen | Idéhistorie
Skærmbillede 2025-05-07 kl. 10.46.51.png
Køn og teknologi
Ingen lektier. I skal prøve at være folkeskolelærere i årets sidste modul;)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Demokrati og medborgerskab
Vi begynder 3.g med et forløb om demorati og medborgerkskab, som bygger op til jeres SO5-DIO.
Vi skal have et forløb med overskriftenn "Demokrati og medborgerskab". Forløbet munder ud i jeres DIO, som skal skrives i uge 44.
Vi skal undersøge demokrati som begreb, styreform mm, så vi skal tilbage til antikken.
Og så skal vi undersøge stat - også som begreb og styreformerne i staten - frem mod "den moderne stat".
I arbejde med og læse uddrag af forskellige politiske filosoffer, bl.a. Hobbes, Locke, Rousseau mfl.
Materiale:
Antikkens styreformer – fra Verden før 1914 af Carl Johan Bryld, Systime
Perikles tale
Den gamle oligark - begge fra Verden før 1914
Anders Hassing: Da demokratiet blev opfundet og genopfundet. Nationalmuseet, skoletjenesten
Film om grundloven:https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
https://static.uvm.dk/Publikationer/2008/demokratikanon/indhold.html
Lars Bille om grundlovene fra "Samtidshistorie for handelsgymnasiet"
Uafhængighedseriklæringen 1776, USA
Menneskerettighedserklæringen 1789, Frankrig
Faglige mål:
redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Indhold
Kernestof:
Antikkens demokrati (1).docx Den græske polis fra ÷750 til ÷300 | Verden før 1914 - i dansk perspektiv Samfundet i Athen | Verden før 1914 - i dansk perspektiv Tyranni, aristokrati, demokrati | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Velkommen til 3.g. Vi begynder med forløb, som bygger op til SO5/DIO. Det handler om demokrati og medborgerskab.
Vi vender blikket fra Athen og demokratiet dér til Rom, som i mange år var en republik. Var den demokratisk - og hvilken "arv" har vi fra den? Det undersøger vi i modulet.
Den tidlige bystat ÷753 til ÷300 | Verden før 1914 - i dansk perspektiv Den politiske kamp | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Afsnit
Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776 | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Den amerikanske uafhængighed | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
Lektien skal være læst!
Stændersamfundet | Verden før 1914 - i dansk perspektiv
CH kommer forbi 11..20 ang. Makerværk mm.
NordPlus 25-26 - info.pptx
description
Menneskerettighedserklæringen 26.docx
description
iti_haefte_27_0004_1885.pdf
description
DIO/SO-5 Demokrati og medborgerskab i slutningen af 1800-tallet
I skal arbejde med kildelæsning og udkast til problemformulering
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Folkedrab
I dette forløb undersøger vi, hvad man forstår ved begrebet "folkedrab". Fokus bliver baggrunden for og forløbet af Holocaust. Hvordan kunne det ske og på hvilken måde kom teknologier til at blive en del af "endlösung"?
Vi undersøger ideologien "nazisme" og dens udvikling og kontekst.
Forløbet har en etisk/filosofisk vinkel og I bliver klogere på filosoffen Hannah Arent og hendes begreb "ondskabens banalitet", som i dag er omdiskuteret.
Materiale:
Vores Verdenshistorie 3 - uddrag, s. 119-123 om Holocaust
Nazisternes 25 punkts program 1920 (fra Bryld: Verden efter 1914), Systime)
uddrag af "Mein Kampf" (Fra Peter Frederiksen: Fællesskab og forbrydelse, Systime)
Görings ordre til Heydrich 31.juli 1941 og Wansee-protokollen 20.januar 1942 (Fra CJ Bryld Verden efter 1914)
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre/udryddelseslejrene
Podcast: Lang historie kort af Asger Wille
https://open.spotify.com/episode/7DYlFzqMVglr8SOjkttVvL
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/retsopgoer-erindring-benaegtelse/foerste-internationale
uddrag af "Grundbog til filosofi" om Ondskabens Banalitet: Hannah Arendt om Eichmann
Faglige mål:
analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof:
samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
Indhold
Kernestof:
Vi går i gang med nyt forløb om folkedrab og vejen dertil. Fokus vil være på Holocaust, men I skal også undersøge andre folkedrab.
Nürnberg-lovene
Wanseekonferencen - kilde.docx
description
Udryddelseslejrene
I skal læse dette kapitel → Gerningsmænd | VEJEN TIL FOLKEDRAB og lave denne opgave. Opgave_15.docx I må gerne arbejde sammen. Skriv jeres svar og refleksioner i elevfeedbacken på timen
7.1 Teknologiens evolution | Idéhistorie
I får lige de første minutter til at færdigpudse jeres fremlæggelser om jeres lejr og teknologibrugen. Og vi følger op på jeres selvstændige arbejde fra fredag
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 5
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Natur og bæredygtigthed
Vi skal arbejde med natursyn gennem tiderne, bæredygtighed og etik. Problemstillinger vi skal undersøge i forløbet: Hvad er natur? Hvordan har mennesket gennem historien "forvaltet" naturen. Hvornår opstod miljøbevægelser - og hvornår kom klima på dagsordenen? Vi undersøger etiske aspekter og dykker ned i bæredygtighedsbegrebet
Grundlag er grundbogens kapitel 12 om bæredygtighed
https://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/hvad-er-natur/
Hans Fink fortæller om natur
https://www.youtube.com/watch?v=MspVir4Qr04
Film om Linnnés
https://www.youtube.com/watch?v=Gb_IO-SzLgk&t=2s
Film om Thoreau:
https://www.youtube.com/watch?v=JJL9S0J8-4k
Rachel Carson uddrag af "Det tavse forår"
https://idehistorie.systime.dk/?id=248
https://www.kb.dk/danmarksetfraluften/#zoom=12&lat=55.79288211613835&lng=12.100985795259477
Faglige mål:
analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof:
forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Vi går i gang med nyt forløb med fokus på, hvordan man gennem tiden har forholdt sig til natur, begrebet natur - og i forlængelse heraf begrebet bæredygtighed. Vi indleder modulet med, at "hold Nord-Plus" fortæller om turen til Karolinska - og hvorda
Allan Otte
Vi skal arbejde med denne tekst i timen. Det vil være dejligt, hvis I lige kastede et blik på den inden modulet. Thoreau - Walden. Livet i skovene. uddrag (1) (1).pdf
description
Vi skal arbejde med Rachel Carson og sætte hende i idéhsistorisk kontekst. Frisk den metodiske tilgang op! Idéhistorie | Idéhistorie
Rachel Carson - Det tavse forår. Uddrag (1).pdf Det tavse forår – 50 år efter How one scientist took on the chemical industry - Mark Lytle
12.2 Vækst | Idéhistorie 12.3 Bæredygtighed | Idéhistorie
Skærmbillede 2025-11-26 kl. 10.38.19.png
Det ville godt være fint, hvis I hjemmefra havde læst lektien her3.3 Biocentrisk etik | Teknologi og filosofi
13.1 Fremskridtstanke og teknologikritik | Idéhistorie
Skal vi være teknologioptimister eller teknologikritikere på naturens vegne. Vi runder af på forløbet med at undersøge forskellige diskurser gennem tiden
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Krig - teknologi og idé
I dette forløb skal vi undersøge krig. Det vil sige, at vi både skal arbejde med, hvordan krige gennem tiden har haft indflydelse på teknologier, som siden måske endda er blevet LTS. Vi skal undersøge idéerne og rationalet bag krigsførsel, og vi skal undersøge de menneskelige omkostninger og konsekvenser. Vi undersøger sammenhængen mellem krig og statsdannelser i Europa og dykker ned i en "selvvalgt" krig.
Faglige mål:
redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indhold
Kernestof:
Titel
Vi går i gang med nyt forløb om krig
1.4: Krigens elementer | KRIGENS HISTORIE
Vietnam 1954-68
1.6: Krigen slutter | KRIGENS HISTORIE
Vi undersøger, hvordan krigen sluttes - og så går vi ombord i Vietnamkrigen. Man kan sige, at vi går fra fred til krig.
Brev fra Vietnam.pdf
description
I skal arbejde med udvalgte krigsteknologier i brug i Vietnamkrigen.
NB. Vi begynder kl. 13.40!! Vi skal se Platoon!!! Køb snacks i spisefrikvareret!
Omfang
Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Eksamensprojekt
Eksamensprojekt
Indhold
Kernestof:
Overvejelser om emne og problemformulering .docx
Uh. Det er godt nok længe siden. Vi mangler en enkelt gruppes fremlæggelse om Vietnamkrigens teknologier. Og så er der intro til eksamensprojektet.
Arbejde med emne og problemformulering
Halleluja. SÅ er det tid til at komme ordentligt i gang med eksamensprojektet.
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Udkast til emne og problemformulering
05-03-2026
Omfang
Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/55/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65156057394", "T": "/lectio/55/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65156057394", "H": "/lectio/55/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65156057394" }