|
Titel
2
|
Aftryk på verden
Det næste forløb byggede videre på det første, og kom til at handle om bæredygtighed, verdensmål samt produktion og aftryk på verden.
Vi startede med at kigge bredt på vidensmålene, ved at stille spørgsmålet: ”Bliver vi for mange mennesker i fremtiden”. Det betød at vi så Hans Roslings film: ”Don’t panic – befolkningseksplosionen er afblæst”. For at sætte det ind i en kontekst læste vi om befolkningsudvikling, befolkningspyramider, samt om den demografiske transitionsmodel.
Vi kiggede i den forbindelse på befolkningspyramider for hhv. Danmark, men også for Frederikssund Kommune, og kunne derved se en tendens om faldende ungdomsårgange. Det gav os en mulighed for at diskutere hvilken betydning det vil få for velfærdområderne i det kommunale Frederikssund. Desuden registrerede vi hvor mange børn elevernes mødre, hhv. mormødre, samt evt. oldemødre har fået, og om vi derved kunne se en tendens.
Vi har desuden også brugt Dollar Street, for at finde konkret empiri på hvordan mennesker bor, og hvilke forbrugsgode de har mulighed for at bruge.
Vi koblede forståelsen om befolkningsudvikling sammen med bæredygtighed, gennem den politiske forbruger, og undersøgte forskellige metoder til at begrebsgøre bæredygtighed, samt metoder til at måle grader af bæredygtighed. Vi undersøgte derfor vores eget økologiske fodspor, og sammenlignede det med det danske økologiske fodspor og fik derved data på hvor mange globale hektar et individ med det registrerede forbrug bruger af ressourcer. Det lagde op til en diskussion af det økologiske fodaftryk/biokapacitet i den opsamlende opgave om bæredygtighed, som eleverne senere skulle arbejde med. Det gav os derfor mulighed for at bruge det som en reference senere i forløbet, hvor vi forsøgte at lave nedslag på forskellige områder hvor vi gennem vores forbrug af aftryk på verden.
Vi tog Concito's opgørelse af danskernes aftryk (de opgjorde til 13 tons CO2e/pers i DK) og kiggede på nogle af de store hovedgrupper. Det betød at vi kiggede på aftryk fra forbrug, og vinklede det dels på vaner/værdier, men satte også en materiel kontekst ind, ved at undersøge hvor langt vores varer, herunder julegaver, er transporteret rundt igennem containerskibstraffik. Vi lavede derfor en opmåling af en specifik Maersk-rute fra Dalian til Århus, og brugte derved Google Earth som ramme for empiriindsamling. Det gav os mulighed for at forstå begrebet globalisering i en materiale-kontekst, og se den omfattende globale shippingindustri, som både mulighedsskaber, men også som en industri der har store aftryk på verden.
Herefter fokuserede vi på tøj, som en del af vores forbrugsmønstre, og slog ned på de store tøjbjerge som kan ses gennem flyfoto i Chiles ørkener. Vi læste desuden en statistik af nuværende og fremtidige tøjmængder på EU-plan. Og satte brugte det til at forsøge at visualisere det ’skjulte’ forbrug der ligger gemt i en hverdagsforbrugsgode som tøj er i dagens Danmark. Vi kiggede derfor på stof-kredsløb af materialer og kemi mv der skal bruges for at producere tøj.
Vi fortsatte med et fokus på fødevarer som en anden af de store hovedgrupper for aftryk, og fik derved mulighed for at sætte en global kontekst, først ved at se på hvor forskelligt befolkningsgrupper spiser, og dernæst en undersøgelse af elevernes eget klimaaftryk ved en hverdagskost. Desuden samlede eleverne empiri i den lokale Netto, ved at registrere hvor de almindelige fødevarer de spiser kommer fra. Vi brugte derved supermarkedet, som et eksempel på globaliseringen og de internationale handelsmønstre.
Vi fortsatte med energi som hovedfokus for aftryk, og kiggede først på den danske energiforsyning. Det gav os mulighed for specifikt at træne hvordan man får viden ud af statistikker, og hvordan man bruger figurer som metodisk redskab. Herefter havde vi et modul om vindenergi, og fandt derved et lyspunkt i den tunge fortælling om det store danske aftryk.
Vi samlede i den forbindelse konkret empiri ind, ved at kigge på den aktuelle elproduktion fra vindmøllerne på energinet, og gentog det en anden dag, og så derved de konkrete variationer, som forekommer pga. vindvariationer.
Vi trak den aktuelle politiske verden ind, ved at fokusere på den aftalte nye energi-ø ved Bornholm, og fik derved mulighed for at sætte den danske energiproduktion ind i en politisk verden af samarbejdsaftaler, og koble krigen i Ukraine på. Desuden brugte vi kort fra Global Wind Atlas, og zoomede ind på de danske vindressourcer. Det gav os mulighed, for at kombinere kort for derigennem at lave en analyse om hvor man bør placere vindmøller henne – heriblandt hvorfor energi-øen ved Bornholm skal placeres på den sydvestlige side af Bornholm (grundt dybdeforholdene i Østersøen).
Vi brugte herefter to moduler til en diskussion af den pågående digitalisering af Danmark netop kræver meget mere produktion af strøm. Det brugte vi på en konkret undersøgelse af hvor meget mere strøm en AI-prompt koster end en Google-søgning (for ikke at tale om et opslag i en bog). Vi kiggede derfor igen på de ’skjulte’ sider af det moderne liv. Vi satte desuden fokus på hvordan man transporterer strøm og kommunikation gennem ledninger, og fik derved en fornemmelse af det store materialeaftryk der ligger indlejret i digitaliseringen. Vi trak kobber frem som et eksempel, og brugte kort til at se hvordan Danmark er indvævet i et net af ledninger både på land, og til havs. Desuden koblede vi en konkret case om afrevne ledninger i Østersøen forårsaget af et kinesisk skib. Det gav os mulighed for at genbesøge længde-/breddegrader og bruge det til at fastsætte sømil. Det brugte vi til at afklare det danske territorialfarvand, samt EEZ-zonen, og koble det på hvorfor det kinesisk skib ankrede op indenfor EEZ, men lige uden for 12 sømils grænser, og derved undgik den dansk politikontrol. Det gav os mulighed for at fokusere på den hybridkrig Danmark er en del af.
Efter dette vendte vi os mod de fossile brændsler, da de stadigvæk spiller en kæmpe rolle for den globale energiforsyning og i Danmark ifht naturgas og olie. Derfor havde vi et behov for at forstå hvordan de fossile brændsler dannes. Det gav os også en mulighed for at trække geologien ind i aftryk’s-dækningen. Det betød at vi brugte to moduler på vores første geologiske fokus, idet vi undersøgte hvordan olie, kul og naturgas dannes, og indvindes. Da vi fokuserede på dannelsesfortællingen, brugte vi håndstykker som eksempler på kilde-, reservoir- og sejl-bjergarter, og havde derved fat i forskellige sedimentære bjergarter (skiffer, kridt og ler). Ifht. efterforsknings- og indvindingsmetoder, kiggede på seismiske profiler, og brugte derved GEUS database om geotermi, og fandt et profilsnit gennem Jylland (Frederikshavn – Blåvandshug), som et eksempel på en seismisk profil. Det gav os mulighed for at kunne lave en analyse og tolkning af de lag vi så, samt finde en salthorst. Desuden tog vi en kort diskussion (igen) om klimaforandringernes sammenhæng med de fossile brændsler.
Vi nåede desuden at kigge på det danske drikkevand samt de problemer der er med forurening af grundvandet. Det gav os mulighed for at tappe ind i den aktuelle politiske diskussionen i forbindelse med folketingsvalget.
Vi afsluttede forløbet med et kig på de planetære grænser, og koblede derved ind i forståelsen af den måde vi organiserer vores samfund på, har planetære konsekvenser, men at det samtidigt er vigtigt at tænke på de sociale behov som samfundene på forskellig måde adresserer. Det gav os mulighed for at trække et kort perspektiv til Doughnut-modellen opstillet af Kate Rayworth. Da klassen er en SaA/EngA-klasse har vi løbende trukket samfundsfaglige problemstillinger frem.
Eleverne arbejdede som i første forløb, med en mundtlig indtaling af et tænkt eksamensspørgsmål, og vi i Danmark har styr på bæredygtigheden?.
Øvelser hvor vi har produceret eget empiri, samt anvendt andres empiri er:
Bestemmelse af økologisk fodspor, og vurdering af udviklingen af det danske aftryk/biokapacitet. Undersøgelse af befolkningspyramider for Danmark og Frederikssund Kommune. Indsamling af fertilitetsrater for elevernes familier. Vurdering af billeder fra Dollar Street. Optegning af et Maersk-containerskibs varetransport i Google Earth. Beregning af klimaaftryk af hverdagsmad, registrering af dagligvarers oprindelsesland (foto i Netto). Læsning af energistatistik i Danmark, herunder produktion af vedvarende energi, samt sammenholdt med vejrdata fra DMI. Bestemmelse af håndstykker som hhv. kilde- reservoir og sejlbjergarter. Læsning af seismiske profiler.
Kernestof der er gennemgået og berørt er:
Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre. Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold. Jordens energiressourcer, herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug, samt FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
|