Holdet 2025 PsC/2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Kathrine Mølbæk
Hold 2025 PsC/2 (2025 PsC/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til psykologi
Titel 2 1. Fordomme, diskrimination og ekstremisme
Titel 3 2. Unges udvikling og trivsel
Titel 4 3. Børns tilknytning og udvikling
Titel 5 4. Læring og identitet  i en moderne og...

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til psykologi


Introduktion til psykologi (forskellen på hverdagstænkning og videnskabelig psykologi)

Faglige mål
I dette forløb skal vi lære
-Hvad psykologifagets identitet og formål er
-Hvad psykologifagets indhold er på c-niveau
-Hvordan man arbejder med sin psykologifaglige viden i forhold til aktuelt stof
-Hvilke kompetencer man skal kunne demonstrere til eksamen i psykologi på c-niveau, og hvilke progressionstrin der er i disse kompetencer
-Hvad forskellen er på et begreb, en model, en teori og en metode
-Hvilke videnskabelige metoder man bruger i psykologisk forskning, hvordan de adskiller sig fra hinanden, og hvilke styrker og svagheder de hver især har
-Hvordan man kan foretage en kritisk vurdering af en psykologisk undersøgelse

Kernestof
Hansen, Richter, Østergaard, Karen og Lap, Olander, Amina: Psykologiske problemstillinger i Kreativ psykologi, Systime (ibog).
Larsen, Schultz, Ole: Hvad er psykologi? Og hverdagstænkning og videnskabelig tænkning, Psykologiens veje, Systime (ibog)
Larsen, Schultz, Ole: Intergruppekonflikter s. 354-356 i Psykologiens veje, Systime 2018
Riisager, Magnus: kap. 1 sådan arbejder man i psykologi på C- niveau og kap. 2 Psykologiens videnskabelige metoder i - PsykC – Grundbog til psykologi på C-niveau, Forlaget Frydenlund 2021.
https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=133

Supplerende stof
Tingleff, Henrik: Menneskeforsøg s.1 ep. 10: Du …. Tror ikke dine egne ører! (podcast på Spotify)
https://open.spotify.com/show/6v6GYztEg26FKC5KQewSM5?si=d8ba9892b04f46dd
5 min. history lesson: Robbers Cave-eksperimentet (ep.3)

4 vidensområder indenfor psykologi:
Udviklingspsykologien, som handler om, hvordan mennesket udvikler sig gennem livet, og hvilke faktorer der påvirker denne udvikling.
Personlighedspsykologien, som handler om, hvad det vil sige at have en personlighed og en identitet (eller flere identiteter).
Socialpsykologien, som handler om menneskers adfærd i grupper og gruppedynamiske processer.
Kognitionspsykologien, som handler om, hvordan vores mentale evner fungerer, og hvilke begrænsninger de har.

Databehandlingsmåden afhænger af, hvilken type data og viden det metodiske arbejde har sigtet efter. Her skelner man mellem to typer af data: kvantitative data og kvalitative data:

Kvantitative data kan tælles, og dem kan man derfor lave bl.a. statistik på. Eksempler på kvantitative data, som man kan indsamle i en psykologisk undersøgelse, kan være antal korrekte svar i en quiz, mængden af et bestemt hormon i kroppen eller antal udførte hjælpsomme handlinger.

Kvalitative data kan ikke tælles, men består i fyldige beskrivelser, som ikke kan måles og vejes – ligesom kvaliteten af et bestemt venskab heller ikke kan gøres op i tal. Eksempler på kvalitative data, som man kan indsamle, kan være tanker og følelser om et bestemt emne.

I undervisningen arbejder vi med psykologiske, begreber, teorier, modeller og metoder (En psykologisk metode er et videnskabeligt redskab, som man bruger til at undersøge virkeligheden med og indsamle empiri (data) om virkeligheden).

De fem grundlæggende videnskabelige metoder er:

Observation
Eksperiment
Spørgeskema
Interview
Analyse.

(SE SKEMA I FORLØBSMAPPEN)

Særlige fokusområder:
Psykologi som videnskab og forskellen på hverdagstænkning og videnskabelig psykologi.
Psykologiske begreber, teorier, modeller og metoder.
De fire hovedområder i psykologi: udviklings-, personligheds-, social- og kognitionspsykologi.
Kvalitative og kvantitative data samt psykologiske forskningsmetoder.
Kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser og eksperimenter.

Væsentlige arbejdsformer:
Klasseundervisning og gruppearbejde.
Arbejde med fagtekster, podcasts og videoer.
Analyse af psykologiske undersøgelser og cases.
Mundtlige fremlæggelser og klassediskussioner.
Skriftlige refleksions- og opsamlingsopgaver.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1. Fordomme, diskrimination og ekstremisme

I dette forløb beskæftiger vi os primært med en gren af psykologien - Socialpsykologien, som handler om menneskers adfærd i grupper og gruppedynamiske processer.
Der er fokus på stereotyper, fordomme, diskrimination, gruppedynamikker, ekstremisme og radikalisering. Gennem teorier, eksperimenter og aktuelle cases undersøger vi, hvordan sociale processer påvirker menneskers tanker og handlinger. Der arbejdes også med psykologiske metoder og kritisk vurdering af undersøgelser.

I dette forløb skal vi lære om:
-Hvordan begreberne stereotyper, fordomme og diskrimination adskiller sig fra hinanden.
-Hvor vores fordomme kommer fra.
-Hvordan man kan reducere eller helt eliminere fordomme og diskrimination.
-Hvordan gruppedynamikker kan skabe konflikt og vold mellem mennesker.
-Hvad der kendetegner ekstremisme, og hvordan radikaliseringsprocesser foregår.
-Hvilke typer eksperimenter der findes.
-Hvad uafhængig og afhængig variabel er.

Faglige mål:
-at kunne redegøre for psykologisk viden (begreber, teorier, undersøgelser).
-at kunne formulere psykologiske problemstillinger i aktuelt stof.
-at kunne foretage en psykologisk analyse (af en problemstilling) af aktuelt stof.
-at kunne foretage en kritisk vurdering af psykologisk viden.
-at kunne anvende viden om psykologiske metoder.

Kernestof:
Riisager, Magnus: Kapitel 6: Fordomme, diskrimination og ekstremisme s. 192-221, kapitel 2: Psykologiens videnskabelige metoder og social identitetsteori kap. 3, s. 74-75 PsykC - Grundbog til psykologi på c-niveau (2021).
https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=138

Supplerende stof:
Musikvideo: Rahim, Tobias: Når mænd de græder
Tingleff, Henrik: Menneskeforsøg s.1 ep. 10: Du …. Tror ikke dine egne ører! (podcast på Spotify)
https://open.spotify.com/show/6v6GYztEg26FKC5KQewSM5?si=d8ba9892b04f46dd
5 min. history lesson: Robbers Cave-eksperimentet (ep.3)
Dukketesten: The Danish Doll Test (Youtube)
Psykologiens Veje iBog: Massehypnose og flokmentalitet
Psykologiens Veje iBog: Fravær af empati og Moralsk frakobling
Tingleff, Henrik: Menneskeforsøg (podcast), afsnit om Milgrams lydighedsforsøg s.1 ep. 4 “Du kunne også være bøddel”
https://open.spotify.com/episode/3CyX7FQI4bMGaADHaYO2Pi
Asch’ konformitetsforsøg (YouTube)
Langbjerg, Maja: Ballade i parken under brøndby mod FCK, TV2 07. aug 2022, kl. 17:30, https://www.tv2kosmopol.dk/tv-2/ballade-i-parken-under-broendby-mod-fck
Trailer til fiktionsserien om Hooligans, DR (2022)
“Østre Landsret idømmer Kundby-pigen otte års fængsel”, TV2.dk, 27. nov 2017 kl. 13.32
https://nyheder.tv2.dk/krimi/2017-11-27-oestre-landsret-idoemmer-kundby-pigen-otte-aars-faengsel

Særlige fokuspunkter:
Stereotyper, fordomme og diskrimination.
Gruppedynamik, konformitet og lydighed.
Social identitetsteori og social-kognitiv læringsteori.
Radikalisering, ekstremisme og moralsk frakobling.
Psykologiske eksperimenter og forskningsmetoder.
Kritisk vurdering af psykologiske undersøgelser, validitet og reliabilitet.

Væsentlige arbejdsformer:
Klasseundervisning og gruppearbejde.
Analyse af cases, videoer, podcasts og artikler.
Arbejde med psykologiske teorier, begreber og modeller.
Diskussion og analyse af eksperimenter som Milgram og Asch.

Værktøjskassen:
Begreber/teorier/modeller:
Indgruppe, udgruppe, gruppepolarisering, gruppetænkning, gruppetilhørsforhold, Milgrams lydighedsforsøg, Asch' konformitetsforsøg, social identitetsteori (status, prestige og magt), social-kognitiv læringsteori jf. Bandura, rollemodeller og imitation af adfærd, eksplicit og implicit fordomme, kognitive skemaer, assimilation, akkommodation, stereotyper, fordomme, strukturel/institutionel diskrimination, 4 kilder til fordomme (evolutionspsykologisk, neuropsykologisk, social-kognitiv, mediemæssig),
bekræftelsestilbøjelighed, gruppedynamik, kropslig-mental 'tændthed' (jf.arousal), situationsfaktorer, herskende diskurser om italesættelse af bestemte samfundsgrupper, kontaktteorien, moralsk frakobling, dehumanisering, radikalisering, ekstremisme, kognitiv dissonans.

Metode:
Kvalitativ/kvantitativ metode
Åben/lukket observation, kausalitet, korrelation, eksperiment, uafhængig/afhængig/forstyrrende variabel, felteksperiment, laboratorieeksperiment, naturligt eksperiment, kontrolgruppe
Spørgeskema, repræsentativitet, åbne/lukkede spørgsmål
Interview, åbent/lukket
Længdesnitsundersøgelse, case-undersøgelse
Kritisk vurdering, validitet, reliabilitet og forstyrrende faktorer (fejlkilder)
Etiske retningslinjer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Explainer om et psykologisk begreb 02-09-2025
Aflevering af psykologisk problem 27-10-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2. Unges udvikling og trivsel

I dette forløb beskæftiger vi os med to grene af psykologien:
- Udviklingspsykologien, som handler om, hvordan mennesket udvikler sig gennem livet, og hvilke faktorer der påvirker denne udvikling.
- Personlighedspsykologien, som handler om, hvad det vil sige at have en personlighed og en identitet (eller flere identiteter), og hvordan unges udvikling kan præge deres livsforløb op i gennem voksenlivet og derigennem undersøge hvilke påvirkningsfaktorer der kan fremme en positiv ungdomsudvikling.

I dette forløb skal vi lære om:
-hvordan genetik er med til at præge, hvem vi er, og hvordan vi udvikler os.
- hvordan vores udvikling bliver påvirket af de grupper, vi deltager i.
hvilken betydning samfundsmæssige tendenser og kulturelle værdier kan have i forhold til vores udvikling.
-hvordan man kan opbygge modstandsdygtighed for at kunne håndtere de svære udfordringer, som live byder på.
- Perspektiver på unges mentale helbred, og hvilke faktorer der påvirker denne udvikling.

Faglige mål:
–demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
–redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
–formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
–inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
–demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
–vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
–argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:
Riisager, Magnus: Kap. 3 Udvikling og livsforløb s. 42-47, s. 51- 55, s. 73-88 og s. 91-100 og Kap. 5 Unges udfordringer s. 184-191 i PsykC – Grundbog til psykologi på C-niveau, Forlaget Frydenlund 2021.

Supplerende stof:
Dokumentar: Min indre kode (2012)
Free Big Five Personality Test - Accurate scores of your personality traits: https://www.truity.com/test/big-five-personality-test
Dokumentar: ”Presset ungdom” afs. 2, TV2 (2023)
Uddrag af “Deadline” med Svend Brinkmann, Sendt 03.01.2023, DR
Dokumentar: Tvangsfjernet til succes TV2 ECHO (2021)

Særlige fokuspunkter:
Udviklings- og personlighedspsykologi med fokus på identitet og unges udvikling.
Samspillet mellem arv, miljø og sociale relationer.
Resiliens, trivsel og unges mentale helbred.
Big Five, social identitet og præstationskultur.
Psykologiske metoder og kritisk vurdering af undersøgelser.

Væsentlige arbejdsformer:
Klasseundervisning og gruppearbejde.
Analyse af dokumentarer, cases og aktuelle problemstillinger.
Arbejde med psykologiske teorier og modeller.
Diskussioner, mundtlige oplæg og skriftlige refleksionsopgaver.

Værktøjskassen:
Begreber/teorier/modeller:
Dynamisk systemteori (9 systemniveauer og beskyttelsesfaktorer), big five (femfaktormodellen), personlighed og typer af adfærd, epigenetik, arv og miljø, sårbarhed og resiliens (individ, socialt og kulturplan),

Effekter af venskaber og sociale bånd, konsekvenser ved stress og immunforsvar, ensomhed og depression hos unge, venskabskvantitet, venskaber som motivationsfaktorer, rollemodeller, overgange og livsfaser, senmoderne samfund, mennesker som sociale dyr, sociale roller og tilhørsforhold, kønsforskelle og kønsforestillinger, samspil mellem biologi, kultur og sociale miljøer ved skabelsen af kønsidentitet og socialt samvær, perfekthedskultur, præstationskultur, trivselskrise, unges mentale helbred.

Diskurspsykologi, Kauai-undersøgelsen om resiliensfaktorer, Social identitetsteori: social kategorisering, identifikation, selvværd og sammenligning).
Psykologisering og verdensvendthed (Svend Brinkmann), Tempo, præstation og udvikling af selvopfattelse, fremme robuste rummelige fællesskaber.

Metode:
Kvalitativ/kvantitativ metode
Åben/lukket observation, kausalitet, korrelation, eksperiment, uafhængig/afhængig/forstyrrende variabel, felteksperiment, laboratorieeksperiment, naturligt eksperiment, kontrolgruppe
Spørgeskema, repræsentativitet, åbne/lukkede spørgsmål
Interview, åbent/lukket
Længdesnitsundersøgelse, psykologifaglig case-undersøgelse
Kritisk vurdering, validitet, reliabilitet og forstyrrende faktorer (fejlkilder)
Etiske retningslinjer.





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3. Børns tilknytning og udvikling

Beskrivelse af forløb
I dette forløb arbejder vi med udviklingspsykologi og personlighedspsykologi med fokus på børns tidlige udvikling, tilknytning og sociale relationer. Der arbejdes med betydningen af arv, miljø, kultur og omsorg for barnets udvikling samt med resiliens, empati og sociale fællesskaber. Gennem teorier, eksperimenter og dokumentarer undersøger vi, hvordan relationer og samspil påvirker barnets følelsesmæssige og sociale udvikling.

-hvordan genetik er med til at præge, hvem vi er, og hvordan vi udvikler os.
-hvilken rolle forældrerelationer spiller i den tidlige barndom i forhold til vores sociale og følelsesmæssige udvikling.
-hvordan man kan opbygge modstandsdygtighed for at kunne håndtere de svære udfordringer, som livet byder på.
- hvordan vores udvikling bliver påvirket af de grupper, vi deltager i.
- hvilken betydning samfundsmæssige tendenser og kulturelle værdier kan have i forhold til vores udvikling.
- Hvordan børns udvikling præges af institionelle rammer og kvaliteten af omsorgsgivere i dagtilbud
- Forebyggelse og fremme af børns udviklingsprocesser.

Faglige mål:
–demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
–redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
–formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den anvendte viden på et fagligt grundlag
–inddrage og vurdere forskellige forklaringer på psykologiske problemstillinger
–demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
–vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
–argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:
Riisager, Magnus: Kap.3: Tema: Udvikling og livsforløb s. 42-73, PsykC - Grundbog til psykologi på c-niveau (2021), Forlaget Frydenlund.
Psykologiens veje (ibog): Omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt.
https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=135

Supplerende stof (Youtube)
Er du mors lille dreng? - fra nærhed til kaos
Harlow's Studies on Dependency in Monkeys:
Secure, Insecure, Avoidant Ambivalent Attachment in Mothers Babies
The Strange Situation - Mary Ainsworth:
Dokumentar: ”Eksperimentet med vores børn” afs. 1, TV2 (2019)
Litteratur om CIP-skala + undersøgelse vha. observationsmetoden.
Tronic, Edward: The Still face eksperiment
Eksperiment om hjælpsomhed hos børn: Experiments with altruism in children and chimps

Center for tidlig indsats og familieforskning, KU (Youtube)
Tema: Forstå din baby
Øjenkontakt hos den lille baby
Derfor skal du tale babysprog
Øjenkontakt og pauser

Særlige fokuspunkter:
Tilknytning, omsorg og tidlige relationer.
Arv, miljø og hjernens udvikling.
Resiliens, risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer.
Sociale relationer, empati og prosocial adfærd.
Psykologiske metoder og kritisk vurdering af undersøgelser.

Væsentlige arbejdsformer:
Klasseundervisning og gruppearbejde.
Analyse af dokumentarer, eksperimenter og cases.
Arbejde med psykologiske teorier og modeller.
Observation og analyse af samspil og tilknytning.
Diskussioner, mundtlige oplæg og skriftlige opgaver.

Værktøjskassen:
Begreber/teorier/modeller:
Dynamisk systemteori (9 systemniveauer og beskyttelsesfaktorer), epigenetik og miljømæssige påvirkningsfaktorer, arv og miljø, biologi, hjernes modning, udvikling som fastlagt eller dynamisk proces, big five (femfaktormodellen), evolutionspsykologi, nedarvet genetiske instinkter for kontakt og lugtesans, Stern (RIG, ansigtsduetter, vitalitetsfølelser, kerneselv, affektiv afstemning, fejlafstemning, turtagning),

Fremmedsituationstesten- Mary Ainsworth, tilknytningsmønstre (tryg, utryg-undgående, utryg-ængstelig, utryg-desorganiseret), tilknytningsadfærd, udforskende adfærd, Harlows aber, still face-eksperimentet (the good, the bad, the ugly),
Hofstedes teori om 6 kulturelle dimensioner, dobbeltsocialisering, utryg sekundær tilknytning, normering, personaletæthed, leg, udviklende øjeblikke, omsorgssvigt (vanrøgt, fysisk, psykisk, seksuel, reaktioner på omsorgssvigt).
Prosocial adfærd - effekter af venskaber og sociale bånd, sociale roller, diskurspsykologi, resiliens (individplan, socialt plan og kulturelt plan), risikofaktorer, beskyttelsesfaktorer, vendepunkter), Kauai-undersøgelsen, ensomhed, empati.

Metode:
Kvalitativ/kvantitativ metode
Åben/lukket observation, kausalitet, korrelation, eksperiment, uafhængig/afhængig/forstyrrende variabel, felteksperiment, laboratorieeksperiment, naturligt eksperiment, kontrolgruppe
Spørgeskema, repræsentativitet, åbne/lukkede spørgsmål
Interview, åbent/lukket
Længdesnitsundersøgelse, case-undersøgelse
Kritisk vurdering, validitet, reliabilitet og forstyrrende faktorer (fejlkilder)
Etiske retningslinjer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4. Læring og identitet i en moderne og...

Beskrivelse af forløb:
I dette forløb beskæftiger vi os med to grene af psykologien:
- Kognitionspsykologien, som handler om, hvordan vores mentale evner fungerer, og hvilke begrænsninger de har med et indblik i typer af opmærksomhed, hukommelsessystemet, samspillet mellem motivation og læring samt negative påvirkninger på krop og mentale helbred ved langvarig stress.
- Personlighedspsykologien, som handler om, hvad det vil sige at have en personlighed og skabe en identitet (eller flere identiteter) på sociale medier.

I dette forløb skal vi lære om:
- Hvad identitet er
- Hvilken rolle SoMe spiller i identitetsprocesser
- Hvordan opmærksomheden som kognitiv proces fungerer, og hvilke begrænsninger den har, fx i forhold til at multitaske i en digitaliseret verden
- Hvordan hukommelsen som en kognitiv proces fungerer
- Hvordan læring foregår, og hvordan læring hænger sammen med hukommelsen
- Hvilke faktorer der understøtter motivation i forhold til at lære

Faglige mål:
demonstrere et bredt kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalt fungerende menneske
– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser
– formulere konkrete psykologifaglige problemstillinger i aktuelt stof samt udvælge og anvende relevant psykologisk viden fra
forskellige kilder, herunder digitale medier, til at undersøge disse problemstillinger og kunne forholde sig kritisk til den
anvendte viden på et fagligt grundlag
– vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers tænkning og handlinger
– argumentere fagligt og formidle psykologisk viden med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde

Kernestof:
Riisager, M: PsykC - Grundbog til psykologi på c-niveau (2021), Forlaget Frydenlund,  Kapitel 4: Tema: Læring i den moderne digitaliserede verden s.101-129, 146-157, 164-175
https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=136
Samt kap. 2: Psykologiens videnskabelige metoder.  
https://psykc.ibog.frydenlund.dk/?id=134

Supplerende stof (Youtube):
Test Your Awareness: Do The Test
I Forgot My Phone
Colour Changing Card Trick
Selektiv opmærksomhedstest (Simon og Chabris:1999)

Mindfulness: https://mindfulness.au.dk/fileadmin/mindfulness.au.dk/Lydfiler/Susanne%20West%20Bruggisser/1910%20kort%20meditation%20%C3%A5ndedr%C3%A6t%20og%20krop_1663128.1329.mp3
Mindfulness: https://mindfulness.au.dk/fileadmin/mindfulness.au.dk/Lydfiler/Lydfiler-heidi-berg/Pusterum_4.36_min..m4a
From, Lasse (2017): Tema: Hvordan går det? – “Hvad gør stress egentlig ved kroppen?”, DR
https://www.dr.dk/nyheder/viden/nysgerrig/video-hvad-goer-stress-egentlig-ved-kroppen
Eksperimentet: Sæson 1 – Familien som skærmjunkier (2018) DRTV
Carol Dweck om typer af ros (Youtube)
Skumfiduseksperimentet (YouTube)
Mesterhjerner om hukommelse, DRTV (s.1 afs.3)
https://www.dr.dk/drtv/se/mesterhjerner_-hukommelse_55187
Kulager, Frederik (2018) Her er, hvad sociale medier gør ved os (...), Zetland:
https://www.zetland.dk/historie/se6ERJx4-mOXVK7qy-1ecfc
Sørensen, Meier, Bent: Skærmene har invaderet vores liv - det er på tide, vi gør modstand, Videnskab.dk d. 14/01 2019
Sørensen, Marie, Laura: Teenagere: Vores forældre giver os ingen regler for opførsel på mobilen,  dr.dk d. 26/6 2019
Selvvalgte cases om forskellige typer af stress

Særlige fokuspunkter:
Kognitionspsykologi med fokus på opmærksomhed, hukommelse, læring og motivation.
Identitetsdannelse og sociale mediers betydning for selvforståelse og relationer.
Stress, copingstrategier og konsekvenser af digitalisering og multitasking.
Motivation, mindset og self-efficacy i læringsprocesser.
Psykologiske metoder og kritisk vurdering af undersøgelser.

Væsentlige arbejdsformer:
Klasseundervisning og gruppearbejde.
Analyse af videoer, dokumentarer, cases og artikler.
Arbejde med psykologiske teorier, modeller og eksperimenter.
Diskussioner om identitet, sociale medier og stress.
Mundtlige oplæg og skriftlige refleksions- og analyseopgaver.

Værktøjskassen:
Begreber/teorier/modeller
Identitetsforståelser,  Giddens (narrativ, social arena, identitet som refleksivt projekt), Gergen (sam-handling, sam-flydelse), flertalmisforståelser, ansigtsløs kommunikation, stress, akut stress, kronisk stress, kortisol, krav kontrol-modellen,
Anstrengelse-belønning-ubalance-modellen, individuelle forskelle i modtagelighed for stress (realjeg/idealjeg, neuroticisme, pessimistisk forklaringsstil, manglende social kapital, manglende oplevelse af sammenhæng og meningsfuldhed (OAS), coping (emotionsfokuseret, problemfokuseret, undgående).

Signalstoffet dopamin, opmærksomhed, selektiv opmærksomhed, switchtasking, singletasking, automatiske processer, delt opmærksomhed, hukommelse, arbejdshukommelse, korttidshukommelse, langtidshukommelse, genkaldelse, indre og ydre motivation, selvbestemmelsesteorien, kontekstafhængig motivation, mindset, ros, self-efficacy,
Repetition - resiliens og dynamisk systemteori.

Metode
Kvalitativ/kvantitativ metode
Åben/lukket observation, kausalitet, korrelation, eksperiment, uafhængig/afhængig/forstyrrende variabel, felteksperiment, laboratorieeksperiment, naturligt eksperiment, kontrolgruppe
Spørgeskema, repræsentativitet, åbne/lukkede spørgsmål
Interview, åbent/lukket
Længdesnitsundersøgelse, case-undersøgelse
Kritisk vurdering, validitet, reliabilitet og forstyrrende faktorer (fejlkilder)
Etiske retningslinjer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer