|
Titel
1
|
Danske landskaber - kysterne og skovene
Vi startede med et opstartsforløb, som fokuserede på de danske landskabs- og naturtyper med særligt fokus på kysterne og skovene, og prioriterede at komme i felten for at lave undersøgelser af vores lokalmiljø, samt af Stevns Klint.
Vi startede derfor med en gåtur til Roskilde Fjord, og brugte tiden til at få gang i observations-evnerne. Vi snakkede om husenes placering samt beskyttelsesanordninger, skydannelser, meterologiske principper, samt vandets erosionskræfter.
Da vi kom hjem i klasserummet fortsatte vi med at undersøge kysttyper, samt kystbeskyttelsesmuligheder, og fik noget teori på plads. Vi tog herefter til Liseleje Strand, for at lave egentligt feltarbejde, hvor eleverne selv undersøgte kystens udformning, ved at lave en strandprofilundersøgelse, og derved fik det praktiske arbejde under neglende i små grupper. Undersøgelsen blev samlet i en afrapportering, hvor eleverne skulle arbejde med egen indsamlet empiri, samt gøre brug af forskellige korttyper, for at lave forskellige repræsentationer af undersøgelsen. Vi fokuserede her både på billedtolkning, samt kortlæsning, og havde fokus på erosion, transport af sediment (FETA-model), kystudformning samt kystbeskyttelse.
Eleverne deltog sammen med det andet NGB-hold, samt 3G GV-holdet på en ekskursion til Stevns Klint, hvor de deltog i forskellige workshops om stejlkysten, om dannelsen af Klinten samt hvilken fortælling klinten kan fortælle om masseudryddelse. Desuden var eleverne på Stevns Klint Experience. Selve ekskursionen forberedte vi ved at sætte fokus på hvordan kysterne formes af klimavariationer, og lavede et nedslag om de forskellige bjergarter der er tilstede på Stevns. Derved introducerede vi også geologien ved at fokusere på de sedimentære bjergarter.
Den sidste del af forløbet koncentrerede sig om en anden landskabstype: skovene, og vi tog på felttur til en lokal skov, hvor vi lavede en skovkartering, samt undersøgelse af hvor meget kulstof der er bundet i et enkelt træ, som eleverne typebestemte. Det resulterede også i en feltrapport. Vi undersøgte desuden skovrydning både i en dansk kontekst, samt i en global kontekst, og zoomede ind på rydning af regnskov på Borneo, til dyrkning af palmeolie. For at koble rydning af regnskov sammen med dansk energiproduktion, diskuterede vi om det er bæredygtigt at brænde træ/biomasse af, som jo er det som indgår som en stor andel af den danske energiproduktion. Vi desuden kort til at sætte det lokale ind i en regional, national og global kontekst, for at træne elevernes evne til at kunne identificere rumlige mønstre.
Øvelser, forsøg og brug af empiri i dette forløb er:
Felttur i flere variationer: vandretur til Fjorden, ekskursion til Liseleje Strand, skovtur til Færgelunden samt heldagsekskursion til Stevns Klint. Praktisk opmåling af kystprofil, samt brug af kort til at vise forskellige repræsentationer af samme kystområde. Brug af Kystatlasset til bestemmelse af erosionsrisiko ved forskellige kyster, samt sedimenttransport og kystbeskyttelse. Bjergartsbestemmelse af sedimentære bjergarter som kobling til Stevns Klint besøget (kalk, kridt, fiskeler og sandsten). Skitsetegning ved Stevns Klint. Skovkarteringsøvelse og bestemmelse af kulstofsindhold i selvbestemt trætype (eg/bøg). Brug af Global Forest Watch, til at lave kort over skovtilvækst/skovrydning i den dansk kontekst.
Kernestof:
Eleverne læste primært i ebogen ”NaturgeografiGrundbogenB” (Systime), men vi brugte desuden afsnit fra NaturgeografiGrundbogenC og Naturgeografiportalen, når der var pointer som var tydeligere forklaret der.
Det forventes derfor at eleverne har læst følgende kapitler i
NaturgeografiGrundbogenB: 7 (7.4, 7.2, 7.5, 7.7)+8 (8.1, 8.2, 8.3, 8.4, 8.5, 8.6, 8.7, 8.9)+5 (5.1, 5.9) + 11.6
NaturgeografiGrundbogenC: 3 (3.2, 3.3, 3.5, 3.6) + 6 (6.1, 6.2)
Kernestof:
- Det globale kulstofkredsløb.
- Det globale vindsystem, havstrømme, klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter.
- Samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet.
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår.
Internetsider:
Google Earth (pro-versionen, hentet ned på elevernes egne computere)
Kystatlas
KAMP-atlas
Nordkystens fremtid
DMI – data for nedbør (https://www.dmi.dk/vejrarkiv)
Global Forest Watch
Energinet
Hydrotemfigurer fra linket
Film:
- Danmark under vand (underground Channel) + Fremtidens havnebyer (findes på mitCFU)
- Stevns Klint og fiskeleret + Geologen Tove Damsgård viser rundt ( find dem i Onenoten - filmene findes på Yourtube – men må ikke bruges under forberedelsestiden ved eksamen på skolen)
- Kurs mod fjerne kyster (afsnit 4 Sæson IV + lidt af afsnit 5 Sæson IV) – findes på mit CFU
Lydfilm fra Information om massedød (findes i OneNoten)
|