Holdet 2x ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2026/27
Institution Frederikssund Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jonas Sletten Pedersen, Lizanne Rønnau Larsen, Ole Grarup, Trine Stamp Kristensen
Hold 2025 ks/x (1x ks, 1x ks - HIB, 1x ks - reC, 1x ks - saC, 2x ks, 2x ks - HIB, 2x ks - reC, 2x ks - saC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nazisme og Holocaust
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Familie og identitet (fællesfagligt)
Titel 4 SF1: Politik, deltagelse og beslutninger i DK
Titel 5 Asatro
Titel 6 Velfærdsstaten (fællesfagligt)
Titel 7 Asatro - nordisk mytologi - særfagligt forløb
Titel 8 SF2: Hvad er økonomi?
Titel 9 FF2: Den danske velfærdsstat
Titel 10 Etik og velfærdsstat
Titel 11 Etik - flerfagligt forløb
Titel 12 Forløb#9

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nazisme og Holocaust

Overordnet problemstilling:

Hvordan kunne nazismen få stor opbakning og overtage magten i Tyskland, og hvordan udviklede nazistisk ideologi, krig og jødeforfølgelse sig til Holocaust?

Forløbsbeskrivelse

Forløbet undersøger nazismens ideologiske grundlag, bevægelsens vej til magten, nedbrydningen af det tyske demokrati, Anden Verdenskrig i Europa og udviklingen fra diskrimination og forfølgelse til Holocaust.

Indledningsvis perspektiveres emnet til nutiden gennem arbejdet med Auschwitzdagen. Der fokuseres på, hvorfor Holocaust fortsat markeres og erindres, og hvordan mindehøjtideligheder anvender fortiden til oplysning, identitetsdannelse og moralsk stillingtagen. Auschwitzdagen inddrages dermed som eksempel på erindringskultur og historiebrug.

Herefter undersøges den nazistiske ideologi med fokus på nazismens menneske- og samfundssyn. Der arbejdes med førerprincippet, organismetanken, socialdarwinisme, racelære, forestillingen om et racehierarki, antisemitisme og racehygiejne. Nazistiske undervisningsmaterialer, billedbøger og uddrag af Adolf Hitlers Mein Kampf analyseres med henblik på at undersøge, hvordan nazisterne begrundede ulighed, racisme, antidemokrati og kravet om ubetinget lydighed mod føreren.

Forløbet behandler dernæst Tysklands situation efter Første Verdenskrig. Der arbejdes med krigsnederlaget, kejserdømmets sammenbrud, oprettelsen af Weimarrepublikken og Versaillestraktatens territoriale, økonomiske og militære bestemmelser. Dolkestødslegenden undersøges som et eksempel på politisk mytedannelse og historiebrug, der blev anvendt til at underminere det nye demokrati.

Weimarrepublikkens politiske system undersøges med fokus på Rigsdagen, regeringen, rigskansleren og præsidentens særlige magtbeføjelser. Der arbejdes med partisystemet, modsætningerne mellem demokratiske partier og antidemokratiske yderfløje samt betydningen af politisk polarisering, hyppige valg og ustabile regeringer.

Den økonomiske krise efter børskrakket i 1929 danner udgangspunkt for arbejdet med nazistpartiets voksende vælgertilslutning. Hitlers rolle, nazisternes organisering, SA’s vold, frygten for kommunismen og de konservative eliters beslutninger undersøges som forklaringer på Hitlers udnævnelse til rigskansler i januar 1933. Rigsdagsbranden, bemyndigelsesloven, forbuddet mod politiske modstandere og opløsningen af fagforeningerne behandles som led i overgangen fra parlamentarisk demokrati til nazistisk diktatur.

Eleverne arbejder med forskellige historiske forklaringer på nazismens fremgang. Der skelnes mellem bagvedliggende strukturelle årsager, herunder økonomisk krise, Versaillestraktaten, politisk polarisering og svage demokratiske institutioner, og udløsende aktørforklaringer med fokus på Hitler, nazistpartiet og de konservative politiske aktører. Eleverne forholder sig kritisk til monokausale forklaringer og undersøger samspillet mellem aktører og strukturer.

Den nazistiske propaganda behandles som et centralt middel til politisk mobilisering og ensretning. Der arbejdes med censur, massemedier, førerkult, fjendebilleder og påvirkningen af børn og unge gennem skole og ungdomsorganisationer. Nazistiske valg- og propagandaplakater analyseres med fokus på visuelle virkemidler, symboler, budskaber og politisk iscenesættelse.

Herefter undersøges udviklingen i den nazistiske jødeforfølgelse. Nürnberglovene fra 1935, udelukkelsen af jøder fra det tyske samfund og Krystalnatten i november 1938 behandles som eksempler på overgangen fra ideologisk fjendebillede til statslig diskrimination, organiseret vold og systematiske overgreb. En skoleelevs antisemitiske tekst og en politirapport om Krystalnatten analyseres med fokus på ophavssituation, tendens, indhold og brugbarhed.

Anden Verdenskrigs forløb i Europa behandles i hovedtræk med særlig vægt på krigen på Østfronten fra 1941 til 1945. Det tyske angreb på Sovjetunionen undersøges i sammenhæng med nazismens antikommunisme, forestillingen om jødebolsjevisme, ønsket om Lebensraum og det nazistiske racehierarki. Operation Barbarossa, krigsfangernes forhold, partisanbekæmpelse og overgrebene mod civilbefolkningen anvendes til at belyse Østfronten som ideologisk og total krig.

Afslutningsvis undersøges Holocaust som en historisk proces. Der arbejdes med udviklingen fra udstødelse, diskrimination og tvungen emigration til ghettoisering, masseskydninger, deportationer og systematisk udryddelse. SS’ rolle, Wannseekonferencen og udryddelseslejrene behandles med fokus på samspillet mellem nazistisk ideologi, krig, organisation, moderne teknologi og bureaukrati.

Forløbet afrundes med dokumentariske fremstillinger og spillefilmen Schindlers liste. Filmen analyseres som historisk fremstilling og historiebrug med fokus på personskildring, fortolkning, virkemidler og forholdet mellem dokumenterede begivenheder og filmisk fortælling.


Faglige fokuspunkter

Eleverne arbejder med at:

redegøre for centrale udviklingslinjer fra Første Verdenskrig og Weimarrepublikken til nazistisk diktatur, Anden Verdenskrig og Holocaust
forklare sammenhænge mellem krigsnederlag, fredsbetingelser, økonomisk krise, politisk polarisering og nazismens fremgang
undersøge Weimarrepublikkens politiske system og forklare demokratiets krise og sammenbrud
analysere nazismen som ideologi og sammenligne nazismens menneske- og samfundssyn med demokratiske grundprincipper
undersøge sammenhængen mellem nazistisk ideologi, propaganda, lovgivning, diskrimination, krig og folkedrab
skelne mellem bagvedliggende strukturelle årsager og udløsende aktørbaserede årsager
diskutere samspillet mellem Hitler, nazistpartiet, de konservative eliter og politiske, økonomiske og kulturelle strukturer
opstille flerkausale forklaringer på nazismens fremgang og det tyske demokratis sammenbrud
analysere udviklingen fra antisemitiske forestillinger og fjendebilleder til systematisk forfølgelse og udryddelse
forklare Anden Verdenskrigs betydning for radikaliseringen af den nazistiske jødepolitik
undersøge krigen på Østfronten som ideologisk, racistisk og total krig
anvende historiske begreber som ideologi, nazisme, førerprincip, socialdarwinisme, organismetanke, antisemitisme, racehygiejne, politisk polarisering, propaganda, totalitarisme, Lebensraum, ghetto, koncentrationslejr, udryddelseslejr og Holocaust
anvende en metodisk-kritisk tilgang til skriftlige, visuelle og audiovisuelle historiske materialer
undersøge kilders ophavssituation, afsender, modtager, formål, tendens og brugbarhed i forhold til en historisk problemstilling
analysere propagandaplakater, undervisningsmaterialer og andre visuelle kilder med fokus på symboler, virkemidler, fjendebilleder og budskaber
sammenligne samtidige kilder med senere historiske fremstillinger og dokumentariske fortolkninger
analysere historiske film som fortolkninger og anvendelser af fortiden
undersøge politisk, ideologisk, moralsk, identitetsdannende og erindringspolitisk historiebrug
reflektere over mennesket som både historieskabt og historieskabende
perspektivere nazisme, antisemitisme, propaganda, demokratisk sammenbrud og Holocaust til nutidige problemstillinger.

Kernestof

Forløbet bidrager navnlig til arbejdet med:

hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder det tyske kejserriges sammenbrud og Weimarrepublikkens oprettelse
politiske ideologier, herunder nazisme, nationalisme, liberalisme og kommunisme
demokrati, menneskerettigheder, diktatur og politisk undertrykkelse
politiske og sociale revolutioner samt forandringer i samfunds- og magtforhold
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
økonomiske kriser og deres samfundsmæssige og politiske konsekvenser
globale og regionale konflikter og samarbejdsrelationer
Første Verdenskrig, mellemkrigstiden og Versaillestraktaten
Anden Verdenskrig og krigen på Østfronten
folkedrab og Holocaust
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
historiefaglige teorier og metoder
historiske årsagsforklaringer samt forholdet mellem aktør og struktur
historiebrug, erindringskultur og historisk formidling.


Materialer og kilder

Der er blandt andet arbejdet med:

DR’s artikel om markeringen af Auschwitzdagen med billeder, lys, blomster og taler
uddrag af P. Frederiksen: Ideologiernes kamp om nazismens ideologi, organismetanken, socialdarwinismen og racelæren
nazistisk undervisningsmateriale om arvelighedslære og racekundskab fra 1938
uddrag og illustrationer fra en nazistisk antisemitisk billedbog fra 1936
uddrag af Adolf Hitlers Mein Kampf fra 1925 om racelære, racehierarki og statens funktion
uddrag af Jeppe Bæk Meier: Tyskerne og nazismen om Tyskland efter Første Verdenskrig, Weimarforfatningen og den politiske polarisering
uddrag af Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 om Versaillestraktatens territoriale, økonomiske og militære bestemmelser
videoer fra DR Skole om Første Verdenskrig, krigens afslutning og dolkestødslegenden
uddrag af P. Frederiksen: Vores verdenshistorie og Ideologiernes kamp om Adolf Hitler, nazistpartiets udvikling, den økonomiske krise og magtovertagelsen i 1933
uddrag af Christian Lund m.fl.: På sporet af historien om historiske forklaringer samt aktør- og strukturperspektiver
dokumentaren Folkeforføreren Hitler, del 1
materiale fra Folkedrab.dk om nazistisk propaganda, fjendebilleder, Nürnberglovene og Krystalnatten
nazistiske valg- og propagandaplakater fra 1930’erne
en tysk skolepiges antisemitiske tekst offentliggjort i Der Stürmer i januar 1935
en politirapport fra Bielefeld om Krystalnatten i november 1938
kort og oversigtsmateriale om Anden Verdenskrigs forløb i Europa
uddrag af Jakob Sørensen m.fl.: Anden Verdenskrig om Operation Barbarossa, Østfronten, jødeforfølgelsen, Holocaust, Wannseekonferencen og udryddelseslejrene
kort over den tyske fremrykning i Sovjetunionen og centrale steder på Østfronten
dokumentarafsnittet Folkemord fra serien En verden i krig
Steven Spielbergs film Schindlers liste fra 1993 som historisk fremstilling og eksempel på historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget

Romerriget – styreformer, samfund og sammenbrud

Historie B – KS

I dette særfaglige forløb har vi arbejdet med Romerrigets politiske og sociale udvikling fra republik til kejserdømme samt de processer, der førte til Vestromerrigets opløsning. Fokus har været på styreformer, magtudøvelse og sociale relationer i antikkens Rom.

Eleverne har arbejdet med både skriftlige kilder, historiske fremstillinger og billedmateriale.

Fagligt fokus og formål
Overordnet spørgsmål:
Hvordan udviklede det romerske samfund sig politisk og socialt fra republik til kejserdømme, og hvilke faktorer førte til Vestromerrigets sammenbrud?

Forløbet undersøger:
• Den romerske republiks politiske struktur, folkeforsamlinger, embedsmænd og Senat
• Patron–klient-systemet og de sociale hierarkier i Romerriget
• Valg, magt og politisk kultur i republikken, med fokus på Ciceros valgkampagne
• Republikkens kriser, borgerkrige og overgangen til kejserdømmet  
• Kejsermagtens iscenesættelse og propaganda, f.eks. i Res Gestae og Prima Porta-statuen
• Underholdningens sociale og politiske betydning (gladiatorer, Circus Maximus, ”brød og skuespil”)
• Vestromerrigets undergang: germanerinvasioner og borgerkrige

Forløbet har dertil meget overordnet berørt perioder efter Vestromerrigets fald: Middelalderen og Renæssancen.

Eleverne har arbejdet med centrale historiske begreber som:
republik, oligarki, demokrati, patron-klient, propaganda, kejsermagt, imperium, invasion, aktør/struktur.

Kernestof og mål for historie B
Forløbet dækker kernestof inden for:
• Styreformer og politiske systemer (republik og kejserdømme)
• Stats- og samfundsudvikling, herunder sociale hierarkier og magtstrukturer
• Samspillet mellem individ og stat (fx Marius, Cæsar og Augustus som politiske aktører)
• Kultur og identitet i antikken, herunder underholdning og romerske værdier
• Historiske metoder, inkl. kildekritik, billedanalyse og kontekstualisering

Forløbet træner eleverne i at:
• redegøre for væsentlige udviklingslinjer i Romerrigets historie
• analysere skriftlige og visuelle kilder ud fra ophavssituation, tendens og funktion
• forklare samspil mellem politiske institutioner, sociale systemer og enkeltaktørers betydning
• diskutere, hvordan historiske forestillinger om magt, propaganda og samfund kan perspektiveres til nutiden
• anvende begreber som aktør/struktur og magt/isÆncesættelse i analyser


Kilder
• Cicero: Quintus’ råd om valgkamp (64 f.v.t.)
• Augustus: Res Gestae Divi Augustus – uddrag
• Billedkilde: Prima Porta-statuen (analyseopgave)
• Mosaikker og billedmateriale om gladiatorer og amfiteatre

Arbejdsformer
• Kildeanalyse (ophavssituation, tendens, funktion)
• Individuelt og gruppebaseret arbejde
• Billedanalyse (fx Prima Porta, Colosseum)
• Faglige øvelser som quiz og begrebskort
• Klassens fælles gennemgang af forskningsforklaringer på Romerrigets fald
• Skriftlige øvelser (kildeanalyse + faglig redegørelse)
• Fremlæggelser og diskussioner
• Anvendelse af kort- og kontekstmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Familie og identitet (fællesfagligt)

Forløbets fællesfaglige problemstilling:
Hvordan har familie, køn og identitet udviklet sig fra 1800-tallet til i dag, og hvilke sociale, kulturelle og strukturelle kræfter ligger bag?

Historie B

Fagligt fokus og formål:

I historie har vi særligt haft fokus på ændrede familiemønstre, børneopdragelse og kønsroller i perioden 1850 til i dag (med hovedvægten på perioden 1870–1980)

Forløbet har undersøgt, hvordan danske familieformer, kønsroller og identiteter er blevet formet gennem landbrug, industrialisering, urbanisering, uddannelse, arbejdsmarked, velfærd og kulturelle normer. Eleverne har arbejdet med centrale historiske begreber som identitet, køn, socialisering, aktør og struktur, modernisering, arbejderfamilie, kernefamilie, ungdomskultur og ligestilling, og lærer at anvende dem som analytiske redskaber.

Det har været målet at give eleverne en forståelse for, hvordan normer, teknologi, økonomi og politiske reformer har påvirket kønsroller og familieformer fra landbosamfundet til i dag.

Undervisningen har taget udgangspunkt i kernestoffet for historie på hf:
• dansk historie og identitet
• industrialisering, modernisering og samfundsudvikling
• styreformer og samspillet mellem stat og individ (f.eks. kernefamilien og velfærdsstatens rolle)
• forholdet mellem aktør og struktur
• historiefaglige metoder og historiebrug

Der er blevet arbejdet med kilder og statistik, der viser, hvordan familien ændredes i takt med industrialisering, urbanisering, uddannelse og velfærdssamfundets udvikling – fra gårdhusholdningens kønsopdelte arbejdsfællesskab til arbejderklassens familieformer, kernefamiliens gennembrud og de senmoderne familieformer.
Forløbet sætter desuden fokus på, hvordan udviklingen kan forstås gennem forholdet mellem økonomiske vilkår, kulturelle normer, køn, generationer og individets muligheder i samfundet.

Forløbet opfylder de faglige mål i KS ved, at eleverne:
• anvender historisk viden og begreber til at forklare samfundsmæssige sammenhænge
• redegør for ændringer i familieformer, kønsroller og identitet
• reflekterer over forholdet mellem aktør og struktur i samfundsudviklingen
• diskuterer nutidige familie- og ligestillingsudfordringer i historisk perspektiv
• arbejder med kilder og statistiske data om befolkning, uddannelse og sociale forhold

Kernestof:
KS-bogen Historie: Identitetsdannelser før og nu (5,5 sider), ”Det traditionelle samfund (4,4 sider), ”Det moderne samfund” (begge afsnit 12,1 sider)
Herregården Bidstrup (5 sider)
Gårdmænd og husmænd (3 sider)
Den kønsopdelte gårdhusholdning (3 sider)
Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten (dokumentar)


Historiske kilder:
Hustavle Luthers Katekismus
Søn af en fæstebonde
En husmandskones ægteskab
En ufaglært kvindes erindringer
Valgplakat Socialdemokratiet
De nemme og de oprørske

Arbejdsformer
Kildeanalyse
Gruppearbejde med præsentationer
Begrebslæring gennem øvelser, f.eks. quiz og byt
Billedanalyse
Analyse af tabeller og statistikker
Træning af skriftlig redegørelse og analyse i historie
Interviews af ældre om opdragelse og ligestilling
Rollespil
Udarbejdelse af historieopgaven

Omfang
Fremstillinger 38 sider
Historiske kilder 14 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 97 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 SF1: Politik, deltagelse og beslutninger i DK

Samfundsfag - særfagligt forløb 1: Politisk deltagelse, ligestilling og politiske beslutninger i DK i en global sammenhæng

Kernestof:
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Asatro

I dette forløb har vi arbejdet med asatroen som en senmoderne religion. Samtidig har vi også kigget på vikingernes tro på de nordiske guder, og hvordan nutidig asatro har ladet sig inspirere af og er påvirket af denne. Herunder har vi læst en kilde om blót i vikingetiden.
Vi har arbejdet med, hvordan verdensopfattelsen ser ud hos asatroende, ligesom vi har arbejdet med de forskellige guder og jætter.
Vi har ligeledes undersøgt den senmoderne asatroende gruppe Forn Sidr og deres religiøse liv. Her har vi arbejdet med bl.a. knæsætningsritualet som et overgangsritual.
Vi har arbejdet med begreber som senmoderne religion, overgangsritualer, animisme, vølver, Ragnarok, aser og jætter, kaos og kosmos, axis mundi, førkristen nordisk religion, blót, udogmatisk religion m.fl.

Faglige mål, som er særligt understøttet i forløbet:

̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶ sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning

Materiale:

Kernestof:

Lise Ludvigsen: "Religion i det senmoderne samfund", Systime. (ibog):
Kap. 4: "Asatro, religion og kultur" (hele kapitlet)

Øvrige tekster:

Adam af Bremen: "Om ofringerne i Uppsala": Fra Nationalmuseets hjemmeside: https://natmus.dk/natmus/undervisning/billeder/viking/Viking_dokumenter/Adam_af_Bremen_om_ofringerne_i_Uppsala1.pdf

"Harreskovens knæsætningsritual": https://www.blotgilde.dk/index.php?side=Knesetning&menu=Aktiviteter&sub=Ceremonier
"Skabelsesberetningen fra nordisk mytologi" hentet fra: https://www.nordiskskik.dk/mytologien/skabelsesberetningen

Udsendelser/videoer:
"Vikingernes virkelige verden" Udgivet 17. maj 2021. TV-MIDT/VEST. Fundet på CFU.
Video: "Derfor ved vi mindre, end du tror, om de nordiske guder": https://www.youtube.com/watch?v=J_R1MmMb5W0

Prezi: "Yggdrasil - Verdenstræet": https://prezi.com/kuoqdv-j7uhr/yggdrasil-verdenstret/

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Velfærdsstaten (fællesfagligt)

Historie: Fra fattighjælp til velfærdsstat

Periode: ca. 1849 til i dag

Geografisk fokus: Danmark

Overordnet problemstilling:

Hvordan udviklede Danmark sig fra et samfund præget af fattighjælp og moralsk vurdering til en universel velfærdsstat med sociale rettigheder, og hvilke udfordringer har udviklingen skabt for forholdet mellem individ og stat og for velfærdsstatens økonomiske, kulturelle og sociale grundlag?

Forløbet undersøger den danske velfærdsstats udvikling fra 1800-tallets fattigvæsen til den universelle velfærdsstat. Der fokuseres på ændringer i synet på fattigdom, social udsathed og statens ansvar samt på spændingen mellem social tryghed, personligt ansvar og myndighedskontrol.

Fattigvæsenet og skellet mellem værdigt og uværdigt trængende behandles sammen med sociallovgivningen fra 1891-1892. Gennem samtidige kilder undersøges forskellige menneskesyn og holdninger til fattighjælp, selvhjælp og moralsk ansvar.

Kanslergadeforliget og Socialreformen i 1933 sættes i forbindelse med den økonomiske krise, arbejdsløsheden og behovet for politiske kompromiser. Der arbejdes med overgangen fra almisse og lokalt skøn til mere ensartede sociale rettigheder og forklaringen af sociale problemer som samfundsmæssige frem for individuelle.

Velfærdsstatens skyggesider undersøges gennem racehygiejne i 1930'erne, institutionsanbringelser og sterilisation. Kvindehjemmet på Sprogø og Carla Hansine Petersens sterilisationssag anvendes til at belyse myndighedernes kategorisering og kontrol af udsatte borgere. Dokumentaren De ustyrlige og spillefilmen Ustyrlig inddrages i arbejdet med historisk formidling, historiebrug og nutidige statslige undskyldninger.

Velfærdsstatens udbygning fra 1950’erne behandles med fokus på økonomisk vækst, folkepension, universelle sociale rettigheder, social ingeniørkunst og kvinders stigende deltagelse på arbejdsmarkedet. Dokumentarfilmen Et glas vand til Johnie anvendes til at undersøge mødet mellem borgeren og det sociale system i 1990'erne.

Afslutningsvis arbejdes der med indvandring, globalisering, kulturmøder og velfærdsstat fra gæstearbejdernes ankomst i 1960’erne til i dag. Ishøj anvendes som eksempel på diskussioner om integration, assimilation, sammenhængskraft og indvandringens betydning for velfærdsstatens udvikling og opretholdelse.

Forløbet samler dermed udviklingen fra fattighjælp til universel velfærdsstat og diskuterer forholdet mellem fællesskab og forskellighed samt mellem statslig hjælp, social kontrol og individets frihed.


Faglige fokuspunkter

Eleverne arbejder med at:

- redegøre for centrale udviklingslinjer i den danske velfærdsstats historie fra 1800-tallet til i dag
- placere historiske begivenheder og udviklingsforløb i kronologisk sammenhæng
- undersøge ændringer i synet på fattige, arbejdsløse, ældre, syge og socialt udsatte
- forklare sammenhænge mellem industrialisering, økonomiske kriser, politiske ideologier, demokrati og sociallovgivning
- undersøge udviklingen fra moralske forklaringer på fattigdom til sociale, økonomiske, biologiske og videnskabelige forklaringer
- analysere samspillet mellem politiske aktører, økonomiske forhold, sociale strukturer og videnskabelige forestillinger
- skelne mellem aktørorienterede og strukturelle historiske forklaringer
- undersøge forholdet mellem sociale rettigheder, social kontrol og individets frihed
- analysere racehygiejne, institutionsanbringelse og sterilisation som dele af den tidlige velfærdsstats historie
- forholde sig til, hvordan historiske aktører kan forstås på baggrund af deres samtids normer og værdier
- anvende historiske begreber som fattighjælp, værdigt trængende, uværdigt trængende, stigmatisering, forsørgelsesprincip, forsikringsprincip, socialreform, social ingeniørkunst, universalisme, racehygiejne og velfærdsstat
- forklare gæstearbejdskraftens og indvandringens betydning for det danske samfund og arbejdsmarked
- anvende begreberne kulturmøde, integration, assimilation, globalisering og sammenhængskraft
- diskutere velfærdsstatens økonomiske, sociale, kulturelle og demografiske udfordringer
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til historiske fremstillinger, billeder, journaler, avisartikler, statistik, film og dokumentarer
- undersøge kilders ophavssituation, afsender, modtager, formål, tendens og brugbarhed
- analysere film, dokumentarer, debatartikler og officielle undskyldninger som forskellige former for historiebrug og herved reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere og undersøge historiske problemstillinger i samspil med samfundsfag og religion
- anvende historisk viden til at forstå aktuelle diskussioner om velfærd, rettigheder, migration, integration og statens ansvar.

Kernestof

Forløbet bidrager navnlig til arbejdet med:

- hovedlinjer i Danmarks historie fra 1800-tallet til i dag
- dansk identitet, demokrati og samfundsudvikling
- styreformer og politiske beslutningsprocesser
- velfærdsstatens udvikling og forskellige principper for social sikring
- industrialisering, modernisering og forandringer i levevilkår
- sociale og økonomiske forandringer samt udviklingen på arbejdsmarkedet
- politiske ideologier og deres betydning for samfundsudviklingen
- økonomiske kriser og deres sociale og politiske konsekvenser
- forholdet mellem individ, stat og fællesskab
- sociale grupper, ulighed, normalitet og marginalisering
- kønsroller, familieformer og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet
- migration, kulturmøder, integration og globalisering
- Danmarks internationale placering og påvirkning fra globale udviklinger
- historiefaglige teorier og metoder
- historiske årsagsforklaringer og samspillet mellem aktør og struktur
- historiebrug, erindringskultur, officielle undskyldninger og historisk formidling
- særfaglige problemstillinger og fagligt samspil i kultur- og samfundsfaggruppen.

Fremstillingstekster:
Jensen, Jeppe: "Veje til velfærdsstaten", Columbus 2025 (iBog), s. 154, 162, 169, 189.
Pedersen, Jonas Sletten: "Fattighjælpen – de uværdigt og de værdigt trængende", upubliceret 2025.
Pedersen, Jonas Sletten: "Den første sociallovgivning 1891-2", upubliceret 2025.
Pedersen, Jonas Sletten: "Velfærdsstatens udfordringer", upubliceret 2025.
Pedersen, Jonas Sletten: "Indvandring, kulturmøder og velfærdsstat", upubliceret 2025.
Thomsen, Kasper m.fl.: "Kildearbejde i historie," Systime 2025 (iBog), s. 154, 158.
Frederiksen, Peter: "Vores danmarkshistorie", Columbus 2025 (iBog), s. 174.

Dokumentarfilm:
"Fra udvikling til udfordring", afsnit 5 af serien "Velfærd fra vugge til grav", DR2, 2005.
"Det svære demokrati", afsnit 10 af serien "Historien om Danmark", DR, 2017.
"De ustyrlige", afsnit 2 af serien "De åndssvages historie", DRKultur 2015.
"Et glas vand til Johnie", DR, 1994.
"Indvandring i velfærdsstaten", Aarhus Universitet, 2018.

Kildetekster:
Holck, Johan Christopher: Om værdigt og uværdigt trængende, 1869
Journal: Carla Hansine Petersens sterilisationssag, 1930-34.
Bistrup, Annelise: "Ishøjs borgmester, Per Madsen (S), om indvandring i Berlingske Tidende 1976".
"Beskæftigelsen stiger fortsat blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande", Dansk Statistik 2025.
"Hver tredje SOSU-elev har udenlandsk baggrund",  videnscenterforintegration.dk, 2026.
Foldager, Christian: "I Ishøj er flertallet snart indvandrere og efterkommere", Berlingske d. 17. maj 2025.
Koch, Lene: "Velanbragt undskyldning eller socialdemokratisk selvmodsigelse?", Kommentar i Berlingske 15. marts 2023.
Karl Kristian Steincke om synet på undermåleren og racehygiejnens nødvendighed i Fremtidens forsørgelsesvæsen, 1920

Fotografier:
Fattiggård ved Silkeborg, 1880.
Ukendt fattiggård, ca. 1900.
Arbejdsløse i kø, ca. 1930.
Arbejdere på teglværk, 1930.

Malerier:
Ukendt kunstner: Almisser til fattige børn i København, slutningen af 1800-tallet.

Spillefilm:
"Ustyrlig", Nordisk Film, 2023.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Asatro - nordisk mytologi - særfagligt forløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 FF2: Den danske velfærdsstat

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Svarark til fagbasar 03-11-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Etik og velfærdsstat

I dette forløb har vi arbejdet med etik som en del af et tværfagligt forløb om velfærdsstaten.
Vi har undersøgt, hvad etik er, og vi har arbejdet med forskellige, sekulære etiske teorier: pligtetik, nytteetik og tabuetik. Vi har ligeledes arbejdet med religiøs etik og har set på etikbegrebet inden for både kristendom og islam.
Derudover har vi beskæftiget os med professionsrettet etik, hvor vi har kigget på forskellige omsorgsjobs som læge og sygeplejerske.
Endelig har vi arbejdet med aktiv dødshjælp som fokus, hvor vi har gennemgået og diskuteret argumenter for og imod aktiv dødshjælp ud fra de forskellige, etiske teorier og perspektiver.
Begreber, vi har arbejdet med er bl.a. etik og moral, determinisme og indeterminisme, tabuetik, nytteetik, pligtetik, religiøs etik, usamtidighed, professionsrettet etik, anvendt etik.

Følgende faglige mål er særligt understøttet i forløbet:

̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier


Materiale:

Kernestof:

Lise Ludvigsen og Poul Storgaard Mikkelsen: "Etik i det senmoderne samfund", Systime (ibog):
Kap. 1: "Introduktion til etik", "Etik er foranderlig" (Alle afsnit), "Etik og professioner"
Kap. 5: "Dødshjælp" (Alle afsnit)

Dorte Thelander Motzfeldt: "Religion og etik". Systime (ibog):
Kap. 1: "Etiske teorier og metoder" afsnittene: "Hvad er etik?", "kategoriseringer", "Determinisme og indeterminisme"
Kap 3: "Etik i kristendommen", afsnittene "Hvad er det gode liv?" og "Næstekærlighed"
Kap. 4: "Etik i islam", afsnittet "Allahs plan med mennesket"

Udsendelse: "På tirsdag skal jeg dø". (episode 1) fra DR:https://www.dr.dk/drtv/serie/paa-tirsdag-skal-jeg-doe_349498

https://www.moralmachine.net/

Video: "The Trolley Problem": https://www.youtube.com/watch?v=bOpf6KcWYyw
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer