Holdet 2022 HI/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2023/24
Institution Å - Studieretninger, valgfag, holdpak - Lars
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Sussanne Gormsen
Hold 2022 HI/z (1z HI, 2z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion og magtens billeder
Titel 2 Steder: Landet, storbyen og forstaden
Titel 3 Kirke, individ og videnskab
Titel 4 Japans historie
Titel 5 Danmark og Grønlands fælles fortid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion og magtens billeder

Danmarkshistoriens lange linjer fra Gorm den gamle til i dag med fokus på magt og styreformer.

Begreber og begivenheder:
- Danmarks tilblivelse
- Dyarki/valgkongedømme
- Håndfæstninger
- Feudalsamfund
- Stændersamfund
- Enevælde/oplyst enevælde
- Oplysningstid
- Rådgivende stænderforsamlinger
- Grundloven og de senere revisioner
- Forfatningskamp og provisorietiden
- Parlamentarisme og systemskifte
- Påskekrisen
- Besættelse og samarbejdspolitik


Faglige teorier/metoder:
- Billedanalyse
- Kildeanalyse

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Steder: Landet, storbyen og forstaden

Forløb om historiske steder som optakt til DHO. Fokus på steder, landet, storbyen, forstaden, ghettoen. Samarbejde med samfundsfag med teori om steder. Projektarbejde, hvor eleverne har undersøgt deres egen families boligkarriere og fremlagt denne for klassen.

Begreber og begivenheder:
- Stedsinddeling: landet, storbyen, provinsen, forstaden og ghettoen
- Sted og ikke-sted
- Traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Gentrificering
- Pladspolygami
- Glokalisering
- Tönnies begreber: Gemeinschaft og Gesellschaft
- Bourdieus begreber: magt og kapital
- Simmels begreber: blasert og bornert
- Feudalsamfund
- Stavnsbåndet
- Ghettolisten


Faglige teorier/metoder:
- Kildeanalyse
- Boligkarriere
- Familiehistorie

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kirke, individ og videnskab

Forløbet har fokuseret på middelalderens syn på kirke, individ og videnskab. Det strækker sig fra tidlig europæisk middelalder til renæssancens begyndelse i Norditalien. Derudover har klassen været på studietur til Firenze.

Begreber og begivenheder:
- Middelalderens perioder
- Feudalisme og lensvæsen (lensherre, vasaller, kronvasaller mv.)
- Bystater
- Den romersk katolske kirke (herunder organisering og magtforhold)
- Kirkens syn på mennesket (laster, synder, syndsforladelse, livet efter døden)
- Kirkens deling (det store skisma)
- Klostervæsenet (benediktinere, franciskanere, tiggerordner)
- Den sorte død
- Korstog
- Adel og fæstebønder
- Riddere
- Landbrug
- Renæssancens menneskesyn (humanisme)
- Reformationen (Luther, calvinisme, bondeoprør, modreformation)


Teori og metoder:
- Kildeanalyse
- Historiebevidsthed
- Historiesyn
- Periodisering
- Brud og kontinuitet

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Japans historie

Forløb med fokus på Japans opstigen som stormagt i slutningen af 1800-tallet og hovedvægt på landets rolle i Anden Verdenskrig. Vi har i den forbindelse arbejdet med Nanjing-massakren som folkemord samt kampen om Japans historie (herunder de forskellige opfattelser af dels massakren men også den todelte opfattelse af rollen som krigsforbryder og offer under Anden Verdenskrig.


Begreber og begivenheder:
- Fra lukket til åbent samfund (for omverdenen)
- Meiji-restorationen - fra feudalsamfund til industrisamfund (industrialisering og reformer)
- Forholdet til stormagterne (herunder særligt: USA, Rusland og Kina)
- Den russisk-japanske krig
- Japans involvering i Første Verdenskrig
- Jordskælvet i 1923
- Zaibatsuerne
- Gradvis overgang til autoritært styre i 1920'er og 1930'erne
- Japansk ekspansionisme og imperialisme
- Invasionen i Manchuriet
- Manchuoko
- Japan i Anden Verdenskrig
- Atombomberne
- Fredsforfatningen
- Tokyo-domstolen og retsopgøret efter krigen
- Den amerikanske besættelse og genopbygning


Teori og metoder:
- Kildeanalyse
- Historiebrug
- Historiesyn
- Historiografi
- Revisionisme
- Pseudohistorie
- Populærhistorie

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmark og Grønlands fælles fortid

Fokus har været på at undersøge forholdet mellem Danmark og Grønland med særligt fokus på Danmark som kolonimagt og hvordan dette opfattes af grønlænderne. Herudover er der arbejdet med erindringshistorie.

Begreber og begivenheder:
- Thulekulturen
- Nordboerne
- Religion i Grønland (angakok, havets moder mv.)
- Hans Egede og den grønlandske mission
- Kongelige Grønlandske Handel (KGH)
- Instruxen
- Paternalisme
- National identitet
- Forstanderskaber
- Landsråd
- Dommen ved Haagdomstolen 1933
- Grønland under 2. Verdenskrig og Henrik Kauffmann
- Grundlovsændringen 1953
- Hjemmestyre
- Selvstyre
- Mulighed for uafhængighed
- Bloktilskud
- Antiimperialisme
- Kulturrelativisme
- Fødestedskriteriet
- Illulisat-erklæringen
- Nye muligheder: Klimaforandringer, Nordvestpassagen og mineralforekomster
- Sociale problemer
- Erindringshistoriske begreber: Forestillet fællesskab, krystallisationspunkt, moderindring mv.


Teori og metoder:
- Begrebshistorie
- Kildeanalyse
- Historiebrug
- Erindringshistorie
- Erindringsstedsanalyse
- Erindringspolitik

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer