Holdet HFe 2 Hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
Fag og niveau Historie B
Lærer(e)
Hold 2024 HFe Hi-T (HFe 1 Hi-TF, HFe 2 Hi-TE)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#0 Introduktion
Titel 2 Forløb#1 Da Danmark bliver til. Magt og Rige
Titel 3 Forløb#2 Mennesket i Middelalderen
Titel 4 Forløb#3 Da Danmark blev moderne 1848-1920
Titel 5 Forløb#4 Velstand og Oprør. Danmark 1949-1984
Titel 6 Forløb#5 Dragen er vågnet
Titel 7 Forløb#6 Eksamenslæsning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#0 Introduktion

Ganske kort introduktion til historie. Hvad er historie? Fortolkningen af fortiden. Hvorfor beskæftige sig med historien? Brug og misbrug af historien - historieskabte og historieskabende.

Ebbe Kühle, Danmarkshistorie i et globalt perspektiv, København 2009 (1. udgave, 2. oplag), side 7-12.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#1 Da Danmark bliver til. Magt og Rige


1) Da Danmark bliver til. Magt og rige

Dette forløb tager udgangspunkt i en undren; i en sten i Jelling, hvor en konge beretter i runer, at han "vandt sig al Danmark og Norge", der ofte omtales som Danmarks dåbsattest: Var der ikke danske konger før Harald? Hvor gammelt er det danske kongerige egentlig og er Harald Gormssøn Danmarks første konge?

Følgende faglige mål nyder særligt fremme: Centrale begivenheder og perioder i dansk og europæisk historie, samt udviklingen af en analytisk/metodisk tilgang til historisk materiale og formidlingen af samme. Formulere historiske problemstillinger.
Kernestofområder er: Hovedlinjer i dansk og europæisk historie samt styreformer.

Holdet bruger OneNote som undervisningsplatform; her ligger alle materialer og deres noter.


Primærlitteratur

Flemming Schmidt m.fl., På vej mod Danmark, kapitel 2, og Danmark bliver til, kapitel 3, i Portal. Danmarkshistorie, L&R Uddannelse 2008, side 29-49.
Animation: Stormandssædet i Tissø, https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/stormandsslaegten-ved-tissoe/
Per Hernæs, Storpolitikk og vikingetog på slutten av 700-tallet, i Bjørn Matsen og Ole Bjørn Petersen, Vikinger. Indsigt og udsyn, Systime 2006, side 152-156.
Dokumentar: Vores Verdensarv 1, Monumenterne i Jelling, DR2, 6. september 2009. Kan findes på Youtube.com.


Sekundærlitteratur

Video: Mysteriet om vikingernes Jelling, Nationalmuseets Skoletjeneste, 2016, Mysteriet om vikingernes Jelling (Youtube.com)
Video: Jelling på Harald Blåtands tid - mysteriet om palisaden, Danmarkshistorien.dk, Århus Universitet og Nationalmuseet, Jelling på Harald Blåtands tid - mysteriet om palisaden (Youtube.com)
Dokumentar: Cecilie Nielsen, Gåden om den første danske konge, del 2, På sporet af Thyra, DR 2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#2 Mennesket i Middelalderen

Mennesket i Middelalderen – Undervisningsbeskrivelse
Ca. 30 moduler

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet er nr. 2 på et turbo-hold i historie B på Hf-enkeltfag. I forløbet arbejdes der med Danmarks middelalder. Vi læser fremstillingsstof om stormænds og kongers betydning for riget, om landbrug, om handel og by, og om kirkens betydning for samfundet i begyndelsen af 1000-tallet og frem. I forlængelse heraf er der fokus på sociale, økonomiske og samfundsmæssige forhold i Danmarks middelalder. Periodisk beskæftiger forløbet sig med tiden fra omkring 1000-1526.
Desuden analyserer vi kilder relevant for perioden, og med fokus på den udvikling mennesket går igennem i middelalderen, samt tilværelsens betingelser for både høje og lave i samfundet. Forholdet til magt, religion, kærlighed og slægten udforskes. Formålet med forløbet er at kaste lys på de begivenheder og personligheder som figurerer i den ellers famøst ”mørke” periode.

Fokuspunkter:
• Middelalderens sociale orden
• Slægtens betydning i middelalderen
• Synet på ægteskab og hor i middelalderen

Kernestof:
DRTV - "Historien om Danmark: Tidlig middelalder" (2015). https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-tidlig-middelalder_145567, 59 min, (8,5 sider)
DRTV - "Historien om Danmark: Sen middelalder" (2015). https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-sen-middelalder_145569, 60 min (8,5 sider)
Fenger, Ole og Jansen, Christian R. "Jyske Lovs Fortale, Marts 1241", i Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jyske-lovs-fortale-1241/, 2019 (2,6 sider)
Fenger, Ole og Jansen, Christian R. "Udvalgte lovbestemmelser fra Jyske Lov, 1241", i Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/udvalgte-lovbestemmelser-fra-jyske-lov-1241, 2019 (5 sider)
Fibiger et.al. "Uddrag af Skånske lov". Litteraturens huse (Systime, 2023). https://litteraturenshuse.systime.dk/index.php?id=2146#c7507 (2 sider)
Pedersen, Helle. "Kvinder i Middelalderen 1050-1536", i Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvinder-i-middelalderen, 2012 (2 sider).
Olling, Hans Erik Havsten og Anders. "Kongerækken #19: Erik Klipping". i politikenhistorie.dk, https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724510/Erik-Klipping (2016) (28 minutter, 4 side)
Thiedecke, Johnny. "Kilder til Mordet på Erik Klipping". Skæbnestunder i Danmarkshistorien 1675-1788. (2019), s. 125-127 + 130-131 (5 sider)
Thiedecke, Johnny. "Visen om Marsk Stig og Hans Hustru". Skæbnestunder i Danmarkshistorien 1675-1788. (2019), s. 131-132 (2 side)
Bryld. "Uddrag af Sjællandske Lov". Danmark – Tider og temaer (Systime, 2023). https://danmark.systime.dk/?id=279 (0,8 sider)
Wolter, Jonas. Danmarkshistorisk grundbog (Det ny forlag, 2015), s. 32-59. (27 sider)
Sider i alt: 67,4

Museumsbesøg:
Mini-projekt for kursisterne hvori de vælger et objekt/kilde på MOMU og fremlægger om det ud fra principperne fra Museologi.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#3 Da Danmark blev moderne 1848-1920

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#4 Velstand og Oprør. Danmark 1949-1984

Velstand og oprør. En danmarkshistorie 1949 – 1984
I dette tema er det perioden 1949 - 1984 i Danmarkshistorien, der skal give eleverne en forståelse af samfundets betydning for individet og dets muligheder og af forandringerne i det danske samfund/Vesten under 1960´ernes højkonjunktur, velstandsstigning, udbygningen af velfærdsstaten og ungdomsoprøret i 1960´ernes antiautoritære stillen spørgsmål til samfundets normer; et ungdomsoprør der fortsætter med fuld kraft i 1970´ernes kvindebevægelse. Eleverne skal kunne perspektivere individets muligheder til forrige tema: Da Danmark blev moderne 1848 - 1920, samt gerne trække tråde til deres egen hverdag anno 2025.

Historie trækker på samfundsfag gennem en kort præsentation af sociologien: Identitet, samfundstyper og Anthony Giddens især.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#5 Dragen er vågnet

Dette forløb har fokus på Kina og Kinas genopståen som supermagt i en multipolær verden, hvor spørgsmålet kunne være, hvordan Kina vil påvirke verden i kommende årtier?

Dog begynder vi vores undersøgelse af Kina, og den kinesiske selvforståelse som "Riget i Midten", omkring år 1400, med et Kina der var foran Europa politisk, økonomisk og teknologisk, men som var sig selv nok. Europas dominans og Kejserrigets fald leder til det kommunistiske Kina under Mao, men med særlig vægt på Kinas udvikling til stormagt efter Mao.

Vil en kinesisk supermagt under livstidspræsident Xi (kejser Xi, Xi dynastiet :-)) lede verden? Vil Kina redde Verden? Kan Kina?
Et eksamenssæt vil fokusere på genrejsningen af Kina de sidste 40 år og forholdet til traditioner.

Følgende faglige mål nyder særligt fremme: Sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund, centrale begivenheder og perioder i europæisk historie, samt udviklingen af en analytisk/metodisk tilgang til historisk materiale og formidlingen af samme. Samspil mellem natur, samfund, teknologi og individ. Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid; mennesket som historieskabt og historieskabende.
Kernestofområder er: Hovedlinjer i europæisk og verdens historie fra antikken til i dag, styreformer i historisk og nutidigt perspektiv samt natur, teknologi og produktion - forandringer i levevilkår.

Primærlitteratur
Johnny Thiedecke, Det gamle Kina og Japan. Magt og samfund, Pantheon 2011, s. 17-21.
Herunder Tekst 1 Uffe Østergaard, Hvorfor var det ikke Kina, der opdagede Europa?, s. 19-21.
Ulrik Grubb m.fl., Europa og de andre, 2 Verden omkring år 1500, Gyldendal 2012, s. 32-38.
Ebbe Kühle, Global-historie - 500 års forandringer og dilemmaer, 8 Kinas comeback, Gyldendal 2015, s. 95-108.
Dokumentar: Den sidste kejser, BBC 1994.
Thomas Hebsgaard, Kina har en plan, der kan ændre verden. Fem ting du skal vide om fremtidens Silkevej, Zetland, 30. maj 2017.

Sekundærlitteratur

Tegneserie: Rejselyst: Kineserne kommer, af Niels Roland, Weekendavisen, Ideer side 11, # 29 20. juli 2018
Kinesisk verdenskort fra Anne-Marie Brady, China as a Polar Great Power, Cambridge University Press 2017.
Øjvind Kyrø, Dragen og løven, Weekendavisen, 2. november 2018.
Indhold
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#6 Eksamenslæsning

Repetition af de 3 forløb vi havde før sommerferien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer