Holdet HF 2s DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2024 HF DA/s (HF 1s DA, HF 2s DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Noveller
Titel 2 2 Taler
Titel 3 3 Kortfilm
Titel 4 4 Værklæsning: Thomas Korsgaard
Titel 5 5 Skriftlighedsforløb
Titel 6 Forløb#7 Find Holger Danske Værk 3
Titel 7 16. Tilhørsforhold og eksistens
Titel 8 Skriftlighed 2
Titel 9 6 Dokumentar - værk 2
Titel 10 7 Myter i litteraturen
Titel 11 8 Propaganda
Titel 12 9 Bindinger
Titel 13 10 Mini-SSO
Titel 14 11 Hvor går grænsen - om oplysningstiden - værk 4
Titel 15 12 Romantikken
Titel 16 13 Det moderne gennembrud - værk 5

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Noveller

I dette forløb vil vi stille og roligt indlede danskfaget gennem et fokus på noveller og herunder fiktion. Vi vil arbejde med genrebegrebet, og herunder særligt den moderne novelle og dens kendetegn. Vi vil undersøge karakterernes kommunikation i novellerne og se på, hvordan man kan sige meget lidt og alligevel en masse.
o Novelleanalyse og - fortolkning
o Sproglig analyse
o Kommunikationsanalyse

Kernetekster:
o Christina Hesselholdt: "Månestrålesofaen" (novelle, 1998)
o Jelena Lengold: "Strejfture" (novelle, 2013)
o Jacob Berner Moe: ”Nu tuder jeg igen” (novelle, 2011)
o Keld Askildsen: "Et dejligt sted" (novelle, uddrag, 1996)

Supplerende tekster:
o "Mor har været utro", uddrag fra Rytteriet, DR Satire (2016)
o Udvalgte afsnit fra Håndbog til dansk:
○ 3.1 Hvad handler teksten om?
○ 3.2 Komposition
○ 3.3 Fortæller
○ 3.4 Fremstillingsformer
○ 3.5 Tema og perspektivering
○ 3.6 Litterære genrer
○ 4.2 Billedsprog
○ 4.12 Kommunikationsanalyse

Kernebegreber:
Litteraturanalyse og -fortolkning:
        - Den moderne novelle
        - Personkarakteristik
        - Komposition
        - Fortæller og synsvinkel
        - Scenisk / panoramisk fremstilling
        - Tema
         
Kommunikationsanalyse:
        - Sproghandlinger
        - Turtagning
        - Gambitter
        - Samarbejdsprincippet
        - Transaktionsanalyse
        
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 Taler

I dette forløb vil vi introducere den retoriske analyse gennem analyse af taler. Vi vil tage udgangspunkt i talernes genre samt kommunikationssituation, og vi vil herefter dykke ned i de retoriske virkemidler. Vi undersøger altså, hvordan sproget hænger sammen med afsender, modtager, emne og situation.

Kernetekster:
o H.K.H. Prins Christians tale ved gallataffel på Christiansborg Slot den 15. oktober 2023 i anledning af Prinsens 18-års fødselsdag
o Johanne Schmidt-Nielsen: 1. maj-tale 2016

Supplerende tekster:
o Peter Heller Lützen: ”Kommunikation”
o Mette Rolan Kjærsgaard: ”Den politiske tale skal ramme hjertet”
o Uddrag fra følgende kapitler fra Håndbog til dansk:
○ 4.1 Ordenes betydninger
○ 4.2 Sproglige billeder
○ 4.3 Sproglige figurer
○ 4.5 Ordklasser
○ 4.9 Retorik
○ 4.10 Argumentation

Kernebegreber:

Taleanalyse:
       - Talegenrer
       - Ciceros pentagram
       - Disposition
        
Retorisk (sproglig) analyse:
       - Sproglige billeder
       - Sproglige figurer
       - Denotation / konnotation
       - Toulmins argumentmodel
       - Argumenttyper / argumentfejl / argumentkneb
       - Pronominer
       - Appelformer
        
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 Kortfilm

I dette forløb vil vi introducere værktøjskassen til filmanalysen. Vi vil arbejde med kortfilmen som format og med dens dramaturgi og filmiske virkemidler. Formålet med forløbet er altså at du skal kunne analysere og fortolke en hvilken som helst kortfilm med afsæt i dennes dramaturgi og filmiske virkemidler.
Kernetekster:
○ "Lovefield" (kortfilm)
○ "Ude i skoven" (kortfilm)
○ "Pistol" (kortfilm)

Supplerende tekster:
- "Den lille Rødhætte"
- Uddrage fra følgende afsnit under "Film og forløb" i Film skal ses i dansk:
○ Nye veje, cirkulær dramaturgi og Raskins parametermodel
- Uddrag fra følgende afsnit under "Oversigt til film" i Håndbog til dansk:
○ Filmiske virkemidler
○ Filmens dramaturgi
- Filmleksikon på filmcentralen.dk


Kernebegreber:

Dramaturgi:
        ○ Komposition
        ○ Fremdrift og spænding
        ○ Karakterer
        
Filmiske virkemidler:
        ○ Billedbeskæring
        ○ Perspektiv
        ○ Billedkomposition
        ○ Kamerabevægelser
        ○ Lyd
        ○ Lys og skygge
        ○ Farver
        ○ Klipning
        
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4 Værklæsning: Thomas Korsgaard

Vi læser Thomas Korsgaards novellesamling Tyverier fra 2019
Baggrunden for at vi nu kaster os ud i en værklæsning er først og fremmest at få en positiv læseoplevelse, hvor der er fokus på fordybelse og forståelse af novellerne både hver for sig og set i sammenhæng med hinanden.

Værklæsningen afsluttes først med mundtligt arbejde med fremlæggelser i grupper som "bogklub", hvor i skal udfærdige en boganmeldelse samt arbejde kreativt med produktion af en "Book Poster" til jeres udvalgte novelle.

Forløbets skriftlige aspekt består af arbejdet med at skrive og aflevere en læselog over de enkelte noveller i novellesamlingen - et arbejde som finder sted løbende med læsningen.

Primærlitteratur:
VÆRK: Thomas Korsgaard: "Tyverier" (2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5 Skriftlighedsforløb

I forlængelse af værklæsningen af Thomas Korsgaards novellesamling Tyverier (2019) vil vi i dette forløb sætte fokus på skriftlighed. Her vil afsættet være de fire bedømmelseskriterier i dansk A, som eleverne gennem forløbet vil blive fortrolige med. I forløbet afleverer eleverne  i alt 4 opgaver, hvor hver af opgaverne bedømmes ud fra ét bedømmelseskriterium.

Formålsbeskrivelse for hvert bedømmelseskriterie:
Skriftlig korrekthed
• Fejlstøvsuger, syntaks og grammatik
○ Identificere en sætning (kommatering og punktum)
○ Fejltyper (nutids-r, sammensatte ord, hans/sin, forkert brug af små og store bogstaver, lægge/ligge, nogen/nogle, stavefejl)
○ Læs korrektur  
• Sammenhæng og variation i sproget
○ Sætningskoblere (hypotakse og paratakse)
Formidlingsbevidsthed
o Struktureret besvarelse (PEFO)
Besvarelse af den stillede opgave
o Lær at læse en opgaveformulering
Danskfaglig viden og metode
o Tekstnærhed (PEFO)
o Meningsfuld begrebsanvendelse

Fra læreplanen:
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
[…]
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
[…]
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
[…]

2.2. Kernestof
[…]
Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster.
Her arbejdes metodisk med: produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med
særligt fokus på skriftlighed.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#7 Find Holger Danske Værk 3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 16. Tilhørsforhold og eksistens

Der er arbejdet det litterære stofområde. Kursisterne har læst "Babettes gæstebud" af kanonforfatteren Karen Blixen. I forløbet er er arbejdet med tekstanalyse, intertekstualitet og tematiske nedslag i "nadvermotivet", psykoanalysen og eksistentialismen. Eleverne har arbejdet virtuelt med opgaveløsning og med stationslæring.
Værket er forsøgt læst i forbindelse med studieretningerne: People, Culture og Uni-sprog

Kernestof:

Karen Blixen: Babettes gæstebud (1950) (Værk 6)

Alexandre Nsoni : "I Afrika fødes der ikke drenge – kun mænd"  (uddrag)(2021)
Martin A. Hansen: Paradisæblerne (1953)
Anders Bodelsen: Fejlen (1972)
Kaj Munk: Tale nytårsdag 1944
Søren Ulrik Thomsen: På en Kirkegård (1991)
Glenn Bech; Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (4 uddrag) (2022)

Supplerende stof:

Håndbog til dansk (Systime)
Det Nye Testamente, Luk,22 https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Luk/22
KWP: Om Freuds personlighedsmodel
KWP: Om Æstetikeren og Spidsborgeren
KWP: Sartre og Camus (med citater fra "Eksistentialisme er humanisme")
Eksistentialisme - Dr. Anders Dræby
KWP - hjælp jeg har trukket litteratur

Det skriftlige
Eksamenssæt vinteren 2022: Kandis - om sårbare eksistenser (6 timer)
Babettes gæstebud (3 timer)

Fra lærerplanen:

Det litterære stofområde
Det litterære stofområde har som sit genstandsfelt et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster fra de sidste 1000 år. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog og verdenslitteratur i oversættelse.
Teksterne læses med vægt på deres betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
I stofområdet indgår:
– folkevise, eventyr, salme og komedie
– tekster fra oplysningstid og romantik
– et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder realistiske og modernistiske tekster
– mindst fem værker inden for kategorierne roman, drama, novellesamling, digtsamling og ræsonnerende prosa. Værkerne skal have en historisk og genremæssig spredning. To af værkerne læses individuelt i tilknytning til et fagligt forløb. Kursisterne dokumenterer mundtligt eller skriftligt deres arbejde med hvert af disse værker.
– mindst en tekst fra hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes blandt andet med:
– genrebegreber
– litteraturteori og litterær metode
– litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger.

Estimeret til 130 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde - stationslæring
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Skriftlighed 2

Forløb i skriftlighed

Dette forløb strækker sig naturligvis over hele 2. år, og er ikke afgrænset til den angivne periode

Eleverne arbejdet med skriftlighed, selvevaluering og genskrivning via b.la. Peergrade. Eleverne har diskuteret forudsætningerne for de taksonomiske niveauer, som ligger til grund for karaktergivningen. Desuden har eleverne arbejdet med:
sprogrigtighed
sætningskoblinger
indledning
redegørelse
opbygning af analyseafsnit og brug af citater
afslutning
Eleverne har afslutningsvis trænet skrivningen i skriveskabeloner til:
Analyserende artikel  (1 og 2)
Debatterende artikel
Skriveskabeloner

Kernestof:

KWP: materiale om Grammatik og sætningskoblinger
May Britt Klamer: Materiale herunder video om: indledning
redegørelse
opbygning af analyseafsnit og brug af citater
afslutning
diskussion
Skriveskabeloner

https://guidetilskriftligdanskihf.systime.dk/?id=777


Supplerende:

Videoer om:
Grammatisk og sproglig korrekthed
Helsætninger og ledsætninger
Hypotakse og paratakse
Forvægt og bagvægt
Subjekt
Verballed
Objekt
Nutids r og infinitiv
Passiv og aktiv
Ordklasser
Komma
Sproglig korrekthed

Det skriftlige:
Opgavesæt 2019 HF - opgave 3-4 (6 timer)

Fra læreplanen:
Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster. Her arbejdes metodisk med: – sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb
med særligt fokus på skriftlighed.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.

Estimeret omfang 50 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde

Titel 9 6 Dokumentar - værk 2

Kernetekster:  

Teori:
Håndbog til dansk

Dokumentaruddrag:
- Ambasdøren
- Amadillo
- Skeletterne i skat
- Nest

Medieværk:  
"Kandis for livet " DR-dokumentar

Tekster:
Pia Kjærsgaard: Tale ved Dansk Folkepartis 15. årsmøde, lørdag den 18. september 2010.


Det skriftlige:
"Sølle eksistenser" (2 timer)


Supplerende:
KWP: Oversigt over dokumentarfilms typer og fortælleform
KWP: Filmiske virkemidler
Håndbog til dansk kap. 5.2
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmcentralen/filmsprog
KWP: Diskursanalyse
Håndbog til dansk kap. 4.11

Formål med forløbet:  

I dette forløb skal I:
- Kende dramaturgi i forhold til fakta-genren og dokumentargenren.
- Kunne identificere de filmiske virkemidlers brug i forhold til at fortælle dokumentargenren.
- Kunne identificere udvalgte dokumentarfilmtyper, og lave analyse og fortolkning i forhold til genren.
- Være i stand til at identificere og karakterisere diskursen i en dokumentarfilm

Fagligt fokus og fagbegreber:  
• Kreativ bearbejdning af virkeligheden
• Dokumentarfilmtyper/genrer:
• Den autoritative, informative dokumentar
• Den kritisk dybdeborende dokumentar
• Den observerende dokumentar
• Den deltagende performative dokumentar
• Den poetiske dokumentar
• Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm
• Fokus på fakta – og fiktionskontrakter, autenticitetsmarkører
• Retoriske appelformer
• Argumentationsteori
• Diskursanalyse
• Multimodale tekster

Fra læreplanen i dansk A:  
Eleverne skal kunne:  
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed.
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen
– navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus.

Det mediemæssige stofområde
Det mediemæssige stofområde har som sit genstandsfelt medietekster i trykte såvel som elektroniske medier, herunder aviser, radio, tv, film, websites og interaktive medier.
I stofområdet indgår:
– nyhedstekster
– dokumentartekster
– fiktionstekster
– visuelle udtryksformer
– et værk i form af et større afrundet medieprodukt.
Her arbejdes blandt andet med:
– nyhedskriterier
– fiktions- og faktakoder i stofområdets teksttyper.

Estimeret 110 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 7 Myter i litteraturen

I dette har vi arbejdet med forskellige centrale mytefortællinger, der på hver sin måde kan ses som et tilbagevendende motiv i litteraturen, kunst og medier. Om-drejningspunktet har været at undersøge, hvorfor myter fortsat er relevante i dag, og hvordan de udtrykker almenmenneskelige vilkår og erfaringer.

I forløbet er det litterære perspektiv stærkt repræsenteret. Her undersøges et histo-risk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse.
Værkerne analyseres og fortolkes ud fra den komparative tilgang med afsæt i begre-bet Intertekstualitet. Forløbet sigter i denne forbindelse mod at give eleverne en for-nemmelse af, hvordan tekster på tværs af tid indgår i en dialog og "taler" med hin-anden.

Vi skal arbejde med to myter og med litteratur der har intertekstuelle refe-rencer hertil:
1. Syndefaldsmyten
2. Sisyfosmyten

Primærlitteratur:
• Syndefaldsmyten. Første Mosebog kap. 3: ”Syndefaldet og uddrivelsen fra Edens have”. Kilde: Bibelteksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibel-selskab og er fra den autoriserede oversættelse af Biblen fra 1992. © Det Dan-ske Bibelselskab 1992.
• Martin A. Hansen: Paradisæblerne (1953) (Novelle)
• Folkevise: Lindormen
        Charlotte Weitze; Villy (Novelle)
• Peter Seeberg: Biografi af en snegl (1962) (Novelle)
• Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (digt)
• Et udvalg af forskellige reklamer:
o DKNY: ”Be desired”
o Smirnoff: ”Old Story. New Twist”
o Kellogg’s All Bran: ”More Fruit than before”
o Asics: ”What is left without a right?”

Sekundær litteratur:
• ”Hvad er en myte?” fra religion.dk. Link:  <https://www.religion.dk/fagbegreber/hvad-er-en-myte>
• Anders Fogh Jensen: Filosoffen om myter og mytologi (Youtube-video)
• Søren Vrist: Folkeviser - dansk litteratur (Youtube-video)
• Perspektiver i Dansk: ”Intertekstualitet”. https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=156
• Udvalgte kapitler fra ”Håndbog til Dansk”: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
• Billedanalyse i Håndbog til Dansk: https://hbdansk.systime.dk/?id=231



Samlet omfang: Ca. 60 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 8 Propaganda

Dette forløb afvikles før og i sammenhæng med dansk-historieopgaven.
Indhold:

- Div. propagandabilleder
- Udvalgte afsnit fra Håndbog til dansk
- Propaganda typer og teknikker
- Magtens sprog - https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000018215&cfuid=4
- Løgnefabrikken, Dokumentar, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?
  idnr=TV0000018215&cfuid=4
- Pernille Vermunds tale ved Nye Borgerliges årsmøde, 2023

Estimeret 20 s.

-
Supplerende:
- "Trumps tweets - Trumps lorteår" (Tv-program, uddrag, DR 2020, 15 min.)

Det skriftlige: Historieopgaven i dansk samt genaflevering (10 timer)

Fra læreplanen:
Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, fiktionstekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
- kommunikationsanalyse
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
- analyse og vurdering af mediers brug i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
- produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster. Her arbejdes metodisk med:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Som optakt til historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med historie med vægt på fordybelse i et relevant
emne samt udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene.
Forløbet har et omfang på minimum 10 timer i dansk. Som en del af forløbet indgår fordybelsestid.
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Projektarbejde

Titel 12 9 Bindinger

I dette forløb repeteres danskfaglige metoder, som vi har arbejdet med på  1. år. Teksterne er alle fiktionstekster, men inden for forskellige genrer, nemlig folkevise, lyrik, kortfilm og noveller. Vi kommer på den måde til at fokusere på lyrik-, novelle- og kortfilmsanalyse. Fælles for teksterne er det overordnede emne: (Moder) Bindinger og eksistens. Forløbet rundes af med en skriftlig aflevering.

Kernetekster:

- "Dennis" (kortfilm)
- "Germand Gladensvend" (folkevise)
-  Gunnhild Øyehaug:"Lille knude" (2004)
-  Tove Ditlevsen: Aften (1952)
-  Glenn Bech: Min Mutti (2022)
-  Leonora Christine Skov: Den som lever stille (uddrag)
-  Mors Pige: DR-dokumentar
-  DR- satire: Mor har været utro



Det skriftlige:
"Lille knude" analyse opgave (6 t)


Supplerende tekster:
- Ødipusmyten
- Materiale om folkevisegenren
- "Håndbog til dansk"
- "Litteraturens Veje"
- Hjælp jeg har trukket en medietekst
<https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=255>
- Ind i dansk - analysehjul (Gyldendal)

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.

Her indgår:
– et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning – anvendelse af relevante litterære metoder – litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.


Estimeret 20 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 13 10 Mini-SSO

Dette er et skriftlighedsforløb, der har til hensigt at:
1) træne generelle skriftlighedskompetencer
2) træne discipliner, der bliver relevante i forbindelse med SSO-skrivning
3) træne generelle analytiske kompetencer inden for alle tre perspektiver i danskfaget

Forløbet ender med en aflevering på 5-7 sider a 2400 anslag.

Fra læreplanen:
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster,
medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster.
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med
særligt fokus på skriftlighed.

Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster.
Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og
tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
– et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam
Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen,
Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Mediemæssige perspektiver
Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekster, herunder nyhedsformidling,
dokumentartekster, fiktionstekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Omfang: 3%
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 14 11 Hvor går grænsen - om oplysningstiden - værk 4

Forløbet tager udgangspunkt i oplysningstiden og i denne periodes samfundsstruktur, litteratur og tanker om især censur. Efter en gennemgang af oplysningstiden som periode og af to af Ludvig Holbergs epistler og komedien "Erasmus Montanus", vil forløbet bevæge sig over i et nutidigt perspektiv. Her vil vi fokusere på moderne former for censur, idet vil diskutere censuren af børnelitteratur, her eksemplificeret i Pippi Långstrump, og diskutere censur på sociale medier. Vi vil også diskutere om vi skal censurere, idet vi vil kigger nærmere på  provokerende kunst med stødende og racistiske undertoner. Forløbet vil på denne måde kæde oplysningstidens tanker om censur sammen med det moderne mediebillede og kunst
 
 
Materiale:
Undervisningen tager udgangspunkt i et udvalg af kernetekster og supplerende tekster:
 
Kernestof:
- Ludvig Holberg: Censur 1, Epistel 395 (1749)
- Ludvig Holberg: Censur 2, Tredje levnedsbrev, 469 (1743)
- Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (1723) -(værk 4)
- Halfdan Rasmussens børnerim (udvalgte), 1964
- Johannes V. Jensen: Amerikas farvede befolkning (1907)
- Astrid Lindgren: Uddrag fra Pippi Långstrump: "Pippi flyttar in i Villa
  Villekulla" (1945) (Svensk)
-  https://www.facebook.com/tv2nyhederne/posts/1138401699508802
-  Signe Molde på udebane: "Biodiversitet giver mig kvalme" (DR-tv) 


Supplerende stof:
- Systime: Litteraturhistorien - på langs og tværs
- KWP: PowerPoint om Oplysningstiden
- Diverse billeder omhandlende censur
- TV2s Facebookside (14/2-15):
- Mette Møller Jørgensen: Diskursanalyse i dansk - kap.1-2
- https://diskurs.systime.dk/
- Ind i dansk - analysehjul
 
Det skriftlige:
Læselog - analyse af Erasmus Montanus
Lav en opgaveformulering til en debatterende artikel.
 
 
Formål:
At introducere til den litteraturhistoriske periode, oplysningstiden, og til kanonforfatteren, Ludvig Holberg. Desuden vil fokus ligge på at perspektivere oplysningstidens tanker til en nutidig sammenhæng, jf. læreplanens punkt 3.1: "I undervisningen perspektiveres teksterne med blik for deres funktion i såvel en samtidig som en nutidig sammenhæng". Det nutidige perspektiv vil særligt tage udgangspunkt i censuren af reklamer og på sociale medier, sådan at vi perspektiverer oplysningstidens tanker til en nutidig og konkret virkelighed.
Desuden skal vi træne færdigheder i at diskutere og argumentere, jf. læreplanen, punkt 3.2, hvor klasserummet skal være "rum for dialog og diskussion".  Denne diskussion tager afsæt i oplysningstiden, men bliver særligt relateret til nutidens mediebillede. Dette gøres både for at forbedre den generelle argumentationsevne i en konkret virkelighed udenfor klasserummet, men også for at forberede jer på den skriftlige eksamensgenre, den debatterende artikel.
Efter forløbet skal I derfor have:

- Opnået viden indenfor oplysningstiden som periode
- Opnået viden om kanonforfatteren, Ludvig Holberg, og særligt om hans tanker ift. censur
- Opnået en forståelse af, hvordan nutidens litterære, sproglige og mediemæssige virkelighed kan forstås i en litteraturhistorisk sammenhæng
- Forbedret deres færdigheder indenfor diskussion og argumentation
 
 
Fra Læreplan til dansk A
Faglige mål - eleverne skal kunne:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
 
Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
- et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
- tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
- fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
 
Her arbejdes metodisk med:
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Omfang: ca. 160 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 15 12 Romantikken

Formål med forløbet:

At styrke elevernes evne til at analysere og fortolke tekster fra romantikken i såvel et litterært som et sprogligt perspektiv.
At stifte bekendtskab med væsentlige litterære strømninger i dansk litteratur fra 1800-1870.
At perspektivere litterære tekster til en litteraturhistorisk periode og at forstå aktuelle tendensers referencer til
romantikken.
At stifte bekendtskab til kanonforfatterne, H. C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Adam Oehlenschläger.
At se romantikkens rødder og forgreninger i nutidens mediebillede.


Fokusområder:

- Universalromantik, Nationalromantik og Biedermeier
- Den romantiske metafor og sproglige stil


Kernestof:
- Goethe: Den unge Werthers lidelser (uddrag) 1774 (verdenslitteratur i oversættelse)
- Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (universalromantik +
  guldalderen)(1802)
- Staffeldt: "Indvielsen" (nyplatonisme) (1804)
- H.C. Andersen: "I Danmark er jeg født" (nationalromantik) (1850)
- H.C. Andersen: Klokken (1845)
- St.St. Blicher: Præludium (1838)
- Thomasine Gyllembourg: "Den lille Karen" (Biedermeier) (1830)
- N. F. S. Grundtvig: Danmarks trøst - Langt højere bjerge (1820)
- Dansk folkeparti - valgvideo/kampagnevideo

-Oscar Wilde: "Nattergalen og rosen" (1888) (Verdenslitteratur i oversættelse)

Det skriftlige:

Analyseopgave: Ulige Numre - 'Frit Land'  (2015). DF - valgvideo (2007) og "I Danmark er jeg født" .(6 timer)


Supplerende stof:
Skriv et Nationalromantisk digt

SG Dansk: Universalromantikken - https://www.youtube.com/watch?v=q9AGwmzK4X0
Nationalromantikken -https://www.youtube.com/watch4r7Jt2wxCag&list=PLxxsWH9ENDtRPnkIEW_zp_gFbUnEGEw7e
https://litthist.systime.dk/?id=p124 + Romantikken og universalromantikken  + Nationalromantikken +  Romantisme  KWP: PP Romantikken
Ole Schulz Larsen: Håndbog til dansk, systime
Bodil Utzen: Guldhornene (https://www.youtube.com/watch?v=Cz5J-32bsKc)
KWP: Materiale om Romantikken
https://indidansk.dk/analysehjulet/
https://litthist.systime.dk/



Fra læreplanen:

Det litterære stofområde
Det litterære stofområde har som sit genstandsfelt et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster fra de sidste 1000 år. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog og verdenslitteratur i oversættelse.
Teksterne læses med vægt på deres betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
I stofområdet indgår:
– folkevise, eventyr, salme og komedie
– tekster fra oplysningstid og romantik
– et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder realistiske og modernistiske tekster
– mindst fem værker inden for kategorierne roman, drama, novellesamling, digtsamling og ræsonnerende prosa. Værkerne skal have en historisk og genremæssig spredning. To af værkerne læses individuelt i tilknytning til et fagligt forløb. Kursisterne dokumenterer mundtligt eller skriftligt deres arbejde med hvert af disse værker.
– mindst en tekst fra hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes blandt andet med:
– genrebegreber
– litteraturteori og litterær metode
– litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger.

Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster. Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med særligt fokus på skriftlighed.


Estimeret til 60 sider:
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 16 13 Det moderne gennembrud - værk 5

Formål med forløbet har været at styrke elevernes evne til at analysere og fortolke litterære tekster og at forstå de litterære strømninger i dansk litteratur fra 1870-1890. Desuden har det været vigtigt at understrege den påvirkning, som periodens kulturelle frembringelser har haft for eftertidens syn på litteratur, billedkunst osv. - såvel indholds- som formmæssigt.
Desuden har eleverne stiftet bekendtskab med kanonforfatterne Herman Bang, Henrik Pontoppidan og Andersen Nexø.
Vi har bl.a. haft fokus på naturalisme, kritisk realisme, impressionisme, fortælleteknik og skrivestil samt på litteraturens politiske betydning, men også på begreber som positivismen, evolution, Darwinisme og dialektik.Eleverne har desuden lavet en remedieringsøvelse med J.P. Jacobsens: "To verdener".


Kernestof:

- Georg Brandes: " Indledning til Hovedstrømninger" (1871) (uddrag)
- J.P. Jacobsen: To verdener (1879)
- Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1883)
- Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag (en idyl)" (1900)
- Henrik Ibsen: "Et dukkehjem", (1879) (Norsk) (værk 5)
- Tessas nytårstale (DR2) samt uddrag af "Fru Marie Grubbe" J.P. Jacobsen
- Heman Bang: Frøkenen
                           Branden


Det skriftlige:

Skiveopgaver til "Et dukkehjem"  Læselog
Brandes tale (1 time)
Eksamenssæt sommeren 2023

Supplerende stof:

- Digtere divaer og dogmebrødre " dokumentarserie,  DR2
- DR-drama: "Et dukkehjem"
- KWP: PP og tavlenoter
- KWP: Realismens billeder
- Søren Vrist Christensen: Det moderne gennembrud - dansk litteratur - https://www.youtube.com/watch?
v=Uy29WdY7TYE
Ole Schulz Larsen: Håndbog til dansk, systime
https://litthist.systime.dk/?id=p125
https://www.dr.dk/drtv/se/oegendahl-og-de-store-forfattere_-herman-bang_110326
https://indidansk.dk/analysehjulet/

Fra læreplanen:

Det litterære stofområde
Det litterære stofområde har som sit genstandsfelt et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster fra de sidste 1000 år. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog og verdenslitteratur i oversættelse.
Teksterne læses med vægt på deres betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
I stofområdet indgår:
– folkevise, eventyr, salme og komedie
– tekster fra oplysningstid og romantik
– et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder realistiske og modernistiske tekster
– mindst fem værker inden for kategorierne roman, drama, novellesamling, digtsamling og ræsonnerende prosa. Værkerne skal have en historisk og genremæssig spredning. To af værkerne læses individuelt i tilknytning til et fagligt forløb. Kursisterne dokumenterer mundtligt eller skriftligt deres arbejde med hvert af disse værker.
– mindst en tekst fra hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes blandt andet med:
– genrebegreber
– litteraturteori og litterær metode
– litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger.



Estimeret til 140 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde