|
Titel
12
|
12 Hvor går grænsen - om oplysningstiden - værk 4
Forløbet tager udgangspunkt i oplysningstiden og i denne periodes samfundsstruktur, litteratur og tanker om især censur og dannelse. Vi vil både have fokus på oplysningstiden som periode, herunder Ludvig Holbergs epistler, og et nutidigt perspektiv. I det nutidige perspektiv vil vi fokusere på moderne former for censur, idet vil diskutere censuren af børnelitteratur, her eksemplificeret i Jørgen Leths "Kokkens datter", Johannes V Jensens "Amerikas farvede befolkning" og Halfdan Rasmussens børnedigte, samt diskutere censur på sociale medier. Vi læser Holberg: Erasmus Montanus som værk (4). Vi vil også diskutere om vi skal censurere, idet vi vil kigger nærmere på eksempler fra dagligdagens kommunikation på fx sociale medier. Forløbet vil på denne måde kæde oplysningstidens tanker om censur sammen med det moderne mediebillede. Eleverne trænes i at gennemskue en argumentation samt skabe egne argumenter ift. en problematik. Der arbejdes også med diskursanalyse. Desuden arbejdes der med nyhedsformidling: Artikel, interview, leder og kronik.
Forløbet afsluttes med en mundtlig prøveeksamen med udgangspunkt i teksten "Er det krænkende at kalde en is Eskimo?" samt en skriftlig aflevering (debatterende artikel, eksamenssæt fra hf, december 2021)
Materiale:
Undervisningen tager udgangspunkt i et udvalg af kernetekster og supplerende tekster:
Kernestof:
• Ludvig Holberg: epistlerne 395, 469 og 563
• Ludvig Holberg: Eramus Montanus (1723) (Værk 4)
• Halfdan Rasmussen: "Negerdukken Lille Sam", "Sikken et hus", "Lille negerdukke" samt "To små negerdukker" (1964)
• Jørgen Leth: Kokkens datter ( 2005)
• Johannes V. Jensen: Amerikas farvede befolkning (1905)
• Jesper Hansen: "Er det krænkende at kalde en is Eskimo?"
• Sidste kæmpe er faldet: Kæmpe Eskimo lagt i graven – Ekstra Bladet
• Eskimo og panikanfald | Samfund | Weekendavisen
• DR - Biodiversitet giver mig kvalme
• Interview Morten Messerschmidt: Den store udvisning (Weekendavisen 30.10.25)
• Jeg siger det igen: kan du ikke lide Danmark - så REJS HJEM | Morten Messerschmidt | Facebook
Supplerende stof:
• Litteraturhistorien - på langs og tværs
• KWP - PowerPoint om oplysningstiden
• 4.11 Diskursanalyse | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
Det skriftlige:
"Et svin i Berlin" (3.t.)
Formål:
At introducere til den litteraturhistoriske periode, oplysningstiden, og til kanonforfatteren, Ludvig Holberg. Desuden vil fokus ligge på at perspektivere oplysningstidens tanker til en nutidig sammenhæng, jf. læreplanens punkt 3.1: "I undervisningen perspektiveres teksterne med blik for deres funktion i såvel en samtidig som en nutidig sammenhæng". Det nutidige perspektiv vil særligt tage udgangspunkt i censuren af reklamer og på sociale medier, sådan at vi perspektiverer oplysningstidens tanker til en nutidig og konkret virkelighed.
Desuden skal vi træne færdigheder i at diskutere og argumentere, jf. læreplanen, punkt 3.2, hvor klasserummet skal være "rum for dialog og diskussion". Denne diskussion tager afsæt i oplysningstiden, men bliver særligt relateret til nutidens mediebillede. Dette gøres både for at forbedre den generelle argumentationsevne i en konkret virkelighed udenfor klasserummet, men også for at forberede jer på den skriftlige eksamensgenre, den debatterende artikel.
Efter forløbet skal I derfor have:
• Opnået viden indenfor oplysningstiden som periode
• Opnået viden om kanonforfatteren, Ludvig Holberg, og særligt om hans tanker ift. censur
• Opnået en forståelse af, hvordan nutidens litterære, sproglige og mediemæssige virkelighed kan forstås i en litteraturhistorisk sammenhæng
• Forbedret deres færdigheder indenfor diskussion og argumentation
Fra Læreplan til dansk A
Faglige mål - eleverne skal kunne:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
• et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
• tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
• fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med:
• litteraturanalyse og -fortolkning
• anvendelse af relevante litterære metoder
• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Omfang: 200 sider
|