Holdet HF 2u DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2024 HF DA/u (HF 1u DA, HF 2u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Noveller
Titel 2 2 Kortfilm
Titel 3 3 Taler
Titel 4 4 Værklæsning
Titel 5 5 Dokumentar
Titel 6 6 Propaganda
Titel 7 7 Syndefaldsmyten
Titel 8 8 Lyrik
Titel 9 9. Bindinger
Titel 10 10 Mini-SSO
Titel 11 11 Hvor går grænsen?
Titel 12 12 Jul
Titel 13 13 Nytårstaler
Titel 14 14 Nationalidyl
Titel 15 15 Køn, kirke, klasse
Titel 16 16 Klasse
Titel 17 17 Eksistentialisme
Titel 18 Eksamensrepetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Noveller

I dette forløb vil vi stille og roligt indlede danskfaget gennem et fokus på noveller og herunder fiktion. Vi vil arbejde med genrebegrebet, og herunder særligt den moderne novelle og dens kendetegn. Vi vil undersøge karakterernes kommunikation i novellerne og se på, hvordan man kan sige meget lidt og alligevel en masse.

o Novelleanalyse og - fortolkning
o Sproglig analyse
o Kommunikationsanalyse

Kernetekster:
o Christina Hesselholdt: "Månestrålesofaen" (novelle)
o Jacob Berner Moe: ”Nu tuder jeg igen” (novelle)
o Jelena Lengold: "Strejfture" (novelle)

Supplerende tekster:
o Udvalgte afsnit fra Håndbog til dansk:
○ 3.1 Hvad handler teksten om?
○ 3.2 Komposition
○ 3.3 Fortæller
○ 3.4 Fremstillingsformer
○ 3.5 Tema og perspektivering
○ 3.6 Litterære genrer
○ 4.12 Kommunikationsanalyse

Kernebegreber:
Litteraturanalyse og -fortolkning:
        - Personkarakteristik
        - Komposition
        - Fortæller og synsvinkel
        - Tema og motiv
         
Kommunikationsanalyse:
        - Sproghandlinger
        - Turtagning
        - Gambitter
        - Samarbejdsprincippet
        - Høflighed og facework
        - Transaktionsanalyse.
        
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 Kortfilm

I dette forløb vil vi introducere analysebegreber til kortfilm. Vi vil arbejde med kortfilmen som format og med dens dramaturgi og filmiske virkemidler. Formålet med forløbet er altså at du skal kunne analysere og fortolke en hvilken som helst kortfilm med afsæt i dennes dramaturgi og filmiske virkemidler.
Derudover vil vi med udgangspunkt i kortfilmsanalysen introducere den analyserende artikel, og arbejde med at skrive en forkortet version af denne. Her fokuserer vi særligt på tragtindledning og analyse med udgangspunkt i PEFO-modellen.

Kernetekster:
- "Pistol" (kortfilm)
- "Knæler" (kortfilm)
        - "Ude af takt" (kortfilm)

Sekundære tekster:
- Raskins parametermodel
- Udvalgte afsnit fra Håndbog til dansk:

Filmiske virkemidler: https://hbdansk.systime.dk/?id=p222
Filmens dramaturgi: https://hbdansk.systime.dk/?id=p223

- Filmcentralen:  https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/filmiske-virkemidler


Fra læreplanen:
Kursisterne skal kunne:
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen

Det mediemæssige stofområde
Det mediemæssige stofområde har som sit genstandsfelt medietekster i trykte såvel som elektroniske medier, herunder aviser, radio, tv, film, websites og interaktive medier.
I stofområdet indgår:
– fiktionstekster
– visuelle udtryksformer
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 Taler

I dette forløb vil vi introducere den retoriske analyse gennem analyse af taler. Vi vil tage udgangspunkt i talernes genre samt kommunikationssituation, og vi vil herefter dykke ned i de retoriske virkemidler. Vi undersøger altså, hvordan sproget hænger sammen med afsender, modtager, emne og situation. Som afslutning på forløbet, skal I selv skrive en tale, hvor I får givet en talegenre og får nogle benspænd i form af nogle retoriske virkemidler i skal anvende i tale.

Kernetekster:
o H.K.H. Prins Christians tale ved gallataffel på Christiansborg Slot den 15. oktober 2023 i anledning af Prinsens 18-års fødselsdag
o Johanne Schmidt-Nielsen: 1. maj-tale 2016
        o  Mette Frederiksens 1. maj tale 2025

Supplerende tekster:
o Mette Rolan Kjærsgaard: ”Den politiske tale skal ramme hjertet”
o Uddrag fra følgende kapitler fra Håndbog til dansk:
○ 4.1 Ordenes betydninger
○ 4.2 Sproglige billeder
○ 4.3 Sproglige figurer
○ 4.5 Ordklasser
○ 4.9 Retorik
○ 4.10 Argumentation



Kernebegreber:

Taleanalyse:
        - Talegenrer
        - Ciceros pentagram
        - Disposition
        
Retorisk (sproglig) analyse:
        - Sproglige billeder
        - Sproglige figurer
        - Denotation / konnotation
        - Toulmins argumentmodel
        - Argumenttyper / argumentfejl / argumentkneb
        - Appelformer
        
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Modsætninger og magtforhold 12-11-2024
Skriv og hold en tale 06-12-2024
Skriveøvelser, taleforløb 10-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4 Værklæsning

I dette forløb skal vi lave værklæsning - vi skal arbejde med Thomas Korsgaards novellesamling "Snydt ud af næsen" som er en samling på seksten noveller. Novellerne kan I lytte til på Nota, som I har adgang til via skolen: https://nota.dk/bibliotek/bog/snydt-ud-af-n%C3%A6sen#audio

Det tager 4 timer og 28 minutter at lytte til novellerne. For hver novelle skal I udfylde en læselog som I kan finde her: Læselog.

Igennem arbejdet med novellerne, får vi repeteret novelleanalysen, samt arbejdet tematisk med social realisme. Som afslutning skal I øve at lave et mundtligt oplæg, hvor I præsenterer jeres analyse af udvalgte noveller fra novellesamlingen

Kernetekster:
- Thomas Korsgaard, Snydt ud af Næsen, novellesamling (336 sider)

Supplerende tekster:
o Udvalgte afsnit fra Håndbog til dansk:
○ 3.1 Hvad handler teksten om?
○ 3.2 Komposition
○ 3.3 Fortæller
○ 3.4 Fremstillingsformer
○ 3.5 Tema og perspektivering
○ 3.6 Litterære genrer
○ 4.12 Kommunikationsanalyse

Kernebegreber:
Litteraturanalyse og -fortolkning:
        - Personkarakteristik
        - Komposition
        - Fortæller og synsvinkel
        - Tema og motiv
         
Kommunikationsanalyse:
        - Sproghandlinger
        - Turtagning
        - Gambitter
        - Samarbejdsprincippet
        - Høflighed og facework
        - Transaktionsanalyse.
        
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5 Dokumentar

I dette forløb arbejder vi med dokumentarfilmgenren og hvordan vi analyserer og arbejder med dokumentarfilm.

I dette forløb skal du:
- Kende dramaturgi i forhold til fakta-genren og dokumentargenren.
- Kunne identificere de filmiske virkemidlers brug i forhold til at fortælle dokumentargenren.
- Kunne identificere udvalgte dokumentarfilmtyper, og lave analyse og fortolkning i forhold til genren.  
- Være i stand til at identificere og karakterisere diskursen i en dokumentarfilm
- Arbejde analytisk dybdegående med dokumentargenren i en værklæsningssammenhæng

Teori:
Håndbogen til dansk, i-bog, Systime om dokumentarfilm
Filmcentralen.dk/filmleksikon
Dokumentarprogram, DR-TV

Tekster:
- Janus Metz Pedersen: "Armadillo" (uddrag) - observerende dokumentar
- Phie Ambo: "Songs from the soil" (uddrag) - poetisk dokumentar
- Anders Østergaard: "Så kort og mærkeligt livet er" (uddrag) - poetisk dokumentar
- Anders Agger, Indefra, Cirkuskroen (uddrag) - deltagende dokumentar
- Peter Vesterlund, Steen Schat-Holm, Thomas Østerlin Koch, Mads Brügger: ”Den Sorte Svane”, uddrag afsnit 1 - dybdeborende dokumentar
- Jesper Dalgaard, "Kandis for livet" dokumentarfilm (2022)
- "Efterskolen" (uddrag)


Fagligt fokus og fagbegreber:

- Kreativ bearbejdning af virkeligheden

Dokumentarfilmtyper/genrer:
• Den observerende dokumentar
• Den poetiske dokumentar
• Den deltagende dokumentar
• Den kritisk dybdeborende dokumentar

- Fokus på fakta – og fiktionskontrakter, autenticitetsmarkører
- Retoriske appelformer
- Argumentationsteori
- diksursanalyse
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6 Propaganda

Som indledning til Historieopgaven om propaganda i USA ser vi på propagandaen som kommunikationsmiddel.

- symbolsk kommunikation
- propaganda og gruppedynamik
- propagandateknikker
I forløbet repeterer vi bl.a. billedanalyse, argumenttyper og -kneb, appelformer og diskursanalyse.

Primærtekster:
Reportageartikel i Information: "Hvis alle stemte på Dansk Folkeparti så ville der komme fred i verden" (artikel, 2019)
DF valgvideo fra 2007

Teori:
Omtanke Online – http://omtankeonline.dk/gymnasiale-uddannelser/utopia
Dokumentarfilm: Propaganda og kunsten at sælge løgne

Omfang: ca. 40 sider
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel - Kandis for livet 07-03-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7 Syndefaldsmyten

Undervisningsbeskrivelse til forløbet "Syndefaldsmetaforen"

I dette forløb skal vi lære om hvordan metaforen anvendes i litteratur. Vi skal i den forbindelse læse tekster med syndefaldstemaet som omdrejningspunkt. Vi kommer til at beskæftige os med forskellige typer tekster, hvori I får repeteret novellegenren, og derudover skal vi arbejde med genrerne eventyr og folkeviser.

Syndefaldet er jo den bibelske fortælling fra Første Mosebog kapitel 2 og 3. I paradisets have frister slangen Eva til at spise et æble af kundskabens træ. Eva frister herefter Adam til også at tage en bid af æblet, og de bliver herefter smidt ud af paradisets have. Konsekvenserne er mange. Særligt vigtigt (for vores analysefokus) er følgende:

- Adam og Eva lærer at kende forskel på godt og ondt. Verden er altså ikke længere beskyttet og udelukkende god. Den indeholder også ondskab.
- Adam og Eva oplever en brat overgang fra barndom til voksenliv. Livet bliver hårdt, og de må klare sig selv.    
- Adam og Eva opdager, at de er nøgne. Seksualiteten fødes dermed.
- Adam og Eva har ikke længere adgang til at spise af livets træ, og dermed bliver de dødelige.
- Eva er den der falder for fristelsen først, hvilket afføder en opfattelse af kvinder som syndige fristersker

Man kan sige, at syndefaldstemaet findes i tekster, hvor hovedpersonen eller hovedpersonerne ligesom Adam og Eva oplever et uskyldstab, som grundlæggende forandrer dem selv, deres livsvilkår og deres forståelse af verden.

Vi vil analysere og fortolke teksterne i dette forløb med fokus på, hvordan syndefaldet og dets konsekvenser er det bærende motiv. På den måde får vi en rettesnor, når vi skal fortolke teksterne. Vi ved med andre ord, hvad vi skal kigge efter, når vi går i gang med vores analyse.


Materiale:
Mennesket i Edens have (Første Mosebog kapitel 2+3)
Naja Marie Aidt ”Den blomstrende have” (novelle)
Martin A. Hansen ”Paradisæblerne”(novelle)
Brødrene Grimm, Den lille Rødhætte (eventyr)
Karen Blixen, Ringen (novelle)
Lindormen (folkevise)
Kellogg's All Bran Fruit 'n' Fibre, DKNY og Smirnoff (reklamer)


Materiale fra "Håndbog til dansk"
Novelleanalyse:
Konflikt https://hbdansk.systime.dk/?id=c475&L=0
Motiv https://hbdansk.systime.dk/?id=c471&L=0
Miljø https://hbdansk.systime.dk/?id=c478&L=0
Tid https://hbdansk.systime.dk/?id=c478&L=0
Personkarakteristik https://hbdansk.systime.dk/?id=c479&L=0
Forholdet mellem personerne https://hbdansk.systime.dk/?id=c480&L=0
Komposition https://hbdansk.systime.dk/?id=p155
Fortæller og synsvinkel https://hbdansk.systime.dk/?id=p159
Fremstillingsform https://hbdansk.systime.dk/?id=p163&L=0
Sprog
o Sproglige billeder https://hbdansk.systime.dk/?id=c545&L=0
o Ordklasser https://hbdansk.systime.dk/?id=p197
o Ordvalg https://hbdansk.systime.dk/?id=c531&L=0
o Sætningsopbygning https://hbdansk.systime.dk/?id=p196&L=0
o Tekstens tone https://hbdansk.systime.dk/?id=c601
o Tekstens stil https://hbdansk.systime.dk/?id=c600
Tema https://hbdansk.systime.dk/?id=c334
Perspektivering https://hbdansk.systime.dk/?id=c337

Billedanalyse:
Denotativt indhold https://hbdansk.systime.dk/?id=c882
Konnotativt indhold https://hbdansk.systime.dk/?id=c882
Fladekomposition https://hbdansk.systime.dk/?id=c766

Dybdekomposition https://hbdansk.systime.dk/?id=c776

Perspektiv https://hbdansk.systime.dk/?id=c777
Lys og skygge https://hbdansk.systime.dk/?id=c778
Farver https://hbdansk.systime.dk/?id=c779
Perspektivering https://hbdansk.systime.dk/?id=c337
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ny opgave 24-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8 Lyrik

Dette forløb fokuserer på lyrik, og specielt lyrik som tematiserer det at høre til, om det er fysisk, socialt eller på anden vis. Vi kommer til at arbejde med analyse af forskellige typer af lyrik. Forløbet vil blive afsluttet med værklæsning og en elevpræsentation af denne.

Kernestof:

Søren Ulrik Thomsen, Levende (digt)
Tom Kristensen, Det er Knud, som er død (digt)
Minds of 99, Det er Knud, som er død (sang)
Tom Kristensen, Ofret (digt)
Morten Nielsen, Skæbne (digt)
Alexandre Nsoni, Legepladsen (digt)
Yahya Hassan, Det sjette opholdssted (digt)
Maja Lee Langvad, Find Holger Danske (digtsamling, værklæsning)

Supplerende stof:

Håndbog til dansk, systime
Susan Mose og Ole Ravn, Digtbogen

(Omfang: 40 sider)

Fra læreplanen:

Eleverne skal kunne:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed – anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Bindinger


I dette forløb repeteres danskfaglige metoder, som vi har arbejdet med på  1. år. Teksterne er alle fiktionstekster, men inden for forskellige genrer, nemlig folkevise, lyrik, kortfilm, dokumentar og noveller/dokumentar. Vi kommer på den måde til at fokusere på lyrik-, novelle- dokumentar og kortfilmsanalyse. Fælles for teksterne er det overordnede emne: (Moder) Bindinger og eksistens. Forløbet rundes af med en skriftlig aflevering.

Kernetekster:

"Dennis" (kortfilm)
- Germand Gladensvend" (folkevise)
- Gunnhild Øyehaug:"Lille knude" (2004)
- Tove Ditlevsen: Aften (1952)
- Gleen Beck: Min Mutti
- Mors pige - DR-dokumentar
- Leonora Christina Skov: Den, der lever stille (uddrag)
- Dr-satire: Trines mor har været utro

Det
Det skriftlige:

Eksamenssæt: Influenceres ansvar (6 t)
Analyse opgave: Lille knude (6 t)




Supplerende tekster:
- Ødipusmyten
- KWP: Intro til bindinger
- KWP: Om det komiske og det tragiske
- Autofiktion | Textur
- KWP: Om narrativer
- https://www.facebook.com/watch/?v=1091951090888538


2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– undersøge virkelighedsnære problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.

Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.

Her indgår:
– et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning – anvendelse af relevante litterære metoder – litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.


Estimeret 30 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 10 10 Mini-SSO

I de kommende uger arbejder vi med en Mini-SSO i dansk.  
Arbejdet skal forberede dig på den rigtige SSO, som introduceres sidst i december – og som skrives i foråret 2026. Arbejdet skal også styrke din skriftlighed i dansk – og træne de 3 perspektiver i faget, dvs. sprog, medier og litteratur. Arbejdet er tilrettelagt som den såkaldte 80 timers pulje, som især har til formål at styrke din skriftlighed. Det betyder, at arbejdet som udgangspunkt ikke er placeret i de almindelige dansktimer.
Opgaven har et omfang på ca. 5 sider af 2400 anslag – og skal indeholde indholdsfortegnelse, indledning, analyse og fortolkning, afslutning, fodnoter og henvisninger samt en litteraturliste.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11 Hvor går grænsen?

Forløbet tager udgangspunkt i oplysningstiden og i denne periodes samfundsstruktur, litteratur og tanker om især censur. Efter en gennemgang af oplysningstiden som periode og af tre af kanonforfatteren Ludvig Holbergs epistler, vil forløbet bevæge sig over i et nutidigt perspektiv. Her vil vi fokusere på moderne former for censur, idet vil diskutere censuren af børnelitteratur, her eksemplificeret i Pippi Långstrump, og diskutere censur på sociale medier. Forløbet vil på denne måde kæde oplysningstidens tanker om censur sammen med det moderne mediebillede.

Kernestof:
• Ludvig Holberg: Censur 1, Epistel 395 (1749)
• Ludvig Holberg: Censur 2, Tredje levnedsbrev, 469 (1743)
• Ludvig Holberg: I et land uden censur, Tredje levnedsbrev, 563 (1743)
• Astrid Lindgren: Uddrag fra Pippi Långstrump: "Pippi flyttar in i Villa Villekulla" (1945)
• Klaus Ewald: "Leo Lummerkrog aka onkel reje" (24nyt.dk, 18. maj 2023)
• Sebastian Dorset: Til forsvar for Onkel Reje (POV, 4. maj 2023)

Supplerende stof:
• Udvalgte kapitler fra "Håndbog til dansk - Litteraturhistorie" (Systime)
• Udvalgte kapitler fra "Litteraturhistorien - på langs og tværs" (Systime)
• https://indidansk.dk/
• Lærer-udarbejdet Powerpoint-præsentation
• Diverse Youtube-videoer om oplysningstiden

Fra Læreplan til dansk A
Faglige mål - eleverne skal kunne:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
• et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
• tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
• fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:
• litteraturanalyse og -fortolkning
• anvendelse af relevante litterære metoder
• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12 Jul

I dette forløb skal vi arbejde med forskellige skildringer af julen i litteraturen, herunder forskellige genrer (reportage, salme, drama) og hvoraf to forfattere er kanonforfattere (Herman Bang og N.F.S. Grundtvig).
Vores primære faglige fokus er at træne den litterære læsning samt at lægge an til vores senere arbejde med romantikken, det moderne gennembrud samt eksistentialisme.

Kernestof:
- Herman Bang: "Fattigliv" (1880)
- N.F.S. Grundtvig: "Dejlig er jorden" (1853)
- Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879) (værk 4)


Supplerende stof:
- Udvalgte kapitler fra "Håndbog til dansk - Litteraturhistorie" (Systime)
- Udvalgte kapitler fra "Eksistentialisme i dansk"
- Udvalgte kapitler fra "Håndbog til dansk"
- Udvalgte kapitler fra "Store nyheder"
- https://indidansk.dk/

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
[…]
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
[…]
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
[…]

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet består af primært dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog. Kernestoffet behandles i et sprogligt, litterært og mediemæssigt perspektiv, som skønsmæssigt vægtes ligeligt. De tre perspektiver indgår i et tæt samspil i undervisningen, herunder i de enkelte forløb.
[…]

Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster.
Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og
tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
– et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam
Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen,
Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 13 Nytårstaler

I dette forløb skal vi analysere nytårstaler fra 2025/2026. Formålet med forløbet er, at I:
- Kan bruge Ciceros pentagram til analyse af afsender, modtager, emne, omstændigheder/situation, sprog og intention
- Kan lave en argumentationsanalyse, hvori du identificerer argumentets dele (Toulmins argumentmodel) samt argumenttyper, argumentkneb og / eller argumentfejl.
- Kan lave en sproglig og retorisk analyse ved at:
○ Identificere og vurdere talens appelformer
○ Identificere sproglige billeder og figurer i talen, samt vurdere effekten af disse
○ Identificere andre sproglige virkemidler, fx syntaks, ordvalg, diskurs, osv.
- Kan lave en vurdering af den samlede tale, herunder talens gennemslagskraft i kommunikationssituationen (dvs. om talen lykkes med at få sit budskab tydeligt ud til sin modtagergruppe)

Kernetekster:
- Kong Frederiks nytårstale 31/12 2025
- Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1/1 2026

Supplerende materiale:
- Udvalgte afsnit fra Håndbog til dansk
- Teori om regentens nytårstale som genre. Uddrag fra: Regentens nytårstaler (danmarkshistorien.dk)
- Teori om statsministerens nytårstale som genre. Uddrag fra: Statsministerens nytårstale, 1940- (danmarkshistorien.dk)
- Genstart: "Mettes taleskriver" (Podcast, DR Radio, 13/5 2020)



Fra læreplanen:
Eleverne skal kunne:
- demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning

Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster. Her arbejdes metodisk med:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med særligt fokus på skriftlighed.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 14 Nationalidyl

Forløbet tager udgangspunkt i romantikken og i denne periodes samfundsstruktur og litteratur. Vi har især fokus på nationalromantikken, og vi vil herunder læse fædrelandssange samt spejle disse i eksempler i en nutidig valgvideo og reklametekst. Herudover vil vi undersøge romantikkens natursyn sammenlignet med i dag. Forløbet vil på denne måde kæde nationalromantikkens idyllisering af Danmark sammen med det moderne mediebillede.

Kernestof:
• St. St. Blicher: "Sig nærmer tiden" (1838)
• H.C. Andersen: "I Danmark er jeg født" (1850)
• Adam Oehlenschläger: "Morgen-Vandring" (1805) (forkortet)
• "Alene i vildmarken III" afsnit 1 (2018) (uddrag)
• DF-valgvideo (2007)


Supplerende stof:
• Udvalgte kapitler fra "Håndbog til dansk - Litteraturhistorie" (Systime)
• Udvalgte kapitler fra "Litteraturhistorien - på langs og tværs" (Systime)
• Lærer-udarbejdet Powerpoint-præsentation
• Diverse Youtube-videoer om romantikken

Fra Læreplan til dansk A
Faglige mål - eleverne skal kunne:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
• et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
• tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
• fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:
• litteraturanalyse og -fortolkning
• anvendelse af relevante litterære metoder
• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 15 Køn, kirke, klasse

Forløbet tager udgangspunkt i det moderne gennembrud og i denne periodes samfundsstruktur og litteratur. Vi har især fokus på skildringen af de klasseskel i perioden og herunder på den kritiske realisme. Vi starter med at læse et uddrag fra Georg Brandes' indledningsforelæsning til den forelæsningsrække som starter det moderne gennembrud, og herefter læser vi skildringer af klasseskel i tekster af kanonforfatterne Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø. Forløbet leder på til næste forløb, i hvilke vi vil sammenligne det moderne gennembruds skildring af klasseskel med eksempler på klasseskildringer i litteraturen indenfor de seneste fem år.


Kernestof:
• Georg Brandes: Uddrag fra "Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur" (forelæsning, 1871)
• Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (novelle, 1887)
• Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag (En Idyl)" (novelle, 1900)

Supplerende stof:
• Udvalgte kapitler fra "Håndbog til dansk - Litteraturhistorie" (Systime)
• Udvalgte kapitler fra "Litteraturhistorien - på langs og tværs" (Systime)
• Lærer-udarbejdet Powerpoint-præsentation
• Diverse Youtube-videoer om det moderne gennembrud

Fra Læreplan til dansk A
Faglige mål - eleverne skal kunne:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
• et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
• tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
• fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:
• litteraturanalyse og -fortolkning
• anvendelse af relevante litterære metoder
• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 16 Klasse

Forløbet bygger videre på det tidligere forløb om det moderne gennembrud og i denne periodes samfundsstruktur og litteratur. Vi har især fokus på skildringen af de klasseskel, og vi vil sammenligne det moderne gennembruds skildring af klasseskel med eksempler på klasseskildringer i litteraturen indenfor de seneste fem år.


Kernestof:
• Thomas Korsgaard: "En rigtig hue" (novelle, 2018)
• Glenn Bech:  Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (Uddrag) (Manifest, 2022)
• Ingvild Rishøj: Stargate (roman, 2021) (værk 5)

Supplerende stof:
• Udvalgte kapitler fra "Håndbog til dansk - Litteraturhistorie" (Systime)
• Udvalgte kapitler fra "Litteraturhistorien - på langs og tværs" (Systime)
• Lærer-udarbejdet Powerpoint-præsentation
• Diverse Youtube-videoer om det moderne gennembrud
• H.C. Andersen: "Den lille pige med svovlstikkerne" (eventyr, 1845)

Fra Læreplan til dansk A
Faglige mål - eleverne skal kunne:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
• et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
• tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
• fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:
• litteraturanalyse og -fortolkning
• anvendelse af relevante litterære metoder
• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 17 Eksistentialisme

Tekster:

- Johannes V. Jensen: "Interferens" (uddrag) (digt, 1906)
- Klaus Rifbjerg: "Det er blevet os pålagt" (digt, 1960)
- Sylvia Plath: Glasklokken (kap. 7, uddrag) (roman, 1963)
- Karen Blixen: "Ringen" (novelle, 1958)
- Thomas Vinterberg: Druk (film, 2020)

Supplerende tekster (fra Systime):
- Håndbog til dansk
- Litteraturhistorien på langs og tværs
- Eksistentialisme i dansk
- Tanker om ondskab

Faglige mål:  

Vi har i dette forløb fokus på analyse, fortolkning og perspektivering af forskellige tekster indenfor temaet eksistentialisme. Vi har især fokus på Sartres begreber valg og ikke-valg, Kierkegaards begreber etiker, æstetiker og spidsborger samt Nietzsches begreber herremoral og slavemoral, og på hvordan disse begreber kan bruges i tekstanalysen. Vi træner den litterære tekstanalyse ifm. vores sidste værker og en novelle. Fokus er derfor at træne litterær analyse, fortolkning og perspektivering i et eksistentielt perspektiv.

Kernebegreber:
- Jean Paul Sartre: valg og ikke-valg
- Søren Kierkegaard: etiker, æstetiker og spidsborger
- Friedrich Nietzsche: herremoral og slavemoral

Fra Læreplan til dansk A
Faglige mål:

Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
– et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Eksamensrepetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer