Holdet HFe 2 DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2024 HFe DA (HFe 1 DA-E, HFe 1 DA-F, HFe 2 DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Noveller
Titel 2 2 Taler
Titel 3 3 Kortfilm
Titel 4 4 Dokumentar
Titel 5 5 Myter i litteraturen
Titel 6 6 Værklæsning + 7 Skriftlighedsforløb
Titel 7 8 Danmark, Danskere, Danskhed
Titel 8 9 Bindinger
Titel 9 10 Hvor går grænsen?
Titel 10 11 Nationalidyl
Titel 11 12 Jul i "Et dukkehjem"
Titel 12 13 Nytårstaler
Titel 13 14 Klasse under debat
Titel 14 15 Eksistentialisme
Titel 15 Eksamensrepetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Noveller

I dette forløb vil vi stille og roligt indlede danskfaget gennem et fokus på noveller og herunder fiktion. Vi vil arbejde med genrebegrebet, og herunder særligt den moderne novelle og dens kendetegn. Vi vil undersøge karakterernes kommunikation i novellerne og se på, hvordan man kan sige meget lidt og alligevel en masse.
o Novelleanalyse og - fortolkning
o Sproglig analyse
o Kommunikationsanalyse

Kernetekster:
o Christina Hesselholdt: "Månestrålesofaen" (novelle, 1998)
o Jelena Lengold: "Strejfture" (novelle, 2013)
o Jacob Berner Moe: ”Nu tuder jeg igen” (novelle, 2011)
o Keld Askildsen: "Et dejligt sted" (novelle, uddrag, 1996)

Supplerende tekster:
o "Mor har været utro", uddrag fra Rytteriet, DR Satire (2016)
o Udvalgte afsnit fra Håndbog til dansk:
○ 3.1 Hvad handler teksten om?
○ 3.2 Komposition
○ 3.3 Fortæller
○ 3.4 Fremstillingsformer
○ 3.5 Tema og perspektivering
○ 3.6 Litterære genrer
○ 4.2 Billedsprog
○ 4.12 Kommunikationsanalyse

Kernebegreber:
Litteraturanalyse og -fortolkning:
        - Den moderne novelle
        - Personkarakteristik
        - Komposition
        - Fortæller og synsvinkel
        - Scenisk / panoramisk fremstilling
        - Tema
         
Kommunikationsanalyse:
        - Sproghandlinger
        - Turtagning
        - Gambitter
        - Samarbejdsprincippet
        - Transaktionsanalyse
        
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 Taler

I dette forløb vil vi introducere den retoriske analyse gennem analyse af taler. Vi vil tage udgangspunkt i talernes genre samt kommunikationssituation, og vi vil herefter dykke ned i de retoriske virkemidler. Vi undersøger altså, hvordan sproget hænger sammen med afsender, modtager, emne og situation.

Kernetekster:
o H.K.H. Prins Christians tale ved gallataffel på Christiansborg Slot den 15. oktober 2023 i anledning af Prinsens 18-års fødselsdag
o Johanne Schmidt-Nielsen: 1. maj-tale 2016
        o Mette Fredriksens 1. maj-tale 2025

Supplerende tekster:
o Peter Heller Lützen: ”Kommunikation”
o Mette Rolan Kjærsgaard: ”Den politiske tale skal ramme hjertet”
o Uddrag fra følgende kapitler fra Håndbog til dansk:
○ 4.1 Ordenes betydninger
○ 4.2 Sproglige billeder
○ 4.3 Sproglige figurer
○ 4.5 Ordklasser
○ 4.9 Retorik
○ 4.10 Argumentation

Kernebegreber:

Taleanalyse:
       - Talegenrer
       - Ciceros pentagram
       - Disposition
        
Retorisk (sproglig) analyse:
       - Sproglige billeder
       - Sproglige figurer
       - Denotation / konnotation
       - Toulmins argumentmodel
       - Argumenttyper / argumentfejl / argumentkneb
       - Pronominer
       - Appelformer
        
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 Kortfilm

I dette forløb vil vi introducere værktøjskassen til filmanalysen. Vi vil arbejde med kortfilmen som format og med dens dramaturgi og filmiske virkemidler. Formålet med forløbet er altså at du skal kunne analysere og fortolke en hvilken som helst kortfilm med afsæt i dennes dramaturgi og filmiske virkemidler.
Kernetekster:
○ "Lovefield" (kortfilm)
○ "Ude i skoven" (kortfilm)
○ "Pistol" (kortfilm)
        ○ "Ude af takt" (kortfilm)

Supplerende tekster:
- "Den lille Rødhætte"
- Uddrage fra følgende afsnit under "Film og forløb" i Film skal ses i dansk:
○ Nye veje, cirkulær dramaturgi og Raskins parametermodel
- Uddrag fra følgende afsnit under "Oversigt til film" i Håndbog til dansk:
○ Filmiske virkemidler
○ Filmens dramaturgi
- Filmleksikon på filmcentralen.dk


Kernebegreber:

Dramaturgi:
        ○ Komposition
        ○ Fremdrift og spænding
        ○ Karakterer
        
Filmiske virkemidler:
        ○ Billedbeskæring
        ○ Perspektiv
        ○ Billedkomposition
        ○ Kamerabevægelser
        ○ Lyd
        ○ Lys og skygge
        ○ Farver
        ○ Klipning
        
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4 Dokumentar

I dette forløb vil vi introducere værktøjskassen til dokumentarfilmsanalyse. Vi vil arbejde med dokumentaren som format og med dens dramaturgi, genrer og filmiske virkemidler. Formålet med forløbet er, at du skal kunne analysere og fortolke en hvilken som helst dokumentar med afsæt i dennes dramaturgi og filmiske virkemidler.
Kernetekster:
○ "Kandis for livet" (værk)
○ "Ambassadøren" (uddrag)
○ "Armadillo" (uddrag)
○ "Nest" (kortfilm)
○ "Skeletterne i skat" (uddrag)
○ Værk: "Kandis for livet" (2021)
        ○  "Efterskolen" (uddrag)

Supplerende tekster:
○ 2.1: Kontrakter koder og genrer i  Håndbog til dansk.
○ Følgende afsnit i Håndbog til dansk: "5.2 Dokumentarfilm og Mockumentary"
○ Uddrag fra følgende afsnit under "5.3 reality-tv" i Håndbog til dansk.
- Uddrage fra følgende afsnit under "Film og forløb" i Film skal ses i dansk:
○ Nye veje, cirkulær dramaturgi og Raskins parametermodel
- Uddrag fra følgende afsnit under "Oversigt til film" i Håndbog til dansk:
○ Filmiske virkemidler
○ Filmens dramaturgi
Filmleksikon på filmcentralen.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5 Myter i litteraturen

I dette har vi arbejdet med forskellige centrale mytefortællinger, der på hver sin måde kan ses som et tilbagevendende motiv i litteraturen, kunst og medier. Om-drejningspunktet har været at undersøge, hvorfor myter fortsat er relevante i dag, og hvordan de udtrykker almenmenneskelige vilkår og erfaringer.

I forløbet er det litterære perspektiv stærkt repræsenteret. Her undersøges et histo-risk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse.
Værkerne analyseres og fortolkes ud fra den komparative tilgang med afsæt i begre-bet Intertekstualitet. Forløbet sigter i denne forbindelse mod at give eleverne en for-nemmelse af, hvordan tekster på tværs af tid indgår i en dialog og "taler" med hin-anden.

Vi skal arbejde med to myter og med litteratur der har intertekstuelle refe-rencer hertil:
1. Syndefaldsmyten
2. Sisyfosmyten

Primærlitteratur:
• Syndefaldsmyten. Første Mosebog kap. 3: ”Syndefaldet og uddrivelsen fra Edens have”. Kilde: Bibelteksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibel-selskab og er fra den autoriserede oversættelse af Biblen fra 1992. © Det Dan-ske Bibelselskab 1992.
• Martin A. Hansen: Paradisæblerne (1953) (Novelle)
• Folkevise: Lindormen
• Peter Seeberg: Hjulet (1962) (Novelle)
• Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (1960) (digt)
• Et udvalg af forskellige reklamer:
o DKNY: ”Be desired”
o Smirnoff: ”Old Story. New Twist”
o Kellogg’s All Bran: ”More Fruit than before”
o Asics: ”What is left without a right?”

Sekundær litteratur:
• ”Hvad er en myte?” fra religion.dk. Link:  <https://www.religion.dk/fagbegreber/hvad-er-en-myte>
• Anders Fogh Jensen: Filosoffen om myter og mytologi (Youtube-video)
• Søren Vrist: Folkeviser - dansk litteratur (Youtube-video)
• Perspektiver i Dansk: ”Intertekstualitet”. https://perspektiver.ibog.dansklf.dk/?id=156
• Udvalgte kapitler fra ”Håndbog til Dansk”: https://hbdansk.systime.dk/?id=1
• Billedanalyse i Håndbog til Dansk: https://hbdansk.systime.dk/?id=231

Supplerende litteratur:
• Albert Camus: Sisyfos-myten (1942). Oversat af Helga Vang Lauridsen. Gyl-dendal, 1992.

Samlet omfang: Ca. 60 sider.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig opgave_Kandis 23-01-2025
Ny opgave 23-01-2025
PEFO:Paradisæblerne 02-02-2025
PEFO: "Hjulet 27-02-2025
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6 Værklæsning + 7 Skriftlighedsforløb


Vi læser Thomas Korsgaards novellesamling "Snydt ud af næsen" fra 2024
Baggrunden for at vi nu kaster os ud i en værklæsning er først og fremmest at få en positiv læseoplevelse, hvor der er fokus på fordybelse og forståelse af novellerne både hver for sig og set i sammenhæng med hinanden.

Værklæsningen afsluttes først med mundtligt arbejde med fremlæggelser i grupper som "bogklub", hvor i skal udfærdige en boganmeldelse samt arbejde kreativt med produktion af en "Book Poster" til jeres udvalgte novelle.

Forløbets skriftlige aspekt består af arbejdet med at skrive og aflevere en læselog over de enkelte noveller i novellesamlingen - et arbejde som finder sted løbende med læsningen.I forlængelse af værklæsningen af Thomas Korsgaards novellesamling Snydt ud af næsen (2024) vil vi i dette forløb sætte fokus på skriftlighed. Her vil afsættet være de fire bedømmelseskriterier i dansk A, som eleverne gennem forløbet vil blive fortrolige med. I forløbet afleverer eleverne  i alt 4 opgaver, hvor hver af opgaverne bedømmes ud fra ét bedømmelseskriterium.

Formålsbeskrivelse for hvert bedømmelseskriterie:
Skriftlig korrekthed
• Fejlstøvsuger, syntaks og grammatik
○ Identificere en sætning (kommatering og punktum)
○ Fejltyper (nutids-r, sammensatte ord, hans/sin, forkert brug af små og store bogstaver, lægge/ligge, nogen/nogle, stavefejl)
○ Læs korrektur  
• Sammenhæng og variation i sproget
○ Sætningskoblere (hypotakse og paratakse)
Formidlingsbevidsthed
o Struktureret besvarelse (PEFO)
Besvarelse af den stillede opgave
o Lær at læse en opgaveformulering
Danskfaglig viden og metode
o Tekstnærhed (PEFO)
o Meningsfuld begrebsanvendelse

Fra læreplanen:
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
[…]
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– analysere og vurdere teksters kommunikative betydning
[…]
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
[…]

2.2. Kernestof
[…]
Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster.
Her arbejdes metodisk med: produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med
særligt fokus på skriftlighed.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 8 Danmark, Danskere, Danskhed

I forløbet vil vi undersøge synet på dansk identitet gennem tiden. Indledningsvist vil eleverne opnå kendskab til 1800-tallets nationalromantiske forestilling om danskhed som et fællesskab, der hviler på en særegen dansk kultur, et sprog og en fælles historie gennem analyse og fortolkning af en bred vifte af digte fra perioden.
Sidst vil vi fordybe os i Maja Lee Langvads digtsamling Find Holger Danske, som eleverne vil arbejde med som værk. Her vil fokus være, hvordan vi i vores tid oplever, at de nationale fællesskaber er under forandring, og hvordan forståelsen af danskhed for alvor er sat til debat.

Primærlitteratur:
• Værk: Maja Lee Langvad: ”Find Holger Danske” (2006)
• N. F. S. Grundtvig: ”Danmarks Trøst” (1820)
• Adam Oehlenschläger: ”En morgenvandring” (1805) (uddrag)
• Et udvalg af billeder fra perioden:  
o Johan. Th. Lundbye: 'Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde', 1847.
o Vilhelm Jacob Rosenstand, “Ottende Brigades Angreb Ved Dybbøl”, 1894
o "En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs" af Johan Thomas Lundbye, 1839
o P.C. Skovgaard: "Bøgeskov i maj". Motiv fra Iselingen (1857)

Sekundær litteratur:
• ”Romantikken”. Litteraturhistorien på langs – og på tværs: https://litthist.systime.dk/?id=124
• Søren Vrist: ”Nationalromantikken” (Youtube-video). https://www.youtube.com/watch?v=OB4tZm7hIp0
• ”Nationalromantikken” - Power Point.
• ”Lyrikkens værktøjskasse” – Power Point
• ”Diskursanalysens begreber” – Power Point
• Lyrikkens begreber i Håndbog til dansk: Link: https://hbdansk.systime.dk/?id=198
• Analysevejledning til digte i Håndbog til dansk:: https://hbdansk.systime.dk/?id=195
• ”Diskursanalyse” i Håndbog til dansk: https://hbdansk.systime.dk/?id=202


Samlet omfang: Ca. 110 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 9 Bindinger

I dette forløb repeterer vi danskfaglige metoder, som I har arbejdet med på 1. år. Teksterne er alle fiktionstekster, men inden for forskellige genrer, nemlig folkevise, lyrik, kortfilm og noveller. Vi kommer på den måde til at fokusere på lyrik-, novelle- og kortfilmsanalyse. Fælles for teksterne er det overordnede emne: (Moder)Bindinger og eksistens. I forløbet indgår en skriftlig aflevering + skriftlighed på timen.

Kernetekster:
- Gunnhild Øyehaug:"Lille knude" (novelle, 2004)
- "Dennis" (kortfilm) (2007)
- Germand Gladensvend" (folkevise)
- Tove Ditlevsen: "Aften" (novelle, 1952)
- Glenn Beck: "Min Mutti" fra Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (manifest, 2022)
- Glenn Bech: 1. maj-tale 2022
- Leonora Christina Skov: Den, der lever stille (romanuddrag)

Teori:
Håndbog til dansk:
3.2 Komposition | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
3.3 Fortæller | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
3.6 Litterære genrer | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
3.1 Hvad handler teksten om? | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
3.5 Tema og perspektivering | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier

Textur: Autofiktion: https://textur.systime.dk/?id=266

Skriftlighed aflevering:
"Lille knude" (elevtimer: 6)


Supplerende tekster:
- Ødipusmyten
- Materiale om folkevisegenren fra 1. år

- Mick Øgendahl og de store forfattere: Tove Ditlevsen, DR1 2018

- "Glenn Bech om det danske klassesamfund", interview forfatterweb (2022):
https://forfatterweb.dk/glenn-bech/anerkender-laengere-jeres-autoritet?check_logged_in=1
- Glenn Bech interviewer sin mor, Gyldendal Stream (2022): https://stream.gyldendal.dk/med-glenn-bechs-mor

- Den, der lever stille (filmatisering)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 10 Hvor går grænsen?

Forløbet tager udgangspunkt i oplysningstiden og i denne periodes samfundsstruktur, litteratur og tanker om især censur. Efter en gennemgang af oplysningstiden som periode og af tre af kanonforfatteren Ludvig Holbergs epistler, vil forløbet bevæge sig over i et nutidigt perspektiv. Her vil vi fokusere på moderne former for censur, idet vil diskutere censuren af børnelitteratur, her eksemplificeret i Pippi Långstrump, og diskutere censur på sociale medier. Forløbet vil på denne måde kæde oplysningstidens tanker om censur sammen med det moderne mediebillede.

Kernestof:
• Ludvig Holberg: Censur 1, Epistel 395 (1749)
• Ludvig Holberg: Censur 2, Tredje levnedsbrev, 469 (1743)
• Ludvig Holberg: I et land uden censur, Tredje levnedsbrev, 563 (1743)
• Astrid Lindgren: Uddrag fra Pippi Långstrump: "Pippi flyttar in i Villa Villekulla" (1945)
• Kommentarsporet til TV2's Facebook-opslag med nyheden om "Johan Dillermand": "Tre børn har set omdiskuteret DR-børneprogram: - Det er sjovt, fordi han har en lang dillermand" (4. januar 2021)
• Klaus Ewald: "Leo Lummerkrog aka onkel reje" (24nyt.dk, 18. maj 2023)
• Sebastian Dorset: Til forsvar for Onkel Reje (POV, 4. maj 2023)

Supplerende stof:
• Udvalgte kapitler fra "Håndbog til dansk - Litteraturhistorie" (Systime)
• Udvalgte kapitler fra "Litteraturhistorien - på langs og tværs" (Systime)
• Lærer-udarbejdet Powerpoint-præsentation
• Diverse Youtube-videoer om oplysningstiden

Fra Læreplan til dansk A
Faglige mål - eleverne skal kunne:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
• et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
• tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
• fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:
• litteraturanalyse og -fortolkning
• anvendelse af relevante litterære metoder
• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 11 Nationalidyl

Forløbet tager udgangspunkt i romantikken og i denne periodes samfundsstruktur og litteratur. Vi har især fokus på nationalromantikken, og vi vil herunder læse fædrelandssange samt spejle disse i eksempler i en nutidig valgvideo og reklametekst. Herudover vil vi undersøge romantikkens natursyn sammenlignet med i dag. Forløbet vil på denne måde kæde nationalromantikkens idyllisering af Danmark sammen med det moderne mediebillede.

Kernestof:
• St. St. Blicher: "Sig nærmer tiden" (1838)
• H.C. Andersen: "Klokken" (1845)
• H.C. Andersen: "I Danmark er jeg født" (1850)
• Adam Oehlenschläger: "Morgen-Vandring" (1805) (forkortet)
• "Alene i vildmarken III" afsnit 1 (2018) (uddrag)
• DF-valgvideo (2007)
• MENSCH: "Vi vil have Dannebrog tilbage" (


Supplerende stof:
• Udvalgte kapitler fra "Håndbog til dansk - Litteraturhistorie" (Systime)
• Udvalgte kapitler fra "Litteraturhistorien - på langs og tværs" (Systime)
• Lærer-udarbejdet Powerpoint-præsentation
• Diverse Youtube-videoer om romantikken

Fra Læreplan til dansk A
Faglige mål - eleverne skal kunne:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
• et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
• tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
• fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:
• litteraturanalyse og -fortolkning
• anvendelse af relevante litterære metoder
• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 12 Jul i "Et dukkehjem"

Forløbet tager udgangspunkt i Henrik Ibsens klassiker Et dukkehjem. Den litterære læsning trænes, idet vi træner

Forløbet tager udgangspunkt i et værk, hvori undervisningen fordyber sig over seks undervisningsgange. Her trænes litteraturlæsningen ifm. især motiver, personkarakteristikker og metaforer. Desuden vil forløbet genoptage træningen af den eksistentialistiske læsning, og det vil lægge an til det senere arbejde med det moderne gennembrud.

Kernestof:
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879)

Supplerende stof:
Udvalgte kapitler fra "Håndbog til dansk - Litteraturhistorie" (Systime)
Udvalgte kapitler fra "Eksistentialisme i dansk"

Fra lærerplanen:
- Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet består af primært dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog. Kernestoffet behandles i et sprogligt, litterært og mediemæssigt perspektiv, som skønsmæssigt vægtes ligeligt. De tre perspektiver indgår i et tæt samspil i undervisningen, herunder i de enkelte forløb.
- Inden for de tre perspektiver arbejdes der med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor roman, digtsamling og dokumentarfilm skal være repræsenteret. Mindst to af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der fortrinsvis har et litterært perspektiv. Mindst ét værk vælges med udgangspunkt i elevens fagpakke eller projekt- og praktikforløb. Værklæsningen giver mulighed for fordybelse i en afgrænset tekst.
- Litterært perspektiv: Her indgår:
- et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
- tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
- Her arbejdes metodisk med:
- litteraturanalyse og -fortolkning
- anvendelse af relevante litterære metoder
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 13 Nytårstaler

I dette forløb skal vi analysere nytårstaler fra 2025/2026. Formålet med forløbet er, at I:
- Kan bruge Ciceros pentagram til analyse af afsender, modtager, emne, omstændigheder/situation, sprog og intention
- Kan lave en argumentationsanalyse, hvori du identificerer argumentets dele (Toulmins argumentmodel) samt argumenttyper, argumentkneb og / eller argumentfejl.
- Kan lave en sproglig og retorisk analyse ved at:
○ Identificere og vurdere talens appelformer
○ Identificere sproglige billeder og figurer i talen, samt vurdere effekten af disse
○ Identificere andre sproglige virkemidler, fx syntaks, ordvalg, diskurs, osv.
- Kan lave en vurdering af den samlede tale, herunder talens gennemslagskraft i kommunikationssituationen (dvs. om talen lykkes med at få sit budskab tydeligt ud til sin modtagergruppe)

Kernetekster:
- Kong Frederiks nytårstale 31/12 2025
- Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1/1 2026
- APHACAs nytårstale 1/1 2026
- Mette Rolan Kjærsgaard: ”Den politiske tale skal ramme hjertet”

Supplerende materiale:
- Udvalgte afsnit fra Håndbog til dansk
- Teori om regentens nytårstale som genre. Uddrag fra: Regentens nytårstaler (danmarkshistorien.dk)
- Teori om statsministerens nytårstale som genre. Uddrag fra: Statsministerens nytårstale, 1940- (danmarkshistorien.dk)
- Genstart: "Mettes taleskriver" (Podcast, DR Radio, 13/5 2020)



Fra læreplanen:
Eleverne skal kunne:
- demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning

Sproglige perspektiver
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, medietekster, argumenterende tekster, taler og professionsspecifikke tekster. Her arbejdes metodisk med:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder mindst to forløb med særligt fokus på skriftlighed.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 14 Klasse under debat

Forløbet tager udgangspunkt i det moderne gennembrud og i denne periodes samfundsstruktur og litteratur. Vi har især fokus på skildringen af de klasseskel i perioden og herunder på den kritiske realisme. Vi starter med at læse et uddrag fra Georg Brandes' indledningsforelæsning til den forelæsningsrække som starter det moderne gennembrud, og herefter læser vi skildringer af klasseskel i tekster af kanonforfatterne Henrik Pontoppidan og Martin Andersen Nexø. Vi vil herefter sammenligne det moderne gennembruds skildring af klasseskel med eksempler på klasseskildringer i litteraturen indenfor de seneste fem år.


Kernestof:
• Georg Brandes: Uddrag fra "Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur" (forelæsning, 1871)
• H.A. Brendekilder: "Udslidt" (billede, 1889)
• Herman Bang: "Fattigliv" (reportage, 1880) (uddrag)
• Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (novelle, 1887)
• Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag (En Idyl)" (novelle, 1900)
• Glenn Bech:  Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (Uddrag) (Manifest, 2022)
• Ingvild Rishøj: Stargate (roman, 2021) (værk 5)

Supplerende stof:
• Udvalgte kapitler fra "Håndbog til dansk - Litteraturhistorie" (Systime)
• Udvalgte kapitler fra "Litteraturhistorien - på langs og tværs" (Systime)
• Lærer-udarbejdet Powerpoint-præsentation
• Diverse Youtube-videoer om det moderne gennembrud
• H.C. Andersen: "Den lille pige med svovlstikkerne" (eventyr, 1845)

Fra Læreplan til dansk A
Faglige mål - eleverne skal kunne:
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
• et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
• tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
• fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:
• litteraturanalyse og -fortolkning
• anvendelse af relevante litterære metoder
• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 15 Eksistentialisme

Tekster:

- Tom Kristensen: "Angst" (digt, 1930)
- Johannes V. Jensen: "Interferens" (uddrag) (digt, 1906)
- Sylvia Plath: Glasklokken (kap. 7, uddrag) (roman, 1963)
- Karen Blixen: "Ringen" (novelle, 1958)
- Thomas Vinterberg: Druk (film, 2020)

Supplerende tekster (fra Systime):
- Håndbog til dansk
- Litteraturhistorien på langs og tværs
- Eksistentialisme i dansk
- Tanker om ondskab

Faglige mål:  

Vi har i dette forløb fokus på analyse, fortolkning og perspektivering af forskellige tekster indenfor temaet eksistentialisme. Vi har især fokus på Sartres begreber valg og ikke-valg, Kierkegaards begreber etiker, æstetiker og spidsborger samt Nietzsches begreber herremoral og slavemoral, og på hvordan disse begreber kan bruges i tekstanalysen. Vi træner den litterære tekstanalyse ifm. vores sidste værker og en novelle. Fokus er derfor at træne litterær analyse, fortolkning og perspektivering i et eksistentielt perspektiv.

Kernebegreber:
- Jean Paul Sartre: valg og ikke-valg
- Søren Kierkegaard: etiker, æstetiker og spidsborger
- Friedrich Nietzsche: herremoral og slavemoral

Fra Læreplan til dansk A
Faglige mål:

Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag

Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Fokus er på historisk, æstetisk og tematisk læsning, herunder med vægt på teksternes betydning og funktion i samtiden og i eftertiden.
Her indgår:
– et historisk genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder fra de seneste fem år
– tekster fra oplysningstid, romantik, realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Eksamensrepetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer