Holdet HF 2s ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024 HF ks/s (HF 1s Hi, HF 1s ks, HF 1s re, HF 1s sa, HF 2s ks, HF 2s re, HF 2s sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1: Syndebuk og fjendebilleder (samfundsfag)
Titel 2 Forløb#1 Styreformer, KS-HISTORIE
Titel 3 Forløb#2: Sex, drugs and ME (samfundsfag)
Titel 4 #2 Sex, Drugs and Me, KS-HISTORIE
Titel 5 Forløb#3: Fra bommuldsmarken til BLM (samfundsfag)
Titel 6 #3 Fra Bomuldsmarkerne til BLM - KS HISTORIE
Titel 7 #4 Velkommen til Danmark, KS-HISTORIE
Titel 8 Forløb#4: Velkommen til Danmark (samfundsfag).
Titel 9 Forløb#4: Velkommen til DK - islam - (religion).
Titel 10 Forløb#1: Syndebukke og fjendebilleder (religion)
Titel 11 Forløb#2: Sex, drugs and ME - (religion)
Titel 12 Forløb#3: Fra bommuldsmark til BLM (religion)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1: Syndebuk og fjendebilleder (samfundsfag)

I dette forløb SYNDEBUKKE OG FJENDEBILLEDER har eleverne indledningsvist og ganske kort stiftet bekendtskab med de 3 klassiske ideologier for herved at have et fundament at forstå nazismen som ideologi ud fra.
I arbejdet med nazismen som ideologi har eleverne studeret, hvordan de nationalsocialistiske normer og social kontrol påvirkede det tyske samfund - bl.a. via etablering af love og hitlerjugend.
Eleverne er desuden blevet præsenteret for Axel Honneths anerkendelsesteori og racisme-teoretiske begreber for at kunne behandle nazisternes raceforståelse og racelære på flere forskellige sociologiske niveauer: I den retslige- den solidariske og private sfære.
Metodisk har eleverne arbejdet med kildebehandling af samtidige kilder for at analysere hvordan racelæren kommer til udtryk - magtdiskurser i såvel tekster som visuelle fremstillinger fra perioden under 2. verdenskrig.

Af materialer har eleverne læst:
Adolf Hitler: Om det "nationale" og det "sociale", en tale fra 1922 fra bogen: Hitlerfascismens vej til magten, Gyldendal, 1981.
Om nationalsocialismen: http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/nazismensideologi.asp
Om liberalismen: https://faktalink.dk/liberalisme>
Om konservatisme: https://konservative.dk/partiet/historie/om-konservatisme/>
Om socialisme: https://faktalink.dk/socialisme
Luk samfundet op, s. 107-110, Columbus.
Om Demokrati: https://faktalink.dk/titelliste/demokratiets-historie?check_logged_in=1>
Tiden efter 2. Verdenskrig: Hvad er FN? Fra <https://unric.org/da/information-om-fn/>
Hvad er NATO? Fra <https://denstoredanske.lex.dk/NATO?gad_source=1&gclid=CjwKCAjw2Je1BhAgEiwAp3KY75h5KXBMUCLKvuw0mBE3fOp2WZ9IOuIVibAzybWbxuVKeCxNh_rRpBoCViUQAvD_BwE
Israels oprettelse: Kilde: Loven om Tilbagevenden
Israels uafhængighedserklæring og osloaftalen: Du kan læse hele erklæringen her: https://israel.systime.dk/?id=264&L0
Du kan læse uddrag af Osloaftalen her: https://israel.systime.dk/?id=296
SOCIOLOGISK SET: s. 107 ff: Om Axel Honneths anerkendelsesteori.
Racismeteori: https://faktalink.dk/titelliste/racisme-i-danmark>


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#1 Styreformer, KS-HISTORIE

Undervisningsbeskrivelse:
Forløbet centrerer sig kronologisk om forskellige styreformer igennem verdenshistorien. Forløbet trækker derfor lange tråde fra antikken til kampen for det moderne demokrati. Det går ikke direkte ind i forklaringen eller definitionen af det moderne demokrati, da dette afdækkes i senere forløb. Derimod giver forløbet en grundig gennemgang og forståelse af antikken demokrati (Polis), Kejserdømmer, Feudalisme, Enevælde (og oplyst enevælde) og startskuddet til det moderne demokrati, gennem hhv. Den Amerikanske Uafhængighedserklæring og Menneskerettighedserklæringen, hvorefter der debatteres, hvad vi er nået frem til i dag. Forløbet gør eleverne i stand til at identificere kendetegn ved de forskellige styreformer samt se styrker og svagheder ved de enkelte. Der fokuseres også i dette forløb på kendskab til kildekritik samt begreberne kronologi, aktør og begivenhedshistorie. Ud over de forskellige styreformer har vi også arbejdet med nogle af de ideologier og periodiseringer, som disse styreformer befinder sig i eller bliver influeret af, nemlig Renæssancen, Oplysningstiden og begrebet revolution.

Kernestof:
- Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914. "Europæisk Middelalder; Den Vesteuropæiske Feudalisme: herremand og fæstebonde; Lensherre og vasal". Systime, 2020, ibog, https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=321&L=10 (2,1 ns)
- Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914. "Europæisk Middelalder; Den Vesteuropæiske Feudalisme: herremand og fæstebonde". Systime, 2020, ibog, https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=300&L=10 (1,1 ns)
- Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914. "Leksikon; Styreformer; Enevælde". Systime, 2019, ibog, https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=940&L=10 (1,4 ns)
- Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914. "Leksikon; Styreformer; Feudalisme". Systime, 2019, ibog, https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=941&L=10 (0,7 ns)
- Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914. "Leksikon; Styreformer; Kejserdømmer". Systime, 2019, ibog, https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=942&L=10 (1,1 ns)
- Bryld, Carl-Johan. Verden efter 1914. "Leksikon; Styreformer; Polis". Systime, 2019, ibog, https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=943&L=10 (0,9 ns)
- DR Kultur. Sandheden om Athens Demokrati. DR Kultur, S1 E1, 2011, mitCFU, 49 min, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=athens%20demokrati&orderby=title&SearchID=8d30a12a-0425-4e57-be14-933d558c5a15&index=1 (2,4 ns)
- DR1. Historien om Danmark. ”Enevælde og Oplysningstid”. DR1, S1 E7, 2017, mitCFU, 60 min, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=serietitel:%20Historien%20om%20Danmark&orderby=title&SearchID=09abdc73-fa6b-4904-8be9-5daacc5db576&index=2 (3 ns)
- DR1. Historien om Danmark. ”Reformation og Renæssance”. DR1, S1 E7, 2017, mitCFU, 50 min, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=serietitel:%20Historien%20om%20Danmark&orderby=title&SearchID=09abdc73-fa6b-4904-8be9-5daacc5db576&index=5 (3 ns)
- Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. ”Kapitel 10: Oplysningstiden: Revolutionernes Kraft; Den Amerikanske Revolution”. Forlaget Columbus, 2019, iBog, https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=214#c966, uddrag: ”Kilde 27: Uafhængighedserklæringen” og afsnittet ”Uafhængighedserklæringen, 1776” (0,9 ns)
- Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie. ”Kapitel 10: Oplysningstiden: Revolutionernes Kraft; Den Franske Revolution”. Forlaget Columbus, 2019, iBog, https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=215#c980, uddrag: ”Kilde 30: Uddrag af Menneskerettighedserklæringen” (0,7 ns)
- Grubb, Knud Helles, Bente Thomsen og Ulrik. "Enevælde". Overblik - verdenshistorien i korte træk, Kapitel 9, Systime, s. 102-104 og 112 (4 ns)
- Helqvist, Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbeck og Iben. Kampen for det gode samfund. "Historie; 1.3 Den gode styreform - Demokrati?; 1.3.2. Det Utænkelige Demokrati". Systime, 2019, ibog, https://detgodesamfund.systime.dk/?id=150 (1,2 ns)
- Helqvist, Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbeck og Iben. Kampen for det gode samfund. "Historie; 1.3 Den gode styreform - Demokrati?; 1.3.1. Demokratiet i Athen". Systime, 2019, ibog <https://detgodesamfund.systime.dk/?id=149> (1,1 ns)
- Helqvist, Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbeck og Iben. Kampen for det gode samfund. "Historie; 1.3 Den gode styreform - Demokrati?; 1.3.1. Demokratiet i Athen; Kildetekst: Hvilken forfatning er bedst?". Systime, 2019, ibog, https://detgodesamfund.systime.dk/?id=149 (1,3 ns)

Antal ns: 24,9
Supplerende materiale:
- Elevoplæg om Kejserdømmer i hhv. Det Romerske Imperium 75 f.v.t.-476 e.v.t., Det Byzantinske Rige 330-1453, Det Tysk-romerske Imperium 962-1806, Det Østrigske Kejserrige (som fra 1867 indbefatter Det Østrig-Ungarske) 1804-1918, Det Napoleonske Kejserrige 1804-1815, Det Russiske Kejserrige 1721-1917, Det Japanske Kejserrige 1868-1947 i en opgave hvor eleverne selv skal søge viden og bl.a. finde frem til kejserrigets kronologi og vigtige aktører.
- Introduktion til Kildekritik baseret på: Lund, Brian Dupont Larsen og Christian. På Sporet af Historien. “18. Kildekritik”. Systime, 2021, iBog, https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=147, uddrag
- Introduktion til aktør og begivenhed
- Billeder af Enevældige konger og dronninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 60,00 moduler
Dækker over: 60 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#2: Sex, drugs and ME (samfundsfag)

I dette forløb: SEX, DRUGS AND ME - IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE har eleverne arbejdet med følgende temaer:
- De 3 samfundstyper: Det traditionelle, det moderne og senmoderne samfund.
- De 3 velfærdsmodeller: Den residuale, den konservative og den universelle model.
- Kvindekamp, #MeToo og times Up
- Kønsroller
- Dansk økonomi, kort.
Metodiske greb: Axel Honneths anerkendelsesteori, Thomas Ziehe, Botton (statusangst) Goffmann (den sociale maske) og Bourdieus kapitalbegreb.

Litteratur:
Den danske velfærdsstat: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/velfaerdsstaten-og-de-universelle-rettigheder
Unge og stress: https://www.sdu.dk/da/sif/ugens_tal/14_2008>
Goffmann: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=304
Bourdieu: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=373
Om kropsidealer: Fra <https://www.verdensmaal.org/nyheder/uge-sex-danske-unge-skal-l%C3%A6re-at-sk%C3%A6rmkroppen-ikke-er-en-virkelig-krop>
Fra <https://sexogsamfund.dk/om-os/nyheder/undersoegelse-om-unges-forhold-til-kropsidealer-paa-sociale-medier>
Giddens om det senmoderne:  <https://samfundsfag-c.systime.dk/?id=1317>
UNGE OG MEDIER I DET SENMODERNE SAMFUND: Er det hårdere at være barn i dag end tidligere? Kristeligt Dagblad d. 5. maj 2017.
<https://basissamf.systime.dk/index.php?id=127>
<https://samfnub.systime.dk/index.php?id=213&L=0>
<https://sites.google.com/site/samfundsfagicklassen/1-facebook-og-reality---unge-og-identitet-i-det-senmoderne-samfund/4-ulrich-beck-og-risikosamfundet>
https://www.youtube.com/watch?v=uyvcVbcZRS4&t=990s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 79 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #2 Sex, Drugs and Me, KS-HISTORIE

Forløbet er afgrænset til perioden fra 1950-1970'erne, med det formål at belyse perioden med velfærdsstatens opblomstring, det økonomiske opsving, og de kulturelle forandringer og oprør, dette bragte med sig. Der er et fokus på ungdomsoprørerne, årgang ’68, generationskløften til ’68’ernes forældre, og kvinderne som kommer på arbejdsmarkedet og kræver deres ret. Dette forløb indgår i den enkeltfaglige historieundervisning og KS. Forløbet beskæftiger sig med skiftet fra en kollektiv identitet efter anden verdenskrig, og til den individualistiske identitet, der udvikles som et resultat af lav arbejdsløshed, høj kapital, og en ungdomsårgang som ikke skal bekymre sig om de samme ting, som deres forældre.

Kernestof:

- Bostrup, Eva. ”Scooterpigen”. Lex.dk. 2025, https://danmarkshistorien.lex.dk/Scooterpigen_-_artikel_i_Billed-Bladet_1962 (1,7 ns)
- DR 2. ”Oprøret Blomstrer Op”. Mig og 68’erne. DR2, S1 E1, 2022, mitCFU, 45 min, https://mitcfu.dk/Search/titel%3A%20Mig%20og%2068%27erne?mode=-1 (2,2 ns)
- Knudsen, Peter Øvig. Hippie 1 – Tre år og 74 dage der forandrede Danmark. Gyldendal, 2011, s. 347 og 386-391, udvalgte kilder (7 ns)
- Knudsen, Sara Røjkjær. Revolution og søstersind: Ned med patriarkatet, afsnit 1. DR P1, 27 min, https://www.dr.dk/radio/p1/revolution-soestersind/revolution-soestersind-1-4-ned-med-patriarkatet (1,3 ns)
- Kvinfo. "Basisgruppen: Det private er politisk". Rødstrømperne. Kvindekilder.atlassian.net, 2021,  https://kvindekilder.atlassian.net/wiki/spaces/KVIN/pages/519962680/R+dstr+mperne, uddrag (1,6 ns)
- Rasmussen og Peter Yding Brunbech, Søren Hein. Kold krig og
velfærdsstat 1945-1973. Danmarkshistorien.dk, e-bog, 2014, s. 6-11 (6 ns)
- Schou, Susanne Ørnstrøm & Lotte. Danmark i Verden: fortid, nutid, fremtid. Columbus, 2011, s. 159-172 (13 ns)
- Scmidt, Gudrun Marie. ”Hej Farmor…? Må jeg spørge dig om noget? Det handler om 1968”. Politiken, d. 27/12 2018, uddrag (4,2 ns)
- Styrk, Mads Nissen. ”Jeg er blevet mig selv bevidst”. Aktiv Ungdom. Gyldendal, 1963 (2 ns)

Antal ns: 39

Supplerende materiale:
- Læreroplæg om Socialreformen af 1933, Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/socialreformen-af-1933/
- Læreroplæg om Danmarks (og Verdens) økonomiskeudvikling i 70’erne og 80’erne
- Læreroplæg om Velfærdsstatens Rødder baseret på: Andersen, Hans Branner m. fl., Lars. Fokus 3 Kernestof i Historie: Fra verdenskrig til velfærd. ”Fra fattighjælp til velfærdsstat”. Gyldendal, 1. udg., 6 oplag, 2012, s. 48-49.
- Tavlegennemgang af det økonomiske kredsløb
- Harry Haue m.fl. ”Det ny Danmark 1890-1978. Udviklingslinier og tendens”, Munksgaard, 1981, Tabel 49, s. 280
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
STRESS OG UNGE, SAMFUNDSFAG. 27-11-2024
KS-prøveeksamen nr. 1 18-01-2025
Omfang Estimeret: 52,00 moduler
Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#3: Fra bommuldsmarken til BLM (samfundsfag)

Forløbet dækker en kort opsummering af ideologierne med særligt fokus på USA - magtens tredeling - samt økonomi - det økonomiske kredsløb og en introduktion til velfærdsmodellerne.

Der er endvidere arbejdet med racisme-teori og statistisk materiale til belysning af den afrikansk-amerikanske befolknings socio-økonomiske forhold siden midten af 1960´erne: Her er der sat et særligt sociologisk fokus på forskellen mellem den sorte- og hvide befolkning i Jim Crow-perioden under analytisk inddragelse af Bourdieus KAPITAL-begreb, Axel Honneths anerkendelsesteori og racismeteori (kort).
Eleverne har arbejdet med den institutionelle, strukturelle, direkte  racisme i Sydstaterne i form af Jim Crow-lovene - bl.a. i følgende eksempler:

Love mod blandede ægteskaber:

1873: En Jim Crow-lov i Virginia fastslog, at hvide personer, der giftede sig med negre, ville blive fængslet i mindst et år og idømt en bøde på minimum 100 dollars. De, der udførte sådanne ceremonier, fik bøder på 200 dollars, hvoraf halvdelen skulle gå til informanten.

1878: En lov (i Virginia) fastslog, at hvide personer, der giftede sig med en farvet person, ville blive fængslet mellem to og fem år. Præster, der udførte sådanne ceremonier, skulle idømmes en bøde på 200 dollars, hvoraf meddeleren fik halvdelen.
"Hvide og farvede personer, der rejser ud af staten for at gifte sig, skal straffes, som om de var gift i staten."

Afslutningsvist har eleverne studeret nogle af de retssager NAACP var involveret i såsom: Busboykotten i Montgomery og Selmasagen-

Det har desuden været belyst, hvorvidt man stadig ser racisme i USA.

Af materialer har eleverne læst:
https://faktalink.dk/emner/den-amerikanske-borgerkrig
https://politiknu.systime.dk/?id=464
Kilde: https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/index.php?id=165
Kilde: https://faktalink.dk/liberalisme
Kilde: https://baggrund.com/2018/10/08/slaveri-et-nyt-navn-afroamerikanerne-og-det-amerikanske-faengselsvaesen/
Kilde: https://bss.au.dk/om-aarhus-bss/nyheder/vis/artikel/immunforsvaret-kan-forklare-indvandrerskepsis/
<https://www.information.dk/udland/2017/01/langt-raekker-praesidentens-magt>
https://faktalink.dk/titelliste/ambo/amboudvi (se nederst i dette link)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #3 Fra Bomuldsmarkerne til BLM - KS HISTORIE

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet handler om USA’s historie fra fødsel til nu med et særligt fokus på race, racisme, raceadskillelse og borgerrettighedskampen. Der slås ned i relevante historiske begivenheder, såsom den Amerikanske Borgerkrig og begivenheder relateret til borgerrettighedsbevægelsen, før der trækkes tråde til nutidens Black Lives Matter-bevægelse, og de økonomiske og sociale forhold, de sorte amerikanere kæmper med i dag. Forløbet klæder eleverne på til at kunne debattere nutidige forhold med et fagligt bagkatalog af viden om de historiske forhold, samt være i stand til at opstille en opgaveformulering indenfor dette emne til deres historie-opgave.
I dette forløb gennemgås også hvad der forstås ved begreberne separatisme, integration og borgerrettigheder. Forløbet er både enkeltfagligt og en del af KS.

Kernestof:
- American Rhetoric. "The Gettysburg Address". American Rhetorics.com, 19/2/24, https://www.americanrhetoric.com/speeches/gettysburgaddress.htm (0,6 ns)
- DR Kultur. De Sorte Amerikaneres Historie. "I Ilden", DR Kultur, mitCFU, 54 min, S1 E3, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=%22i%20ilden%22&orderby=title&SearchID=ca091a46-8d2a-4627-9098-e245672bcd94&index=2 (2,7 ns)
- DR2. "Martin Luther King versus Malcolm X". Frankrig 2015, sendt på DR2 den 17. december 2015, 52 min, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Martin%20Luther%20King%20versus%20Malcolm%20X&orderby=title&SearchID=b31a3297-5823-403b-a7ac-49c29066e794&index=1 (2,6 ns)
- Farrelly, Peter. Green Book. Nordisk Film, 2019, mitCFU, 125 min, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=3&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Green%20Book&orderby=title&SearchID=b395eab2-7dee-4760-8565-80c6b21889d6&index=1 (6,2 ns)
- Jørum, Tine Pind. ”Udvikling af borgerrettighedsbevægelsen”. Den Amerikanske Borgerrettighedsbevægelse. Faktalink.dk, 2005, https://faktalink.dk/emner/den-amerikanske-borgerretsbevaegelse#udvikling, sidst redigeret 2020, uddrag (5,6 ns)
- Larsen, Andreas Bonne Sindberg og Henrik Bonne. "#BlackLivesMatter og politidrab i USA". USA: Historie, Samfund, Religion. Systime, iBog, https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=442&L=0#c1516 (3,9 ns)
- Larsen, Andreas Bonne Sindberg og Henrik Bonne. Det Moderne USA: Forbillede eller Skræmmebillede? "2. De Progressive År - 1900-1920; 2.8 Kildetekster; "Lige, men Adskilt 1892" https://detmoderneusa.systime.dk/?id=231&L=10, (2,1 ns)
- Shetterly, Margot Lee. Hidden Figures. 20th Century Fox, 2018, mitCFU, 127 min, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=3&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Hidden%20Figures&orderby=title&SearchID=54ec109a-2448-4aaa-8077-8b7ee06856e7&index=1 (6,3 ns)
- Sindberg, Thor Banke Hansen og Andreas Bonne. USA. Historie, Samfund, Religion. "4. Afrikanske Amerikanere: Fra Slaveri til en Plads på Samfundets Bund?; 4.2 Fra Slaveri til Borgerrettigheder; Jim Crow - Lige, men Adskilt". Systime, 2017, i-bog, https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk/?id=287&L=10, (1,2 ns)
- Poulsen, Niels Bjerre. USA. Historie og Identitet. ”2. Amerikas Arvesynd; Borgerrettighedsbevægelsen”. Systime, 2022, i-bog, https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=173&L=10, uddrag (1,6 ns)
- Poulsen, Niels Bjerre. USA. Historie og Identitet. ”2. Amerikas Arvesynd; Den Lovfæstede Raceadskillelse afskaffes”. Systime, 2022, i-bog, https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=176&L=10, (2 ns)
- Poulsen, Niels Bjerre. USA. Historie og Identitet. ”2. Amerikas Arvesynd; En Politisk Studehandel”. Systime, 2022, i-bog, https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=170&L=10 (2,2 ns)
- Poulsen, Niels Bjerre. USA. Historie og Identitet. ”2. Amerikas Arvesynd; Integration eller Separatisme”. Systime, 2022, i-bog, https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=175&L=10, (1 ns)
- Poulsen, Niels Bjerre. USA. Historie og Identitet. ”2. Amerikas Arvesynd; Kampen om Historien: Tulsa, 1921 – optøjer eller massakre?”. Systime, 2022, i-bog, https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=171&L=10, uddrag: "Kilde 9: Pauli Murray om at vokse op med raceadskillelse (1956)" (1,8 ns)
- Poulsen, Niels Bjerre. USA. Historie og Identitet. ”2. Amerikas Arvesynd; Kampen om Historien: Tulsa, 1921 – optøjer eller massakre?”. Systime, 2022, i-bog, https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=171&L=10, uddrag: "Tålmodigheden slipper op" (0,5 ns)
- Thomsen, Bianca Erlich-Møller og Mathilde. Black Voices. “2. Separate but Equal; Langston Hughes: Merry-Go-Round, 1942. Poem”. Systime, 1. udg. 2016, i-bog, 2020,  https://blackvoices.systime.dk/?id=155, uddrag om Jim Crow-lovene (0,9 ns)
- Ørsted, Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lollike. "Dobbeltdiskrimination og machokultur i borgerrettighedsbevægelsen". Kampen for Ligestilling. Columbus, 2021, Systime iBog 2025, https://kampeforligestilling.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=166&L=10 (3,4 ns)

Antal ns: 44,6

Supplerende materiale:
- Læreroplæg om USA's politiske system og demokrati
- Læreroplæg om Den Amerikanske Borgerkrig (baseret på lex.dk's derom)
- Læreroplæg om Definitionen af borgerrettigheder, Ideologiske strømninger og Involverede organisationer i borgerrettighedsbevægelsen i USA baseret på https://faktalink.dk/emner/den-amerikanske-borgerretsbevaegelse
- Online artikler om Harriet Tubmans side på National Park Services’ hjemmeside, som blev slettet og geninstalleret, samt artikler om fjernelsen af Black Lives Matter Monumentet i Washington og om BLM-bevægelsen generelt til kort skimme/research-opgave.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gettysburgtalen 31-01-2025
Mini-opgave i USA-forløb 25-02-2025
Historieopgaven 31-03-2025
Omfang Estimeret: 85,00 moduler
Dækker over: 85 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #4 Velkommen til Danmark, KS-HISTORIE

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet tager sit udgangspunkt i det første vi begynder at forstå som "Danmark". Vi kigger på Danerne i Vikingetiden, og det første kulturmøde, nemlig Asetro og Kristendom. Derefter går vi videre med Korstoge i Middelalderen, og kigger på kulturmødet i Østen.
Herefter forlader vi den korte introduktion, hvor vi har fokuseret på kulturmøder og migration fra Danmark og ud i verden, og skifter rute: nemlig indvandring og migration til Danmark. Vi tager vores begyndelse i 1760'erne og ser på kartoffeltyskere og roepolakker, før vi bevæger os mod fremmedarbejdere i velfærdsstatens guldalder. Fokus kommer herefter til at ligge på den økonomiske nedtur, og den betydning dette får på synet på gæstearbejdere og indvandrere. Forløbet starter efter påske og afsluttes efter sommerferien.

Kernestof:
- Jellingstenene, ca. 950-965. Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985/
- Ohnesorge, Karsten Nikolajsen og Thomas. Den Ny Indvandring. 2021, Systime, iBog
- Roesdahl, Else og Danmarkshistorien.dk. Vikingetiden ca. 800-1050. Danmarkshistorien.dk, e-bog, 2014, s. 4-5, 12-18 og 30.  
- Ørsted, Peter m.fl. "Kristendommen og Islam - Middelalderens Kulturmøde". Fra antikken til reformationen, Fokus - Kernestof i historie 1. 1. udgave, 4. oplag, 2010, Gyldendal, s. 136-138
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 42,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#4: Velkommen til Danmark (samfundsfag).

I dette forløb: Velkommen til Danmark -integration og kulturmøder er der sat fokus på følgende emner i ks-samfundsfag:
Integrationsstrategier
Hvilket syn har man haft på indvandrer fra 1960´erne til i dag?
Hvad har kendetegnet dansk indvandrerpolitik siden da med særligt fokus på de mere indvandrerkritiske partier: Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti vs. Socialdemokratiet.
Her har der desuden været tematisk fokus på Ishøj som en af de nye sjællandske vestegnskommuner, der har store økonomiske- og sociale integrationsproblemer i forhold til kulturmødet mellem nye tilflyttere og dansk politik, herunder har eleverne kort arbejdet med Det Politiske Kompas.
Hvad kendetegner befolkningsudviklingen/ sammensætningen i DK siden 1980.
Eleverne har desuden kort arbejdet med det økonomiske kredsløb og Den politiske Proces.

Metodisk fokus: Her er der igen arbejdet med Axel Honneths anerkendelsesteori og Pierre Bourdieus kapital-begreber.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#4: Velkommen til DK - islam - (religion).

I dette forløb: Kulturmøder i det senmoderne: VELKOMMEN TIL DANMARK, har eleverne arbejdet med følgende:

I dette forløb har eleverne studeret grundstrukturerne (tros-artiklerne og de 5 søjler) i Islam m. særligt fokus på: (klassisk og moderne) Sharialovgivning, Muhammeds rolle og karismatiske lederskab, hajj, hellige byer og jihad-begrebet.
Afslutnigsvis er der sat fokus på tørklædesagerne i DK.

Metodisk har eleverne arbejdet med:
a) Max Webers teori omkring karismatiske lederes betydning for den religiøse gruppe.
b) Religionsfænomenologi bl.a. i arbejdet med temaet: Hellige byer, hvor de har behandlet Mekka som et axis mundi-område og dermed denne bys sociologiske betydning for den troende muslim.
c) Eleverne har desuden (ultrakort) stiftet bekendtskab med Axel Honneths anerkendelsesteori med det formål at få redskaber til at belyse et muligt svar på, hvorfor unge muslimer vælger at radikalisere sig.

Pensum (forløbet er kørt overvejende lektiefrit)/ materialer eleverne har studeret og arbejdet med i undervisningen:

I arbejdet med de 5 søjler har eleverne læst: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/det-vigtigste-vide-om-islams-fem-soejler
I arbejdet med hellige byer, Al-Masjid al-Haram og Kabaens betydning i islam har eleverne læst: https://www.religion.dk/leksikon/axis-mundi>
I arbejdet med tørklædedebatten i DK har eleverne set: DR Deadline - Krasnik i debat med Aya Amal vedr. forbud mod niqab i undervisningen
https://xn--strkefllesskaber-vobe.dk/foreninger/baggrundsviden/radikalisering/
https://xn--strkefllesskaber-vobe.dk/foreninger/baggrundsviden/radikalisering/
https://xn--strkefllesskaber-vobe.dk/foreninger/baggrundsviden/radikalisering/
https://medborgere.dk/hvem-er-vores-medborgere/
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/mediernes-ensidige-islamformidling-skaber-myter
Koranen: Sura 24 v. 31, Sura 33 v. 59, Sura 9 vers 5, Sura 24 vers 2, Sura 24, vers 4ff. Sura 5 vers 38 og Sura 5 vers 33. Sura 4 vers 1, Sura 7 vers 189, Sura 49 vers 13. Sura 30 vers 21, Sura 2 vers 187, Sura 3 vers 195, Sura 16 vers 58-59. Sura 3 vers 32.
Herudover har eleverne læst beskrivelsen af Profetens Himmelfærd (Aminah Tønnsen, febr. 2009).

I arbejdet med temaet: Profetens syn på kvinder har eleverne i grupper arbejdet med 2 tekster fra værket om Profetens liv: "Sirat Rasul Allah":
pkt. 6 om: Guds Udsendings Fødsel, Del I | Religionshistoriske hovedværker i uddrag (systime.dk)
og pkt. 9: Guds Udsendings ægteskab med Kadija: Del I | Religionshistoriske hovedværker i uddrag (systime.dk)


I arbejdet med de dansk/ svenske koranafbrændinger har eleverne arbejdet med: Forbuddet mod utilbørlig behandling af religiøse bøger (den nye lov fra 2023).

I arbejdet med diskursanalyse af den offentlige debat omkring indvandrer og muslimer i DK - særligt efter Muhammedsagen 2006 har eleverne arbejdet med debattørernes 3 reaktioner:
1) Kultursammenstødsdiskursen,
2) Den kulturradikale diskurs og
3) den national islamkritiske diskurs.

-> Et af de centrale analyseeksempler eleverne har arbejdet med - udleveret af underviser er: Valgplakat fra DFU fra februar 2001: "Dit Danmark? - ønsker du det?"

Hertil er eleverne præsenteret for Jan Hjarpes begreber: Traditionalisten, sekularisten, modernisten og fundamentalisten.

Eleverne har set: Youtube-dokumentaren: "Hajj- a journey of a lifetime"

I arbejdet med Kulturmøder i Danmark har eleverne haft et feltarbejde på skolen centreret omkring et besøg af Naser Khader, som holdt et spændende oplæg om hvad det vil sige at være barn af gæstearbejdere og politiker i Danmark efter 11. september, Muhammedsagen og den danske tørklædedebat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#1: Syndebukke og fjendebilleder (religion)

I dette lille forløb har eleverne arbejdet religionshistorisk med hvordan jøder er blevet gjort til syndebukke under 2. verdenskrig.
Indledningsvist har eleverne arbejdet med: Jødedommens historie, de særlige kendetegn ved jødedommen og religionshistorisk om jødedommens religiøse forhold til Israel.
Eleverne er forholdsvis kort blevet præsenteret for den abrahamitiske tradition og den jødiske tempelhistorie og offertradition samt et uddrag af de jødiske regler, traditioner og ritualer (Bat Mitzvah, Mezuzhen og Menoraen).

Eleverne er kort præsenteret for Jesus og hans forhold til jødedommen, herunder begreber som nær- og fjernforventning i forhold til den ventede Messias. Jesus som den 2. Adam - soningsdøden/ begrebet SYND.
I arbejdet med temaet LIGNELSER, har eleverne arbejdet med 2 lignelser:

Den Fortabte Søn og Den Barmhjertige Samaritaner fra Det Nye Testamente.

Afslutningsvis har eleverne arbejdet med en analyse af årsagen til nazisternes antisemitiske propaganda.

METODISK: er eleverne blevet præsenteret for en light-version af 2 analysemetoder:
Axel Honneths anerkendelsesteori og Rene Girards syndebuksanalyse.

Forløbet har været overvejende lektiefrit!

Kilder til dette forløb:  
KILDE: https://www.bibelselskabet.dk/abraham-og-isak
Omskærelsen, 1. Mos 17, 1-14.
Salomos tempel, 1. Kong 6, 1-16; 23-28.
Bjergprædiken, Matt 5, 1-48.
https://denstoredanske.lex.dk/antisemitisme ; https://www.bibelselskabet.dk/luthers-syn-pa-jodedommen Uddrag fra Martin Luther: Om jøderne og deres løgne, 1543.
https://faktalink.dk/antisemitisme
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#2: Sex, drugs and ME - (religion)

I dette forløb: SEX, DRUGS AND ME -IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE er eleverne GANSKE KORT blevet introduceret til:
- Begrebet sekularisering og følgende personer/ begivenheders betydning for den katolske kirkes aftagende magt i Europa: Luthers kritik af den katolske kirke, Darwins betydning for synet på mennesket, Grundlovens status og betydning for religion i DK og de 4 religionskritikeres syn på religion (kort): Feuerbach, Freud, Marx og Nietzsche.

Scientology som et eksempel på en senmoderne religion.
Særfagligt har eleverne stiftet bekendtskab med:
-> L. Ron Hubbard (de har arbejdet religionsfænomenologisk med den hagiografiske beretning om L.R.H. med det formål at kunne belyse hans rolle i perspektiv til andre religionsstiftere).
-> Scientologys tveddelte fundament: Dianetikken og Scientologien, Theta-MEST-teorien.
-> Scientologys frelsesforståelse, symbolunivers og auditingpraksis.
-> Scientologys forståelse af universet - de 8 dynamikker.
-> Scientologys brug af toneskalaen
-> Scientologys forståelse af De Frivillige Hjælpere
Eleverne har i dette forløb kort stiftet bekendtskab med udvalgte sociologiske analysemetoder (Deprivationsteori) og kildeanalyse i forhold til området religion og identitetsdannelse i det senmoderne - hvor passer religion ind i det senmoderne?

Eleverne har desuden været på et feltarbejde til Scientologykirken i Århus.

Kilder til dette forløb:
Religion og kultur s. 240-44.
https://www.youtube.com/watch?v=cXEWSeuBty8
https://www.scientologyreligion.dk/background-and-beliefs/the-bridge-in-scientology.html
https://www.scientology.dk/Html/Part02/Chp06/pg0181_1.html
Hubbards hagiografi: https://www.scientology.dk/faq/scientology-founder/who-was-lronhubbard.html
https://www.scientology.dk/faq/scientology-in-society/what-are-volunteer-ministers.html
https://www.scientology.dk/how-we-help/volunteer-ministers/
https://www.scientology.dk/how-we-help/criminon/
https://www.scientology.dk/how-we-help/narconon/
https://www.youtube.com/watch?v=OC7aLD1aWvA

Indhold
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#3: Fra bommuldsmark til BLM (religion)

Tema: Det sort-hvide USA . Fra bommuldsmarkend til Det Hvide Hus.

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb er eleverne blevet introduceret til, hvilken rolle religionen har spillet for den sorte mands historie i USA: Fra bommuldsmarkerne til Kanye West - dvs. fra slavemarken til i dag.
I slavetiden er der særligt fokuseret på Moses- og Jesusfigurens (hhv. frelserfiguren og lidelsesmotivets) rolle for slaverne, som det bl.a. kommer til udtryk i de mange negro spirituals.
Efterfølgende er der sat et komparativt fokus på, hvordan Martin Luther King og Malcolm X har anvendt religion til at kæmpe for borgerrettigheder med eksempler i Little Rock, Brown vs. Board of Education og Selma-sagerne. I forlængelse af Selma-sagen har vi desuden kort berørt mediernes rolle i kampen for borgerrettigheder.

Metodisk har eleverne arbejdet videre med den sociologiske analysemetode: Rene Girards syndebuksanalyse og ikke mindst kildeanalyseøvelser.
Eleverne har desuden arbejdet med syndebukskonstruktionen: Racistiske troper i forbindelse med afbildningen af sorte i Jim Crow-perioden.

kilder:
Uddrag fra 2. Mosebog: 2 Mos 14, vers 5-31.
https://www.womenshistory.org/education-resources/biographies/harriet-tubman
Johnny Thiedecke, Slaveri fra oldtid til nutid, s. 90, 115-117.
Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/lidelsens-land

http://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-en-lignelse

http://www.kristendom.dk/artikel/384736:Teologiske-stroemninger--Hvad-er-Black-Theology

https://www.youtube.com/watch?v=8zeshN_ummU

http://www.kristendom.dk/troens-hovedpersoner/martin-luther-king-1929-1968

http://www.youtube.com/watch?v=5lbsW7ifWYA

Lotte Møller Bøtcher, Når Gud bliver nationalist, 9-14.34-38, 47-48.

Kilde: Dorte Motzfeld, Religion. Teori-Fænomenologi- Metode, s. 55 ff.

Phil Zuckerman, Samfund uden Gud s. 188-192.

https://www.sportstechbiz.com/p/the-history-of-racism-in-sports

Black and White:The Evolution of Racism in Sports (DOCUMENTARY)

https://ap.gilderlehrman.org/history-by-era/civil-rights-movement/essays/%E2%80%9Cpeople-get-ready%E2%80%9D-music-and-civil-rights-movement-1950s>

https://www.kennedy-center.org/education/resources-for-educators/classroom-resources/media-and-interactives/media/music/story-behind-the-song/the-story-behind-the-song/we-shall-overcome/
21:04

Slave Songbook : Origin of the negro Spiritual a History of "We Shall Overcome"

Herudover har eleverne set filmen: Selma
Indhold
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer