Holdet HF 2r ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e)
Hold 2024 HF ks/r (HF 1r Hi, HF 1r ks, HF 1r re, HF 1r sa, HF 2r ks, HF 2r re, HF 2r sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Hvem er vi? Synet på mennesket
Titel 2 Politik i et nyt klima (samf c)
Titel 3 Forløb#2: Sex, drugs and ME - New Age  (religion)
Titel 4 Forløb 2: Sex, Drugs and Me
Titel 5 Forløb 2: Sex, drugs and me (samf c)
Titel 6 Forløb 3: Fra Bomuldsmarken til BLM
Titel 7 Fra bomuldsmarken til Black Lives Matter (samf c)
Titel 8 Forløb 4: Velkommen til Danmark
Titel 9 Velkommen til Danmark? - samf.
Titel 10 Forløb 4: Velkommen til Danmark (Islam)
Titel 11 Forløb#1 Syndebukke og fjendebilleder (religion)
Titel 12 Forløb#3 Fra bomuldsmark til BLM (religion)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Hvem er vi? Synet på mennesket

Hvordan har synet på mennesket forandret sig i europæisk historie?

Forløbet har præsenteret faget for eleverne - fagets identitet og metode, hvorfor de undervejs præsenteres for forskellige kildetyper. Samtidig vil forløbet præsentere historiefaglige begreber som historieskabt - historieskabende og periodiseringsprincipper. Forløbet tager eleverne kort igennem antikken, middelalderen, renæssancen, oplysningstiden og industrialiseringen.

Forløbet fungerer som et overblik over centrale træk og udviklingslinjer i europæisk og dermed dansk historie, og lægger samtidig op til de næste flerfaglige KS-forløb om identitetsdannelse, i historie Danmark i 1960´erne og 70´erne og individualismen der folder sig ud for alvor samt USA-forløbet om racisme og sortes udfordringer i det amerikanske samfund i dag.

Studietur til Ribe: Ribe Domkirke, Museum Hex bl.a.


Sekundærlitteratur:
Ebbe Kühle, Danmarks historie - i et globalt perspektiv, Gyldendal 2009, side 7-11.
Suzanne Gudbjerg-Hansen, Thomas P. Larsen og Ulrik Juel Lavtsen, Flere sider af KS. Grundbogen. Lindhardt og Ringhof 2016, side 38-59, 63-66.
Peter Frederiksen mf., Grundbog til historie, De store revolutioner 1750-1850, Systime 2010


Primærlitteratur
Jan van Eyck, Arnolfinis bryllup, 1434, National Gallery, London.
Rafael, Skolen i Athen, 1509-11, Vatikan-museet, Vatikanet.
Hans Holbein d. Yngre, Ambassadørerne, 1533, National Gallery, London.
Eugene Delacroix, Friheden leder folket på barrikaderne, 1831, Louvre, Paris.
Cecilie Nielsen, Jagten på den danske arbejder, episode 1  https://www.dr.dk/drtv/serie/jagten-paa-den-danske-arbejder_249947
Kilder: Jakob Knudsen og K.K. Steincke, i Lars Andersen m.fl, Fokus - Kernestof i historie. Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2006 (3.oplag 2008), s 63-65.
Dokumentar: ”Buildings That Shaped Britain. 7 The Industrial Revolution”,
Simon Thurley, Fremantle Media Ltd 2006.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik i et nyt klima (samf c)

Hovedvægten i forløbet har været på hovedideologierne, de danske partiers placering i forhold til ny og gammel politik, Molins model, Eastons model, demokratiformer (konkurrence- og deltagelsesdemokrati), den parlamentariske styringskæde og magtbegreber. Endvidere er mediernes rolle indenfor politik berørt - herunder forskellige former for spin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvtillid
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Forløb#2: Sex, drugs and ME - New Age (religion)

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til:
- Begrebet sekularisering og følgende personer/ begivenheders betydning for den katolske kirkes aftagende magt i Europa: Luthers kritik af den katolske kirke, Darwins betydning for synet på mennesket, Grundlovens status og betydning for religion i DK og de 4 religionskritikeres syn på religion (kort): Feuerbach, Freud, Marx og Nietzsche.

Scientology er gennemgået som et eksempel på en senmoderne religion.
Særfagligt har eleverne stiftet bekendtskab med:
-> L. Ron Hubbard (de har arbejdet religionsfænomenologisk med den hagiografiske beretning om L.R.H. med det formål at kunne belyse hans rolle i perspektiv til andre religionsstiftere).
-> Scientologys tveddelte fundament: Dianetikken og Scientologien, Theta-MEST-teorien.
-> Scientologys frelsesforståelse, symbolunivers og auditingpraksis.
-> Scientologys forståelse af universet - de 8 dynamikker.
Eleverne har i dette forløb kort stiftet bekendtskab med udvalgte sociologiske analysemetoder (Berger, Giddens) og kildeanalyse i forhold til området religion og identitetsdannelse i det senmoderne - hvor passer religion ind i det senmoderne?
Eleverne har desuden været på et feltarbejde til Scientologykirken i Århus.

Kilder til dette forløb:
Religion og kultur s. 240-44.
https://www.youtube.com/watch?v=cXEWSeuBty8
https://www.scientologyreligion.dk/background-and-beliefs/the-bridge-in-scientology.html
https://www.scientology.dk/Html/Part02/Chp06/pg0181_1.html
Hubbards hagiografi: https://www.scientology.dk/faq/scientology-founder/who-was-lronhubbard.html
https://www.scientology.dk/faq/scientology-in-society/what-are-volunteer-ministers.html
https://www.scientology.dk/how-we-help/volunteer-ministers/
https://www.scientology.dk/how-we-help/criminon/
https://www.scientology.dk/how-we-help/narconon/
https://www.youtube.com/watch?v=OC7aLD1aWvA

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 2: Sex, Drugs and Me

I dette forløb er det identitetsdannelsen i det senmoderne samfund, der udgør rammen for elevernes undersøgelse af identitetsdannelsens vilkår i forskellige samfundstyper med fokus på senmoderniteten.

I Historie er det perioden 1949 - 1984 i Danmarkshistorien, der skal give eleverne en forståelse af samfundets betydning for identitetsdannelsen og af forandringerne i det danske samfund/Vesten under 1960´ernes højkonjunktur, velstandsstigning, udbygningen af velfærdsstaten og ungdomsoprøret i 1960´ernes antiautoritære stillen spørgsmål til samfundets normer; et ungdomsoprør der for alvor får momentum og bliver samfundsforandrende i 1970´erne med studenteroprør og kvindebevægelse.
Historie bakker op om samfundsfag gennem en kort præsentation af sociologien: Identitet, samfundstyper og Anthony Giddens især samt det økonomiske kredsløb.


Primærlitteratur:
Ole Grünbaum, Bekendelser fra en 68´er, artikel i Aktuelt, november 1998.
Sangtekst, War is over, John Lennon
Plakat fra KAD's (Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark), ligelønskampagne i 1973. Fra: 'Jo, det kunne nytte
Suzanne Giese, Kollektivet som alternativ, i Egon Nyrup Madsen m.fl., Dansk historie og litteratur, Århus 2010.
Uddrag af tekst og tabeller fra, Harry Haue m.fl. ”Det ny Danmark 1890-1978. Udviklingslinjer og tendens”, Munksgaard 1981


Sekundærlitteratur
Podcast, Supertanker - utilstrækkelig.
Supertanker - Utilstrækkelig 02.02.21
Sofie Reimick m.fl., Identitetsdannelse i det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund, i Kultur- og Samfund, Systime 2008-9, side 89-99.
Dokumentar: Velfærd fra vugge til grav, DR 2005
Henrik Bonne Larsen og Torkil Smitt, Danmarkshistorisk oversigt, Systime 2006, side 78-101.
Dokumentar: Husker du? Da pigtråd blev langhåret, DR2 2008.
Faktalink: Ungdomsoprøret 1968, Astrid Elkjær Sørensen, Bureauet, april 2018.
Dokumentar: Sådan var det i 70'erne, DR2, 2013
Danmarkshistorien.dk, Kvindekamp og kønsroller 1960-1985,
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-1970-1985/
Film: Det store Flip, Niels Gråbøl, Danmark 1997.
Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen, De danske kvinders historie, Systime 2014, side 70-91

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 2: Sex, drugs and me (samf c)

Hovedvægten i forløbet har været på brugen af Giddens teorier om det senmoderne samfund. I forlængelse af Giddens’ begreber om ”aftraditionalisering” og ”øget refleksivitet” er Thomas Ziehes begreber ”formbarhed” samt ”subjektivisering”, ”ontologisering” og ”potensering” inddraget.
Ulrich Becks begreber "risikosamfundet", "valgbiografien" samt "institutionaliseret individualisering" har været med til at kaste lys over det senmoderne samfunds skyggesider, hvor individet i højere grad er overladt til sin egen skæbne om at lykkes.
I forbindelse med mediernes identitetsskabende rolle i det senmoderne samfund er Goffmanns begreber frontstage og backstage bragt i spil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde

Titel 6 Forløb 3: Fra Bomuldsmarken til BLM

I dette tema har udgangspunktet været Den amerikanske Uafhængighedserklærings liberalisme med ordene om lighed og frihed.
Men nogen mennesker var mere lige end andre. Vi har arbejdet med slavernes kamp for frihed og lighed igennem følgende nedslag:
Slaverne i sydens plantager (1857 - Dred Scott-sagen) - raceadskillelsen (1896 - Seperate, but equal) - borgerrettighedskampen (1954 - Brown mod Skolebestyrelsen) - Martin Luther King vs. Malcolm X. Raceforhold i USA efter 1965, samt nutidige synspunkter bl.a præsidenternes historiebrug.

Holdet har skrevet DHO i dette tema under overskriften Propagandabilleder, stereotyper og racisme.

Primærlitteratur:
Den Amerikanske Uafhængighedserklæring 1776, Fra: Allan Ahle, Den amerikanske borgerkrig, 2001, s. 17-19
Den Amerikanske forfatning 1878, Fra: Allan Ahle, Uafhængighed og forfatning 2001, s. 19-23
Johnny Thiedecke, Slaveri, Pantheon 2009, s. 80-81 (Tekst 54), 84 (Tekst 56), 81-83 (tekst 55) , 131-132 (Tekst: 81+82) samt 134 (Tekst 84).
Billede: Plan over slaveskibet Brookes, 1788.
Billede: Salg af slaver i Afrika, 1764
Kilde: Uddrag, genfortælling af Onkel Toms Hytte 1853, kap 13., Harriet Beecher Stowe (2017)
Billie Holiday, 1959, Strange Fruit,
Pauli Murray,  "om at vokse op med raceadskillelse", 1956 I Niels Bjerre-Poulsen, USA. Historie og identitet, Systime 2010, side 39-40.
Homer Plessy Dommen 1896, I Erik A Hansen, Negeren i USA. Raceproblemet før og nu, s. 56-58, Gyldendal 1976
Billede: Make America Great Again (Rød Trump Kasket)
Billede: National Garden of American Heroes, 2020
Præsident Joe Bidens State of The Union 7. marts 2024
Protestsang "USA", Andreas Odbjerg 2025


Sekundærlitteratur
Alan Ahle, Den amerikanske Borgerkrig, Systime 2001, s. 8-16 og 24-36.
Niels Bjerre-Poulsen, USA. Historie og identitet, Systime 2014, s. 36-45.
Johnny Thiedecke: "Baggrunden for slavehandelen" i ”Slaveri fra oldtid til nutid”, Pantheon 2012, side 77-79.
Mads Beyer mf. , "Axel Honnet, Anerkendelse og subkultur", Samfundsfag C, Systime
Hansen og Sindberg, USA - historie, samfund og religion, Systime 2017, s. 164, 287, 313,
Ku Klux Klan, Faktalink, https://faktalink.dk/titelliste/ku-klux-klan
Nina Holst mf., Dream On?, 2015 Colombus
Dokumentar: Martin Luther King versus Malcolm X, fransk dokumentarserie, DR2 17. december 2015.
Film: Mississippi Burning, Alan Parker, USA 1988.
Dokumentar: I Ilden,
Ole Nyeng, White Trash, Weekendavisen, 19. august 2016.
Jørgen Ullerup, Arven efter Martin Luther King, Morgenavisen Jyllands-Posten, 15. maj 2015.
Film: Selma, Ava DuVernay , 2014
Bryld og Hansen-Damm, Verdenshistorie til HHX, "historiebevidsthed og historiebrug" s. 1493 og 1409. Systime 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 41,00 moduler
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fra bomuldsmarken til Black Lives Matter (samf c)

Forløbet blev indledt med et kig på den amerikanske drøm og en status på USA i dag; hvordan er det gået med uligheden i USA og muligheden for at nå til tops? Hvilken betydning har det haft for Trumps vej til magten? Herefter en kort introduktion til ideologierne samt en introduktion til velfærdsmodellerne med særligt fokus på USA's og Danmarks velfærdsmodeller.

Der er endvidere arbejdet med racisme-teori og statistisk materiale til belysning af den afrikansk-amerikanske befolknings socio-økonomiske forhold siden midten af 1960´erne: Hvordan er det gået med drømmen om ligestilling mellem racerne i USA?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • IT
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 8 Forløb 4: Velkommen til Danmark

Dette flerfaglige tema har fokus på integrationen af nye medborgere i Danmark, og har et fokus på de sidste ca 60 års indvandringshistorie i Danmark. Med et nutidsperspektiv på danskhed, tørklædedebat og udfordringer i belastede boligområder, ghettoplan og frygt for parallelsamfund. Temaet har belyst de historiske nedslag i Dansk udlændingepolitik og debatter om integration, samt stemningsskiftet efter 9/11, og Islams rolle som syndebuk. Temaet skal styrke elevernes opmærksomhed på hvordan historie, samfundsfag og religion i samarbejde kan øge forståelsen af væsentlige debatter i deres samtid.

Primærlitteratur
Situationen i Ungarn 1956, Uddrag af Ole Bjørn Krafts tale i Folketinget, 11. december 1956. folketingstidende.dk.
"Velkommen Mustafa". Direktør Jens Fisker, Dansk Arbejdsgiverforening. Kronik 1970.
Hanne Reintoft, medlem af Folketinget for Danmarks Kommunistiske Parti.
Artikel: Indvandrerne i Ishøj, Annelise Bistrup, Berlingske Tidende den 1. august 1976.
Kronik: Jens Fisker, Velkommen Mustafa, 1970, danmarkshistorien.dk.
Udlændingeloven 1983:  Lov nr. 226 af 8. juni 1983.
Annelise Bistrup, Ishøjs borgmester, Per Madsen (S), om indvandring i Berlingske Tidende 1976, danmarkshistorien.dk.
Margrethe 2.s nytårstale 31. december 1984, danmarkshistorien.dk.
Uddrag: Margrethe 2.s nytårstale 31. december 1984
Sang: Gnags: Danmark, 1986
Lov om integration af udlændinge i Danmark, 1998
Uddrag af Pia Kjærsgaards ugebrev, 6. februar 2006.
DF Kampagne 2018, "smid tørklædet og meld dig ind i Danmark



Sekundærlitteratur
Nikolajsen og Ohnesorge, Den Nye Indvandring, Systime 2021 s. 134-138, 144-149, 158 - 159, 169-172, 180-186, 194-199, 207-211
Dokumentar: Indvandringens historie; Danskerne omfavner ungarerne, DR2 2011
Højkonjunkturen 1958-73, Fra danmarkshistorien.dk, 2009 http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/hoejkonjunkturen-1958-73/
Dokumentar: Indvandringens historie; Gæsterne der blev, DR2 2011
Dokumentar: Indvandringens historie; politiske flygtninge til Danmark, DR2 2011
Uddrag af dokumentar: Kontrovers afsnit 6, DR2 2010
I politiets vold: Mørk og mistænkt (2018)
Dokumenter: Akkari og Khader. Frihed, lighed og islam, afsnit 1, DR2 2014.
Kristine Damsholt, Danskhed, Den store danske, 2020
Artike: Shadman Salih, Debat, Alle snakker om integration, men ingen aner, hvad det betyder, 2016
Artikel: Det går bedre med integrationen end mange tror. Her er 5 eksempler, Louise skov Drivsholm, information.dk, 04. november 2018
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 42,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Velkommen til Danmark? - samf.

I forløbet er der arbejdet med forskellige definitioner af integration, som desuden er blevet sat ind i en værdipolitisk dansk sammenhæng. Der er desuden set på forskellige årsager til mislykket integration, hvor Aksel Honneths anerkendelsesteori har været i fokus, mens Marshalls medborgerskabsbegreb har været berørt. Vi har endvidere arbejdet med terrorisme, hvor fokus har været på at få begrebet defineret og sat ind i en større sammenhæng - bl.a. er der trukket linjer til Rote Arme Fraktion m. fl.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Selvrefleksion
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 10 Forløb 4: Velkommen til Danmark (Islam)

I dette forløb introduceres eleverne til grundlæggende elementer i Islam (Islams formative periode, de seks trosartikler og de fem søjler). Eleverne har arbejdet med ritualanalyse (Arnold van Gennep) af Hajj ud fra en dokumentar, med Jan Hjärpes typologisering og med denne beskæftiget sig med tørklædedebatten, social kontrol i islam og med opfattelsen af islam i de danske medier/samfund.

Forløbet fokuserer på islam, hvor eleverne har arbejdet med:
1. Islams formative periode
2. Muhammed og hans rolle som profet
3. Iman (de seks trosartikler)
4. Overgangsritualer - Van Genneps ritualteori
5. Islams fem søjler med særligt fokus på Hajj i en europæisk kontekst
6. Jan Hjärpes typologisering
7. Opfattelsen af Islam i de danske medier
8. Islam i en dansk og global kontekst ift tørklædedebatten og læsningen af koranen ift tørklædet.
9. Social kontrol i islam i danmark - eleverne har arbejdet med, hvordan unge muslimer selv læser koranen/hadith som geres eget forsvar
10. Eleverne har KORT arbejdet med Muhammedkrisen og koranafbrændingerne

Primær litteratur
• Sura 2,255
• Sura 59,23
• Sura 45:18
• Sura 24:30
• Sura 24:31
• Sura 23:59
• Richard Rich, Muhammad: The Last Prophet (uddrag fra tegnefilmen), 2002/2004,  Muhammad - The Last Prophet (Animated Cartoon-Full Movie)
• Dokumentar om Hajj, "Hajj - Pilgrimsfærd til Mekka", DR2 dokumentar fra 2004
Islamsvar.dk "Er det tilladt af blive gravid ved hjælp af sæddoner?", http://islamsvar.dk/aegteskab-og-familie/born-og-opdragelse/tilladt-gravid-ved-hjaelp-saeddonor/

Sekundærlitteratur:
• Første 20 min af Podcasten: Danmark og Islam, Episode 1: Vikingernes verden var tæt forbundet med Mellemøsten
• Esben Andreasen m.fl., Religion og kultur, systime 2011, s. 175-177
• Ahle, Allan, Horisont C - grundbog i religion, Systime 2022, s. 200 + 209
• Henning Nørhøj og Mads Bendix, Det vigtigste at vide om islams fem søjler, Religion.dk, 2023
• Deniz Kitir, Klassisk og Moderne Islam, Systime, side 148, 156-157, 231, 244
• Dokumentar om Hajj, "Hajj - Pilgrimsfærd til Mekka", DR2 dokumentar fra 2004
• Ahle, Allan, "Centrale ritualer i Islam", s.205-209, Horisont C - Grundbog til religion, 2022, Systime.
• Youtubevideo om overgangsritualer. Ritualer og overgangsritualer
• Jacobsen, Preben Brock, Islam i medierne, Systime, 2017, s.128, https://islamimedierne.systime.dk/?id=128#c809
• Kauffeldt, Søren et al., Klar til KS, s. 175, Colombus. https://klartilks.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=175&loopRedirect=1 (Hjärpes typologisering)
• Skema baseret på Jens Forman, Muslimernes religion - Tro, praksis og sharia, systime 2009, s. 49, 52, 120
• Tedtalk af Samina Ali: What does the Quran really say about a Muslim woman's hijab? | Samina Ali | TEDxUniversityofNevada
• Evander Pedersen, Overblik: Her er alt, du skal vide om burkaforbuddet, Kristeligt dagblad, 2019, https://www.kristeligt-dagblad.dk/overblik-her-er-alt-du-skal-vide-om-burkaforbuddet-der-traeder-i-kraft-i-dag
Styrelsen for International Rekruttering og Integration, "Med al ære & respekt - bryd negativ social kontrol - konference for kommunale ledere og frontpersonale" http://woview.infomedia.dk/?url=http://uim.dk/nyheder/2017-10/med-al-aere-respekt-bryd-negativ-social-kontrol-konference-for-kommunale-ledere-og-frontpersonale&OpointData=46e483247aeb54d898d934b0f00692fcJmlkX3NpdGU9NjUwMCZpZF9hcnRpY2xlPTg4NyZpZF91c2VyPTI4NDAmaWRfYXBwbGljYXRpb249MTAwMDM1OSZsYW5nPWVu
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#1 Syndebukke og fjendebilleder (religion)

I dette lille forløb har eleverne arbejdet religionshistorisk med hvordan jøder er blevet gjort til syndebukke under 2. verdenskrig.
Indledningsvist har eleverne arbejdet med: Jødedommens historie, de særlige kendetegn ved jødedommen og religionshistorisk om jødedommens religiøse forhold til Israel.
Eleverne er forholdsvis kort blevet præsenteret for den abrahamitiske tradition og den jødiske tempelhistorie og offertradition samt et uddrag af de jødiske regler, traditioner og ritualer (Bat Mitzvah, Mezuzhen og Menoraen).

Eleverne er kort præsenteret for Jesus og hans forhold til jødedommen, herunder begreber som nær- og fjernforventning i forhold til den ventede Messias. Jesus som den 2. Adam - soningsdøden/ begrebet SYND.
I arbejdet med temaet LIGNELSER, har eleverne arbejdet med 2 lignelser:

Den Fortabte Søn og Den Barmhjertige Samaritaner fra Det Nye Testamente.

Afslutningsvis har eleverne arbejdet med en analyse af årsagen til nazisternes antisemitiske propaganda.

METODISK: er eleverne blevet præsenteret for en light-version af 2 analysemetoder:
Axel Honneths anerkendelsesteori og Rene Girards syndebuksanalyse.

Forløbet har været overvejende lektiefrit!

Kilder til dette forløb:  
KILDE: https://www.bibelselskabet.dk/abraham-og-isak
Omskærelsen, 1. Mos 17, 1-14.
Salomos tempel, 1. Kong 6, 1-16; 23-28.
Bjergprædiken, Matt 5, 1-48.
https://denstoredanske.lex.dk/antisemitisme ; https://www.bibelselskabet.dk/luthers-syn-pa-jodedommen Uddrag fra Martin Luther: Om jøderne og deres løgne, 1543.
https://faktalink.dk/antisemitisme
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#3 Fra bomuldsmark til BLM (religion)

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb er eleverne blevet introduceret til, hvilken rolle religionen har spillet for den sorte mands historie i USA: Fra bommuldsmarkerne til Black Lives Matter - dvs. fra slavemarken til i dag.
I slavetiden er der særligt fokuseret på Moses- og Jesusfigurens (hhv. frelserfiguren og lidelsesmotivets) rolle for slaverne, som det bl.a. kommer til udtryk i de mange negro spirituals.
Efterfølgende er der sat et komparativt fokus på, hvordan Martin Luther King og Malcolm X har anvendt religion til at kæmpe for borgerrettigheder med eksempler i Little Rock, Brown vs. Board of Education og Selma-sagerne. I forlængelse af Selma-sagen har vi desuden kort berørt mediernes rolle i kampen for borgerrettigheder.

Metodisk har eleverne arbejdet videre med den sociologiske analysemetode: Rene Girards syndebuksanalyse og ikke mindst kildeanalyseøvelser.
Eleverne har desuden arbejdet med syndebukskonstruktionen: Racistiske troper i forbindelse med afbildningen af sorte i Jim Crow-perioden.

kilder:
Uddrag fra 2. Mosebog: 2 Mos 14, vers 5-31.
https://www.womenshistory.org/education-resources/biographies/harriet-tubman
Johnny Thiedecke, Slaveri fra oldtid til nutid, s. 90, 115-117.
Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/lidelsens-land

http://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-en-lignelse

http://www.kristendom.dk/artikel/384736:Teologiske-stroemninger--Hvad-er-Black-Theology

https://www.youtube.com/watch?v=8zeshN_ummU

http://www.kristendom.dk/troens-hovedpersoner/martin-luther-king-1929-1968

http://www.youtube.com/watch?v=5lbsW7ifWYA

Lotte Møller Bøtcher, Når Gud bliver nationalist, 9-14.34-38, 47-48.

Kilde: Dorte Motzfeld, Religion. Teori-Fænomenologi- Metode, s. 55 ff.

Phil Zuckerman, Samfund uden Gud s. 188-192.

https://www.sportstechbiz.com/p/the-history-of-racism-in-sports

Black and White:The Evolution of Racism in Sports (DOCUMENTARY)

https://ap.gilderlehrman.org/history-by-era/civil-rights-movement/essays/%E2%80%9Cpeople-get-ready%E2%80%9D-music-and-civil-rights-movement-1950s>

https://www.kennedy-center.org/education/resources-for-educators/classroom-resources/media-and-interactives/media/music/story-behind-the-song/the-story-behind-the-song/we-shall-overcome/
21:04

Slave Songbook : Origin of the negro Spiritual a History of "We Shall Overcome"

Herudover har eleverne set filmen: Selma
Indhold
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer