Holdet HF 1v me-TE (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e)
Hold 2025 HF 1v me-TE (HF 1v me-TE)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Korte formater
Titel 2 Pilotproduktion
Titel 3 Gyserfilm
Titel 4 Eksamensproduktion
Titel 5 Dokumentar ungdom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Korte formater

Kompendium ”Korte Formater” - forløb

16 lektioner

I dette forløb skal du lære:
Introduktion til filmiske virkemidler og til dramaturgi i udvalgte korte formater.
Introduktion til fiktionsgenren og specifikt kortfilmgenren, særligt med fokus kortfilmparametre + udvalgte dramaturgiske modeller, aktantmodel + berettermodel.

Introduktion til begreber indenfor den gode filmfortælling:
• Dramaturgi: Karakterer, konflikt, set up og suspense-begrebet, vendepunkter
• Filmiske virkemidler: Kamera, lyd, lys, klipning, farver, grafik

Introduktion til og anvendelse af begreberne:
• Dramaturgiske modeller
- Treakter-model
- Beretter modellen (Hollywoodmodellen)
- Raskins 7 kortfilmparametre
- (Dragen (i tv-serier))

Introduktion til kontekstbegrebet
Indledende kendskab til tværmediale platforme
Indledende kendskab til analyse og fortolkning af korte formater

Materiale
Filmcentralen – Leksikon: Filmcentralen Filmleksikon
Den gode filmfortælling, Filmcentralen, Den gode filmfortælling
Levende billeder – grundbog til mediefag, Mimi Olsen, Hans Oluf Schou, Systime, e-bog.
Håndbogen til dansk, Litteratur, sprog, medier, Systime, Dansklærerforeningen, Om lyriske, oplysende og narrative reklamefilmtyper. Håndbogen til dansk: reklamefilm
Bilag med modeller til dramaturgi
• Treakter-model
• Beretter modellen (Hollywoodmodellen)
• Raskins 7 kortfilmparametre
• Dragen (i tv-serier)

The Black hole: The Black Hole | Future Shorts
The Thalisman, Mathieu Ratthe, 5.30 min. 2008. YouTube. by Stepthen King
Can you tuck me in, Minut-gys fra filmfestivalen, Filminte: Tuck me in
Lights out, David Sandberg, 2013, 2:40 min. YouTube. Lights out
Lovefield, kortfilm, varighed 5:28, YouTube

Filmcitater til øvelser
Dexter, Morning Routine, tv-seriens anslag / titelsekvens, 2 min. YouTube. Dexter intro
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Pilotproduktion

Formål:
Formålet med denne opgave er at udvikle en forståelse for samtykke og grænsesætning samt give jer praktisk erfaring med at producere en kort kampagnefilm.
Desuden er formålet at I skal lave en midtvejsproduktion som for-øvelse til jeres eksamensproduktion. Praksisopgave.

I skal formidle et centralt budskab om samtykke eller grænsesætning på en fængende og letforståelig måde, inspireret af Sex & Samfunds kommunikationsstil. Vi læser på Sex og Samfunds hjemmeside, ser deres film og lader os inspirere af hvad de fortæller om samtykke.
Vi har et perspektiv i undervisning ind i seksualundervisning i dette forløb

Vi arbejder med de tre led i en produktionsproces:
- Præ-produktion
- Produktion
- Post-produktion

Processen er afgørende for denne opgave i højere grad en produktet. Det er jeres refleksion over dét I gør der er i centrum.
- I skal arbejde med fokus på præ-produktionsfasen, særligt idéudviklingsfasen.
- I skal reflektere bevidst over alle de valg I tager i forhold til jeres kreative udvikling af ideen.
- I skal til slut reflektere over den proces I har gennemgået i forhold til udvikling af idé og arbejde med realisering af filmen.
- I skal vise jeres film og lave et oplæg på KREA dagen for andre KREA grupper.

Opgavebeskrivelse:
I skal i grupper producere en kort kampagnefilm (maks. 2 minutter), der har til formål at oplyse eller bevidstgøre unge om et aspekt af samtykke eller grænsesætning.
Filmen skal være inspireret af den direkte, klare og relevante formidling, som Sex & Samfund benytter sig af, eksempelvis gennem videoer og "lynguides".

Jeres film skal basere sig på en eller flere af de nøglepointer om samtykke, vi har set i film og gennemgået i undervisningen:
- Hvad er samtykke? Samtykke er, at man aktivt viser, at man har lyst til noget, og at man sikrer sig, at den anden også har lyst.
- Kommunikation: Samtykke kan gives med både ord og kropssprog, og mere end hveranden ung kommunikerer samtykke med kropssprog fremfor ord. Omvendt kan det være svært at aflæse, om der er et "ja" eller "nej" til sex.
- Specifikt samtykke: Samtykke til én ting (f.eks. kys) betyder ikke automatisk samtykke til andet (f.eks. sex).
- Tilbagekaldelse af samtykke: Man kan altid trække sit samtykke tilbage, selvom det kan føles svært. Det er vigtigt at respektere dette for at undgå at overskride grænser.
- Den nye samtykkelov: Sex uden samtykke er voldtægt og kan give op til otte års fængsel.
- At tale om sex: Det kan være svært at tale om sex og samtykke, men åben dialog kan gøre det lettere.

Krav til kampagnefilmen:
Målrettet budskab: Filmen skal formidle et klart og præcist budskab om samtykke eller grænsesætning.
Målgruppe: Kampagnefilmen skal henvende sig til unge (jeres egne jævnaldrende).
Inspiration fra Sex & Samfund: Tænk over, hvordan Sex & Samfund formidler komplekse emner kort, præcist og engagerende. De bruger bl.a. videoer til at forklare.
Produktionsværdi: Filmen skal være gennemarbejdet med fokus på visuelle virkemidler, lyd og klipning.
Længde: Maksimalt 2 minutter.
FEMO-princippet: I skal anvende FEMO princippet (se ovenfor) i jeres billedkomposition. Fra storyboard til optagelse.
Præ-produktion: Ideudviklingsfase: I skal arbejde med pitch, idéudvikling og storyboard
Produktionsplan: I skal anvende produktionsplan – og lave kontrakt, hvor I aftaler datoer for produktion.
GIF produktion: produktion af GIF til Istagram som metafortælling
Tværmedial platform: valg af tværmedial platform. Hvor skal jeres film vises, hvor passer den?

Evaluering:
Filmen vil blive evalueret ud fra:
- Klarhed og relevans af budskabet i forhold til samtykketemaet.
- Evne til at inspirere fra Sex & Samfunds kommunikationsstil.
- Teknisk udførelse og kreativ brug af filmiske virkemidler og dramaturgiske virkemidler.
- Gruppens samarbejdsproces og evne til at overholde tidsplanen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Gyserfilm

Formål med forløb:
I dette forløb skal vi dykke ind i en filmgenre, nemlig gysergenren.
I skal lære gysergenrens genretræk at kende og blive fortrolige med den undergenrer

Desuden skal vi arbejde med analyse og fortolkning
Brugen af filmiske og dramaturgiske virkemidler

VIGTIGSTE KILDE GYS, links til filmcentralen.dk:

Gyserfilm: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/gyserfilm
Horror Levende billeder: https://levendebilleder.systime.dk/?id=370

Genreanalyse: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/genreanalyse-af-gyserfilm

Analyse gyserfilm: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/genreanalyse-af-gyserfilm
• Handling, plot
• Karakterer
• Location
• Rekvisitter
• Stil
• Tema

Gyserfilmens undergenrer: https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/gyserfilmens-undergenrer
• Dæmoniske gys
• Gotiske gys
• Psykologiske gys
Teenagegys
• Det fysiske gys
• Det videnskabelige gys

Vigtige begreber:
Das Un-hemliche - det u-hjemlige
Freuds personlighedsmodel, id, jeg, over-jeg.

Artikler:
DFI, Filmcentralen om gysergenren og subgenrer:
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/gyserfilmens-undergenrer
Schubert, I lyst og død, 1993, s. 12-15
Arnold H. Det rædselsfulde tiltrækker os, 2010
Artikler fra Videnskab.dk:
Ebdrup, Niels, Derfor er huse uhyggelige, 2011
Petersen, Irene Berg, Derfor er musikken til gyserfilm så skræmmende, 2013 + links til film og lyd.
Urth, Jens, Den store guide til monstre, 2011

Manipulator – Halloween, program tilrettelagt af Anne Glad på DR, oktober 2019

Filmcitater til undervisning:
American Horror Story        
Silence of the Lambs    
A nightmare on Elmstreet
Dracula                  
Psycho        
The Walking Dead

Hel spillefilm:
Frankenstein, 2025, Netflix
Børnehjemme, 2007  (MitCFU)

Øvelser:
Næranalyse
Små-øvelser med benspænd: filmiske og dramaturgiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Eksamensproduktion

Eksamensproduktion
Formål:
At lave eksamensproduktion.
At opsummere og udvikle de enkelte produktioner gennem forløbet.
At demonstre viden om analyse af citater og produktion i forhold til filmiske virkemidler og dramaturgi og reflektere dem ind i sin eksamensproduktion.

Filmlinjen om: pitch, synopsis, manuskript, om at optage film: http://filmlinjen.dk/for-elever/saadan-laver-man-film/
Levende billeder,
Mimi Olsen m.fl. Levende billeder om præ-produktion, produktion og post-produktion
side 196-230 + 243-246
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dokumentar ungdom

I dette forløb skal I:
Vi skal i dette forløb lære at forstå og identificere fakta-genren. Vi skal analysere  dokumentarfilm. Fokus vil være på den observerende, den poetiske dokumentar og den kritisk dybdeborende dokumentar. Vi vil have fokus på, hvad der kendetegner dokumentaren som genre, og vi vil undersøge, hvordan forskellige dokumentarer arbejder forskelligt både som tv-dokumentar og som film-dokumentar Måden man bruger de filmiske virkemidler samt dramaturgien har afgørende betydning for udtrykket.

Efter forløbet skal I:
Kende dramaturgi i forhold til fakta-genren og dokumentargenren.
Kunne identificere de filmiske virkemidlers brug og autenticitetsmarkører i dokumentargenren
Identificere udvalgte dokumentarfilmtyper, og lave analyse og fortolkning i forhold til genren.

Særligt fokus på:
- Den observerende dokumentar
- Den poetiske dokumentar
- Den kritisk dybdeborende dokumentar

Teori
Levende billeder i mediefag, Mimi Olsen og Hans Oluf Schou, m.fl.
Håndbogen til dansk, i-bog, Systime om dokumentarfilm
4.12 Kommunikationsanalyse: https://hbdansk.systime.dk/?id=p210
5.2 Dokumentarfilm og dokumentarfilmtyper: https://hbdansk.systime.dk/?id=p224&L=0
       Autenticitetsmarkører: https://hbdansk.systime.dk/?id=c745
       Fakta og fiktionskoder: https://hbdansk.systime.dk/?id=c1435

Oversigt filmens dramaturgi: https://hbdansk.systime.dk/?id=p223

Filmcentralen: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmcentralen/filmsprog
Oversigt filmiske virkemidler
Oversigt filmens dramaturgi

Se helt afsnit:
Skjold og Isabel:
https://www.dr.dk/drtv/serie/skjold-og-isabel-_-det-foerste-break_up_115545

Hvordan går det, Cecilie, DR3. Varighed 2:30 https://www.dr.dk/tv/se/hvordan-gar-det/hvordan-gar-det-3/hvordan-gar-det-2-5#!/  

Herlufsholm, Anders Agger, DR, 2004, Afsnit 1:6 (1.sæson). Varighed 29 minutter: https://www.dr.dk/drtv/episode/herlufsholm_387631

Herlufsholms hemmeligheder, Rikke Dyrberg, Bjarke Stender, TV2, 2022. Varighed 43 minutter:
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Herlufsholms%20hemmeligheder&orderby=title&SearchID=3a332024-07c8-4c22-8468-01bb94ec003f&index=1

Anslag dokumentarfilm
”Rejsen på ophavet”, Max Kestner, 2004, 5 min, anslag
”Ekstrabladet udenfor citat”, Mikala Krogh, 2014, 7 min, anslag
”Blod i mobilen”, Frank Poulsen, 2010, 5 min, anslag
”Kan man dø i himlen", Erland E Moe, 2005, 5 min, anslag

Fagligt fokus og kernebegreber
Filmiske virkemidler
Filmens dramaturgi
Berettermodel og bølgemodel
Dokumentarfilmtyper
Autenticitetsmarkører
Fakta-fiktionskoder
Kommunikationsmodel
Kreativ bearbejdning af virkeligheden
Dokumentarfilmtyper/genrer:
- Den autoritative, informative dokumentar      
- Den kritisk dybdeborende dokumentar
- Den observerende dokumentar
- Den deltagende performative dokumentar
- Den poetiske dokumentar
Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm
Fokus på fakta – og fiktionskontrakter, auteticitetsmarkører
Danmarks Radio – DR3 – public service tv
Web-dokumentar på SEINmag
Goffmanns og Meyrowitchs begreber, frontstage, backstage og middleregion.
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer