Holdet HFe re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
Fag og niveau Religion C
Lærer(e)
Hold 2025 HFe re (HFe re-E, HFe re-F)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Kristendom
Titel 2 Forløb 2: Islam
Titel 3 Forløb 3: Buddhisme
Titel 4 Forløb 4: Religionskritik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Kristendom

Kristendom
I dette lidt længere forløb har vi arbejdet med tre områder af kristendommen: bibelsk kristendom, historisk kristendom og senmoderne kristendom

Eleverne stifter bekendtskab med testamenternes myter og tankegang, herunder grundmyterne, skabelsen og  syndefaldet med fokus på Jesus som den modsatte Adamfigur, der via sonoffer og genopstandelse fjerner menneskets lidelse og atter giver mennesket adgang til syndsforladelse og evigt liv. Vi fokuserer desuden på det gamle testamentes pagttankegang og på den nye pagt, der indgås i form af Jesus. Vi undersøger deslige Jesu liv og virke som henholdsvis Messias, revolutionær politisk skikkelse og som Gud og menneske (jf. to-naturs-læren), Vi har særligt haft fokus på gammeltestamentlige profetier og nærlæst et uddrag af Bjergprædikenen med henblik på at forstå Jesu radikalisering af Loven . Vi arbejder til sidst med lignelsesbegrebet og undersøger, hvordan det dobbelte kærlighedsbud udtrykkes i “Lignelsen om den barmhjertige samaritaner”.

I arbejdet med historisk kristendom fokuseres der på kristendommens udspring fra jødedommen og Jesus som en karismatisk leder. Eleverne stifter bekendtskab med reformationen, herunder dens årsager, formål og virkning med inddragelse af Martin Luthers forståelse af tro, frelse, nåde og synd.

Eleverne har stiftet bekendtskab med betydningsfulde personer i moderne kristendom, herunder Grundtvig og Rudolf Bultman. Vi har særligt fokuseret på afmytologisering, og hvordan kristendommen bliver en mere "levet religion". Slutligt har vi arbejdet med nadverritualet samt lavet et mini feltarbejde på nettet om, hvordan kristendommen ser ud i dag. I løbet har forløbet har vi haft besøg udefra af foreningen KFS, som har fortalt om at være ung kristen i nutiden Danmark.


Primær litteratur
“Verdens skabelse” (1 Mos, 1)
“Adam og Eva” (1 Mos, 2)
“Syndefaldet og uddrivelsen af Edens Have” (1 Mos, 3)
Noa (1 Mos 9,8-13)
Abraham (1 mos 17,1-14)
Moses (2 Mos 6,2-6 + 19,5-8)
“Bjergprædikenen” (Matt 5,1-48; 22,34-40; 7,12) - uddrag
Første Samuelsbog kap 16, v 1-13
Esajas bog kap 11, v 1-13
Jeremias' bog kap 23, v 1-7
Esajas kap 53, v 1-7
“Den Barmhjertige Samaritaner” (Luk 10,25-37)
Lignelsen om den rige bonde, Luk 12, 13-21
Lignelsen om det vildfarne får, Matt, 18, 12-14
Lignelsen om den fortabte søn, Luk 15,11-32
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner, Luk 10,23-37
Adam og Kristus, Romerbrevet, kap 5, 12-21
Uddrag fra "Om et kristenmenneskes frihed", Martin Luther, 1520
Billede: Forskellen mellem den sande Kristi religion og Antikrists falske, afgudsdyrkende lære), 1546.
Den apostolske trosbekendelse

Sekundær litteratur:
- Video: Fem skarpe om de kristne skrifter, dr.dk
- Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur – en grundbog (2009), 2. udgave, Systime, s.144- 164 + 166-167+ 169-172
- Ofelia Lind, 2005, "Kristne ritualer",  https://www.religion.dk/kristendom/kristne-ritualer
- Lea Braüner Larsen: "Jøderne venter stadig på Messias" fra religion.dk 24. december 2010.
- Appel, Charlotte og Bo Kristian Holm: Reformationen 1517-2017 – Hovedtemaer (2016), s. 1-3.
- "Hvad er en lignelse", Haaning, K. & Laursen, S. K. (2016). Kristendom – tro og praksis. Systime, s 175. https://kristendom.systime.dk
- "Fem skarpe om Luther", 5 skarpe om Luther - mitCFU.dk
- Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen til Religion C (2013), 2. udgave, Systime s. 79-81,
- Reformationen 1517-2017 – hvad skete der lige https://luther2017.dk/jubilaeet/jubilaeet-for-boern-og-unge/#c2917
- Luthers opgør med afladshandlen – 95 teser der indledte reformationen https://www.youtube.com/watch?v=Enza23xxt3Y
- Video: “Hvem var Jesus?” (13.08.13) interview af Adam Holm med Resa Azlan, Deadline på DR2, uddrag (00.00-08.30)
- Dokumentar: I Grundtvigs fodspor, afsnit 1, dr.dk
- "Modeller for og modeller af", begrebsnøgle til religion, https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=147
- Grundtvig (1783-1872), "N.F.S. Grundtvig: O kristelighed", https://kristendom.systime.dk/?id=185#c774
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Islam

Islam
Forløbet er en indføring i islam, hvor eleverne er blevet præsenteret for de mest centrale sider af religionens tro og praksis. Vi har først arbejdet med den formative periode, med fokus på Muhammed og hans liv. Vi har arbejdet med den strenge monoteisme  og opgøret med polyteismen i Mekka. Eleverne er indført i troens indhold med fokus på Gud, koran, Muhammad og dommedag, samt de fem søjler, med fokus på den sidste Hajj, hvorved eleverne også har arbejde med ritual analyse og teori. Herefter rettede opmærksomheden mod klassisk og moderne sharia, og så på måden at udlede sharia på: Koran, Sunna, Konsensus og Analogislutning samt mod Jan Hjärpes typologiseringer: sekularist, modernist, traditionalist og fundamentalist. Vi sluttede forløbet af med et tema om kvinder og tørklædet i Islam, hvor vi har set på forskellige tolkninger af Koranen og Sharia ift. til brugen af tørklædet. Vi har bl.a. arbejdet med Samina Ali og Sherin Khankan som to moderne muslimer.


Sekundærlitteratur:
- Esben Andreasen og Allan Poulsen: "Religion og kultur - en grundbog" 3. udg., s 175-180 + 182-184 + 189-190
- Jens Forman: Muslimernes religion, Systime 2006, s 19-23 +25-29
- Denis Kitir: Klassisk og moderne Islam, Systime 2019, s. 147-148+ 150 + 155 + 244,
- De 5 søjler fra https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=p219
- Den femte søjle, Hajj fra https://horisontc.systime.dk/?id=209
- Ritualteori -funktionalistisk fra https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=160
- Hjärpes religionsmodel, Kauffeldt, S., Nielsen, L. & Poulsen, P. W. (2026). KLAR TIL KS. Columbus, s. 175. https://klartilks.ibog.forlagetcolumbus.dk


Film/Tv:
- Uddrag fra tegnefilmen "The Last Prophet"
- Hajj - pilgrimsfærd til Mekka, dokumentar, MitCFU
- Deadline interview med Sharin Khankan (15. december 2017), 10 minutter.
- "Den danske kvindelige Imam", MitCFU.

Primær litteratur
- Sura 2,255 + 59,23 + 1,1-7 + 9,29 i Ellen Wulff: Koranen i ny dansk oversættelse (2006) (Om Gud)
- Sura 12,1-3 + 27,1-3+6 +27,75-77 + 27,91-92 + 2,97 + 2,285-286 (om koranen)
- Sura 24, 30-31 og 33, 59 (Om tørklædet)
- Sirat Rasul Allah, Abd Allah ibn Abd al-Muttalib, Profetens far, https://rh.systime.dk/?id=295#c801
- Jepser Petersen, "Koranen er ikke muslimernes bibel" fra https://islamimedierne.systime.dk/?id=195&L=10
- Islamsvar.dk, ”Er det tilladt at blive gravid ved hjælp af en sæddoner”: http://islamsvar.dk/aegteskab-og-familie/born-og-opdragelse/tilladt-gravid-ved-hjaelp-saeddonor/
- "En islamisk stat er en illusion" Af Sherin Khankan forkortet, Information 6. juli 2002
- Iman Kurdi, "Forstår I egentlig, hvor frigørende mit tørklæde er for mig", Information, 16/1 2026,
Forstår I egentlig, hvor frigørende mit tørklæde er for mig? | Information
- Samina Ali, Tedtalk om tærklædet,
What does the Quran really say about a Muslim woman's hijab? | Samina Ali | TEDxUniversityofNevada
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Buddhisme

Buddhisme

I dette forløb har eleverne fået en indføring i Buddhismens lære og praksis. Eleverne stiftede først kendskab med Buddha som religionsstifter/reformator.
Herefter har hovedfokus været på dharmaen (læreren), hvor vi har arbejdet med De fire ædle sandheder, den 8 leddede vej, den 12 leddede årsagskæde, karma, Samara, Nirvana m.v.
Vi har arbejdet med forskelle og ligheder mellem de tre hovedretninger: Theravada, Mahayana og Vajrayana. Eleverne har arbejdet med ritualer og ritualanalyse bl.a. meditation, bøn og offring, samt set på Spiros inddeling i Nirvarnisk, karmisk og apotropæisk Buddhisme. I forløbet har eleverne haft besøg af en tibetansk buddhist, som har fortalt om at være praktiserende buddhist i nutiden Danmark og guidet eleverne i en meditation.


Sekundær litteratur
- Esben Andreasen mfl.: Religion og kultur - 3.udg., Systime: side 59-75
- "Nirvanisk, karmisk og magisk (apotropæisk)buddhisme" i Buddhisme – introduktion og tekster, Systime 2016
- Mahayana (og Vajrayana) Buddhisme, Fra https://buddhisme.systime.dk/?id=153
- De fire ædle sandheder, fra https://buddhisme.systime.dk/?id=151
- Anders Nielsen, "Hinduismen på Buddhas tid", Buddhisme - Introduktion og tekster, 2017
- Den tibetanske buddhismes historie, fra https://buddhisme.systime.dk/?id=177
- "Karma kender ingen grænser", Marianne Fibiger, Videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/karma-kender-ingen-graenser/

Fra <https://videnskab.dk/kultur-samfund/karma-kender-ingen-graenser/>


Dokumentar/Videoer
- Buddhas Veje (Mit CFU)


Primærlitteratur

- Nanna Hyldgaard Hansen: "Jeg vil gerne elske alle levende væsener lige højt" og  Pamela Logan: "Øjenvidne til en tibetansk himmelbegravelse" begge fra https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=168
- Ashokas Klippeedikter fra https://buddhisme.systime.dk/?id=147
- "Benarestalen" fra Gads religionshistoriske tekster. Gad 1984, s. 141f
- Livshjulet, se bl.a. Esben Andreasen mfl.: Religion og kultur - 3.udg., Systime: side 66
- "Karma" + "Genfødsel uden sjælevandring" + "Den betingede samopståen" + "Nirvana" i Jens Bruun mfl. Buddhismen – Tanker og livsformer, 1994, s 40-45 + 49-54
- Jens Bruun, "Vejen til Nirvana", Buddhismen 1994.
- Karma, Ungdommens Rødkors (YouTube:
Karma - Ungdommens Røde Kors)
- Videoer: Ofring af røgelse og Ofring til de sultne ånder, fra https://religion.systime.dk/?id=947&L=708
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Religionskritik

I dette mindre forløb om religionskritik, har fokusset været på forholdet mellem religion og videnskab, og udviklingen fra det præmoderne til det postmoderne samfund. Vi har først stiftet kendskab med nogle af oplysningstidens religionskritikkerer, der som de første ytre en udefra-religionskritik. Vi har bl.a. set på Feuerbach, Freud og Nietzches forsøg på at forklarer fænomenet religion. Herefter har vi undersøgt forholdet mellem religion og videnskab, og fået indblik i ateismen og måder at være ateist på. Vi har set på videnskab som hjerneforskning (Pascal Boyer), som bl.a. spiller en betydelig rolle for bl.a Lone Frank og Richard Dawkins forståelse af hvorfor religion er en illusion, og argumenter hentet i videnskaben er de eneste rigtige. Modsat disse to profiler, har vi også arbejdet med Anders Newbergs neuroteologi og hans forståelse af integrationen af videnskab og religion.

Sekundærlitteratur
Dorte Enger, Religionskritik, 2013, Systime, s. 128, 282, 295, 206, 212, 143, 211, 247-248, 279, 226, 123, https://religionskritik.systime.dk/?id=1
○ Det er Religion - en historisk mosaik, 2003, Jeppe Sinding Jensen, Gad, s 49-51 forkortet (om Feuerbach)
○ Andreasen, Esben m.fl.: Religion og kultur – en grundbog (2009), 2. udgave, Systime, s. 240-244 (religionskritikkens perspektiver), 248-249 (kognitiv religionsforskning).

Dokumentar/tv
○ "Religionsparasitten" (dokumentar fra DR)
○ "Illusionen om gud", Richard Dawkins (Mit CFU)


Primærlitteratur
○ Uddrag fra "En illusions fremtid". Oversat af Mogens Boisen. I: Peter Kemp: Temaer i nutidens tænkning - filosofiske, etiske og teologiske tekster i udvalg. Gyldendal, 1975
○ Uddrag af Lone Frank: Den femte revolution - Fortællinger fra hjernens tidsalder. Gyldendal, 2007.
○ Uddrag fra: Ludwig Feuerbach: Religionens væsen (1851)
○ "John Grays kritik af Richard Dawkins" The Atheist Delusion. The Guardian, 15. marts 2008, guardian.co.uk.
○ Andrew B. Newberg: Principles of Neurotheology. Ashgate, 2010.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer