Holdet 2025 HF nf/x - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e)
Hold 2025 HF nf/x (HF 1x bi, HF 1x ge, HF 1x ke, HF 1x nf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den blå planet (Kemi)
Titel 2 Den Blå Planet (Geo)
Titel 3 Den blå planet (Bio)
Titel 4 Mængdeberegning
Titel 5 Kost og Livsstil (Geo)
Titel 6 Kost og livsstil (bio)
Titel 7 Kost og livsstil (Kemi)
Titel 8 Klima og energiforsyning (Kemi)
Titel 9 Energi og klimaforandringer (Geo)
Titel 10 Klima og energiforsyning (bio)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den blå planet (Kemi)

Læringsmål:

at kunne færdes sikkert i laboratoriet
at vide, hvor sikkerhedsudstyret er og hvordan det bruges
at vide hvor laboratorieudstyret er i skabene
at vide hvordan der skal ryddes og vaskes op
at vide lidt om forskelligt udstyrs præcision
at kende begreberne kvalitativ og kvantitativ
at få kendskab til kemisk notation
at vide reglerne omkring grundstofsymboler
at vide hvad indekstallet fortæller
at vide hvad koefficienterne fortæller
at kunne læse et reaktionsskema
at kende til indretningen af periodesystemet
at kende til atomets opbygning
at kende til Bohrs atommodel

-Øvelse med Elektrolyse af vand

at kende vands egenskaber
at kende vands struktur
at forstå elektronprikmodellen og oktetreglen
at kende hydrofile /- hydrofobe grupper og fingerreglen her omkring
at kende til  elektronparbindinger
både elektronparbindinger  som enkelt/dobbelt/ trippel
at forstå begrebet elektronegativitet
at kende forskel på polære/ - upolære bindinger og molekyler
at finde ΔEN for elektronparbindinger og bestemme om de er polære eller upolære ved endnu en tommelfingerregel
at kende til dannelsen af ioner
at kende de forskellige typer ioner simple og sammensatte
at kunne koble dem sammen til salte   tungt og letopløselige
at kunne navngive ioner og deres salte
at kunne mestre reaktionsskemaer for fældningsreaktioner
både stofformelreaktionsskemaer og ionreaktionsskemaer
at kende næringssaltene og deres egenskaber i vandmiljøet


Øvelser:
-Elektrolyse
-Opløsningsmidler
-Påvisning af ioner og næringsalte (chlorid, nitrat og phosphat)

Fællesprojekt om den blå planet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den Blå Planet (Geo)

Det fulde forløb kan findes på Onenote under "Vand". Derudover ligger der både links og materialer under de enkelte timer her på Lectio, som ikke nødvendigvis kan findes på Onenote.

Dette forløb havde til formål at give eleverne en grundig indsigt i vandet på jorden og dets betydning.

Vigtige fagbegreber i geografi i forløbet er følgende (Vilkårlig rækkefølge):

- Dannelse af nedbør
- Vandets kredsløb
- Vandbalanceligningen
- Klimazoner og plantebælter
- Permeabilitet og porøsitet i jorden og forskellige jordtyper
- Grundvandsdannelse og grundvandssikring i Danmark
- Forureningskilder af grundvandet
- Dannelse af høj og lavtryk



Forsøg:
Vandløbsmålinger med gennemstrømning i Vestermølle Å
Permeabilitet i forskellige jordlag

Materialer:
- Vores Verden Kapitel 13 "Vejr og Klima"
- Vores Verden Kapitel 14 " Vand"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vandføring i Vestermølle Å 11-09-2025
Permeabilitet i jord fra Vestermølle 21-09-2025
Rapport - Vandløbsundersøgelse 01-10-2025
Opløsningsmidler 05-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den blå planet (Bio)

I dette forløb skal vi arbejde med vandige økosystemer samt spildevand.

Kernestof:
Cellers struktur og funktion samt cellulære processer, og økologiske processer og deres betydning.

Det faglige indhold:
Celletyper og deres opbygning samt funktioner.
Økologiske processer og deres betydning, herunder fotosyntese, respiration og kvælstofkredsløbet.
Biotiske og abiotiske faktorer, fødekæder/fødenet med fokus på vandige økosystemer (sø og vandløb).
Tilpasninger til Iltoptag i vand.
Næringsfattige og næringsrige søer.
Forurening af vandige økosystemer og sørestaurering.
Vandløbsundersøgelse - makroindeks metoden.
BI5-metoden.

Spildevand og spildevandsrensning.

Eksperimentelt arbejde:
Vandløbsundersøgelse - Makroindeks
Fotosyntese og respiration
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport - Vandløbsundersøgelse 01-10-2025
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Mængdeberegning

Læringsmål:
at vide hvad  masse (m) er
at vide hvad molarmasse (M) er
at vide hvad stofmængden (n) er
at kende deres matematiske sammenhæng + deres forhold til reaktionsskemaer
at vide hvad molære stofmængdekoncentration (c eller M) er
at vide hvad volumen (V) er
at lave simple beregninger  med c,V og n


Elevforsøg:
Et kemisk hævemiddel (Natron)
Saltindhold i havvand (uge 21)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kost og Livsstil (Geo)

Det fulde forløb og materialer kan findes på Onenote under "Kost og Sundhed". Derudover ligger der både links og materialer under de enkelte timer her på Lectio, som ikke nødvendigvis kan findes på Onenote.


Dette forløb havde til formål at undersøge befolkningsudviklingen i Danmark og i verden, samt hvordan eksempelvis vores livsstil er med til at påvirke vores levetid. Derudover blev også landbruget og landbrugsproduktionen undersøgt, samt hvordan begrebet bæredygtighed spiller ind i denne sammenhæng.

De vigtigste fagbegreber i forløbet var følgende (vilkårlig rækkefølge):

- Den demografiske transitionsmodel og ændringer heri
- Befolkningspyramider og deres sammenhæng med de forskellige faser i Den Demografiske Transitionsmodel
- Befolkningsudvikling i Danmark og i verden. Herunder årsager til ændringer i døds- og fødselsraten.
- KRAM-faktorerne og deres udbredelse i Danmark. Herunder fokus på de geografiske og sociale forskelle i livsstilssygdomme.
- Landbrugsudvikling i Danmark i et historisk og nutidigt perspektiv. Herunder begreber som konventionel og økologisk landbrug.
- Bæredygtighed og dets forskellige sfære.
- Inddeling af verdens lande (I/U, lav, mellem og højindkomst, HDI osv)


Øvelser:
- Øvelse med den demografiske transitionsmodel
- Forsøg med undersøgelse af fertilitet i klassen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fertilitet i klassen 30-11-2025
Rapport - Fotosyntese og respiration 10-12-2025
Rapport - Spytamylase 09-01-2026
Journal - Basale fysiologiske målinger 13-01-2026
Rapport - Kostanalyse 16-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 76 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kost og livsstil (bio)

I biologi har vi fokus på hvordan de forskellige energigivende næringstoffer bidrager til vores funktion og vores sundhed. Vi kobler dette med fordøjelsessystemet og ser på hvor og hvordan vi nedbryder og optager stofferne. Vi har fokus på livsstil og hvordan det påvirker vores sundhed, både hvad angår kost og motion.

Fagligt stof:

Kernestof: Organiske stoffer og deres biologiske betydning samt organsystemers opbygning og funktion set i sundhedsmæssig sammenhæng.

Vi arbejder med kendskab til de tre energigivende næringsstoffer: Kulhydrater, proteiner og fedtstof, samt energifordelingen af disse i vores kost. Vi lærer også om hvad kroppen bruger hver af de tre stoffer til.

Vi arbejder desuden med menneskets fordøjelsessystem, dets anatomi og funktion, herunder nedbrydning og optag af de tre næringsstoffer.

Vi arbejder med energibalance, basalstofskifte og BMI.
Vi skal have kendskab til fedmeproblematik og sygdomme afledt heraf, særligt åreforkalkning og forhøjet blodtryk.
Vi gennemgår blodsukkerreguleringen (insulin og glukagon) og diabetes effekt på denne (type 1 og type 2).



Eksperimentelt arbejde:
Spytamylse forsøg
Kostanalyse
Basal fysiologiske målinger
Steptest

Tværfagligt arbejde:
NF projekt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 70 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 7 Kost og livsstil (Kemi)

I kemi har vi fokuseret på forbrænding af makronæringsstoffer, fordøjelsen og syre/base kemi

-pH-værdier i kroppen (mundhulen, mavesækken og tarmen).
-Reguleringen af pH-værdien i kroppen (mundhulen, mavesækken og tarmen).
-Forbrændingsreaktioner af glukose, sukrose og fedtsyrer.
-pHs påvirkning regulering af den enzymatiske aktivitet i kroppen (mundhulen, mavesækken og tarmen).

-Syre- og basereaktioner
-Syrer- og basers karakteristika
-Syrer- og basers styrke
-pH begrebet og målinger af dette
-Syre- og basetitrering
-Syrer- og basereaktioner
-Vandsautohydrolyse
-Syrestyrke, basestyrke og korresponderende syre-basepar
-Beregninger af stærke- syrer og baser

Eleveksperiment:
-Titrering af citroner og appelsiner
-Hvilken syre - hvilken base
-Rødkålsindikator
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 53 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Klima og energiforsyning (Kemi)

Vi så på alkaner som fossile brændsler, navngav dem både de ligekædede og de forgrenede. Vi så på smelte- og kogepunkter og dermed tilstandsformerne og vi talte kort om olieraffinering (destillation).Ligeledes gennemgik vi navngivningen og de fysiske egenskaber ved alkoholer.
Derefter så vi på forbrændningsreaktioner af alkaner og alkoholer og talte om konsekvenserne af afbrændingen. Vi så på bioethanol og kom ind på hvorfor carbondioxid fra bioethanol kaldes neutralt.
Af organiske reaktionertyper har vi arbejdet med substitution i rapportform

Spændingsrækken, intro til redoxreaktioner og forklaringen af elektrolyse er ligeledes gennemgået.


Læringsmål:

at kende til alkaner, alkener, alkyner,  ligekædede og forgrenede alkaner  
at kunne navngive alkaner
at kunne navngive alkoholer
at kende til deres fysiske og kemiske egenskaber
at kende til koge- og smeltepunkter for alkanerne og alkoholer
at kunne afstemme forbrændningsreaktioner både fuldstændige og ufuldstændige
at vide hvordan råolie raffineres i fraktioner ved destillation
at kende til substitutionsreaktioner
Perspektivering til klimaforandringer og potentialet ved Power to X (især elektrolyse).




Øvelser og miniforsøg:
-Organiske reaktionstyper (substitution)
-Forbrændingsreaktioner
-Miniforsøg med oxidation af forskellige metaller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Energi og klimaforandringer (Geo)

Det fulde forløb findes på Onenote under "Energi og klimaforandringer". Derudover ligger der både links og materialer under de enkelte timer her på Lectio, som ikke nødvendigvis kan findes på Onenote.

Dette forløb havde til formål at give eleverne et indblik i verdens energiforsyning og hvordan brugen af fossile brændstoffer påvirker jorden og dets klima.

Følgende fagbegreber er der blevet fokuseret på i forløbet (vilkårlig rækkefølge):

- Udviklingen i det danske energiforbrug siden 1970'erne
- Fossile brændstoffer og deres dannelse
- Energiens forskellige former
- Udviklingen i det globale energiforbrug
- Reserver og ressourcer og fokus på hvad forskellen er herpå
- Vedvarende energikilder og deres udbredelse. Herunder også fokus på de fordele og ulemper som de enkelte energikilder har.
- Smartgrid og den globale energiforsyning, og herunder udveksling af energi mellem lande.
- Drivhusgasser og deres betydning for strålingsbalancen
- Fremtidige kilmamål i Danmark
- Kort om Klimaforandringer forskellige steder på jorden

Materialer:
De fleste materialer er internetkilder som findes under de enkelte lektioner på Onenote.
Dokumentar: "Hvor svært kan det være? " om vedvarende energikilder i Thisted Kommune.

Forsøg:
Oliemigration
Grønlandspumpen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Klima og energiforsyning (bio)

Vi starter i biologi med et fokus på hvilke konsekvenser klimaforandringer kan have for plante- og dyreliv, særligt forstyrrelser af fødekæder og forringelse af biodiversiteten. Dernæst arbejder vi med nedarvning, DNA, proteinsyntese og bioteknologisk produktion, hvor vi har særligt fokus på bioethanol, hvordan det produceres, samt vækstbetingelserne for mikroorganismer. Til sidst skal det omhandle, hvordan vi via gensplejsningsteknikker generelt kan ændre eller optimere vores bioteknologisk produktion.

Fagligt stof:
Kernefagligt stof: Bioteknologiske metoder og deres anvendelser. Cellers opbygning, celleorganellers funktion, DNA, Cellulære processer, genteknologi, samspil mellem arter.

Vi arbejder med klimaforandringers potentielle konsekvenser for økosystemer, med særligt fokus på forandringer/forstyrrelser i fødekæder, samt forringet biodiversitet.
Vi undersøger hvad bioteknologisk produktion er, med fokus på produktion af bioethanol. Herunder gæringsprocessen samt mikroorganismers vækstbetingelser og vækstforløb. Desuden cellers opbygning, mitose og meiose.
Til sidst undersøger vi hvordan genteknologien kan hjælpe med at forbedre bioteknologisk produktionen. Vi ser også på eksempler på hvordan man forsøger sig med at tilpasse planter/afgrøder til nye klimaformer via gensplejsning. Herunder arbejder vi med DNA, replikation, proteinsyntese og gensplejsningsteknik.

Forsøg:
Gæringsproces – produktion af bioethanol

Tværfagligt arbejde: NF projekt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer