|
Titel
9
|
8. Eksamensprojekt
Eksamensprojekt
Dette er eksamensprojektet med overskriften "Hverdagen".
HTX
Teknisk
studentereksamen
teknologi B
Projektoplæg
Udleveres:
Den 12. marts 2025
Afleveres:
Den 1. maj 2025
Prøvesættet er underlagt ophavsret
Indholdsfortegnelse
Indhold:
Eksamensprojektet i teknologi B........................................................3
En teknologirapport indeholder:.........................................................4
Hverdagen. .........................................................................................5
Fællesskab i hverdagen.....................................................................7
Sundhed i hverdagen.........................................................................9
Når hverdagen rystes.......................................................................11
Kildeliste...........................................................................................13
Billederne er hentet fra colourbox.dk
Side 2 af 15 sider
Eksamensprojektet i teknologi B
Eksamensprojektet i teknologi B tager udgangspunkt i et tema med tre projektoplæg. Projektoplæggene
beskriver problemstillinger, du og din gruppe kan arbejde med.
I skal vælge ét oplæg, og når din gruppe har fået godkendt en projektbeskrivelse af jeres lærer, kan I gå i
gang. Projektbeskrivelsens indhold er beskrevet længere nede på denne side.
Den godkendte projektbeskrivelse skal vedlægges som bilag til rapporten.
Eksamensprojektet i teknologi B består af en rapport, hvor I dokumenterer jeres arbejde, og af et produkt,
der bidrager til at løse det problem, I har valgt. Hvis faget bliver udtrukket, består eksamensprojektet også af
en prøve, hvor I fremlægger jeres projekt.
I har fælles ansvar for det, I afleverer.
Rapporten
I rapporten skal I dokumentere jeres samlede projektforløb. Rapporten skal være overskuelig og
sammenhængende og leve op til almene krav til videnskabelige rapporter, herunder brug af kilder.
Rapportens indhold er beskrevet på side 3. Rapportens omfang er af størrelsesorden 20-35 sider for to
elever, 25-40 sider for tre elever og 30-45 sider for fire elever.
Produktet
Et produkt i teknologi skal være et praktisk udført produkt fremstillet i værksteder eller et procesforløb udført
i laboratorier. Produktet skal være en del af løsningen på det problem, gruppen har arbejdet med. Det skal
fremstilles med omhu og professionalisme, hvilket vil sige med professionelle værktøjer og metoder i
skolens værksteder og laboratorier.
Prøven
Ved prøven skal I fremlægge jeres projekt. I skal præsentere rapport og produkt, det vil sige redegøre for de
løsninger, I har valgt, og vise, at I har kombineret teori og praktisk arbejde i projektet. Fremlæggelsen må
højst tage halvdelen af eksaminationstiden. I skal hver især besvare uddybende spørgsmål om projektet og
spørgsmål inden for fagets mål.
En projektbeskrivelse indeholder:
•
en beskrivelse af problemet, dets årsager og virkninger
•
forslag til produkt eller værksted/laboratorium
•
tidsplan for projektarbejdet.
Side 3 af 15 sider
En teknologirapport indeholder:
Forside med oplysninger om rapportens titel, gruppemedlemmer, skole og dato
Titelblad med resumé
Indholdsfortegnelse
Indledning, hvor læseren indføres i problemstillingen. Indledningen afsluttes med en problemformulering.
Alternativt kan problemanalysen afsluttes med en problemformulering.
Problemanalyse, hvor problemstillingen analyseres og dokumenteres.
I skal indsamle informationer, som I skal bearbejde og analysere for at redegøre for og dokumentere
problemet.
Produktprincip, hvor I på baggrund af problemanalysen, idégenerering, konkurrentanalyse, aktør- og
brugerundersøgelser opstiller og begrunder en række krav, som produktet skal leve op til. I skal beskrive
jeres forskellige idéer og argumentere for de valg, I har truffet.
Produktudformning, hvor I arbejder jer frem til den konkrete udformning af jeres løsning på problemet og
udarbejder den nødvendige tilhørende tekniske dokumentation.
Produktionsforberedelse, hvor I redegør for fremstillingsteknologien og processen.
Realisering, hvor I – i et af skolens værksteder eller laboratorier – fremstiller løsningen på det valgte og
bearbejdede problem. Processen dokumenteres, og der redegøres for afvigelser i forhold til det, som I
har planlagt under fasen produktionsforberedelse.
Evaluering, hvor I:
•
tester, hvor godt jeres produkt lever op til de krav, som I stillede,
•
diskuterer og vurderer, i hvilket omfang jeres produkt bidrager til at løse det overordnede
samfundsmæssige problem,
•
reflekterer over gruppens arbejdsproces (evt. i bilag).
Konklusion
Kildeliste
Bilag, dvs. den godkendte projektbeskrivelse, tidsplan, tegninger og/eller beregninger og/eller
programkode samt andet materiale, der henvises til i rapporten.
I skal undervejs gøre jer miljømæssige overvejelser. Disse overvejelser inddrages, hvor det er relevant, fx i
forbindelse med opstilling af krav eller som miljøvurdering senere i rapporten. I skal ligeledes inddrage og
anvende viden fra andre fag i forløbet.
Side 4 af 15 sider
Hverdagen
”Jeg holder af hverdagen.
Mest af alt holder jeg af
hverdagen”
Sådan indleder Dan Turéll sit digt fra 1984, ”Hyldest til hverdagen”, hvori hverdagens tryghed hyldes for dens
genkendelighed og rutiner. Digteren slår fast, at fester og eufori er ”fint nok” – men kun fordi vi derefter fin-
der lykken ”i hvilen og i hverdagens seng”. Mange mennesker sætter pris på hverdagen, men oplever slet
ikke den samme lykkefølelse som digteren – måske på grund af forhindringer eller besværligheder. Hvordan
kan man lette hverdagens små og store problemer?
Her i vores fredelige del af verden tages hverdagen og trygheden ofte for givet. Vi kan i en travl hverdag
glemme at sætte pris på de trygge rammer, som vi bydes i form af en veludbygget og stabil infrastruktur og
fyldte hylder i butikkerne. Men hverdagen er måske truet. Vi hører fra politikere og fra myndighederne, at vi
bør forberede os på, at hverdagen brat kan ændres i tilfælde af en katastrofe. Efter deres anvisninger skal vi
kunne klare os selv i mindst tre døgn uden forsyninger (Beredskabsstyrelsen, 2024) – men hvordan er det
muligt? Hvad kræves der for at kunne sikre sig godt nok og leve op til anvisningerne?
Ofte høres prædikatet ”den grå og triste” hverdag som et udtryk for, at hverdagen og dens forudsigelighed
bestemt ikke er prisværdig, men bør undgås – fx ved at rejse, ændre livsstil, skifte job eller på anden vis
søge væk fra det rutineprægede og monotone. Desuden er ensomhed i hverdagen et voksende problem for
især unge og ældre (Sundhed – Region Midtjylland, 2023). Men hvordan er det muligt at krydre sin hverdag,
så den bliver eller i det mindste føles mere alsidig, inspirerende, motiverende – og måske ligefrem udvik-
lende og med et højere socialt indhold?
En sundere hverdag med mere motion og mindre stress er, hvad mange drømmer om. Men lever man fx i en
travl og presset børnefamilie, kan det være svært at efterkomme ønsket. Så når ”ulvetimen” indtræffer, og
ungerne skriger af sult og træthed efter en lang dag i institutionen, er det ofte den lette og knapt så sunde
løsning, der vælges, når der skal mad på bordet. Hvordan finder man tid og overskud til at leve sundere og
få noget luft i hverdagens pressede tidsplan?
Kan I udtænke produkter og løsninger, som kan løse eller afhjælpe nogle af disse problemstillinger?
På næste side ser I starten på et mindmap over temaet ”Hverdagen”. I kan evt. fortsætte og få flere gode
idéer til positive og negative effekter – og herved få idéer til, hvordan problemer og udfordringer i hverdagen
kan løses eller afhjælpes?
Side 5 af 15 sider
Vælg et projektoplæg
På de næste sider finder I tre projektoplæg med tilhørende inspirationsmateriale inden for det overordnede
tema: Hverdagen.
Læs nu de tre oplæg igennem, og vælg derefter ét oplæg som udgangspunkt for jeres eksamensprojekt:
Oplæg 1: Fællesskab i hverdagen
Oplæg 2: Sundhed i hverdagen
Oplæg 3: Når hverdagen rystes
Side 6 af 15 sider
Projektoplæg 1
FAKTA: En spørgeskemaundersøgelse blandt
848 forældre til børn i folkeskolen viser, at
”…87 % af forældrene oplever, at sociale
arrangementer udenfor skoletid har en positiv
betydning for fællesskabet blandt børnene”
(Felholt & Cabroni, 2023).
Fællesskab i hverdagen
Det er ikke nok, at man omgås mange mennesker eller har kontakter på sociale medier. Det har stor betyd-
ning for det mentale helbred at have tætte relationer og indgå i et fællesskab (Thingstrup, 2022) og dermed
føle sig som en del af noget sammen med andre. Ifølge en undersøgelse fra 2021 følte knap halvdelen af
unge mænd og kvinder sig ensomme, hvilket er en fordobling siden år 2000 (Statens Institut for Folkesund-
hed, 2023). Madlavningshold, fællesspisning, kreative sysler, motion og andre fælles sociale aktiviteter i sko-
len og på arbejdspladsen er vigtigt, da det styrker fællesskabet og kan hjælpe unge såvel som ældre med at
finde vej ud af ensomheden (Felholt & Cabroni, 2023). Hvordan kan der findes løsninger til at forbedre de
fysiske rammer, så der skabes fællesskaber? Hvordan kan aktiviteter skabe relationer på tværs af alder og
fysisk formåen?
Et familieeksperiment (181 børn og 164 voksne) under SDU
har vist ”… en forbedring i børns og unges mentale sundhed
ved reduceret skærmbrug i fritiden” (Kousgaard, 2024).
Følelser som tristhed og angst blev mindsket i interventions-
gruppen efter at have undværet smartphones og tablets i 14
dage. Netop ansigt til ansigt-interaktioner er vigtige for men-
tal trivsel (Kousgaard, 2024), og en af anbefalingerne, som
Sundhedsstyrelsen har udsendt om børn og voksnes skærmforbrug, er da også, at de skal mødes med
deres venner fysisk og ikke kun via skærm (Sundhedsstyrelsen, 2024b). Hvordan skal hverdagen indrettes,
så det bliver let for børn, unge og voksne at mødes ansigt til ansigt? Hvordan kan der tænkes i løsninger om
personlig kontakt i hverdagen udenom specielle aktiviteter?
Der ses et stigende problem med unge, der gambler i og uden
for skoletiden. Derfor nedsatte skatteministeren Ungespilpane-
let i 2023. Panelet består af 16 personer med relation og kend-
skab til enten studie- eller gamblingmiljøet. En af
anbefalingerne fra Ungespilpanelet er, at adgangen til spilsider
blokeres på skoler og ungdomsuddannelser (Ungespilpanelet,
2024). Hvilke andre løsninger kan afholde unge fra at gamble?
Gambling er en ting, men ifølge Martin Bruun-Houmølle, seniorjurist i Forbrugerrådet, vildledes og manipu-
leres børn og unge i flere mobilspil til at investere i farverig valuta og loot boxes. ”Man ved, at så ender bru-
gerne med at bruge mange flere penge, end de ellers ville have”. Ofte har investeringen ikke den store værdi
i spillet, så de bliver derfor ved med at købe til de ”forhåbentligt vinder noget godt” (Schmidt, 2024). Hvordan
kan der ud over forbud fra myndigheder udformes løsninger, så unge og børn ikke kan investere? Eller
måske mister lysten til at investere?
Markedet bugner af brætspil, som børn og unge bruger tid på, men hvordan kan der skabes nye spil eller
lege, der er lige så tilgængelige og udfordrende som spillene på nettet?
Case: De 10 bud… sjove idéer til udeliv
”... Så sagde vi, at du var bjørnen, der boede i træet, og jeg var den, der gravede i…”. Sådan lød det ofte tid-
ligere, men mere end 30 % af de danske børn har ikke klatret i et træ eller bygget en hule i naturen (Bjerre,
2022). Jo yngre børnene er, desto mere er de ude, og desto flere naturoplevelser får de. Mange danske børn
og unge vil gerne ud i naturen, fordi de oplever, at de bliver glade af at være der, men gør det ikke (Præst-
holm, 2024). Især om efteråret og vinteren bliver de ældre børn inden døre, da de ikke rigtig ved, hvad de
skal lave udenfor. Derfor har friluftsrådet givet to håndfulde ideer eller 10 bud på, hvordan de især 8-15
årige kan komme mere ud i naturen (Friluftsrådet, 2020).
Vidste du: at aldersgrænsen for at spille
om penge er 18 år, men at 24.500 unge
mellem 12-17 år har problemer med penge-
spil? (Spillemyndigheden, 2022). Spille-
myndigheden har udviklet en IG konto:
@den_enarmede_tyveknaegt
Side 7 af 15 sider
Projektoplæg 1
FÆLLESSKAB I HVERDAGEN
Side 8 af 15 sider
Projektoplæg 2
FAKTA: Sundhedsstyrelsen anbefaler
30 / 60 min. fysisk aktivitet om dagen.
Der er ingen anbefalinger til hvordan,
bare du bliver forpustet. Deres råd lyder
•
Vær fysisk aktiv regelmæssigt
– helst hver dag
•
Lidt motion er bedre ingen motion
•
Start let ud og øg gradvist
(Sundhedsstyrelsen, u.å.)
Sundhed i hverdagen
Vi ved alle, at det er vigtigt at leve sundt. Men hverdagen kan være udfordrende, hvor netop dette ikke kan
lade sig gøre, og derfor fylder konsekvenserne med livsstilssygdomme som fedme, stress og hjerte-kar-syg-
domme i statistikkerne.
Danskerne har aldrig været så overvægtige som nu. En kortlæg-
ning viser, at 53 % af den danske voksne befolkning er overvæg-
tige eller svært overvægtige (Sundhedsstyrelsen, 2024a). ”Vi bliver
flere og flere overvægtige, og det er meget bekymrende – både for
det enkelte menneske og for samfundet”, siger Anne Illemann Chri-
stensen, der er forskningschef på Statens Institut for Folkesundhed
(Mørck, 2024). Der er medicinske præparater, som fx Wegovy og
Ozempic, der kan hjælpe overvægtige med at tabe sig, men de
medicinske præparater har bivirkninger som diarré, opkast, ondt i
maven, hovedpine m.m. (Kjærgaard, 2024). Desuden er det ikke
alle, som har råd til at bruge dem. Medicinsk behandling er ikke altid den optimale løsning til overvægt, og
slet ikke for børn og unge. Hvordan kan hverdagen indrettes, så vi ikke bliver overvægtige? Hvordan kan
dårlige vaner i hverdagen ændres til bedre vaner, så livsstilssygdomme undgås?
Tilbage i 2010 anbefalede 30 forskere, at samfundsstrukturen skulle ændres, så fysisk aktivitet kunne blive
en del af hverdagen og dermed hæve den generelle sundhed hos danskerne (Forsberg, 2010), (Motions
og Ernæringsrådet, 2007). Specielt skoler skulle gå foran med motion på skoleskemaet og flere idrætstimer,
men også indbygget i undervisningen og frikvarterer. Disse anbefalinger gælder stadig, men er der sket for-
bedringer? Hvordan kan omgivelserne indrettes, så de inviterer til mere fysisk aktivitet?
Sundhedsstyrelsen er kommet med nye anbefalinger til
voksne mellem 18 og 65 år om 7 - 9 timers søvn pr. nat.
Konsekvenserne af for lidt søvn er, at cellernes funktion
nedsættes, og at koncentrations- og reaktionsevnen forrin-
ges. Derudover giver manglende søvn dårligt humør, og ens
følelser kan være svære at styre. For lidt søvn over lang tid
har desuden en lang række konsekvenser for helbredet
som øget risiko for sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme, ligesom immunforsvaret svækkes (Hvidovre Hospi-
tal, u.å.). Hvordan kan der skabes løsninger, så specielt unge får mere og bedre søvn? Hvordan kan der
udformes løsninger, så dårlige vaner med skærmtid sent om aftenen og natten ændres?
Mange unge drikker energidrikke. Hovedårsagerne er, at de giver et hurtigt energiboost og smager godt,
men der ligger også en signalværdi i hvilket brand, der drikkes. På grund af koffeinindholdet er Fødevaresty-
relsen kommet med en anbefaling om, at unge mellem 15 til 17 år højst må drikke 25 cl pr. dag eller tilsva-
rende mængde koffein (Fødevarestyrelsen, 2024). Konsekvenserne af at drikke for mange energidrikke er
koncentrationsbesvær, hjertebanken, mavesmerter og dårlig søvn. Hvordan kan der laves løsninger, så man
kan få energi på andre måder?
Case: Lurtid … restitution og omsorg
Forventningen om, at vi altid skal være i gang, være produktive og effektive, har stjålet middagsluren. Nanna
Salver og Ella Koppel har derfor startet et firma, hvor de putter folk, så de kan få sig en velfortjent middags-
lur (Bugge, 2024). Konceptet er en del af en større samfundstendens, hvor man forsøger at værdisætte
omsorg og restitution. Det er en tendens, som de senere år har fyldt i den offentlige debat, blandt andet her-
hjemme med samfundsdebattør Emma Holtens bog ’Underskud’ og kogebogsforfatter Camilla Skovs ’Den
dovne vegetar’.
Vidste du: Hver fjerde ung mellem 15 og 25 år
har søvnproblemer. Årsagerne til, at unge ikke
får den nattesøvn, de behøver, skal findes i
skærmunderholdning, lektier, blinkende mobil-
telefoner, bekymringer om skole eller person-
lige problemer (Sundhedsstyrelsen, 2024c).
Side 9 af 15 sider
Projektoplæg 2
SUNDHED I
HVERDAGEN
Side 10 af 15 sider
Projektoplæg 3
Når hverdagen rystes
Nogle morgener kan det være svært at komme ud af sengen – eller vækkeuret svigter, fordi batteriet er fladt.
Andre dage finder man cyklen flad eller toget aflyst, så turen til skolen eller arbejdet bliver mere besværlig.
Madpakken er måske glemt derhjemme, og kantinen er lukket, da der er sket en vandskade.
Sådanne mindre rystelser i hverdagen sker hele tiden og er ikke altid velkomne, men kan måske være et lille
krydderi i hverdagen. Hvordan kan man alligevel mildne besværet ved mindre hverdagsrystelser? Hvordan
kan man fx forestille sig en fiks løsning til tasken, så man bedre kan klare at stå i kø i en times tid til en tog-
bus eller andet? Hvilke løsninger kan man udvikle på skolen eller arbejdet med fx låneudstyr eller værktøj?
”Forbered dig på kriser, så du kan klare dig selv i tre døgn”, står der
på Beredskabsstyrelsens website, der giver en række konkrete
anbefalinger (Beredskabsstyrelsen, 2024). Kriser kan komme fra
ekstreme vejrhændelser, ulykker, cyberangreb, sabotage eller en
forværret sikkerhedspolitisk situation. Her kan man som privatper-
son være udsat for svigt ved el-, vand- og varmeforsyning med de
konsekvenser, det kan have. Anbefalingen er, at man er beredt til
en sådan situation ved at opbevare drikkevand og mad til tre døgn
i husstanden.
Vidste du: Ordet ”prepper” kommer
fra engelsk ”preparation”. En prepper
er en person, der aktivt forbereder
sig på forskellige former for krisesitu-
ationer ved at opbygge et lager af
langtidsholdbar mad, toiletpapir,
medicin og andre fornødenheder.
(Ordnet.dk, 2024).
”Prepping” som forberedelse til nødsituationer og udstyr i form af grej, der kan hjælpe, fylder en del i medi-
erne. I USA er der flere folk, der ”prepper”, og diversiteten blandt deres bevæggrunde er også blevet større
(Jie, Meng, & Jiatong, 2024), og selv danske facebook-grupper med fokus på prepping er vokset (Jørgen-
sen, 2024). Der er råd og erfaringsudveksling om at preppe, og markedet for ”prepper-grej” er vokset. Man
finder fx gode råd til ”Hvordan prepper du din bil?” (Persson, 2024).
Hvordan kan man forberede sig til en krisesituation mht. vand, mad, medicin, radio osv.? Hvordan kan man
forberede sig på en krise afhængigt af, om man bor i byen eller på landet, i hus eller i lejlighed? Hvilke løs-
ninger kan der findes til svage, hjemløse, strandede turister og andre i lignende situationer?
Covid-19-pandemien medførte udfordringer og restriktioner på en
lang række områder. Der var mangel på diagnostisk kapacitet, der
var kø til PCR-tests, behov for mundbind, skoler var lukkede og der
var regler om afstand til andre (Statens Serum Institut, 2022).
Nogle tiltag var mere belastende end andre. En undersøgelse fra
Universitetet i Bergen peger på, at 56 % af befolkningen oplevede
de sociale restriktioner som mest belastende, mens tiltag som
anbefaling af mundbind og hjemmearbejde oplevedes som mindre
belastende (Sætrevik, Bærøe, & Bjørkheim, 2022). Hvordan kan vi
socialt og praktisk forberede os på lignende situationer fremover?
Hvilke erfaringer på håndtering og fornuftige løsninger fra
Covid-19-epidemien kan bruges i andre krisesituationer?
Case: ReadyBox
ReadyBox er et firma, hvis mål, efter eget udsagn, er at sørge for, at alle kan føle sig sikre med en alt-i-et-
løsning. En ”ready-box” indeholder det, man kan få behov for i en krisesituation, så man kan klare sig i flere
dage. De har tre forskellige bokse, man kan vælge imellem. Man kan også købe en kasse uden indhold,
som man så selv kan lægge gaffertape, strips, nødradio m.m. ned i, og så tilkøbe det, man mangler
(ReadyBox, 2024).
FAKTA: Betegnelsen ”gaffertape”
kommer fra ”en gaffer”, som er en sce-
netekniker, der typisk anvender lær-
redstapen til at fastgøre kabler
(Navntoft, 2024). Tapen er kendt for
sin alsidighed, sin høje brudstyrke
samt for at være vandafvisende og let
at anvende. Ved flere rummissioner
– fx Apollo 13 – blev gaffertapen
berømt for at have løst problemer.
(Atkinson, 2010).
Side 11 af 15 sider
Projektoplæg 3
NÅR
HVERDAGEN
RYSTES
Side 12 af 15 sider
Kildeliste
Abildtrup, I. (5. september 2024). Forsker: “Nogle unge har det meget svært i præstationskulturen”.
Hentet 8. november 2024 fra gymnasieskolen.dk: gymnasieskolen.dk/articles/
forsker-nogle-unge-har-det-meget-svaert-i-praestationskulturen/
Atkinson, N. (26. april 2010). 13 Things That Saved Apollo 13, Part 10: Duct Tape.
Hentet 16. november 2024 fra universetoday.com: universetoday.com
/63673/13-things-that-saved-apollo-13-part-10-duct-tape/
Beredskabsstyrelsen. (2024). Forberedt på kriser.
Hentet 8. november 2024 fra brs.dk: brs.dk/da/forberedt/
Bjerre, A. (2. juni 2022). Mange børn mangler basale naturoplevelser.
Hentet 8. november 2024 fra friluftsraadet.dk: blog-om-friluftsliv/mange-boern-mangler-basale-naturoplevelser
friluftsraadet.dk/om-os/politisk-indflydelse/
Bugge, M. (28. august 2024). De lever af at putte voksne til lur - og ser det som en del af en revolution.
Hentet 9. november 2024 fra dr.dk/nyheder: dr.dk/nyheder/kultur/
der-er-kaldt-til-kamp-mod-stressede-hverdage-og-hoej-produktivitet-og-vaabnet-er
Felholt, L., & Cabroni, M. (2023). Fordele og udfordringer: Sociale arrangementer med klassen.
Hentet 8. november 2024 fra skoleborn.dk: skoleborn.dk/sociale-arrangementer-med-klassen/
Forsberg, P. (5. januar 2010). Fysisk aktivitet skal ind i hverdagen.
Hentet 9. november 2024 fra idan.dk: idan.dk/nyheder/fysisk-aktivitet-skal-ind-i-hverdagen/
Friluftsrådet. (6. november 2020). De større børn savner sjove ideer til udeliv – her er 10 bud.
Hentet 8. november 2024 fra friluftsraadet.dk: friluftsraadet.dk/nyheder/
stoerre-boern-savner-sjove-ideer-til-udeliv-her-er-10-bud
Fødevarestyrelsen. (21. februar 2024). Derfor er energidrikke ikke for børn.
Hentet 9. novembar 2024 fra foedevarestyrelsen.dk: faglige-nyheder/2024/feb/aok-derfor-er-energidrikke-ikke-for-boern
foedevarestyrelsen.dk/nyheder/
Hvidovre Hospital. (u.å.). Søvnproblemer - du er ikke alene.
Hentet 9. november 2024 fra hvidovrehospital.dk: hvidovrehospital.dk/raad-og-rettigheder/
Patientguiden/undersoegelse-for-en-sygdom/Ventetid%E2%80%93brug-den-konstruktivt/Sider/
Soevnproblemer-du-er-ikke-alene.aspx?rhKeywords=s%C3%B8vn
Jie, S., Meng, L., & Jiatong, X. (16. april 2024). More Americans embrace prepping lifestyle,
reflecting deeper anxieties linked to political polarization, social divide.
Hentet 9. november 2024 fra globaltimes.cn: .globaltimes.cn/page/202404/1310684.shtml
Jørgensen, L. B. (7. marts 2024). Prepping vinder frem i Danmark – her er tre bud på, hvad du kan få brug for.
Hentet 9. november 2024 fra nyheder.tv2.dk: nyheder.tv2.dk/
samfund/2024-03-07-prepping-vinder-frem-i-danmark-her-er-tre-bud-paa-hvad-du-kan-faa-brug-for
Kjærgaard, K. (19. marts 2024). Dette bør du vide om Wegovy.
Hentet 9. november 2024 fra hjerteforeningen.dk: dette-bor-du-vide-om-wegovy/
hjerteforeningen.dk/artikler/alle-artikler/
Kousgaard, B. (13. juli 2024). Mindre skærmtid i børnefamilier kædes sammen med forbedret mental
sundhed hos børn og unge.
Hentet 8. november 2024 fra sdu.dk: sdu.dk/da/nyheder/mindre-skaerm-mere-trivsel
Side 13 af 15 sider
Lange, P. (26. januar 2024). Snus, tyggetobak og nikotinposer.
Hentet 9. november 2024 fra sundhed.dk/borger/patienthaandbogen: patienthaandbogen/sundhedsoplysning/rygning/om-rygning/snusbrug/
sundhed.dk/borger/
Motions- og Ernæringsrådet. (2007). Fysisk inaktivitet – konsekvenser og sammenhænge.
Hentet 9. november 2024 fra idan.dk: idan.dk/media/cdje0rey/fysisk-inaktivitet.pdf
Mørck, A. H. (6. februar 2024). Vi går ”en ny tid i møde”, når det handler om overvægt, mener lektor.
Hentet 9. november 2024 fra nyheder.tv2.dk: nyheder.tv2.dk/
samfund/2024-02-02-vi-gaar-en-ny-tid-i-moede-naar-det-handler-om-overvaegt-mener-lektor
Navntoft, S. (8. april 2024). Hvad er forskellen på billig og dyr gaffatape?
Hentet 9. november 2024 fra goerdetselv.dk: goerdetselv.dk/materialer/
hvad-er-forskellen-paa-billig-og-dyr-gaffatape
Nielsen, C. B. (6. september 2021). Er energidrik skadeligt?
Hentet 9. november 2024 fra taenk.dk: er-energidrik-skadeligt
taenk.dk/forbrugerliv/mad-og-indkoeb/
Ordnet.dk. (2024). prepper.
Hentet 9. novembar 2024 fra ordnet.dk: ordnet.dk/ddo/ordbog?query=prepper
Persson, G. E. (2. juli 2024). Guide: Hvordan prepper du din bil?
Hentet 9. november 2024 fra bilmagasinet.dk: guide-hvordan-prepper-du-din-bil
bilmagasinet.dk/guides/
Præstholm, S. (21. august 2024). Ny undersøgelse: Børn bliver gladere af at være i naturen.
Hentet 8. november 2024 fra centerforboernognatur.dk: centerforboernognatur.dk/
nyhedsmappe/ny-undersoegelse-boern-bliver-gladere-af-at-vaere-i-naturen/
ReadyBox. (2024). Klar til alle nødsituationer.
Hentet 9. novembar 2024 fra readybox.dk: readybox.dk/
Schmidt, S. (14. marts 2024). Gambling bliver kamufleret som gaming: Børn risikerer at blive ludomaner
fra en tidlig alder.
Hentet 8. november 2024 fra dr.dk: dr.dk/nyheder/indland/
gambling-bliver-kamufleret-som-gaming-boern-risikerer-blive-ludomaner-fra-en-tidlig
Spillemyndigheden. (2022). Styr på Spillet.
Hentet 8. november 2024 fra styrpaaspillet.dk: styrpaaspillet.dk/om-os
Statens Institut for Folkesundhed. (20. december 2023). Ugens tal: Forekomsten af ensomhed er steget
markant i Danmark.
Hentet 8. november 2024 fra sdu.dk/da/sif/: sdu.dk/da/sif/nyheder/
ut_51_flere_og_flere_danskere_foeler_sig_ensomme
Statens Serum Institut. (22. april 2022). Da covid-19 ramte verden og Danmark – se tidslinjen her.
Hentet fra ssi.dk: ssi.dk/aktuelt/nyheder/2022/
da-covid-19-ramte-verden-og-danmark-se-tidslinjen-her
Sundhed - Region Midtjylland. (13. september 2023). Forsker fortæller: Hvad er ensomhed?
Hentet 8. november 2024 fra sundhed.rm.dk: sundhed.rm.dk/sundhedstilbud/nyhedsbrev-
din-guide-til-sundhed/ensomhed-kan-have-alvorlige-konsekvenser/forsker-fortaller-hvad-er-ensomhed/
Sundhedsstyrelsen. (2024a). Danskernes Sundhed – Tal fra Den Danske Sundhedsprofil.
Hentet 9. november 2024 fra danskernessundhed.dk: danskernessundhed.dk/index.html
Side 14 af 15 sider
Sundhedsstyrelsen. (26. august 2024b). Skærmbrug i fritiden – sådan kan du gøre.
Hentet 8. november 2024 fra sst.dk: sst.dk/da/Borger/En-sund-hverdag/
Sk%C3%A6rmbrug
Sundhedsstyrelsen. (23. april 2024c). Sover du for lidt? – så er du ikke alene.
Hentet 9. november 2024 fra sst.dk: sst.dk/da/nyheder/2024/Sover-du-for-lidt
Sundhedsstyrelsen. (u.å.). Bevæg dig på din måde – helst 30 minutter om dagen.
Hentet 9. november 2024 fra sst.dk: sst.dk/da/30min
Sætrevik, B., Bærøe, K., & Bjørkheim, S. B. (12. januar 2022). Ny forskning: Disse corona-restriktioner er
mest belastende for os.
Hentet 9. november 2024 fra videnskab.dk: videnskab.dk/kultur-samfund/
ny-forskning-disse-corona-restriktioner-er-mest-belastende-for-os/
Thingstrup, M. (30. december 2022). Fællesskaber får dig til at leve længere – og bedre.
Hentet 8. november 2024 fra psykologeridanmark.dk: psykologeridanmark.dk/2018/08/
faellesskaber/
Thygesen, L. C. (oktober 2020). Unge med søvnproblemer har dårlig trivsel.
Hentet 9. november 2024 fra sdu.dk: sdu.dk/da/sif/ugens_tal/40_2020
Ungespilpanelet. (februar 2024). Ungespilpanelets anbefalinger.
Hentet 8. november 2024 fra skm.dk: skm.dk/media/r3elfrqh/ungespilpanelets-anbefalinger.pdf
Side 15 af 15 sider
Dette prøvesæt er omfattet af ophavsretten, jf. ophavsretslovens § 1.
Prøvesættet må alene anvendes til den på prøvesættet anførte prøve.
Al anden anvendelse af prøvesættet, herunder visning eller deling f.eks.
via internettet, sociale medier, portaler og bøger, udgør en krænkelse af
Børne- og Undervisningsministeriets og evt. tredjemands ophavsret og
er ikke tilladt.
Overtrædelse af ophavsretten kan være erstatningspådragende og/eller
strafbart.
Prøvesættet kan dog, efter at prøveperioden er afsluttet, anvendes til
undervisningsbrug på uddannelser m.v. omfattet af den lovgivning, som
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet administrerer.
Problemidentifikation
̶ udvælgelse af en samfundsmæssig problemstilling indenfor et tema problemformulering
Problemanalyse
̶ indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information om problemet
̶ kvalitative og kvantitative metoder til egen produktion af viden om problemet
̶ analyse og dokumentation af problemet, herunder problemets årsager og konsekvenser
Produktprincip
̶ indsamling af informationer om konkurrerende produkter og identifikation af fordele og ulemper ved disse
̶ brugsundersøgelse, redegørelse for hvordan og i hvilken sammenhæng produktet skal bruges, herunder inddragelse af brugerne
̶ bestemmelse af relevante myndighedskrav
̶ udarbejdelse af krav på baggrund af problemanalyse, analyse af konkurrerende produkter, brugsundersøgelse og myndighedskrav
̶ metoder til idégenerering, sortering og udvælgelse
̶ begrundelse for valg af løsning med udgangspunkt i opstillede krav
Produktudformning
̶ teknisk dokumentation i form af arbejdstegninger, el-diagrammer, flow-sheets, proces-diagrammer, samlingstegninger og stykliste ved brug af digitale redskaber relevant for de på skolen udbudte værksteder
̶ udvalgte materialer, komponenter, softwareelementer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge, samt processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder relevant for de på skolen udbudte værksteder
̶ sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier
̶ miljøvurdering, vurdering af materialers og produkters påvirkning af miljøet
Produktionsforberedelse
̶ planlægning af fremstillingsprocessen struktureret som teknik, viden og organisation
Realisering
̶ fremstilling af produkter i de på skolen udbudte værksteder
Evaluering
̶ test af produkt i forhold til opstillede krav
̶ vurdering af produktets samspil med samfundet.
|