Holdet 2022 DA/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2020/21 - 2024/25
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Henriette Madsen
Hold 2022 DA/f (1f DA, 1f DA vejl, 2f DA, 3f DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Noveller og litterær analyse af epik
Titel 2 Værklæsning: Katrine Marie Guldagers "København"
Titel 3 Lyrik og Manifest-poesi: Glen Bech
Titel 4 Det moderne gennembrud og DHO
Titel 5 Fra middelalder til oplysningstid
Titel 6 Romantik og romantisme
Titel 7 FF2: Banned Books
Titel 8 Nyheds- og meningsjournalistik
Titel 9 Sociale medier og digital dannelse
Titel 10 Dokumentarfilm
Titel 11 Modernisme
Titel 12 Diskursanalyse
Titel 13 1990'ernes litteratur: Sonnergaard og Helle Helle
Titel 14 Materialer til skriftlig eksamen 2025
Titel 15 Autofiktive tendenser i litteraturen
Titel 16 Et portræt af en digter
Titel 17 Grundforløb: Retorik og mundtlighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Noveller og litterær analyse af epik

Forløbet er en introduktion til analyse af noveller og epik.

Kernestof
Pia Juul "En sang til hans søster" (2005)
Pia Juul "Opgang" (2001)
Julia Putschkow: Lauge (2010)
H.C: Andersen: "Den lille pige med svovlstikkerne"

Supplerende
Håndbog i Dansk (2019) Ole Schultz Larsen, Dansklærerforeningen, Systime, Kapitlerne:
• Hvad handler teksten om
• Kontrakter, koder og genrer
• Litterære genrer
• Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa
• Fortæller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Værklæsning: Katrine Marie Guldagers "København"

I forløbet arbejder vi med Katrine Marie Guldagers "København" (2004) som værklæsning og anvender i den forbindelse de fagbegreber til litterær analyse af noveller, som eleverne blev introduceret for i forrige forløb. Eleverne arbejder selvstændigt i grupper med analyse af hver sin historie og fremlægger for klassen. Således trænes litterær analyse og mundtlig formidling i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Lyrik og Manifest-poesi: Glen Bech

I forløber arbejder vi med med lyrik og manifestpoesi med udgangspunkt i Glen Bechs: "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (2022). Dette gøres i anledning af poesiens dag, hvor Glen Bech besøger skolen og taler om sit litterære manifest: "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (2022). Eleverne skriver desuden deres egne manifest digte.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Det moderne gennembrud og DHO

I både dansk og historie arbejder I med perioden Det moderne gennembrud med særlig fokus forfattere som sætter problemer under debat under temaerne: køn, klasse og Kirke. Forløbet kommer også ind på den lidt senere arbejderbevægelse og Martin Andersen Nexø som litterær repræsentant for denne. Derudover introduceres argumentationsanalyse i forløbet.

Kernestof:
Henrik Pontoppidan: ”En stor dag”
Herman Bang: Pernille
Amalie Skram: Constance Ring (uddrag)
Martin Andersen Nexø: Lønningsdag

Malerier:
Christoffer-Wilhelm Eckersberg: "Bella og Hanna. M.L. Nathansons ældste døtre", 1820, Statens Museum for Kunst
Bertha Wegmann: "Portræt af Jeanna Bauck", 1881, Nationalmuseum, Stockholm

Argumentationsanalyse
Kap 8: Retorik og argumentation i: Begreb om dansk, Birgitte Darger, Kasper Lezulk og Claus Nielsen, 2009
Appelformer i: Kort og godt om at argumentere for en holdning, Ellen Holmboe, 2006.
Argumentation i: Dansk på Ny af Anette Hauge Nielsen, Maria Katrine Stau-gaard Lindquist og Julie Baden Korch-Frandsen

Supplerende stof:
Marius Juelsgaard: Dragqueens i børnehøjde,? Politiken d. 16. marts, 2003.
Det moderne gennembrud: Ud med Gud i: Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Brug Litteraturhistorien, Systime, Aarhus, (2014)
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og tværs, Systime, Aarhus, (2012)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fra middelalder til oplysningstid

Forløbet beskæftiger sig med middelalderens og oplysningstidens forskellige verdenssyn og litterære udtryk med særligt fokus på køn og sociale forhold.

Middelalderen og folkeviser
Kernestof:
Torbens datter
Supplerende stof
Middelalder: Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistori-en på langs og tværs, Systime, Aarhus, (2012)
Middelalder: Slægt, ære og Hævn i: Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Brug Litteraturhistorien, Sy-stime, Aarhus, (2014)


Oplysningstiden
Kernestof:
Ludvig Holberg: ”Jeppe på Bjerget” (uddrag)

Supplerende:
1720-1800: Oplysningstiden i: Litteraturhistorien på langs og tværs, Systime, Aarhus, (2012)
Oplysningstiden, nar, norm, druk og ædruelighed i: (uddrag) Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Brug Litteraturhistorien, Systime, Aarhus, (2014)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romantik og romantisme

Vi arbejder med romantikken som litterær og kulturel periode. Centralt er de forskellige strømninger i romantikken: nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik og romantisme. Et særligt fokus er  nationalromantikken og forestillingen om danskhed i såvel tekster fra perioden som i nyere fortolkninger af danskhed.

Kernestof
Schack Staffeldt: Indvielsen (uddrag)
Adam Oehlenschläger: Morgenvandring
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land
N. S. F. Grundtvig: Langt højere Bjerge
H.C. Andersen, I Danmark er jeg født (1850)
St. St. Blicher: Marie. En erindring fra Vesterhavet (uddrag)

Supplerende stof:
Suspekt: ”Danmark” (2015)
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og tværs, Systime, Aarhus, (2012)

Romantikken (uddrag) i: Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Brug Litteraturhistorien, Aarhus, (2014)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 FF2: Banned Books

I dette FF2-forløb i fagene engelsk og dansk, arbejdede eleverne gruppevis med den bogcensur, der har fundet sted i USA i de seneste år. Hver gruppe tog udgangspunkt i hver sin "banned book", og lavede et dansk Ultra-Nyt indslag med brug af forskellige kilder. I indslaget præsenterede eleverne problematikken, satte den ind i en samfundsmæssig sammenhæng og formidlede, hvorfor netop denne bog var blevet censureret. Bøgerne berørte teamer som: race, køn, sexualitet, politivold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nyheds- og meningsjournalistik


Forløbets omdrejningspunkt er nyheds- og meningensjournalistikkens genrer og virkermidler i avisen. I forløbet arbejdes med analyse af nyhedsjournalistik og meningsjournalistik udefra kriterier, der passer til de forskellige genrer.

Kernestof
Nyheds- og meningsjournalistik
Avisjournalistik i Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk, Systime, 2015.
Medieanalyse af nyhedsjournalistik og meningsjournalistik i: Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk, Systime, 2015
Retorisk analyse af meningsjournalistik i Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk, Systime, 2015

Analyse af aktuelle avisforsider og dagsakutelle artikler.
"Sådan er tronskiftet gået: Kong Frederik takker sin mor og lover at gøre sit bedst", Politiken, 14. januar 2044
"Prinsesse Marie blev væk fra stor fejring", Ekstra Bladet 14. januar, 2024.
”Skal det virkelig være lettere at lave nye børn i fattige kvinders maver end at drage omsorg for et barn, som findes?”, d. 12 februar, Politikken 2025
På computerkirkegården hoster børn blod, Politiken, Indl, 2008
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Sociale medier og digital dannelse

Forløbet undersøgelser kommunikation, selvfremstilling og overbegreb på sociale medier. Her er digital dannelse et centralt begreb, der kan give pejlemærker for, hvordan man respekterer egne og andres grænser og rettigheder, når man bruger sociale medier. I forløbet arbejder eleverne med metoder som kommunikationsanalyse, dokumentarfilmanalyse, sproghandlinger og argumentationsanalyse.

Kernestof
Tom Jensen I stedet for oplyst borger er man endt som algoritmens sløve slave, Berlingske , 2017.
Mette Frederiksen: Facebook opslag
Selvfortælling på sociale medier i: Mischa Sloth Carlsen: Fortællingens Spejl, Systime, 2019
Sproghandlinger I: Mischa Sloth Carlsen: Fortællingens Spejl, Systime, 2019
Sociale Medier i: Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk, Systime, 2015

Værklæsning med fokus på sproghandlinger: Tv-serien "SKAM", sæson 2, afsnit 9 og 10, sæson 2 (DR3, 2016)

Dokumentar: "Klædt af på nettet"", episode 1 (DR, 2023).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dokumentarfilm

I forløbet arbejder eleverne med dokumentargenren og dens forskellige undergenrer med det formål at kunne analysere og diskutere dokumentarens fremstillingsformer og intentioner. Et væsentligt fokus er dokumentarens bearbejdning af virkeligheden og herunder brugen af autenticitetsmarkører samt fakta- og fiktionskoder.


Kernestof:
Marianne Danielsen: Advokaternes tag-selv-bord, (2015)  (uddrag)
Lars Engel: Dømt til behandling, (1997) DR (uddrag)
Morten Spiegelhauer: Operation X, (2004), TV2 (uddrag)
Eva Marie Rødbro: Prinsesser på Blokken (2016)  (uddrag), DR TV
De Voldelige Unge (2008) (uddrag), TV2

Værklæsning: Jesper Dalgaard: Kandis for livet (2021)

Supplerende
Ole Schulz Larsen: Håndbog til Dansk, Systime, 2020: Dokumentarfilm og Mockumentary
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Modernisme

Forløbet beskæftiger sig med modernisme centreret omkring tre nedslag i litteraturhistorien: mellemkrigstiden, den tidlige efterkrigstid og  tresser-modernismen. Fokus i forløbet er på de forskellige modernistiske udtryk, og på hvordan de forskellige bevægelser afspejler og reagerer på deres samtid. I forbindelse med den tidlige efterkrigstid og tresser-modernismen inddragers eksistentialismen som forklaringsmodel og perspektivering.


Kernestof
Mellemkrigstiden
- Tom Kristensen: ”Middag” (1920)
- Rudolf-Broby-Johansen: ”Bordelpige dræber ufødt”(1922)

Værklæsning: Rudolf-Broby-Johansen: ”Blod”(1922)

Supplerende       
James Joyce: Ulysses (kort uddrag)
-       Klip fra Gore Verbinski: The Weather Man
- Steffen Auring og Erik Svendsen: Uddrag fra indledningen til Realismer-Modernismer, Systime, 2010
- Oprør og elendighed i 20´er og 30´erne i: Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Brug litteraturhistorien, 2015


Den tidlige efterkrigstid
Kernestof
Karen Blixen: Babettes Gæstebud (uddrag)
Martin A. Hansen: ”Aagerhønen” (1947)

Tressermodernismen
Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt
Peter Seeberg: Patienten

Supplerende
Casper P. Christensen: Læge vil sætte hoved på anden krop, Kristlig Dagblad, 2016
Eksistentialisme i kap. 10 i: Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Brug litteraturhi-storien, 2015
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og tværs, Systime, Aarhus, (2012)
Litterær analyse af digte i: Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk, Systime, 2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Diskursanalyse

I dette forløb arbejder eleverne med diskursanalysens begreber og anvender dem til analyse af en række forskellige tekstgenrer.

Kernestof
Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen: Diskursanalyse i dansk. Systime 2015
Damerne først: Når mænd græder, Podcast, Danmarks Radio, 24. februar 2024, (Uddrag: 12:47 – 17:52)
Frej Prahl: Når mænd græder, bliver Sørine Gotfredsen og Anna Libak bange d. 21. marts 2024, Information
Peder Frederik Jensen: "Bjarne"  (2014)
Christina Hilstrøm: ”Ved sin computer i Herning har han lavet en liste. Han vil kun have kvinder, der vil »adlyde hans ordrer”, 5. marts, Berlingske, 2024  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 1990'ernes litteratur: Sonnergaard og Helle Helle

I dette forløb beskæftiger vi os med nedslag i 1990'ernes litteratur og fokuserer på kønnenes rollespil og manglende kommunikation i det senmoderne samfund.  Fokus er også på skrivestilen minimalisme og den utroværdige jeg-fortæller.


Kernestof
Helle Helle: Fasaner
Helle Helle: En Stol for lidt
Jan Sonnergaard: Sex

Perspektivering
Herman Bang: "Pernille"

Supplerende
"Historiens afslutning" i Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Brug litteraturhistorien..
Minimalisme mm (1990-2000): i Litteraturhistorien på langs og på tværs)Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Brug litteraturhistorien.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Materialer til skriftlig eksamen 2025


Til terminsprøven og den skriftlige eksamen i dansk må følgende materialer tilgås:

Alt dansk-materiale, som er downloadet fra Lectio

Bøger:
Alle fysiske bøger, som I har fået udleveret af mig.

Litteraturhistorien på Langs og Tværs Af Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo og Tinne Serup Bertelsen,  3. udgave, Systime, 2020.
Skriftlig eksamen i dansk - stx og hf, af Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose, Gyldendal, 2019.


Elektroniske bøger
God stil fra minlæring.dk: https://app.minlaering.dk/bog/45
Ordbogen.com
ordnet.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Autofiktive tendenser i litteraturen



Forløbet beskæftiger sig med autofiktive tendenser i litteraturen og undersøger forskellige forfattere og digteres leg med og iscenesættelsen af virkeligheden.

Kernestof
Yahya Hassan: Barndom
Yahya Hassan: Langdigt (uddrag)
Lone Hørslev: Jeg ved ikke om den slags tanker er normale
Caspar Eric Nike (lille uddrag)
Leonora Christina Skov: Den, der lever stille (uddrag)
Værklæsning: Puk Grasten: Den, der lever stille  (spillefilm 2023):
Malte Tellerup: "Mestrene" (uddrag) Forfatterarrangement på skolen


Supplerende materiale:
Litteratur i det nye årtusind: Autofiktive tendenser. I Mimi Sørensen og Mads Rangvid, Brug litteraturhistorien, 2015
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og tværs, Systime, Aarhus, (2012)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Et portræt af en digter

Eleverne arbejder med et miniforløb om storbyslyrik, regn og en digter, der fortæller om at være digter.

Kernestof
Søren Ulrik Thomsen: "Ode til regnen"
Søren Ulrik Thomsen: "Glemt Kvarter"
Johannes V. Jensen: "På Memphis Station"

Værklæsning: Jørgen Leth: "Jeg er levende"" (1989) (dokumentarfilm om Søren Ulrik Thomsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Grundforløb: Retorik og mundtlighed

Der arbejdes i forløbet med en introduktion til retorik med særligt fokus på talegenrerne - herunder den argumenterende tale. I forløbet præsenteres eleverne for en række retoriske virkemidler samt Toulmins argumentmodel, ligesom det receptive element understøttes af elevernes egen produktion af argumenterende taler. Slutteligt arbejdes kort med kropssprog i forbindelse med, at eleverne som afslutning på forløbet fremfører en kort tale i klassen.
 
Der arbejdes med følgende kompetencemål:  
Eleven skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt 
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund 
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed 
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder 
– analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier 
 
Der arbejdes med følgende kernestof: 
– Arbejdet med mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed skal sætte eleverne i stand til at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst.  
– argumentationsanalyse 
– retorisk analyse 
– kommunikationsanalyse
– mundtlige oplæg og tekstproduktion
 
Eksplicitering af læringsmål:  
Det forventes, at eleven efter forløbet:
- genkender en række retoriske virkemidler samt kan forholde sig til deres effekt
- selv kan anvende en række retoriske virkemidler i produktion af egen tale
- kan gennemføre en retorisk analyse – herunder analyse af appelformer og argumentation
- kan vurdere kommunikationens hensigtsmæssighed ift.  genre, kommunikationssituation, afsender, modtager, sprog og emne.
- er blevet bevidst om kropssprogets betydning for hensigtsmæssig kommunikation.
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Skrive
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde