Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Espergærde Gymnasium og HF
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Mikko Tim Østergård, Winnie Andersen Færk
|
Hold
|
2022 HI/j (1j HI, 2j HI, 3j HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Danmarks tilblivelse
Danmarks historie fra vikingetiden til middelalderen. Udblik til europæisk middelalder.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiefaglige teorier og metoder
Omfang: ca. 50 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Romerriget
Forløb om Roms udvikling fra bystat til imperium frem til det vestromerske riges fald. Fokus på overgangen fra republik til kejserdømme.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Omfang: ca. 30 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Danmark i 1800-tallet
Overbliksforløb. Optakt til DHO. Nationalismen, grundloven og de slesvigske krige. Udviklingen på landet og i byen i slutningen af 1800-tallet: overgang til animalsk produktion og andelsbevægelsen, industrialisering, urbanisering og arbejderklassens organisering, kvindernes kamp for lige rettigheder.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
Omfang: ca. 30 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Opdagelsernes tid
Forløb om den tidlige globalisering. Forudsætninger og motiver for opdagelsesrejserne. Portugisernes handelsimperium. Opdagelsen af Amerika. Erobringen af aztekerriget. Opbygningen af et globalt økonomisk system.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ globalisering
Omfang: ca. 55 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Revolutioner og ideologier
Revolutionære omvæltninger fra slutningen af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet: Industrialiseringen samt den amerikanske og franske revolution. Nye levevilkår. Menneskerettigheder.
Oprindelsen af de politiske ideologier: Liberalisme, socialisme, reformsocialisme, socialliberalisme og konservatisme.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier
Omfang: 68 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Nazismen
Industrialisering og imperialisme. Første Verdenskrig og Versaillesfreden. Nazisternes vej til magten. Nazismens ideologi. Livet i Det Tredje Rige. Jødeforfølgelser. Anden verdenskrig.
Kernestof:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-samfundsmæssige forandringer og periodiseringsprincipper.
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-historiebrug og -formidling
Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Filmen "Der Untergang" er behandlet i forbindelse med emnet.
Anslået sidetal: 90
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Optakten til Første Verdenskrig.docx
-
Det tredie rige - Fællesskab og forbrydelse; sider: 6-63, 74-79, 98-117, 124-126, 133-135, 146, 155-158, 183-185, 215-216, 219
Frederiksen, Peter. Systime.
-
Nazipropaganda (klip fra Youtube) - ny.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Vietnamkrigen
Vietnam som koloni. Indokinakrigen og Genèvekonferencen. USA's krig i Vietnam. Parisaftalen. Perspektiv til nutidige krige.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Anslået sidetal: 70 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Den kolde krig
-
Vietnam - fra drage til tiger; sider: 6-15, 22-26, 33-34, 36-37, 40-45, 52-56, 62, 70-75, 126-131, 136-137
Peter Frederiksen. 2. udgave. Systime, 2000.
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Skriftlig opgave om Tet-offensiven
|
05-09-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Ny verdensorden, terrorisme og krig i Afghanistan
Forløb om tiden efter den kolde krig: Den ny verdensorden, Fukuyamas og Huntingtons teser, demokratiets stilling, globale trusler, terrorisme, Al-Qaida, krigen i Afghanistan (2001-2021) og Danmarks deltagelse.
Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Dokumentarfilm:
The Great Game 2 (CFU)
Velkommen til frontlinjen, del 2 og 5 (DR)
Armadillo (DR)
Omfang: 110 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Vores Verdenshistorie 3; sider: 254-278
Peter Frederiksen. Columbus, 2020.
-
USA's nye verdensorden; sider: 8-17, 132-135, 138-158, 241-243, 260-265
Olsen, Anne Okkels og Søren Mørch. Systime, 2006.
-
Danmark i Afghanistan; sider: 8-18, 20-25, 28-32, 34-40, 44-53, 88-89, 92-94
Henriksen, Hans Henrik m.fl. Columbus, 2022.
-
Velkommen til frontlinjen (analyse).docx
-
Fire diskussioner
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid
Forløb om Grønlands og Rigsfællesskabets historie fra nordboernes ankomst over Hans Egede og koloniseringen til afkolonisering, hjemmestyre og selvstyre samt ønsket om selvstændighed.
Desuden fokus på den erindringspolitiske kamp i nutiden. Stikord: erindring, kollektiv erindring, erindringsfællesskaber, sammenbragte erindringer, erindringssteder, erindringspolitik, mod-erindringer og døde erindringer.
Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Omfang: ca. 50 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Besættelsestiden i erindringshistorisk perspektiv
Et forløb om besættelsestiden med fokus på den kollektive erindring om samarbejdspolitik og modstandskamp. Aktiv og passiv modstand. Kommunistloven 1941. Augustoprøret 1943. Folkestrejken 1944. Befrielsen 1945. Konsensusmyten. Aktualisering. Erindringspolitik.
Besøg på Frihedsmuseet i København.
Fremstilling af modstandskampen i tv-serien Matador.
Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Omfang: 40 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Kronologiforløb
Overblik og de behandlede perioder og diskussion af hvorledes de kan afgrænses (periodisering).
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52774088377",
"T": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52774088377",
"H": "/lectio/57/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52774088377"
}