Holdet 2022 HI/n - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Emil Riiskjær Jaurnow, Vibe Abildgaard
Hold 2022 HI/n (1n HI, 2n HI, 3n HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden ca. 800-1050
Titel 2 Europas middelalder
Titel 3 Danmarks historie, ca. 1850-1914 (DHO)
Titel 4 Ideologier
Titel 5 Revolutioner & industrialisering
Titel 6 Det Britiske imperium - Imperialismens tidsalder
Titel 7 Danmarks kolonier, kulturmøder og slavehandel
Titel 8 Spanien: Fascisme, borgerkrig - frem til i dag
Titel 9 Det 20 årh. - 1. verdenskrig og mellemkrigsperiode
Titel 10 Nazisme og holocaust
Titel 11 2. verdenskrig og ny amerikansk udenrigspolitik
Titel 12 Den kolde krig
Titel 13 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden ca. 800-1050

FORLØBETS INDHOLD:
Gennem forløbet har eleverne opnået et grundlæggende kendskab til vikingetidens politiske og sociale historie. I forbindelse med forløbet har eleverne beskæftiget sig med følgende underemner:  
A) Grundlaget for vores viden om vikingerne (arkæologiske fund, runer, islandske sagaer, skaldekvad, udenlandske beretninger)
B) Vikingetidens kronologiske placering
C) Baggrunden for "konstruktionen" af vikingetiden i 1800-tallet
D) Den politiske, kommercielle og populærkulturelle brug af vikingetiden
E) Vikingetogterne, herunder togternes formål, destinationer, effektuering og teknologiske forudsætninger
F) Vikingernes erobringer og kulturelle påvirkning i England
G) Vikingekongerne Svend Tveskæg, Knud den Store og Harald Blåtand
H) Vikingesamfundet, herunder de sociale hierarkier, slægternes betydning, slaveriet og kvindernes sociale position
I) Vikingebyernes (Især Ribe og Hedeby) grundlæggelse, udvikling og handelsmæssige betydning
J) Kristendommens indførelse og udbredelse i vikingesamfundet
K) Begyndende dansk statsdannelse under Harald Blåtand
L) Ny forskning i vikingernes gener
M) Brugen af vikingerne inden for populærkulturen

BAGGRUNDSMATERIALE:
Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie" (Columbus, 2021), s. 24-29 og s. 31-47, dvs. 22 normalsider
Jeppe Kyhne Knudsen: "Stor undersøgelse smadrer vikingemyter - de var hverken lyshårede eller skandinaviske" (dr.dk, 2020), ca. 7 normalsider

KILDEMATERIALE (i uddrag):
- "Hedningernes hærgen på Lindisfarne" (s. 28)
- "Ibn Fadlan om vikingerne" (s. 29)
- "Brev til klostret på Lindisfarne" (s. 32)
- "Danelagen-traktaten" (s. 33)
- "Vikingernes belejring af Paris (s. 34)
- "Svend Tveskægs erobring af England" (s. 36)
- "Ofringer med slavegjorte" (s. 41)
- "En arabisk købmand i Hedeby" (s. 42)
- "Poppos jernbyld" (s. 46)
- "Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendomen" (s. 46)

Samtlige kildeuddrag er hentet i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie" (Columbus, 2021)

TEGNESERIE:
Dik Browne: "HAGAR - samlede værker 1" (Interpresse, 1987), ca. 4 normalsider

DOKUMENTARFILM:
"Historien om Danmark", afsnit 3: Vikingetiden (DR, 2017), ca. 60 minutter = 8 normalsider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

KERNESTOF I FOKUS:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Historiebrug og -formidling

I ALT 41 NORMALSIDER

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europas middelalder

FORLØBETS INDHOLD:
Gennem forløbet har eleverne opnået et grundlæggende kendskab til Europas tidlige middelalder samt høj- og senmiddelalder. Forløbet er gennemført ved en kombination af lærerstyret tavleundervisning og gruppearbejde. Eleverne har beskæftiget sig med følgende underemner:
1) Den katolske kirkes funktion og magt i middelaldersamfundet, herunder magtkampen med kongemagten, den katolske lære, pavens rolle samt de katolske klostres funktioner og munkeordener
2) Frankriget, med særligt fokus på Karl den Stores regeringstid
3) Feudalismen som samfundsform i middelalderen, herunder lenssystemet (kongen, kronvasaller, undervasaller og bønder) og de tre samfundsstande (gejstligheden, adlen og bønderne)
4) Retssystem og afstraffelsesmetoder i middelaldersamfundet
5) Landbruget i middelalderen
6) Handel og bysamfund i middelalderen med særligt fokus på de norditalienske handelsbyer.  
7) Familieliv og ægteskab i middelalderen
8) Middelalderens folkesygdomme, herunder pest/Den Sorte Død, spedalskhed, kopper og antoniusild.

BAGGRUNDSMATERIALE:
- Peter Frederiksen: "Vores verdenshistorie - Bind 1: De ældste tider" (Columbus, 2019), s. 122-141 (ca. 18 normalsider)
- Mogens Carstensen og Jørgen Olsen: Middelalderliv (Gyldendal, 1992), s. 71- 74 (ca. 6 normalsider)

KILDEMATERIALE (i uddrag):
- "Gregor om kirkens fritagelse af skat", (s. 123)
- "Eksempel på troskabseder", (s. 126)
- "Benedikts Klosterregel", (s. 133)
- "Walter of Henley om at drive landbrug" (s. 134)
- "Munkeberetning om ægteskab" (s. 137)
- "Ærbarhed og at pleje sin mand" (s. 138)
- "Det medicinske fakultet om pesten" (s. 141)
Samtlige kildeuddrag stammer fra Peter Frederiksen: "Vores verdenshistorie - Bind 1: De ældste tider" (Columbus, 2019)

DOKUMENTARFILM
- "Pest over Europa: Det første angreb" (DR Kultur, 2011), ca. 8 normalsider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

KERNESTOF I FOKUS:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer


I ALT: 32 NORMALSIDER
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmarks historie, ca. 1850-1914 (DHO)

FORLØBETS INDHOLD:
Forløbet har indgået i forberedelsen til dansk-historie-opgaven (DHO). I forbindelse med forløbet har eleverne opnået et grundlæggende kendskab til Danmarks politiske, sociale og økonomiske historie i årene ca. 1848-1915. Forløbet er gennemført ved en kombination af lærerstyret tavleundervisning og gruppearbejde. Derudover har eleverne fået indsigt i historisk kildekritik samt begreberne diakron, synkron, kvalitativ og kvantitativ. Eleverne har i forløbet beskæftiget sig med følgende underemner:
1) Industrialiseringsprocessen, herunder baggrunden for industrialiseringen, mekaniseringen af landbruget, den animalske industriproduktion, konstruktionen af fabrikker og andre industrifaciliteter, anvendelsen af dampmaskiner, elektromotorer samt olie-, petroleums- og benzinmotorer
2) Udviklingen af infrastrukturen, herunder konstruktionen af jernbaneforbindelser samt opførelse af havneanlæg og stationsbyer
3) Byarbejdernes levevilkår og arbejdsforhold, herunder boligforhold, arbejdstid, indkomst, privatøkonomi, børnearbejde, arbejdsløshed og sociale problemer generelt
4) Arbejderbevægelsen, herunder fagforeningernes oprettelse og funktion, grundlæggelsen af Socialdemokratiet, Louis Pios rolle, Slaget på Fælleden, Gimlekongressen samt konflikter med arbejdsgiverne (strejker, lockout og Septemberforliget)
5) Den politiske udvikling, herunder de Slesvigske Krige og deres konsekvenser, junigrundlovens vedtagelse og indhold, grundlovsændringen i 1866, forfatningskampen 1866-1901, grundlæggelsen af politiske partier og systemskiftet i 1901
6) De folkelige bevægelser, herunder de religiøse vækkelsesbevægelser (f.eks. Indre Mission) og andelsbevægelsen
7) Danske kvinders vilkår, herunder arbejderkvindernes forhold, borgerskabskvindernes forhold, kvindernes politiske og juridiske rettigheder, kvindernes uddannelsesmuligheder, prostitution samt kvindernes kamp for stemmeret og valgbarhed

BAGGRUNDSMATERIALE:
Martin Cleemann Rasmussen m.fl.: "Danmarkshistorie - dannelse og forandring" (Lindhardt og Ringhof, 2014), s. 181-183, 186-193 og s. 203-210 (ca. 38 normalsider)
Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: "De danske kvinders historie" (Systime, 2014), s. 19-37 (ca. 19 normalsider)

KILDEMATERIALE:
- "Besøg på fattiganstalter, 1887" i Søren Mørch m.fl.: "Danmarks Historie 1880-1960" (Gyldendal, 1984), s. 104-106 (ca. 6 normalsider)
- "Regulativ for Svendborg Kjøbstads Fattig- og Arbeidsanstalt, 1872 (3 normalsider)

DOKUMENTARFILM:
"Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten" (DR, 2017) 60 minutter = ca. 8 normalsider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

KERNESTOF I FOKUS:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiefaglige teorier og metoder

I ALT 74 NORMALSIDER
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ideologier

Perioden 1700-1900

Fokus: hvordan ideologier opstår og udvikler sig i en historisk sammenhæng. Dvs. fokus på hvordan de store revolutioner afstedkommer nye tænkemåder og forslag til, hvordan samfund skal indrettes politisk og socialt, og hvordan de tre hovedideologier opstår som resultat af denne udvikling. Vi har i den forbindelse haft fokus på idealistisk og materialistisk historiesyn samt kildeanalyse.

Materiale:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Kapitel 3: side 108-126.
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Revolutioner & industrialisering

Perioden 1650 - 1850

Fokus i dette forløb: Magt i Europa - udviklingen i Frankrig med overgang fra enevælde/solkonge og statsdannelse og stændersamfund til revolution, menneskerettigheder og nationsdannelse. Herunder fokus på oplysningstid, borgerrettigheder og forfatning. Udvikling i England: den industrielle revolution, land til by/urbanisering, industri og børnearbejde, befolkningstilvækst og udvikling af kapitalismen og det liberale demokrati.
Udvikling i USA: udviklingen i de nordlige og sydlige kolonier, kolonisternes kamp mod England, Uafhængighedserklæringen og ditto krig.
Særligt fokus på kildelæsning - læsning af tabeller som kvantitativt kildemateriale.

Materialer:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Kapitel 2: side 62-106.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det Britiske imperium - Imperialismens tidsalder

Det britiske imperium/Imperialisme

Perioden 1600-1900

Fokus: På spørgsmålet om hvordan imperier opstår og hvordan/hvorfor de går under? Fokus på grundlæggelsen af det britiske imperium fra den tidlige kolonisering til udvidelsen til global stormagt, det britiske parlamentariske system, den victorianske kolonialisme/moderlandet og 'den hvide mands byrde', naturvidenskaben og imperialismen.
Fokus på Indien og udvikling fra det ostindiske kompagni til opbygning af den engelske koloni-administration og koloni i 1858 samt den spirende indiske nationalisme. Fokus på Afrika, engelsk ekspansion og det imperialistiske kapløb.
Særligt fokus på: imperialismens globale perspektiv: skabte briternes imperialisme den moderne verden? etnocentrisme/eurocentrisme, parallel til Danmark og spørgsmålet om hvorvidt Danmark bør undskylde sin kolonitid?

Materialer:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Kapitel 5: side 164-208.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmarks kolonier, kulturmøder og slavehandel

Perioden 1700-tallet - ca. 1850.

Fokus: DK's deltagelse i trekantshandlen, den florissante handelsperiode særligt i Kbh., dansk kolonisering og tilstedeværelse i dansk Vestindien, slaveri og slavehandel samt ophævelsen af slaveriet og årsagerne hertil samt virkningerne heraf i DK.
Fokus på erindringsfællesskab, historiebrug og historiebevidsthed samt spørgsmålet om hvorvidt vi skal undskylde for vores fælles fortid.

Materiale:
Dansk Vestindien


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Spanien: Fascisme, borgerkrig - frem til i dag

Perioden 1930'erne frem til i dag (2024)

Materialer:
Jakob Buhl Jensen: Det brogede Spanien, Frydenlund 2013.
Stig Pedersen: Den spanske borgerkrig, Frydenlund 2010.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det 20 årh. - 1. verdenskrig og mellemkrigsperiode

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nazisme og holocaust

Nazismens udvikling og holocaust (folkedrab)

Perioden ca. 1920 og frem mod afslutningen af anden verdenskrig.
Fokus på Tysklands økonomiske udfordringer og med at etablere demokrati, nazisternes vej til magten og nedbrydelsen af det nye, spinkle demokrati.
Fokus på udvikling af nazismen og dens ideologi og propaganda samt folkedrab og holocaust. Særligt fokus på: historiebrug og kildelæsning (tabeller revisited).

Materiale:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3: side 74-89, side 119-123 midt (om Holocaust)
- Om folkedrab og holocaust: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
- Fra folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/artikler/den-danske-samarbejdspolitik-og-joedeaktionen
- Fra dr.dk: https://www.dr.dk/radio/p1/hvad-nu-hvis-historien-pa-vrangen-med-adam-holm/hvad-nu-hvis-2-5-danske-joeder-i-dansk-kz-lejr
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 2. verdenskrig og ny amerikansk udenrigspolitik

Anden verdenskrig og ny amerikansk udenrigspolitik

Perioden ca. 1937-1953

Fokus: Vi fokuserer på udviklingen fra 1937-38 og Hitlers ekspansionsplan samt den eng. appeasement-politik og efterfølgende Blitz-Krieg og udvikling med krig på to fronter. Fokus på afslutningen af 2 verdenskrig, oprettelsen af FN, Jalta- og Potsdam konferencer, Tysklands opdeling og 'jerntæppet' gennem Europa. Ny amerikansk udenrigspolitik: Marshallhjælp og inddæmningspolitik og Truman-doktrinen og endelig afslutning af krigen i Japan med atombombning.

Materiale:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3: side 111-118, side 123-144.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Den kolde krig

Den kolde krig - Det delte Europa

Perioden 1945-1991

Fokus: Den bipolære verdensorden med en kapitalistisk vestblok og en kommunistisk østblok. Folkedemokratier i østblokken (med særligt fokus på DDR) overfor den vesteuropæiske forbrugssamfund. Etableringen af EF, det europæiske fællesmarked og Storbritanniens rolle med Thatcher i spidsen. Særligt fokus: kildeanalyse med diskursanalyse og kvalitative kilder.

Materiale:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Kapitel 6: side 202-230.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kronologiforløb

Kronologiforløb

Fokus: fokus på repetition. Vi har arbejdet med tidligere gennemgåede forløb  og med kronologien i historie samt sammenhænge mellem de forskellige tidspunkter, fokus på forståelse af historien og ikke erindringshistorien.
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer