Holdet 2022 id/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Pernille Vedel Vincent
Hold 2022 id/u (1u id, 2u id, 3u id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vild med dans (1.g)
Titel 2 Boldbasis (1.g)
Titel 3 Badminton (1.g)
Titel 4 Basketball (2.g)
Titel 5 Rytmisk opvarmning (2.g)
Titel 6 Springgymnastik (2.g)
Titel 7 Opsamling og drejebøger 3.g
Titel 8 Træningsprojekt og fodboldfitness
Titel 9 Boksning (3.g)
Titel 10 Step Aerobic
Titel 11 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vild med dans (1.g)

Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til to forskellige slags pardanse. Eleverne skal stifte bekendtskab med pardansens fire elementer, rytme, stil, føring og bevægelsesmuligheder.
Eleverne skal tillære sig grundtrin indenfor jive og vals.
Eleverne skal selv arbejde videre med jive og sammensætte jivetrin til en lille koreografi. I vals øver eleverne at indgå i en fælles koreografi, en ”runddans” hvor eleverne danser valsetrin, rundt i rummet.

Forløbet afsluttes med fremvisning af jivekoreografi i gruppe og valsetrin i par.

Faglige mål:
Dansetekniske færdigheder:
Beherske grundrytme i jive og vals
Beherske grundstil indenfor standardstil og latinamerikansk stil
Beherske enkelte figurer i jive og vals
Kunne demonstrere og danse med forskellige fatninger
Kunne finde takten i forskellige musikstykker indenfor 3/4 og 4/4 musik
Kunne føre og/eller følge partner rundt på dansegulv udenom par.
 
Bedømmelseskriterier:
Bedømmelseskriterier for jive og vals
I bliver igennem forløbet, og I jeres afsluttende produkt bedømt på følgende kriterier:
● Musikalsk forståelse - om I er i stand til at danse i takten i musikken
● Bevægelseskvalitet (æstetik og stil)
● Om I kan tilegne jer de forskellige variationer, både dem som gennemgås i undervisningen, samt dem som I selv skal udarbejde.
● Jeres brug af rummet
● Jeres egen udarbejdede koreografi

Krav til koreografi i Jive
I skal i grupper á 3 par udarbejde en koreografi, som skal fremvises for klassen
En koreografi er, kort fortalt, en sammensætning af bevægelser. I dette forløb vil det sige en sammensætning af grundtrin og variationer, som I har lært i undervisningen, samt en variation I selv har tillært jer.
Opgaven er at udarbejde en jive-koreografi som er flot at se på. Det vi i praksis sige, at den passer til jeres danseniveau – det er flottere at se simple variationer udført flot end at se mange og svære variationer, som ikke udføres korrekt.

Konkrete krav til koreografien:
● I skal følge musikken
● Grundtrinnet skal indgå.
● Minimum 3 af de gennemgåede variationer skal indgå i koreografien, og de må gerne indgå flere gange.
● Minimum 1 ny variation, som ikke har været gennemgået i undervisningen, skal indgå.
● Koreografien skal være gennemarbejdet og det skal være tydeligt, at I har arbejdet med bevægelseskvalitet.
● Koreografien skal vare 1 minut (I må gerne gentage koreografien)
● I behøver ikke danse synkront hele vejen igennem
● Undervejs skal der ske partnerskifte

Krav til vals:

Valsen danses to og to, og skal bevæge sig rundt i rummet, i korrekt danseretning.

Konkrete krav til valsen:
● I skal følge musikken
● I skal danse rundt i rummet, i korrekt danseretning
● I skal selv starte
● Grundtrinnet skal indgå
● I skal danse med lukket dansefatning
● Minimum 1 af de gennemgåede variationer skal indgå i koreografien, og de må gerne indgå flere gange.
● Koreografien skal være gennemarbejdet og det skal være tydeligt, at I har arbejdet med bevægelseskvalitet.
● Det er IKKE forventet at der indgår nye variationer, men at I fokuserer på at forfine trin gennemgået i timen.
● I må gerne gentage en kort frase. I skal kunne holde valsen i gang i 2 minutter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde

Titel 2 Boldbasis (1.g)

I boldbasis arbejder eleverne med de grundelementer af boldspil som kan anvendes på tværs af forskellige kaosboldspil.

I forløbet teoretiske del arbejdes med at forstå hvad energiomsætning er, hvordan kroppen producerer energi og hvornår der er tale om hhv. aerob og anaerob energiomsætning.

Faglige mål:

Tekniske færdigheder:
kaste-gribe-drible. Med basketbolde, håndbolde og volleybolde
At løbe med bold
At drible med bold
At arbejde i bredde og dybde
At afslutte
At dække op

Taktiske elementer:
At gøre sig spilbar ved hjælp af temposkift og/eller retningsskift

At kommunikere:
-Kropslig kommunikation
- Sproglig kommunikation

Andet:
Kunne forstå og anvende spilhjulet
Kunne analysere et boldspil ud fra boldspilsfamilierne

Forløbet afsluttes med spiludvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Badminton (1.g)

Badminton – Faglige mål:

Teknisk.
- Du skal kunne holde rigtigt på ketcheren, og kende forskel på for- og baghåndsslag.
o Fokuspunkter: ”Sig goddag til ketchen”, sådan at ovesiden af grebet ligger i det V der dannes mellem tommel- og pegefinger. Forhånd: Tommelfinger vender opad/fortil. Baghånd: Tommelfinger vender nedad/bagtil.

- Du skal kunne udføre en korrekt og rimelig præcis lang forhåndsserv.
o Fokuspunkter: Korrekt benstilling, med skulder mod net. Start med ketcheren bag kroppen og lav stor svingsløjfe med rotation i hofte og overkrop, hvor bolden rammes i knæhøjde lidt foran kroppen. Bolden skal lande i ”grøften”, og helst være så høj som mulig.  

- Du skal kunne udføre en korrekt og rimelig præcis kort baghåndsserv.
o Fokuspunkter: God balance. Tommelfingergreb. Høj albue. Bevægelse udføres udelukkende af underarmen i én fremadgående bevægelse, og bolden rammes med ketcherhovedet pegende næsten lodret. Bolden skal gå tæt over nettet og lande omkring servelinjen.

- Du skal kunne udføre en clear efter en servet bold.
o Fokuspunkter (for højrehåndet): Korrekt greb. Placer dig under bolden, med venstre skulder pegende mod nettet. Peg gerne på bolden med venstre arm. Svingsløjfen skal være stor med rotation i overkrop, og bolden rammes højt.

- Du skal kunne udføre netdrop i både for- og baghåndssiden.
o Fokuspunkter (for højrehåndet) – både for- og baghåndsside: Korrekt greb, underarm roteres afhængig af side. Forspændingshop efterfulgt af rytmen venstre – højre (land i stemskridt). Høj arm, let bøjet albue. Bolden rammes med et let skub tæt på nethøjde, og skal passere så tæt på nettet som muligt.

Taktisk

- Du skal vise forståelse for hvordan man mest hensigtsmæssigt placerer boldene i spilsituation.
- Du skal udvise forståelse for bevægelsesmønstret til og fra slag ved nettet.
Fysisk.
- Du skal kunne bevæge dig hurtigt til en hensigtsmæssig position, så du kan modtage bolden i god balance.
Øvrigt.
- Du skal kunne de grundlæggende regler for både single- og doublespillet – herunder kendskab til forskellen mellem banestørrelserne i single og double.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Formidling
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Basketball (2.g)


I dette forløb skal eleverne spille basket 3 mod 3.
Undervejs i forløbet skal de erfarne boldspillere stå for udvalgte øvelser. Eleverne arbejder sammen på tværs af praksis-fagligt niveau og indgår hele vejen igennem i praksisfællesskaber med fokus på at undervise og lære af hinanden.

Basketball 3 mod 3 – faglige mål:

Teknisk
• Skud
o En-håndskud+hopskud
Fokuspunkter: Skulderbreddes afstand mellem fødderne, letbøjede knæ, front og fødder peger mod kurven. Underarmen peger mod kurven og armen er bøjet i 90 grader. Håndleddet er bøjet bagover. Skudafvikling: Knæene strækkes – bolden hæves. Armen strækkes i en lige linje op mod kurven. Hånden vinker farvel til bolden – håndfladen vender mod gulv.

o Lay-up
Fokuspunkter: Sæt af på modsatte ben af din skudhånd. Hop opad, ikke fremad. Før bolden op gennem skudposition. Læg bolden blødt op på pladen.

• Pivotering
Fokuspunkter: Lavt tyngdepunkt, bolden samlet op i begge hænder. En fod solidt plantet i jorden. Vægt på forfod.

• Standsninger
o Jump stop
o Et-to-standsning
Fokuspunkt ved begge standsningsformer: God afstand mellem fødderne, lavt tyngdepunkt, vægt på forfod.

• Afleveringer:
o To-hånds-brystaflevering. Fokuspunkter: Hænderne på siden af bolden. Tommelfingre mod dig selv. Ved aflevering, træd frem på det ene ben, tryk bolden afsted med begge hænder samtidig.
o Et-hånds skudaflevering- Fokuspunkter: Ene hånd på siden, den anden bag om bolden. Træd til siden, skub bolden fremad.
o Studsafleveringer.

• Driblinger
o alm. kontroldribling
o cross-over: retningsskifte, bolden studses til modsatte hånd, foran kroppen.
o evt. bag om ryg og mellem ben

Taktisk
• Forståelse for hvordan du mest hensigtsmæssigt bevæger dig rundt på banen, både offensivt og defensivt. Kendskab og forståelse for nedenstående begreber:
o Cuts
o V-cut
o Personligt forsvar
• Udnytte banens størrelse og gøre dine medspillere bedre.
• Blik for både medspillere og modspillere.

Fysisk
• Du skal være i stand til at arbejde gennem en hel lektion og bevæge dig med lavt tyngepunkt, når du er i boldbesiddelse.

Øvrigt
• Du skal have kendskab til de grundlæggende regler i 3 mod 3 basketball.

Hvad nåede vi ikke:
screeninger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Søge information
  • Diskutere
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 Rytmisk opvarmning (2.g)

Faglige mål:
• at kunne udarbejde, gennemføre og evaluere et opvarmningsprogram
• at vide hvad der sker med kroppen under opvarmning
• at beherske centrale færdigheder inden for musik og bevægelse
• at opnå kropsbevidsthed og kropsbeherskelse

Opgaven:
I skal i grupper lave et rytmisk og formelt opvarmningsprogram på 17 min. baseret på kapitel 1 i Idræt C-bogen.

Forberedelse:
• Lav et opvarmningsprogram
• Skriv øvelserne ned og begrund hver gruppe af øvelser
• Lav gerne tegninger (tændstiksmænd)
• Find musik og skriv musikvalg ud for øvelsesgrupperne. Angiv BPM
• Sørg for at alle deltager i forevisningen af programmet
• Øv programmet godt igennem
• Sørg for at I har jeres musik på én playliste.

Ved fremlæggelse start skal I aflevere et printet eksemplar af jeres plan for jeres opvarmning baseret på den vedhæftede skabelon.

Krav og bedømmelseskriterier:

Teknik
• Strakte fodled i hop, strakte albueled i sving eller en korrekt udført planke
• Spændt krop i hop og sving
• Bevægelseskvalitet i sving: førte bevægelser

Musikforståelse
• Musikvalg – passer tempoet til valgte øvelser?
• Følges musikken?
• Startes der på taktslag ét?

Teori og opbygning af program
• Er der forståelse af forløbets teori?
• Er der en progression i opbygningen af programmet?
• Bruges ryggen under sving i alle tre retninger (fremad, sidebøj og vrid)?
• Er programmet motiverende?
• Kommer programmet igennem grundelementer (led, kredsløb, sving, styrke, stræk) og de store muskelgrupper?
• Er programmet udført til musik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 6 Springgymnastik (2.g)

I dette forløb skal eleverne arbejde med springgymnastik. De skal lære gymnastiske grundbevægelser, lære at håndtere egen vægt, og modtage andre.
De gymnastiske grundelementer er kropsspænding, modtagning, kip og diverse behændighedsøvelser på airtrack. Den gode kropsspænding skal eleverne bruge til at opnå stabilitet i bevægelse.

I modtagningen er det vigtigt at der er en god relation mellem gymnast og modtager, så samarbejdet er tillidsfuldt. I hvert modul vil vi derfor arbejde med at eleverne på kryds og tværs modtager hinanden.
I forløbet skal eleverne lære at kippe, håndstand med modtagning, håndstand rulle (med modtagning), forlæns og baglæns rulle, salto, kraftspring, hovedspring, strakt overslag og vejrmølle.
Forløbet afsluttes med en opvisning hvor eleverne viser både enkelte og sammensatte spring.

Eksempel på sammensatte spring:
Hovedspring-rulle
Kraftspring-rulle
Kraftspring-salto
Håndstand-rulle
Håndstand-rulle-ophop-vejrmølle



Faglige mål:
- Kropsspænding:
o Fokus på at spænde muskler på begge sider af et led. Kropsspænding i kropsstammen, altså de muskler der ligger omkring rygsøjlen, men også baller, lår, læg.

- Modtagning i håndstand og kraftspring

- Kip:
o Kip til håndstand: Kraftigt spark i rotationsretning, og tydeligt ”stop” – benene samles og der spændes i kropsstamme, ben og baller.
o Hoftekip i hovedspring: Skal udføres fra en 7-tals position. Benene flytter sig fra vandret position til ”fem over hel” og her stoppes bevægelsen. ”Smid sokkerne diagonalt op imod loftet”

- Håndstand:
o Strakte arme: spændte albuer og skulderafvikling
o Spred fingrerne – kig på fingrerne
o Spændt kropsstamme og ben

- Håndstand rulle: Som ovenstående, afsluttes med rulle:
o Bøj arme
o bøj hovedet ind mod brystet
o Rund ryggen
o Hold hofte strakt til skulder og nakke rører gulvet. Herefter ruller du.

- Rulle:
o Afsæt fra hug
o Arme peger fremad ved afsæt
o Ved afsæt, stræk knæ- og fodled
o Kig ind på maven når du ruller

-Salto:
Tilløb
To-bens afsæt
Arme over hovedet
Korrekt rotation - hænder til knæ
Spændt krop i landing

- Kraftspring:
o Langt skridt på afsætsbenet – étbens afsæt
o Kraftigt sving med benet
o Saml benene når svingbenet er lodret
o Land på let bøjede ben



- Hovedspring:
o To-bens afsæt
o Placér hoved på plint
o Placér hænder foran hoved i trekants position
o Hofte og ben i 7-tals position
o Kip fra 7-tals position
o Land på benene

- Strakt overslag:
o To bens afsæt
o Strakte arme på plinten – spændte albuer, skulderafvikling
o Land på let bøjede ben
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Opsamling og drejebøger 3.g

Et opsamlingsforløb med introduktion til eksamen i idræt C.

Vi repeterer basketball og laver drejebøger
Vi deltager i projektet "fælles tour".
Vi laver konditionstest og introduceres til træningsprojektet i 3.g
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Træningsprojekt og fodboldfitness

I dette forløb udfører eleverne deres 3.g træningsprojekt.

Som en del af deres træning har vi i idrætsundervisningen et forløb med fodboldboldfitness. Vi skal bruge fodbold som metode til at arbejde med kondition, samtidig med at eleverne også skal arbejde med basale færdigheder i fodbold.

Forløbet afsluttes med en træningsrapport samt spiludvikling og videoaflevering i fodboldfitness.

Se materiale for specifikke faglige mål i fodboldfitness


BEMÆRKNING:

De tekniske mål er tilpasset forløbets afvikling. Ambitionen om et fuldt fodboldfitnessforløb i forbindelse med træningsprojektet lykkedes ikke, i praksis havde vi simpelthen ikke timer nok pga. vores studietur. Det er beklageligt og det ansvar ligger hos undertegnede.
3.u har haft en enkelt lektion strandfodbold på deres studietur i Barcelona, med leg, bold og fællesskab som fokus. De har i forbindelse med træningsprojektet haft en enkelt lektion og i slutningen af skoleåret haft to lektioner mere. Derfor er ”spilhjulet” og spiljusteringer som 3.u arbejdede med i 1.g (Boldbasis) trukket med op som en del af forløbet.
Den praktiske del af forløbet består altså kun af fire moduler. 3.u har ønsket fodboldfitness til eksamen og det står undertegnede på mål for. Klassen har i forløbende boldbasis og basketball stiftet godt bekendtskab med kaosspil, de har en grundlæggende forståelse for at bevæge sig på en bane, at løbe sig fri, at placere sig og kommunikere med medspillere. Disse færdigheder kan de overføre til fodboldfitness.
Det kan dog ikke til fulde dække over at det afviklede forløb er for kort. Derfor har jeg valgt at fokusere på indersideafleveringer, tæmninger og driblinger som de primære tekniske elementer eleverne bedømmes på. Det er også disse elementer der skal gøre eleverne i stand til at holde en høj intensitet i diverse spil og lege, hvilket er essentielt i fodboldfitness.
Teoridelen om aerob træning er afviklet i træningsprojektet og kobles også til dette forløb.

Pernille V. Vincent
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Træningsplan og målsætning for træningsprojekt 01-09-2024
Træningsprojekt rapport 03-11-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Boksning (3.g)

Forløbsbeskrivelse

I dette forløb skal eleverne arbejde med boksning og sparring. Undervejs lærer de fire forskellige slag, samt ansigtsparader og kropsparader. De lærer at sparre, og øver sig i at skabe flow i deres bevægelser ved at udvikle en slagserie.

Faglige mål i Boksning

Teknisk.
• Benstilling
• Hurtige hænder
• Jab
• Kryds
• Hook – højre og venstre
• Uppercut
• Kombinationer
• Samarbejde ved padworks
• Bevægelse – frem på forreste fod, tilbage på bageste
• Fokus på at beskytte hagen
• Paradetræning og kontraslag
• Diverse koordinationsmæssige øvelser – herunder forskellige sjippeøvleser

Fysisk
• Hurtige hænder – skyggeboksning, sækketræning, padworks
• Udholdenhed i både arme og ben – sjippe, sækketræning, div. fysiske øvelser – herunder armstrækninger mm.
• Kraft i slagene – sækketræning, div. fysiske øvelser
• Stærk mave og ryg – fysiske øvelser – mavebøj, planke etc.
• Forskellig former for cirkeltræning
• Diverse koordinationsmæssige øvelser – herunder forskellige sjippeøvleser
Øvrigt
• Sammensætte en serie af slag og memorere den, så du kan fokusere på korrekt teknik, kraft og flow
• S. 183-190 i idræt C bog - styrketræning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Step Aerobic

I dette forløb skal eleverne arbejde med step-aerobic. I forløbet sættes fokus på kreativt og skabende arbejde, med udgangspunkt i Step-aerobic.
I forløbet skal eleverne udvikle performative step-serier; med det menes, serier som ikke nødvendigvis kan følges som hvis det var en step-time, men serier som er kreative, underholdene - og motionsfremmende.

Step aerobic:
- Introduktion til øvelser på stepbænk med musik, herunder lidt om musiktælling.
- Introduktion til Labans BESS-koncept, og anvendelse af dette til at konstruere forskellige trin/bevægelser på og omkring stepbænk.
- Udarbejdelse af en selvstændig step-koreografi i grupper som forevises.
- Drejebog i step aerobic
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer