Holdet 2022 SA/n - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Christine Elmdal Trolle Pedersen, Johanne Littrup
Hold 2022 SA/n (1n SA, 2n SA, 3n SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Identitet og socialisering (CT)
Titel 2 Forløb 2: Dansk politik (CT)
Titel 3 Forløb 3: Økonomi og velfærd (CT)
Titel 4 Forløb 4: Samfundsfagligt årsprojekt (CT)
Titel 5 Forløb 5: Kriminalitet og straf (CT)
Titel 6 Forløb 6: Køn og ligestilling (CT)
Titel 7 Forløb 7: Ulighed og social arv (SRO) (CT)
Titel 8 Forløb 8: Israel og Palæstina (CT)
Titel 9 Forløb 9: EU (PBJ)
Titel 10 IP - Udfordres demokrati/medier af digitalisering?
Titel 11 IP - stormagternes verden (JLI)
Titel 12 Dansk politik (JLI)
Titel 13 Dansk økonomi og EU i ny verdensorden (JLI)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Identitet og socialisering (CT)

Primær litteratur:
Brøndum, Peter m.fl. (2017) "Luk samfundet op" (4.udg), Columbus

Supplerende materiale:
• Lærerproducerede PowerPoint-præsentationer
• DR: ”Fie" (1. afsnit)

Begreber og teorier der er gennemgået i forløbet (kernestof):
* Identitet: Forskellige lag i identiteten
* Socialisering: Sommerfuglemodellen – primær og sekundær socialisering
* Reaktioner på senmoderniteten: Ziehe – subjektivering, ontologisering og potensering
* Samfundstyper: traditionelle, moderne og senmoderne
* Giddens: Øget refleksivitet, adskillelse af tid og rum, ontologisk usikkerhed
* Goffman: Roller, frontstage, backstage
* Foucault: socialkonstruktivisme, diskurser, magt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Dansk politik (CT)

Primær litteratur:
Brøndum, Peter m.fl. (2017) "Luk samfundet op" (4.udg), Columbus

Supplerende materiale:
• Lærerproducerede PowerPoint-præsentationer

Begreber og teorier der er gennemgået i forløbet (kernestof):
- Ideologier: konservatisme, socialisme og liberalisme
- Partier i Danmark: Alle partier i Folketinget
- Politik: Værdi- og fordelingspolitik
- Partiernes adfærd: Molins model
- Magt: Magtens tredeling, fokus på regeringen og Folketinget
- Demokrati og andre styreformer
-  Mediernes magt: Medialisering, fake news, skala over informationskvalitet, årsager til fake news
- Politisk deltagelse: gennemgang af forskellige former for politisk deltagelse, særlig fokus på valgdeltagelse og politisk forbrug

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Økonomi og velfærd (CT)

Primær litteratur:
Brøndum, Peter m.fl. (2017) "Luk samfundet op" (4.udg), Columbus

Supplerende materiale:
• Lærerproducerede PowerPoint-præsentationer
• DR: ”Økonomi for dummies med Huxi Bach” (afsnit 1 og 2)


I forløbet har fokuspunkterne været følgende (kernestof):
•Grundlæggende økonomi: Udbud og efterspørgsel, ligevægtspunkt. Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi. Det økonomiske kredsløb.
•Økonomiske mål: Vækst (BNP), arbejdsløshed, inflation
•Økonomisk politik: Lempelig og stram finanspolitik, lempelig og stram pengepolitik
•Økonomisk teori: Keynes og Friedman (monetarisme)  
*Velfærdsstatsmodellerne: Den universelle, den selektive og den residuale
•Forskellige typer af økonomiske understøttelse i den universelle velfærds-stat
* Velfærdsstatens udfordringer
•Konkurrencestaten vs. velfærdsstaten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Samfundsfagligt årsprojekt (CT)

Her mod slutningen af skoleåret løfter vi blikket fra de hjemlige forhold og kigger ud mod resten af verden. I skal snuse lidt til ‘international politik’, som I skal arbejde meget mere med de kommende to år.

De næste to undervisningsgange skal I i netværksgrupperne arbejde med en nyere stor international konflikt, son har været omtalt i danske medier. I bestemmer selv hvilke konflikt, I vil arbejde med, men den skal godkendes af mig. Alle grupper skal vælge forskellige begivenheder.

Jeres arbejde skal ende ud i en fremlæggelse med udgangspunkt i et PowerPoint, som skal vare ca. 10-15 minutter, og hvor alle i gruppen skal komme til orde. I får mundtlig feedback, og fremlæggelsen indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag, som jeg skal give jer årskarakterer ud fra.

Gruppernes emnevalg
Netværksgruppe 1: Afghanistan
Netværksgruppe 2: Terrorangrebet på Utøya
Netværksgruppe 3: Protesterne i Hongkong  
Netværksgruppe 4: Islamisk stat
Netværkegruppe 5: Stormen på Kongressen  
Netværksgruppe 6: Brexit  
Netværksgruppe 7: Forfølgelsen af uighurerne i Kina

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Kriminalitet og straf (CT)

Primær litteratur:
Bjørnstrup, Victor m.fl. (2017) "Fra drengestreger til bandekrig", Columbus
siderne: 11-18, 20-24, 24-26, 27-33, 30-36, 38-44, 53-57, 68-76, 90-98

Supplerende materiale:
• Lærerproducerede PowerPoint-præsentationer
* Diverse artikler
* Podcast : Genstart - "Streng, strengere, straf" https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022-01-01-00-00-11
* Podcast: Dato - "Et bandemedlem taler ud": https://nyheder.tv2.dk/2023-08-27-podcast-et-bandemedlem-taler-ud

Begreber og teorier der er gennemgået i forløbet (kernestof):
- Typer af kriminalitet: ejendomskriminalitet, voldskriminalitet, seksualforbrydelser, it-kriminalitet. Desuden: Ungdomskriminalitet og bandekriminalitet
- Social arv (Bourdieu): Negativ og positiv social arv, kapitaler, habitus, reproduktion
- Årsager til kriminalitet: SNAP-modellen, Merton, Sutherland, Hirschi
- Kriminalitet og integration: Geert Hofstedes kulturdimensioner
- Foucault: Panoptikon
- Bandepakker
- Økonomiske omkostninger ved kriminalitet
- Resocialisering
- Metoder i samfundsfag: Kvalitative og kvantitative metoder

Forløbet sluttede med en stor skriftlig undersøgelsesopgave om socialisering i udsatte boligområder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Køn og ligestilling (CT)

Primær litteratur:
Storr-Hansen, Anna m.fl. (2017) "Køn og ligestilling" (1. udg.), Columbus
siderne: 30-38, 61-73, 77-91, 91-103,113-124, 139-150, 151-158

Sekundær materiale:
• Lærerproducerede PowerPoint-præsentationer
* Diverse artikler
* FN’s rapport: ”The Gender Snapshot 2023” (uddrag), https://unstats.un.org/sdgs/gender-snapshot/2023/GenderSnapshot.pdf


Begreber og teorier der er gennemgået i forløbet (kernestof):
- Kønsroller
- Reel og formel ligestilling
- Anthony Giddens: øget refleksivitet, individualisering, ontologisk usikkerhed
- Pierre Bourdieu: Kapitaler, Habitus, Reproduktion, Symbolsk vold
- Magt: som ressource, relation og struktur
- Judith Butler: den heteronormative orden, diskurser, performativet
- Køn og politik: Kønskonservatisme, liberalfeminisme, socialistisk feminisme
- Emner: Det horisontale og vertikale arbejdsmarked, #metoo, kønskvoter, løngab, øremærket barsel, queerteori
- Køn i et globalt perspektiv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Ulighed og social arv (SRO) (CT)

Forløbet fungerede også som optakt til SRO, hvor eleverne skulle arbejde med emnet "Ulighed og social arv i Storbritannien" i fagene samfundsfag og engelsk.

Primær litteratur:
Jensby, Jakob Glenstrup og Peter Brøndum (2019, 2. udgave) Ulighedens mange ansigter, Columbus

Bundgaard, Maria m.fl. (2019) "Sociologisk set: En grundbog i sociologi", Systime (hentet fra online-bogen. Eleverne har fået følgende som i pdf'er)
https://sociologiskset.systime.dk/?id=p516
https://sociologiskset.systime.dk/?id=p514
https://sociologiskset.systime.dk/?id=p477
https://sociologiskset.systime.dk/?id=495


Supplerende materiale:
• Lærerproducerede PowerPoint-præsentationer
• DR: ”En syg forskel", 1. afsnit
* DR: "Barndom på bistand", 1. sæson, 1. afsnit
* Diverse artikler

Begreber og teorier der er gennemgået i forløbet (Kernestof):
* Fattigdom i Danmark: Absolut og relativ fattigdom
* Pierre Bourdieu: Social arv, kapitaler, reproduktion, symbolsk vold
* Karl Marx: samfundets økonomiske struktur (basis og overbygning), merværdi, proletariatet, kommunisme, socialisme
* Livsstil: Minervamodellen – det blå, grønne, violette og rosa segment
* Emner: Social arv inden for uddannelse og sundhed, geografiske forskelle i Danmark
* Gini-koefficienten
* Ulighed og ideologierne
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
PP: Udregningsopgave om vælgere og syn på lighed 15-12-2023
SRO problemformulering 05-01-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Israel og Palæstina (CT)

Primær litteratur
- Fafner, Hans Henrik m.fl (2014-2017) "Israel Palæstina - historie, samfund, religion", Systime, 2. udgave, s. 9-14
- Mortensen, Henrik Wiwe (2011) "Israel - en stat i Mellemøsten", Systime, s. 18-22 + s. 53-55, s. 60-73, s. 83-96  
- Global politik

Supplerende materiale
- Diverse artikler om krigen i Gaza og angrebet på Israel 7. oktober 2023
- Dokumentarfilm "Håbet" (2021). https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/haabet

Begreber der er arbejdet med i undervisningen
- Den israelske stat: demokrati i Knesset
- Styreformer
- Sekularisme
- Ideologier i Israel og Palæstina: zionisme, panarabisme og panislamisme  
- Israelske identiteter/ grupperinger  
- Palæstinensiske identiteter/ grupperinger
- IP-teorier: Realisme og idealisme/liberalisme


Forløbet afsluttes med en større skriftlig opgave om den nuværende konflikt mellem Israel og Palæstina.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: EU (PBJ)

Forløb om EU herunder rollespillet 'Europe at work'.

EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold :

-Integration dybden og bredden
- Integrationsprocesser

- Stat og nation herunder forskellen imellem disse

-Formel og reel suverænitet     

- Det indre marked, herunder: toldunion, fri bevægelighed, social doping og Brain Drain

- Eu's politiske system herunder: Kommissionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, det europæiske råd og EU-Domstolen

- De danske partier i EU og deres tilknytning til partierne i EU

Eleverne havde 1,5 modul inden rollespilet, hvor de arbejdede med EU's institutioner og lovgiovrningsprioces.

Rollespillet varede en hel dag, hvor eleverne skulle indtage forskellige positioner i hhv. parlamentet, ministerrået, kommissionen, mediehuse eller lobbist-organisationer. Eleverne skulle være med til at forhandle om et direktiv om den frie bevægelighed inden for EU.  

Efter rollespillet brugte vi et modul på at evaluere rollespillet, og hvor eleverne arbejde med forskellige refleksionsøvelser.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 IP - Udfordres demokrati/medier af digitalisering?

Forløb af JLI:

Bliver vestlige demokratiers sammenhængskraft udfordret af den digitale udvikling?

Fokus for forløbet var nutidens digitaliserede mediebillede og borgernes individualiserede mediebrug, hvilket kan udfordre den fælles opfattelse af sandt og falsk, samt den demokratiske samtale i samfundet, og dermed videre udfordre den samfundsfaglige tillid og sammenhængskraften i vestlige demokratier.

Forløbet havde særlig fokus på de stærke postfaktuelle demokratiske tendenser ved de amerikanske præsidentvalg i 2016, 2020 og 2024, samt om andre stater kan have en interesse i at påvirke det amerikanske demokrati via hybride magtmidler som fx informationskrig (misinformation og påvirkningskampagner).

Forløbet havde videre fokus på hvordan den globaliserede digitalisering har forandret mediebilledet i åbne, vestlige demokratier (det danske mediebillede var case her), da Techgiganter i dag dominerer kritisk infrastruktur indenfor kommunikationssektoren, som kan nå ud til alle – børn, unge og voksne og påvirke dem både socialt og politisk, fx borgernes opfattelse af såvel indenrigspolitiske som udenrigspolitiske emner. Dette hænger i høj grad sammen med, at de klassiske redaktionelle massemediers gatekeeper-funktion er meget udfordret af den direkte forbindelse mellem techgiganten og den enkelte bruger, og derfor er staterne blevet gennemhullede på kommunikationsområdet, dvs. de har ikke magten til at kontrollere ulovligheder og fake news i dette individualisere mediebillede.  

Litteratur:
- Hans Branner: ”Global politik”, 5. udgave, Columbus, 2023, side 16-21, 35, 44-51, 54-59, 85
- Peter Brøndum &  Banke Hansen: ”Luk samfundet op!”, 4. udgave, Columbus, 2021, side 121-130, 140-151, 152-166
- Læreproduceret maleriale, blandt andet med begreber om data, algoritmer, opmærksomhedsøkonomi og overvågningskapitalisme, det postfaktuelle demokrati, samt gatekeeper og tillidsbegrebet fra følgende bøger og samfundsfag.dk:
- Finn Rasmussen: ”Medier og politisk kommunikation”, Columbus 2018, side 144-146
- ”LIKE”, redigeret af Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks,
Center for Boblestudier, Københavns Universitet, 2019, side 98-105, 152-159
Ole Hedegaard Jensen: ”Medier og meningsdannelse”: Systime 2021, side 79-81
https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/kommunikation-medier/gate-keeper/
https://samfundsfag.dk/begreber/sociologi/oevrige/tillid/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 IP - stormagternes verden (JLI)

Fokus for forløbet var om verdensordenen er under forandring, især efter den overbevisende sejr til Donald Trump  og højrefløjsrepublikanerne i USA, som ønsker at sætte USA’s interesser først for at ”Make America Great Again”. Dette vil muligvis ændre på USA’s rolle som den supermagt, der siden anden verdenskrig afslutning har været fortaler for – og garant for den liberale regelbaserede verdensorden, hvilket har været en stor fordel for en småstat som Danmark, som ydermere har nydt godt af USA’s militære beskyttelse igennem NATO.

Den kommende verdensorden kan se meget anderledes ud, især hvis Trump og republikanerne ikke længere mener det er i USA’s interesse, at bruge USA’s magt til at understøtte en liberal regelbaseret verdensorden, men derimod vil øge den amerikanske magt ved at føre handelskrig, og måske endda kraftigt nedprioritere især den militære alliance med Europa. Samtidig forventes det, at USA vil vende deres opmærksomhed mod Asien – og især den strategiske rival Kina, som på sin side i forskellig grad samarbejder med bl.a. Rusland for at svække USA’s magt og styrke sine egne interesser.

En sådan ny verdensorden - med stormagter der plejer deres egne interesser og deres ønsker om mest økonomisk og militær magt - dette vil udfordre Europa både militært og økonomisk, da Europa fremover selv vil skulle forsvare sig mod et aggressivt Rusland, ligesom den europæiske støtte til Ukraines kamp mod Rusland er totalt afhængig af USA’s militære hjælp – hvilket muligvis kan ændre sig fuldstændigt når Donald Trump bliver USA’s præsident i januar 2025.

Alt dette vil have afgørende indflydelse på hvilken form for udenrigspolitik en småstat som Danmark kan føre i fremtiden, hvor den nuværende udenrigspolitiske strategi fra 2023 går under navnet: ”Pragmatisk idealisme”, og spørgsmålet er, hvordan den kommende verdensorden vil påvirke Danmarks muligheder i international politik fremover.

Litteratur:
- Hans Branner: ”Global politik”, 5. udgave, Columbus, 2023, side 64-72, side 101-102, side 201-215, side 265, side 276-284.
- Desuden indgår det pensum fra Global Politik-bogen, som blev gennemgået i det første IP-forløb om digitalisering udfordrer vestlige demokratier og deres medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Dansk politik (JLI)

Fokus for forløbet var danske politiske skillelinjer, herunder betydningen af ideologi og fordelingspolitik og værdipolitik, samt teorier om vælgeradfærd (classvoter, issuevoter, kernevælger, marginalvælger, Michiganmodel, Bourdieus teori og minervamodellen), samt teorier om partiadfærd (Molins model, Kaare Strøms teori, Downs teori).
Desuden var der fokus på betydningen af vælgernes mediebrug, samt den voksende politiske skillelinje mellem center-periferi, også kaldet ”Centrum-Danmark”(København og de store byer) versus ”Udkants-Danmark” (provinsen og landområderne).

Forløbet havde videre fokus på tre store temaer som præger nutidens danske politik: velfærd (her særligt fokus på pensionsalder), stigende forsvarsudgifter i en ny usikker verden, samt grøn omstilling.
Hovedvægten i forløbet var på temaerne velfærd og forsvar, mens den grønne omstilling blev eksemplificeret med den grønne trepartsaftale mellem staten, landbruget og naturinteresser, som både skal sikre landbrugets indtjeningsmuligheder - og sikre mindre CO2-udledning fra landbruget samt et bedre vandmiljø i danske åer, fjorde og hav.

Litteratur:
- Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum: ”Politik bogen”, 2. udgave, Columbus, 2022, side 92-102, 104-108, 128-131, 135-138, 142-144
- Bourdieus teori og minervamodellen: Henrik Henriksen, Karen Mølbæk og Morten Mikkelsen: ”Udkant. Om det splittede Danmark”, Columbus 2018, side 22-26
- Repetition om velfærdsstaten: Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: ”Luk samfundet op!”, 4. udgave, Columbus, 2021, side: 197-209, 218-220

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Dansk økonomi og EU i ny verdensorden (JLI)

Fokus for forløbet var status på den danske samfundsøkonomi i en ny usikker tid, hvor der er tre store økonomiske poster som skal finansieres: velfærd, grøn omstilling – og ikke mindst øgede forsvarsudgifter. Disse udgifter skal i høj grad finansieres ved at Danmark stadig skal kunne handle med resten af verden, særligt Europa, men også USA er særlig vigtigt for dansk eksport.

Dansk økonomi kan dog ikke ses isoleret fra EU og EU’s indre marked, og forløbet havde derfor også fokus på, hvordan EU som toldunion sikrer de enkelte medlemslande mod at stå alene i en toldkrig med USA, samtidig med at EU-landene rykker sammen og ønsker tæt samarbejde om sikkerhed og økonomi. Dette skyldes, at den nye verdensorden skaber nye usikre vilkår for EU-landene – og derfor kan det påvirke EU’s udvikling frem mod et tættere samarbejde, hvor især Tyskland kommer til at spille en vigtig rolle som drivkraft, pga. de meget store investeringer den nye usikre verdensorden kræver i EU.

Litteratur:
- Brøndum, Peter m.fl. (2017) "Luk samfundet op" (4.udg), Columbus, side 167-185, 189-192, 197-209, 218-220
- Jacob Langvad: ”Europas svære fællesskab”, 2. udgave, Columbus, side 2020, side 132-141
- Kureer og Frederiksen: "Samfundsfag ", Systime 2012-2015, side 355-363
- Lærerproduceret opdateret materiale om dansk økonomi og EU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer